Vent med champagnen

De otte visioner i ”En psykiatri i verdensklasse” giver et fingerpeg om, hvordan psykiatrien ser ud fra den side af bordet, hvor der ikke sidder en sindslidende. Her er manglende realitetsfornemmelse ikke et problem. Det er en del af udviklingen.

I det nye nummer af Outsideren, skriver vi mere om, hvorfor du skal vente med champagnen.

Af Klavs Serup Rasmussen

I Danske Regioners plan for verdensklassepsykiatri beskrives, hvordan man på fire år vil blive langt bedre til at forebygge og behandle psykiske sygdomme, samtidig med at man vil gøre noget ved befolkningens fordomme overfor sindslidende. Prisen vurderes at være to milliarder kroner ekstra, ud over de 6,6 milliarder kroner, regionerne bruger på psykiatri i dag.

Udgangspunktet for at lave en psykiatri i verdensklasse er, skriver Danske Regioner, at psykiatrien allerede nu er nået så langt, at det er tid til næste skridt.

For, som regionerne skriver, ”betyder en øget viden om årsagerne til psykisk sygdom, at både medicin, samtaleterapi og social støtte i dag er integreret i den psykiatriske behandling”.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, sidder på sit store kontor, tæt ved Langelinie. Det er sent på eftermiddagen, men der er ingen spor af træthed eller udmattelse i hans ansigt. Og regnen udenfor kan ikke høres gennem ovenlysvinduerne.champagne

– Hvordan kan det være at I skriver sådan, når rigtig mange sindslidende ikke får social støtte eller samtaleterapi?

– Fordi, hvis du vil udvikle et område, og først skal vente på at få hvert eneste hjørne med, indtil der ikke er en eneste klage, når du aldrig målet. Det er simpelthen nødvendigt at have ambitioner og skubbe på ud fra det, der hedder ”best practice.” Der skal være spydspidser, ellers skal vi altid vente på dem, der er længst bagud, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner – Jeg er da blevet spurgt af brugere, om hvad det er for noget med den plan. Hvorfor vi vil gå videre, når der er nogle ting der ikke fungerer i psykiatrien. Men hvis vi ikke gjorde det, er det min påstand, at så stod vi stille.

– Ved du hvordan psykiatrien ser ud på verdensplan, siden planen hedder ”En psykiatri i Verdensklasse?”

– Så skal jeg forberede mig lidt bedre. Så godt kender jeg ikke psykiatrien, så der må jeg stå af, siger Bent Hansen.

– Har du selv haft psykisk sygdom tæt inde på livet?

– Nej, jeg har ikke haft nogen i min familie, der har haft kontakt med systemet. Men der har altid været nogen i min omgangskreds, der engang imellem skulle til Århus. Og så vidste jeg godt hvad det betød. Altså at han eller hun skulle indlægges på Riiskov, siger Bent Hansen – Dengang betød det jo nærmest at man var for evigt tabt, fordi der ikke var noget at gøre ved det. Derfor er det også vigtigt at fortælle befolkningen, at mange bliver helbredt af deres psykiske sygdom i dag.

– Hvad skal jeres plan så gøre?

– Den skal løfte psykiatrien op på linje med resten af sygehusvæsenet. Psykiatriske patienter er nemme at skubbe bag i køen, og i lang tid har folk der skal have nyt knæ eller hjerte, stået forrest, siger Bent Hansen

Det er kun en plan

Skulle man som psykiatribruger tro, at de otte visioner er et bindende løfte om en ny psykiatri, tager man fejl.

De otte visioner er en hensigtserklæring, der ikke forpligter. Først skal der penge til. Spørgsmålet er, hvad regionerne selv regner med der sker. Ifølge medarbejdere i Danske Regioner kunne regionerne være landet på flere forskellige beløb, men endte altså med at beslutte sig for at bede om to milliarder kroner. Problemet er, at det sandsynligvis slet ikke er nok.

– Jeg synes det er et nyttigt initiativ, men to milliarder vurderer jeg er for lidt. I hvert fald hvis Danske Regioner ønsker at leve op til det, der de skriver i deres plan, siger Helle Aggernæs, overlæge ved Psykiatrisk Center Amager.

Ud over at mene, at dette beløb er for lavt, henviser overlæge Helle Aggernæs til Norge, hvor der er blevet afsat seks milliarder kronerover otte år, til at udbygge og forbedre psykiatrien.

– Og jeg mener, at vi skal op i de beløb, før det rykker noget. Eller er jeg er svært i tvivl om at de mål der er sat, kan nås, siger Helle Aggernæs.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, mener ikke man kan sammenligne Danmark med Norge. Ikke fordi der ikke er brug for penge i samme størrelsesorden som i Norge. Men fordi det politiske klima i Danmark ikke er til så store investeringer i psykiatrien:

– Hvis vi bad om de samme som i Norge, ville vi blive betragtet som useriøse. Med de to milliarder melder vi ud, at der er brug for en saltvandsindsprøjtning, som der er plads til på enhver finanslov. Det løser ikke alle problemer, og om fire år er der stadig problemer. Men lige nu er det bare stenhammer sikkert, at de penge der er afsat ikke slår til, siger Bent Hansen – Der er indført behandlingsgaranti for børn og unge, og næste år for voksne. Derfor vil der komme flere, der vil blive henvist flere, og vi kan forhåbentlig hjælpe nogen på et tidligere tidspunkt. Men der skal flere penge til. Ellers hænger det ikke sammen.

”En psykiatri i Verdensklasse” ligner en plan for at dække det underskud, der lurer i horisonten.

Hvor er brugerne

Ud over regionernes plan, har Sundhedsstyrelsen fremlagt en national strategi for psykiatrien. Begge kritiseres for kun at tage fat på lægernes mening om, hvordan man gør sindslidende mere raske.

Set udefra ligner drøftelserne om fremtidens psykiatri, en lukket fest kun for eksperter. Yndlingsemnerne er forskning, specialisering og mere grej. Ikke engang kommunerne og dermed socialpsykiatrien, har fået lov til at komme med.

At der kun findes ét brugerstyret recovery-forløb i hele landet, er heller ikke nævnt nogen steder. På trods af, at der efterhånden er bred anerkendelse af netop recovery som en vej til et bedre liv for sindslidende.

– Når recovery, slet ikke er nævnt i regionernes psykiatriplan, får jeg lyst til at spørge, om man overhovedet kan sadle om, hvis der kommer evidens for at lave psykiatri på en helt anden måde?

– Evidens er nøglen uanset hvor du er i sundhedsvæsenet. Hvis der ligger faglig evidens, så fanger bordet, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

– Men hvis man tager den form for psykiatri, der kaldes Laplandsmodellen, eksisterer der rigelig evidens, for at det fungerer rigtig godt. Hvad betyder det for psykiatrien?

– At så fanger bordet. I den fælles psykiatriplan vi skal lave med regeringen, er det Sundhedsstyrelsen der blåstempler den evidens vi anvender. Når det er blåstemplet, kan vi holde regeringen fast på at, at det her skal der investeres i, siger Bent Hansen.

Özlem Sara Cekic, SF’s psykiatriordfører, synes at der er store huller i den evidens, der regnes med i Danske Regioners plan.

– Vi ved at OP-teams (opsøgende psykoseteams, red) virker. Vi ved at pårørende er en kæmpe ressource, og at mange efterlyser at kunne få psykiatrisk hjælp 24 timer i døgnet. Men det står der intet om. Målsætningen bør være, at der er en vej ud af psykiatrien, og ikke at bevare og udvikle den psykiatri, der allerede eksisterer. Så meget af psykiatrien bygger på gamle myter, og derfor nytter vanetænkning ikke, siger Özlem Sara Cekic, der selv har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien.

– Bent Hansen, hvad er din vision for sindslidendes liv?

– At vi fra borger til borger, patient til patient, får vurderet hvordan vi kan bringe dig tilbage, sådan at du udfylder det du gerne selv vil. Det der er dine drømme. Og at de drømme bliver afpasset med din sygdom. Det vi skal passe på med, uanset hvem det er, er at ingen har brug for nederlag. Som tidligere gymnasielærer har jeg set dem med de fantastiske ambitioner. De skulle lægge verden ned, men efter at være dumpet tre gange på universitetet, endte de som kunder i vores butik. Vi skal undgå nederlag, når vi udskriver, siger Bent Hansen.

Det kan være forklaringen på, at det til tider er vanskelligt at forstå formålet med ”En psykiatri i verdensklasse.” For Bent Hansen gælder det om at undgå nederlag.


Hvad er Danske Regioner?

Danske Regioner er interesseorganisation for de fem danske regioner. Regionerne afløste de gamle amter i 2007, og varetager blandt andet driften af sygehusene.

Danske regioner ledes af politikere, der er valgt ind i de fem regioners regionsråd.

Ud over at have sit hovedsæde på  Østerbro, har Danske Regioner et kontor i Bruxelles.