Sigtet med dette indlæg er at give en introduktion til og en grundlæggende forståelse for journalistikkens væsen. Indlægget er noter fra en undervisningsdag på redaktionen.

Meningen med denne dag er at give et indblik i, hvordan vi journalister prioriterer kommunikationen. Måske vil det oven i købet give enkelte af jer mod på at prøve kræfter med nogle af de journalistiske genrer som i senere på dagen vil blive introduceret til.

Ved at bruge det vi går igennem idag, vi I lære om hvordan I henvender jer til pressen, altså hvordan man taler journalistikkens sprog. Det kan være i form af en kronik, et læserbrev, en pressemeddelelse, debatindlæg eller for den sags skyld en artikel til Outsideren eller andre medier.

Journalistik er ikke nogen kunstart. Visse genrer kan måske nærme sig kunst, hvis man er rigtig dygtig. Men journalistik er et håndværk. Det betyder for det første, at de fleste af os kan lære det. For det andet, at hvis man vil være god til det, så er det et spørgsmål om at skabe sig erfaring – øvelse gør mester!

Udgangspunktet for det journalistiske arbejde er nyhedsformidlingen. Det giver en helt naturlig prioritering:

Prioriteringen:

Det væsentlige/konklusionen
Forklaringen
Detaljerne

Ligesom hvis du møder en gymnasiekammerat på gaden, som du ikke har set i mange år. Du begynder ikke kronologisk med at fortælle om, hvad du lavede i årene efter gymnasiet, men fortæller det væsentligste først. Ex. ”Jeg har lige købt en bondegård med 400 malkekvæg”, eller ”jeg har lige fået barn, er lige blevet skilt eller… hvad det nu er der er det væsentligste på det givne tidspunkt.

I selve artiklen medfører det, at man bygger artiklen op på følgende måde (det kaldes Nyhedstrekanten):

Indledning – (Hvad er det væsentligste)
Uddybning – (Forklaringen)
Baggrund – (Hvis det er nødvendigt)
Sekundært stof – (Hvis det er nødvendigt)

Årsagen til denne prioritering har rødder i de første kommunikationsveje. Når man telegraferede nyhederne via trådene langs jernbanerne i blandt andet USA var det der kom frem ofte svært at tyde pga. en enorm ustabilitet i kommunikationsvejen. Derfor var det vigtigt at prioritere i stoffet. Det ledte naturligt nok til at man prioriterede det vigtigste først.

Denne måde at kommunikere på er på mange måder i modstrid med den måde vi tror, vi skal kommunikere på skriftligt. Fordi vi igennem hele skole- og udannelsessystemet har fået banket klassisk retorik ind i knolden præmis – præmis – konklusion. Mange har derfor en naturlig tendens til at underbygge en påstand grundigt før konklusionen falder.

Men sådan arbejder man ikke som journalist. Her handler det om at få svaret på en række spørgsmål hurtigst muligt. Som journalist fremkommer man med en konklusion/påstand, som man så underbygger igennem artiklen.

De svar vi skal fremsætte hurtigst muligt er svarene på de klassiske hv-spørgsmål.

De syv H’er:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Hvornår?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvad så?

EX: Trafikulykke i lokalavis

Kristian B (Hvem) døde(Hvad) sent i aftes(Hvornår) efter de kvæstelser han pådrog sig ved en højresvingsulykke(Hvordan) tidligere på dagen(Hvornår) i krydset mellem Bogensevej og Ringevej (Hvor). Byrådspolitikere(Hvem) foreslår løsning med lysregulering(Hvad så) hurtigst muligt(Hvornår).

For at vi kan forstå hinanden, når vi taler om en artikel, skal vi have etableret en fælles sprogbrug. Formen er meget vigtig når man skal henvende sig til en redaktør eller redaktionssekretær på et medie. I skal ikke forsøge at opfinde noget nyt, men bruge den klassiske form – det forøger chancen for at komme igennem med budskabet væsentligt.

Artiklens begreber:

Trompet :

En ”over-overskrift” Blæser den første fanfare – overordnet introduktion til problematikken.

Rubrik :

Rubrikken er ofte svær, da den skal introducere og vække appetit og med få ord introducere til problemstillingen i artiklen.
Man siger at rubrikken skal: Ægge, vække og dække!

Underrubrik :

Skal på få linjer give et overblik over historien

Byline :

Made by journalisten, der skriver artiklen. Altså navnet på journalisten, der har skrevet artiklen.

Indledning :

De første linjer af selve artiklen. Skal fænge i et forsøg på at få læseren til at hænge ved og få pointerne med.

Brødtekst :

Leverer informationerne/tyngden i artiklen, baggrund. Alt det andet er pålæg, sky og løgringe. Men det er brødet der mætter og udgør tyngden.

Mellemrubrik :

Er typisk skrevet med fede typer og skal være med til at hakke brødteksten op i mindre bidder/gøre den mere fordøjelig. Er samtidig lokkemad for artiklens udvikling.

Når du skal finde ud af om en historie skal skrives eller ej, bruger journalisterne nyhedskriterierne:

K-A-V-I-S – Nyhedskriterierne er for journalistikken hvad De ti Bud er for Kristendommen:

Konflikt :

Strid mellem personer, interesser, samfundsgrupper etc.
(konflikten er en arketypisk historie – Gud og Adam i Paradisets Have ex. I det hele taget er Biblen, den græske mytologi og eventyrerne fyldt med netop konflikter. David og Goliat er en klassisk historie om den lille mand mod det store system. (Frank Grevil, MC Allan etc.)

Aktualitet :

Det netop skete – talk of the town – det der pt. Optager mange mennesker. At være først med det nyeste. Tid er et væsentligt perspektiv ift. Journalistikken – Deadlines.

Væsentlighed :

Principiel betydning for flest mulige – skattepolitik er, selvom det for mange er røvkedeligt, væsentligt. Alene af den grund at det berører rigtig mange mennesker.

Identifikation :

Nærhed og relevans i forhold til læseren. Enten følelsesmæssigt eller professionel. Fagbladsstof rummer ofte en stor del af identifikation af professionel karakter(professionel).
”Ensomhed fyldte meget i hans barndom. Allerede da han var syv år gammel døde hans mor. Tre år senere fik faren konstateret kræft. Da han var 12 var han forældreløs. Han voksede op hos sin onkel og tante som boede langt ude på landet. De havde otte børn og en masse dyr og derfor ikke meget tid til ham”. (følelsesmæssig).

Sensation :

Det overraskende, usædvanlige, uventede (mand bider hund – hund bider mand). ”Politikerne er netop blevet enige om at nedlægge hospitalspsykiatrien i Danmark, da man har fundet ud af at den biologiske tilgang til psykiatrien er hæmmende for bedring af psykiatriske patienter” Find selv på flere.

Disse fem kriterier karakteriserer i al sin enkelthed journalistikken. Det er disse elementer som er det journalistiske håndværk. Hvis vi sammenligner journalistikken med at bygge et hus, så er ordene byggematerialerne – mursten, cement, tagsten, træ – og KAVIS – princippet er værktøjet – hammer, skruetrækker, sav, stemmejern – er det som vi bruger til at føje ordene sammen til en artikel.

Når man sætter sig for at skrive en historie, ligegyldigt hvilken genre man vælger (Nyhedsartikel, feature, baggrundsartikel, læserbrev, pressemeddelelse etc.), så er det vigtigt at holde sig nyhedskriterierne for øje; Hvad er det man skal sælge sin historie på? Hvad skal man prioritere? Hvad skal man vinkle sin historie på?

Journalistiske genrer:

Notits Eks. Ritzau

Nyhedsartiklen

Interview
Kan ikke rigtigt placeres på objektiv subjektiv skalaen, da den indgår i de fleste journalistiske genrer

Reportage
Sanseorienteret artikel fra ”gerningsstedet”

Feature
I familie med reportagen, men blødere emner

Baggrund
En uddybende artikel om et aktuelt emne

Portræt

Anmeldelse

Causeri

Kronik

Leder

Læserbrev

Og der er flere…

Journalister taler altid om, hvordan en historie skal vinkles:

Vinkling :

Som journalist er man ikke forpligtet til at komme rundt om hele emnet. Man vælger en vinkel på historien. Der er altid flere mulige vinkler på en historie. Vi tillader os altså at vælge ting fra, at undlade at gå i dybden med nogle emner, eller helt at udlade dem…

Kort om at skrive:

Der er skrevet tykke bøger om at skrive godt, men kogt ned til et par enkle fif:

– Brug korte sætninger. Det vil sige mange sætninger og dermed mange punktummer.
– Det gør det langt lettere at læse og ikke mindst at holde styr på i skriveprocessen.
– Sørg for at undgå bagvægt i sætningerne – skub intentionen op først i sætningen.

Eksemplet med trafikulykken fra før:

Svære kvæstelser efter et højresving i krydset mellem Middelfartvej og Ringevej i går eftermiddag, var det der sent i aftes førte til at Kristian B døde. (pointen falder først til allersidst i sætningen og man når at blive forvirret før man finder ud af hvad det handler om.)

– Skriv afvekslende, undgå at begynde sætningen med det samme ord hver gang
– Skriv billedrigt/metaforisk (Bid for bid som en gal løve åd flammerne stuehuset i den landejendom på Bogensevej 115 som brændte i nat) – Brug citater, det er mere interessant, at høre hvad folk faktisk siger end at læse det refereret
– Skriv aktivt undgå passiv formerne. (Ex. Lang tillægsform)
– Undgå fagudtryk. Vi skriver til lægmand og det bliver ikke finere af at forsøge at bruge fagudtryk og få det til at fremstå som intellektuelt.

Kort om Interview:

Også interviewteknik er der skrevet tykke bøger om. At tale med kilder er et af de absolut primære redskaber til at indsamle viden som journalist og man bruger det på mange måder. I researchen, i et set-up med et afslørende interview, etc. Derfor er det også vigtigt at tænke over nogle basale ting:

Hvad vælger du:
Det personlige interview – når du skal have den personlige beretning. Her har du mulighed for at få reportageelementer til artiklen
Telefoninterviewet – primært hvis du skal bruge en kommentar til en nyhedshistorie

De syv H’er igen:
HV spørgsmålene er naturligvis essentielle hvis vi vil have den vi interviewer til at tale hele vejen rundt om et emne

Forbered dig. Hvad er det du vil tale om?
Skriv spørgsmålene ned

Åbne og lukkede spørgsmål :

Lukkede spørgsmål:
Spiser du ofte kartofler til aftensmad? Er det fordi det smager godt?

Man risikerer at få to gange ja eller nej på ovenstående spørgsmål. Det bliver svært at bruge som citater i artiklen

Prøv i stedet med åbne spørgsmål:
Hvad ligger der typisk på tallerkenen, når du spiser aftensmad?
Hvordan har du det med det?

Sørg for at spørge til vedkommendes følelser/meninger/ynspunkter omkring de konkrete problemstillinger. Det der er spændende at høre om, er de ting der gør den interviewede glad, sur, oprevet, indigneret, blød i knæene etc.

Læs også om sprog, blad og journalistik / Dette er en tekst fra Outsiderens skrivekursus i 1. halvår 2007 / Af journalist Lars Rahbek

En kommentar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.