Drivkraften i et interview er nysgerrighed. Hvis du har den grundindstilling, at du meget gerne vil høre hvad interviewpersonen har at fortælle, bliver det som regel et godt interview. Nysgerrighed og opmærksomhed er halvdelen af et vellykket interview.

Regel nr. 1 i interviewteknik – du skal huske at få din interviewpersons navn og stilling korrekt! Det er hvad du får mest ballade for, hvis du refererer forkert fra et interview.

Det er afgørende for et godt interview, at have en fast aftale med personen du skal interviewe. Aftal hvornår, og fortæl hvad interviewet skal handle om. Skal der tages billeder, forklar hvorfor og hvad du prøver at indfange. At forsøge at fange mennesker til et hurtigt interview, bliver næsten aldrig godt.

Når et interview er aftalt, er den rolle man tager som interviewer afhængig af hvilken type interview, der skal laves.

For alle interviews gælder, at et interview er en samtale, hvor det ikke er dig der har hovedrollen, det handler om hvad interviewpersonen har at sige.

De grundlæggende elementer i interviewet er:

Samtale – Nysgerrighed – Vær konkret – Formidling

Drivkraften i et interview er nysgerrighed. Hvis du har den grundindstilling, at du meget gerne vil høre hvad interviewpersonen har at fortælle, bliver det som regel et godt interview. Nysgerrighed og opmærksomhed er halvdelen af et vellykket interview.

 1. Man taler om forskellige trin af interviews:

Researchinterviewet

Her handler det om at finde frem til fakta/få information om det emne du beskæftiger dig med. Så du ved noget du kan gå videre med. “Du klæder dig på til at kunne gå videre med dit emne”

Lyt godt efter når du interviewer. Det du samler på er oplysninger, grundviden og det er vigtigt at du forstår dit emne. Jo bedre du lytter efter, jo hurtigere får du sat dig ind i tingene.

Denne type interviews er ikke nødvendigvis noget du skal citere fra. Derfor kan du godt sige til interviewpersonen fx “det er kun til baggrund, du bliver ikke citeret” – så får du tit en masse spændende ting at vide (som det senere kan være svært at få på citat)

Erfaringsinterviewet – en oplevelse, noget der er sket, en erfaring

Formålet med denne slags interview er at kunne formidle videre til andre mennesker, hvordan en oplevelse eller erfaring har været for en person.

Erfaringen skal kunne videregives til andre mennesker, der ikke selv har prøvet at have denne erfaring og som heller ikke har deltaget i interviewet. Derfor er det vigtigt at lave et beskrivende interview, så andre der ikke selv har været ude for det som interviewet handler om, kan sætte sig ind i det.

Før erfaringsinterviewet konkret begynder: “det jeg gerne vil snakke med dig om er,” gennemgå spørgsmålene.

Her er det godt at stille åbne spørgsmål, gerne alle hv-spørgsmålene. Det er også vigtigt at du er imødekommende, du kan fx sætte dig ved siden af interviewpersonen, så vedkommende kan kigge et andet sted hen og ikke behøver kigge dig i øjnene. Det handler om at give plads til at interviewpersonens fortælling kan folde sig ud.

Denne slags interviews er næsten altid til citat. Da det typisk er personlige erfaringer man interviewer om, skaber det tryghed hos interviewpersonen, hvis I aftaler før interviewet at citaterne er til godkendelse. Og en tryg interviewperson giver et bedre interview.

Ekspertinterviewet:

Her er det i vores sammenhæng typisk en læge eller jurist, eller anden relevant ekspert.

Her er det ikke specielt vigtigt at være kritisk. Det vigtigste er at man er klar over, hvorfor man taler med denne ekspert. Hvad er det man vil vide og have en udtalelse om?

Vil man have underbygget en påstand, fx “den her lykkepille virker ikke, kan jeg se på mine patienter” er det vigtigt at have sat sig ind i hvilken lykkepille det handler om og hvad påstandene er om lykkepillen.

Denne slags interviews er til citat, for du taler med en person du ønsker at bruge i din artikel. Være sikker på at lytte godt efter og aftal at sende citater til godkendelse. Videnskabsfolk vil meget gerne forstås helt korrekt. Det kan sagtens laves som en positiv dialog hvor målet er at gengive eksperten korrekt som muligt.

Partsinterviewet:

Her er det nyttigt at have en diktafon med, så du kan dokumentere hvad der bliver sagt i interviewet, især hvis der bliver sagt noget, som interviewpersonen senere benægter

Hvem er parter i den sag du skriver om? I bandekrigen på Nørrebro vil man fx gå til politiet, der repræsenterer ordensmagten, “hvorfor gør I ikke noget?” er et typisk partsspørgsmål. Eller til Sundhedsministeren “Kan det være rigtigt at 80% af alle danskere over 80 år er på lykkepiller?”

Denne form for interview handler om, at man vil have interviewpersonen til at indrømme noget. Derfor skal man have styr på sin research før man laver denne slags interview, så interviewpersonen ikke kan slippe afsted med at sige noget der ikke passer.

Her er det meget vigtigt at være konkret. Hvis en politiker siger “Det er for dårligt”, er det vigtigt at spørge “Hvad har du tænkt dig at gøre” “Hvornår vil du gøre det” “Hvor længe skal de her forhold være sådan”

Jo mere alvorlig en sag du interviewer en part i, jo vigtigere er det at have styr på researchen.  Der skal være noget om det! Du skal have bund i din sag, og det er ikke nok at spørge om noget du bare har hørt et sted. Du skal kende til fakta. Kan den påstand du beder parten udtale sig om, bevises?

Laver du et partsinterview er det vigtigt at være balanceret. Hører du den ene part, er det også vigtigt at høre den anden.

Stil dig foran den person du interviewer, vær gerne konfronterende, stil ja/nej-spørgsmål, altså lukkede spørgsmål. Det klassiske eksempel er “banker du stadig din kone?” – hvor du kan bruge svaret uanset om det er ja eller nej.

2. Hvad skal der være i en artikel

Målet med en artikel er at formidle viden og oplevelser. Alle journalistiske produkter kan laves efter det der kaldes den journalistiske fisk:

Hovedet: “Jeg holdt op med at ryge” – på kort plads skal det fremgå hvad artiklen drejer sig om,

Kroppen: Fakta, erfaringer, viden, oplevelse

Halen: Den skal helst slå med halen, til sidst må der gerne være noget specielt, hvor læseren får sin belønning for at læse hele artiklen igennem.

3. Det vanskellige ved at interviewe

Det er vanskelligt at tage ud og tale med mennesker, man ikke kender, og den eneste måde at overvinde det på, er at gøre det. Tit er man nervøs, eller usikker. Det er alle journalister.

Man skal altid huske at man er et medie, når man henvender sig til den man vil interviewe. Som journalist repræsenterer man noget andet end kun sig selv, man er også sit medie. Og som repræsentant for et medie er det ikke altafgørende om interviewpersonen kan lide dig. Du henvender dig professionelt for at tale om noget konkret. Og det værste der kan ske, er at du får et nej.

Husk det er ikke dig der sidder og interviewer. Det er journalisten der sidder og interviewer.

4. Notatteknik

Regel nr. 1 – du skal huske at få folks navn og stilling korrekt!

Du er ikke forpligtet til at gengive ordret hvad interviewpersoner siger, men du skal være tro overfor meningen i det der er blevet sagt. Der kan selvfølgelig opstå misforståelser, men for det meste er man selv klar over det, hvis man bruger et citat lidt lusket.

Hvis du tager noter i hånden:

Skriv overskrifter på din blok når folk siger noget markant (så du bagefter kan se, at her blev der sagt noget du lagde særlig meget mærke til) – det er tit disse citater du bruger direkte i dine artikler, og den slags citater skal gengives så nøjagtigt som muligt – resten af dine noter fra et interview skal du mere se som et referat, hvor du kan skrive mere frit om det der blev sagt.

Få bekræftet de vigtige citater:

For eksempel ved et partsinterview med en læge der siger “det der skete med ham, var set i bakspejlet en fejl”, det vil typisk være centralt for interviewet og derfor kan du spørge interviewpersonen “det vil sige, at jeg må citere dig for at du mener at der er sket en fejl?”

Det er en god idé at markere – fx ved sætte en stjerne – ud for de centrale ting interviewpersonen siger, så du senere nemt kan danne dig overblik over interviewet ud fra dine noter. De temaer der kommer frem i interviewet, giver dig en struktur du kan skrive ud fra.

Det er en god idé, hvis du er usikker på et citat, at sende det til godkendelse hos interviewpersonen.

5. Kan man bruge sig selv

Det er ikke smart selv at være part i den sag man skriver om. Hvis du har oplevet noget du mener du skal skrives om, er det bedre at lade en anden skrive om det, og bruge dig som case. Du kan drøfte det med de andre redaktionsmedlemmer.

6. Etik

Alt hvad en interviewperson siger, er vedkommende juridisk ansvarlig for.

Som interviewer er du ansvarlig for at citere korrekt. Du må ikke skrive injurier og bagvaskelse. Sådan er loven og den ansvarshavende redaktør kan ikke lide det.

7. Teknik

Vær positiv, det hjælper. Vær høflig. Vis folk respekt ved at være pænt klædt på. Du skal være troværdig, og folk skal have lyst til at vise dig tillid.

Personen i den anden ende, skal føle at du vil lytte til hvad som helst der bliver sagt. Det hele er interessant.

Selvom du er nervøs, bliver du nødt til at huske, at du er den professionelle. Det bliver aldrig rutine at tale med mennesker man ikke kender, men man kan lære at lade som om.

Prøv at forberede dig mentalt på interviewet. Hold fast i at du er journalisten, det er dig der arbejder med at gøre historien interessant, så når du stiller spørgsmål og holder fast i opfølgende spørgsmål, er det for at gør interviewet interessant for andre. “jeg ved hvad der er interessant”, “interviewpersoner er historier der skal foldes ud og det er intervieweren der skal sørge for at historien folder sig ud”

Sæt situationen. Fortæl hvorfor du henvender dig – “sæt aftalen”. Fortæl hvor du ringer fra. Folk reagerer anderledes, hvis du ringer fra Outsideren end hvis du ringer fra Ekstra Bladet. Sådan er det bare og folk har ret til at vide hvilket medie du repræsenterer.

Er det et erfaringsinterview, fortæl interviewpersonen hvad historien handler om, hvorfor man vil snakke med dem, fortæl om i store linjer hvad det skal handle om, aftal at interviewet kan komme til gennemlæsning.

Detaljerne gør historien interessant, hvordan gjorde du, hvad skete der så. Det interessante er folks handlinger, ikke folks egen tolkning om hvorfor de gør som de gør. Vi er ikke interesserede i hvorfor folk tror de gør noget, men hvad de gør. Det er op til læseren at drage sin egen konklusion/tolke selv/danne sin egen mening. Jo mere konkret, jo bedre “hvordan var vejret, hvad skete der så” – få billeder på, handlingerne. Sansninger er interessante.

Når du laver interviewet, tænk over om interviewpersonen kan kigge væk, det er konfronterende at stå foran en person hvor der kun er enten øjenkontakt eller kigge væk. Hvis du sidder ved siden af interviewpersonen, er det mere åbent. Det afhænger af interviewtypen, hvad der er bedst.

Læg egoet væk når du interviewer, du skal lytte efter hvad der bliver sagt. Der er en substans i det interviewpersoner fortæller som det er din opgave at finde frem til.

Vi kan lave interview-øvelser ved at interviewe hinanden. Det er bare at vælge et emne.

8. Når interviewpersonen hellere vil tale om noget andet

Det er typisk fordi interviewpersonen har fortrudt at tale om det interviewet skal handle om. Der er det din opgave at dreje samtalen tilbage til emnet. Hvis personen ikke vil tale om det, kan du spørge hvorfor.

Det er dig der er styrmand for samtalen. Hvis det er ved at løbe af sporet, er det din opgave at styre samtalen tilbage til emnet. Lad interviewpersonen tale ud, og stil så dit næste spørgsmål.

9. Til dagligt

Man kan godt begynde med at arbejde med en påstand, og så undersøge hvordan den kan underbygges. Fx “Jeg vil ikke have den diagnose”

Hold det konkret! Fx hvis diagnoser siges at være et magtinstrument, hvad betyder det konkret, betyder det noget for at kunne være på arbejdsmarkedet, er der sammenhæng mellem en diagnose og ens livssituation. Hvordan kunne denne magt vise sig. Kan det efterprøves. Det er disse konkrete spørgsmål, der giver dig muligheden for at interviewe andre om emnet.

Interviewteknik v. journalist Anders Kjærulff / 19 februar 2009

På Outsiderens redaktion

En kommentar

  1. Nicoline

    Tak for et spændende input til interviewteknik. Det vil jeg kigge på i fremtiden, når jeg skal lave flere interviews. Jeg er enig i, at man kommer langt i interview-sammenhæng når man arbejder ud fra nysgerrighed. Så er interviewpersoner typisk mere åbne.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.