Psykiatrien står ikke øverst blandt valgkampens emner, skriver Thomas Larsen. Der er tilsyneladende bred enighed om, at området skal have bedre vilkår, men hvad sker der konkret? Her er det absurd, at psykiatrien ikke er på finansloven. Vi bringer også et link til Bedre Psykiatris gennemgang af partiernes holdning til området.
Læs også Bedre Psykiatris gennemgang Hvad vil partierne
Af Thomas Larsen
Det er næppe nogen statshemmelighed, at psykiatrien ikke står øverst på listen over valgkampens mest o
mtalte emner. Faktisk har undertegnede ikke hørt nogen politiker omtale emnet, medmindre de blev direkte adspurgt. Og så har svarene ofte været forblommede og holdt i alene almene vendinger – uden konkrete og håndfaste løfter om virkelig at gøre noget ved de mange problemer, der stadig findes inden for området. Og her tænker jeg ikke kun på nedsættelse af tvang, større kontrol med fejl og overmedicinering, flere sengepladser og bedre uddannet personale og så videre: Jeg tænker især på det absurde faktum, at psykiatrien ikke er på Finansloven…
I Magasinet Ressource, udgivet af Bedre Psykiatri, er en lang række ordførere på psykiatriområdet blevet interviewet om deres holdning til, hvad der burde sættes i værk efter valget. Fra højre til venstre og hen over midten er der bred enighed om, at inddragelse af pårørende og hurtigere udredning er væsentlige faktorer, hvis psykiatrien skal have et generelt løft. Og så er der – heldigvis og nødvendigvis – en enstemmig forståelse for, at det er mennesker, vi taler om her. Så langt, så godt. Men heller ikke store overraskelser eller banebrydende nytænkning.
Hvem skal betale?
Den ordfører der måske er allermest skarp og klar i mælet om, hvor skoen virkelig trykker, er Stine Brix fra Enhedslisten. Hun lægger nemlig ud med at gå lige til sagens kerne i forhold til det efterhånden velkendte spørgsmål: Hvem skal betale for alle de gode intentioner?
Stine Brix siger: “Jeg mener, at den største udfordring er, at psykiatrien stadig i høj grad finansieres via satspuljen. Det er et problem, både fordi det giver ustabilitet, men også fordi satspuljen betales af de mennesker, som i forvejen har mindst at leve for. Derfor kæmper vi fortsat for, at psykiatrien kommer på finansloven.”
Andre ordførere er også inde på denne centrale problemstilling. Og det ville være forkert at sige, at særligt udvalgte partier har patent på at tage psykiatrien alvorligt. Men samtidig er der bag alle de fine hensigtserklæringer en forskel på, hvor man vil begynde og hvad der skal vægtes i fremtiden. Og her skal det indskydes – og virkelig understreges – at der er stor forskel på, om partierne vil skære i førtidspension og kontanthjælp. For hvem er det lige der bliver ramt, hvis der er færre penge til rådighed på en overførselsindkomst?
Politik og Idealer
Politik er efterhånden blevet et hav af områder, der skal tilgodeses. Men politik er også – eller burde være det – kampen om, hvilket samfund vi gerne vil have, og hvilket menneskesyn vi vælger at gøre gældende. Hvis politik blot bliver et spørgsmål om procenter, omfordeling af goder og byrder, ren forvaltning af statens midler, så bliver vores fælles verden meget lille og trang. Hvis Den menneskelige Faktor fuldstændig forsvinder, så er der ikke plads til “tabere” og sårbare individer, der har brug for særlig omsorg. Og den verden bliver et koldt sted at opholde sig i – lige meget hvem du er. Så ikke blot for de svageste og mest udsatte gruppers skyld, men for alles skyld, må vi håbe, at det aldrig kommer til at gå den tragiske vej.
Læs også Bedre Psykiatris gennemgang Hvad vil partierne