Forudsætningerne for kommunikation er blandt andet fælles forståelsesrammer, konventioner, moral, etik, begrebsforståelser, tid, terminologi, sprog, værdinormer og så videre. Kommunikation er en aktivitet, der skaber forudsætningerne for kommunikation.

Fra en undervisningsdag på Tidsskriftet Outsideren / af Maria Santasilia

Du kan ikke tale om kommunikation, hvis det ikke er noget du kan mærke fysisk. Hele forskellen på kun at videregive information og at kommunikere, ligger i den kontakt der er imens man taler sammen.
Er der ingen kontakt, vil det altid blot være information der videregives, og informationen vil ofte ikke have nogen modtager. Der vil ikke være tale om kommunikation.

At kunne mærke og vide hvornår der foregår kommunikation, er vigtigt i mødet mellem mennesker.
I alle møder mellem mennesker indgås der en kontrakt. I den ligger ens gensidige forventninger til hinanden, en tildeling af roller, undersøgelsen af om man kan etablere en fælles begrebsforståelse og endelig en fordeling af ansvar. Kort sagt består kontrakten af: Roller, regler og rammer.

Jo bedre defineret rammerne er, jo bedre bliver kommunikationen, for deltagerne kan føle sig trygge og yde deres bedste når de kender og er enige om betingelser og vilkår. Jo større fælles forståelse, jo bedre plads til alle.
Man kan være uenige om rammerne, og så kommer kommunikationen aldrig i gang, og der etableres ikke kontakt. Hvis man ikke lærer at blive enige med andre om rammer nogensinde, så udsætter man sig selv for ensomhed, for man har behov for at kunne FÅ kontakt med andre mennesker.

Ønskes der kommunikation, er det nødvendigt at tages ansvar for både kontrakten men også for selve kommunikationen.

Kommunikation er selvforstærkende og man kan derfor godt sige: Kommunikation genererer forudsætningerne for kommunikation.

Der er mange ting der forhindrer god kommunikation
En af dem er fordomme. At vi automatisk forventer at en person er, som de signaler vedkommende udsender. En fordom defineres ved, at forventningerne går forud for den viden du har om en person.
Det er vigtigt at være bevidst om sine forventninger, da de er styrende for kommunikationen. Det er ud fra vores forventninger vi fortolker det der tales om og det du læser. Forventninger forhindrer også tilstedeværelse, hvilket modarbejder kommunikation.

Forsøg også at høre behovet
Hvis du seriøst ønsker at høre hvad et andet menneske siger, forsøg at lytte efter behovet der tales ud fra. Ikke kun det der siges.
At lytte til behovet bag ordene er helt det samme som at lytte med hjertet. Det er vores behov, der er det levende i os. Det er dem, der gør, at vi kan genkende og forstå andre mennesker, også selvom de ikke taler samme sprog eller kommer fra forskellige kulturer.
Det er ud af behov, at vores følelser udspringer. Hvis vores behov bliver imødekommet, så føler vi glæde, optimisme, energi, kærlighed…bliver givende mennesker.
Hvis vores behov ikke bliver imødekommet, bliver vi kede af det, sure, vrede triste…og de følelser forsvinder jo ikke. De bliver siddende og nager…og det er IKKE følelser. Det er fortolkninger og analyser.
Stort set alt, hvad der kommer efter “Det er…” eller “Du er..”…tyder på man har vurderet tingene gennem et sæt af analyse-værktøjer.
Det er vi i den vestlige verden ekstremt “dygtige” til, og det er præcis det, der fratager os muligheden for at kommunikere og etablere kontakt med andre.

Hvis nu jeg i stedet for at sige:
“Jeg er skuffet over du ikke lever op til, hvad man kan forvente at en mand i din position”
siger:
“Jeg ser du har behov for at løse et problem, og at du har valgt at gøre det på en måde, der ikke fører frem til dit mål. Føler du dig desperat over det ikke lykkes for dig? Føler du dig forlegen over at spørge andre til råds?”

Den form for tilnærmelse til problemløsning er et gæt på, hvilket behov det er der ligger bag mandens måske handlemåde, og en invitation til kontakt. Ingen analyser eller vurderinger…. Man tager ikke fejl ved at forsøge at gætte på mandens behov, man kan jo ikke vide det, men man åbner op til at dialog om at finde ud af det.
Det er så vigtigt at lære sig selv at undlade at analysere, for det spærrer faktisk for kontakten.
For at kunne lytte til andre, skal du også kunne lytte til dine egne behov.
For eksempel er det en stor fordel at kunne svare på: ”Hvad skal jeg gøre, for at jeg har det rigtig godt i den her situation?”

Bestanddele i kommunikation

1. Indgåelse af en kontrakt

  • Hvordan føles kontakten til den du taler med
  • Hvilket sprog bruges der
  • Parasprog. Parasprog er et sprog, der kører sideløbende med det øvrige sprog.
    Består af lyde og udtryk

2. Er der konflikter

  • Hvilke rammer er vi enige om?
  • Hvad hører du jeg siger?
  • Hvis du går ind i en konflikt med disse spørgsmål, bliver du klar over, hvad du kan gøre for at imødekomme den anden og opnå en fælles forståelse (kommunikationen)
    …og du bliver selv engageret både som problemskaber og problemløser

3. Fysisk afstand imellem mennesker – Proxemity / Proxemics

Man har kunne måle ret præcist, at det betyder meget for kommunikation, hvor tæt mennesker står på hinanden. Alle mennesker har en række zoner der påvirker måden der kommunikeres på.

Zonerne kaldes: Intim zone, Personlig zone, social zone og offentlig zone. 350px-Personal_Space.svg

Hvis du vil vide mere om disse zoners betydning, kan du fx. gå ind på:
http://en.wikipedia.org/wiki/Proxemics

4. Ord der vanskeliggør kommunikation

Men” Et lille ord med stor betydning. Det sætningsled, der står før ”men” ophæves og erstattes af det der står efterfølgende. Det overflødiggør altså det første led i sætningen. Det bringer kaos i organiseringen af oplysninger, at man først går ind på en forståelse, som derefter ikke gælder alligevel. ”Jeg er ikke racist, men…” Vedkommende er altså racist! Det interessante i en sådan kommunikation vil naturligvis være dobbeltheden, den vil blive konstruktiv og animere til dialog, hvis man anvender ordet ”OG” i stedet for.

Ikke” Man ”snyder” hjernen ved først at fortælle om et emne, som man forsøger at danne sig et sansebillede af, og derefter aflyser man det. ”Hvad tror du ikke, andre mennesker vil tænke?” Først skal man forsøge at forestille sig, hvad andre vil tænke under de givne omstændigheder, og dernæst, hvad de IKKE vil tænke….en temmelig kompliceret opgave!

Jeg kan ikke lide røget ål” Okay, først skal vi forestille os, hvordan røget ål smager, dernæst aflyses aktionen, for det kan den kommunikerende part ikke lide. Vedkommende spilder altså ens energi. Det interessante som kan animere en konstruktiv interesse og dialog er altid, hvordan tingene forholder sige, ikke hvordan det ikke forholder sig! Bemærk at to negationer ophæver hinanden, et trick der kan anvendes til at bringe kommunikationen tilbage på, hvordan vi gerne vil have tingene. Prøv også at vende sætningen om.

Kunne”, ”Skulle”, ”Burde” – angiver i en sætning ofte en idealtilstand der ikke er opfyldt. medfører skuffelser, anklager og bebrejdelser. ”Du skulle gå med benvarmere.” – det gør jeg altså ikke, så jeg har ikke gjort min samtalepartner tilfreds med mig. Jeg er altså ikke god nok. En meget almindelig kommunikationsform i Danmark, som indeholder kimen til Jantelovs-tænkningen.

Man” En udefineret usynlig og ikke eksisterende alliance, der legitimerer selv de mest usandsynlige forhold. Det angiver en uklar kildehenvisning, og gør reelt meddeleren utroværdig.

Ligesom”, ”Lidt” ”Måske” minimerer betydningsværdien af sætningen. Det gør det uklart, hvor man skal anlægge sit fortolkningsniveau. Resultatet afhænger derfor mere af modtageren end af afsenderen. Det giver tåget og uklar forståelse samt gør det vanskeligt at afkode afsenderens hensigt.

Opsummering:

– Forskellen på information og kommunikation er kontakt.
Information er oplysninger der kan afsendes helt uafhængigt af modtageren.
– Kommunikation fungerer kun, når der er etableret en forbindelse til modtager(e) og en feedback mulighed. Kommunikation er en proces, der udvikler sig udfra bekræftende eller benægtende tilbagemeldinger.
– Kommunikation forløber både verbalt og nonverbalt. Den verbale kommunikation foregår i en dialog/samtale, hvorimod det nonverbale hovedsageligt udtrykkes i kropssprog, parasprog og proxemics samt anvendelse af rekvisitter. Begrebsforståelser, erfaringsgrundlag, faglig baggrund, interesser, politisk og religiøs overbevisning, køn, sexualitet, nationalitet, alder, familiestruktur er eksempler på faktorer, der har indflydelse på graden af den fælles forståelse af den nonverbale kommunikation.
Parasproget betegner alle lyde, der ledsager det verbale sprog, stemmestyring, suk og så videre.
Proxemics betegner den fysiske afstand mellem to kommunikatorer.

– Kropssprog er alt hvad, der kan kommunikeres med bevægelser, øjne, hænder, betoning, stemmestyring, fysiske placering i forhold tilhinanden, siddestillinger og lign.

– Kontakt mellem kommunikatorer etableres ved nonverbale kontrakter, der bla. Indeholder anerkendelse af status, roller, proxemics m.m.

– Kontrakten etableres vha. Invitation, anerkendende kropssprog, mimik (smil), fælles kode (jargon), fælles forståelse af situationen og formålet. Tillid. (Billede: Man skal have etableret en stabil forbindelse, et fælles sprog, en måde at sende informationerne på, en måde at bekræfte man har modtaget og forstået afsendelsen samt et punkt, hvor afsendelsen kan slutte.)

– Nærvær handler om at være personligt tilstede og have kontakt. Det er forudsætningen for tillid.
– Empati er en stor del af nærværet. Empati betegner evnen til indlevelse i personen og situationen og evnen til at tage modpartens perspektiv – at sætte sig i det andet menneskes sted uden at enighed er en afgørende faktor..

v. Maria Santasilia / Januar 2008 / Oplægget er brugt i forbindelse med temadag om kommunikation og kontrakter på redaktionen

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.