På utallige opfordringer, har vi gravet den her frem fra Outsiderens arkiv: Det er lykkedes en forskergruppe at få stærkt overvægtige personer i behandling med Zyprexa, til at tabe sig. Dermed rokkes der ved forestillingen om overvægt som uundgåelig bivirkning i moderne antipsykotisk behandling, og metoden er forholdsvis simpel. Man erstatter Zyprexa med en kombination af det velkendte Trilafon og Buspar. Forsøget angiver en mulighed for at gøre noget ved en af de farligste og mest ydmygende bivirkninger som psykiatriske patienter står overfor i dag

Fra tidsskriftet Outsideren nr. 54 / Af Klavs Serup Rasmussen og Lars Rahbek

40 kilo over få måneder er hvad man kan tage på i vægt af Zyprexa, det mest udbredte antipsykotiske middel på verdensplan.

En så voldsom vægtøgning medfører markant øget risiko for type 2 diabetes og blodpropper. En risiko der burde tages lige så alvorligt som muskelstivhed, parkinsonisme og de andre bivirkninger, der er årsag til at man udfaser ældre typer psykofarmaka.

Overraskende nok er det ved at kombinere to ældre typer medicin, at et forskerhold fra Hillerød Sygehus i 2005 kom med et alternativ til de mange ekstra kilo som følger i hælene på moderne psykofarmaka. I et pilotforsøg fik seks patienter det fyrre år gamle Trilafon samt Buspar over 13 uger, og tabte sig i gennemsnit 10 kilo uden at få det dårligere. Begge præparater er klassiske, gennemprøvede psykofarmaka som man har brugt i psykiatrien i årtier. Fem af de patienter der deltog i forsøget, var tidligere i behandling med Zyprexa og havde alle taget voldsomt på, både 20, 30 og 40 kilo.

-Vi lavede det her forsøg for at se om det havde den effekt som vi havde regnet os frem til. Og der var ingen tvivl om udfaldet. Et vægttab på eksempelvis 20 kilo over en 13 ugers forsøgsperiode taler for sig selv, siger civilingeniør i kemi Niels-Erik Larsen, imens han bladrer gennem bunkevis af studier om psykofarmakologi.

I næsten en menneskealder har Niels-Erik Larsen beskæftiget sig med farmakologi, helt præcis siden 1967. Hans speciale er psykofarmaka. I 38 år har han været ansat på Amtssygehuset i Glostrup, hvor han i dag er tilknyttet som konsulent.

Det kan man sgu da ikke

Professor i psykiatri på Hillerød Sygehus, Per Bech var en af dem der studsede, da han hørte om Niels-Erik Larsens teori med at bruge nogle af de klassiske præparater i stedet for Zyprexa.

-Man kan sgu da ikke bruge Trilafon i dag, var reaktionen fra flere af vores kolleger. Psykiatere tænker straks på bivirkninger, når man nævner Trilafon, siger Per Bech.

Ifølge professoren fra Hillerød er Niels-Erik Larsen ”Gudsbenådet” når det drejer sig om at måle koncentrationer i blodet. Flere gange har han bevist at doserne i psykiatrisk behandling er alt for høje. Trilafon har været et af de præparater man traditionelt har givet i alt for høje doser.

Patienterne blev solidt overbehandlede, og derefter sagde man at de gamle præparater var elendige, siger Niels Erik Larsen.

-Lige fra Trilafon blev introduceret på markedet i 1950’erne, har jeg gang på gang oplevet at måle 10-50 gange så meget Trilafon i patienternes blod som anbefalet. Det er formodentligt den væsentligste årsag til at man har set alle de voldsomme bivirkninger. Patienterne blev solidt overbehandlede, og derefter sagde man at de gamle præparater var elendige, siger Niels Erik Larsen.

Men der er flere grunde til at det er svært at sammenligne de nye og de gamle præparater.

Professor Per Bech siger;

-Zyprexa er et multipræparat. Man kan sammenligne det med et haglgevær, der spreder sine hagl og rammer en masse. Trilafon og Buspar kan man sammenligne med riffelskud. Derfor ved vi også meget mere om dem. Vi kender effekten og begrænsningerne.

Gennembrud

Pilotforsøget fra Hillerød Sygehus er beskrevet i det internationalt anerkendte tidsskrift om psykiatrisk forskning: Nordic Journal of Psychiatry vol. 59 no.3 2005. Overlæge Jens Knud Larsen fra Gentofte Amtssygehus er national editor for tidsskriftet.

-Pilotprojektet fra Hillerød er meget originalt og interessant. Det kan vise sig virkelig at være et gennembrud. Resultaterne åbner op for nogle meget spændende perspektiver og nærmest kalder på et dobbeltblindet forsøg med flere deltagere, siger overlæge og national editor, Jens Knud Larsen.

Når man laver denne type forsøg, er det påkrævet – for at opnå størst mulig troværdighed – at hverken forskere eller patienter ved hvem der får den rigtige medicin og hvem der får den falske (placebo). Problemet for forskergruppen fra Hillerød Sygehus, var at de ikke havde de mange penge et sådan forsøg koster, derfor måtte de starte med et pilotprojekt.

-Problemet er at der ikke er nogen i medicinalindustrien, der har interesser i det her forsøg, konkluderer professor Per Bech.

Kiloene raslede af

Helene Svensson er 26 år. Hun er en af de patienter, der har deltaget i pilotprojektet. Efter at have været i behandling for micropsykoser med Zyprexa i halvandet år, vejede hun 92 kg fordelt på hendes kun 156 cm høje krop.

-Det virkede på mine micropsykoser, og det havde også en antidepressiv effekt på mig. Men mit liv gik i stå. Jeg lavede stort set ikke andet end at sove, spise og arbejde, når jeg ellers havde overskud til det. Fysisk boblede jeg ud som en Michelinmand. Det er jo en ydmygende bivirkning, at blive fed fordi man har et psykisk problem, siger Helene. Takket være den nye kombinationsbehandling vejer hun i dag 66 kg.

Men man kan ikke nøjes med kun at vurdere behandlingen ud fra risikoen for at blive tyk, selvom det kan have dødelige konsekvenser. Overlæge i psykiatri Martin Balslev Jørgensen fremhæver med udgangspunkt i sin dagligdag på Rigshospitalets afdeling O, at Zyprexa har den fordel, at han er mere fri til at dosere efter behov.

-Der er folk, der har brug for, i hvert fald i en periode, at stige ganske gevaldigt i dosis. Det havde man ikke mulighed for med den gamle generation af medicin, for så kom smækket med bivirkninger, hvor du kunne se at der blev trådt på både speeder og bremse samtidig. Den forpinthed ser du ikke på Zyprexa.

Han fortæller at patienter førhen kunne være plaget af voldsomme bivirkninger som uro og stivhed.

-Når man én gang har gjort sådan noget ved sine medmennesker, passer man på igen, siger Martin Balslev Jørgensen.

Det er ikke alle, der, som Helene, tager 40 kilo på af behandlingen med Zyprexa, og Martin Balslev er da også skeptisk overfor forsøget i Hillerød.

-Prøvegruppen er ikke seks tilfældige patienter, men seks der har taget massivt på i vægt af deres behandling. Forsøget viser, at man ikke kan afsløre nogen forskel i bivirkninger og et gennemsnitligt vægttab på 10 kilo over 13 uger. Men med så få deltagere kan man for eksempel ikke vide om to ud af ti får så modbydelige bivirkninger, at de helt holder op med at tage medicinen.

Foto: Jette Nielsen

Eli Lilly ønsker ikke at kommentere pilotforsøget i Hillerød:

”Vi finder ikke anledning til at kommentere det omtalte studie… Et stort antal studier har dokumenteret både Zyprexas effekt og sikkerhed.” lyder det i en kortfattet besked fra Eli Lilly til Outsideren.

-Hvis man går ind på den amerikanske hjemmeside National Library of Medicine og søger på bivirkninger ved Zyprexa, så kommer der tusindvis af artikler frem. Det er jo alment kendt, at man, blandt andet, tager voldsomt på af Zyprexa, så jeg ved ikke hvordan de definerer sikkerhed hos Eli Lilly, siger Niels Erik Larsen.

Millionbesparelse

Pilotprojektet knækker ikke bare vægtkurven, men også forestillingen om at der intet alternativ er til den meget dyre behandling med moderne psykofarmaka.

Prisen for en dagsbehandling med Zyprexa ligger typisk mellem 70 og 100 kroner, hvor kombinationsbehandlingen koster 7 kroner.

Sygesikringen kunne således spare 30.000 kroner om året per patient, hvis man indførte kombinationsbehandlingen. En samlet besparelse på over 200 mio. kr om året. Dertil kommer de mange penge man ville spare på behandlingen af fedmerelaterede sygdomme, diabetes, blodpropper m.m.

– Jeg svarede, at det er som at fyre med mahogni. Altså helt unødvendigt, siger psykiater Martin Balslev.

Men selvom eksempelvis lægemiddelkomitéen i Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, (denne artikel er skrevet i 2006, før kommunalreformen, red.) forsøger at begrænse brugen af dyr medicin, er presset fra industrien og psykiaterne stort.

Psykiaterne ved godt at den moderne medicin er dyr, men:

-Hvis der virkelig er noget at hente, er prisen sekundær. Og omvendt, hvis man får på fornemmelsen, at der ikke er en klar forskel, er prisen en endog meget vigtig faktor. Det ville være lægeetisk forkert ikke at bruge pengene til noget bedre, siger Martin Balslev Jørgensen.

At medicinalindustrien forsøger at få lægerne til at bruge den nye medicin, er dagligdag. Martin Balslev nævner som eksempel, da Eli Lilly pressede på for at bruge Zyprexa som akut beroligende middel:

– Jeg svarede, at det er som at fyre med mahogni. Altså helt unødvendigt, siger psykiater Martin Balslev.

Men det er ikke kun industriens markedsføring, som er med til at skabe et pres på psykiaterne. Også patienter og pårørende er med til at skabe presset.

-Både patienterne og de pårørende læser jo aviser, og når de hører om et nyt præparat, kræver de at få den nyeste behandling, fordi de også forventer at det er den bedste behandling, men det er ikke altid tilfældet, siger professor Per Bech. Han mener, at også med Zyprexa ligger doserne alt for højt.

Det er ikke muligt at sige præcis hvorledes Eli Lilly har fundet frem til de anbefalede doser for Zyprexa, da selskabet, på trods af utallige henvendelser fra Outsideren, ikke ønsker at oplyse herom.

Operationen gik godt – men patienten døde

Niels-Erik Larsen mener at behandlingen med Zyprexa mangler at blive holdt op mod det tab af livskvalitet, der kommer af at tage så meget på.

-Vægtøgning i den her størrelsesorden er en meget alvorlig og livsforkortende bivirkning, og hvad er så bedst. At man helbreder psykosen, men slår folk ihjel af sukkersyge og blodpropper, siger Niels-Erik Larsen.

Det svarer til kirurgen, der kommer ud fra operationsstuen og meddeler at operationen gik godt, men at patienten desværre ikke overlevede.

—–

Læs mere om Zyprexa – en historie for sig

—–

Sundhedsstyrelsen opsummerer i bogen ”Overvægt og Fedme” fra 1999 at:

Overvægt og fedme er ledsaget af en betydelig oversygelighed og overdødelighed. Ved overvægt kan der opstå forstyrrelser i kroppens stofskifte, bl.a. i form af det såkaldte metaboliske syndrom.

Dette syndrom spiller den væsentligste rolle for mange af de helbredskomplikationer, der opstår som følge af overvægt (fx type 2-diabetes, iskæmisk hjerte-kar-sygdom og forhøjet blodtryk).

Der er en voldsomt stigende forekomst af diabetes, som kan sættes i direkte relation til den stigende forekomst af overvægt og fedme, og ca. 75% af type 2-diabetespatienterne er overvægtige på diagnosetidspunktet.

Der er også sammenhæng mellem overvægt og øget forekomst af visse kræftsygdomme, lungelidelser, slidgigt og kønshormonforstyrrelser.

Dødeligheden stiger nærmest eksponentielt med graden af overvægt og skyldes især hjerte-kar-sygdom (blodprop i hjertet og i hjernen).

Overvægtige har som gruppe dobbelt så høj dødelighed som normalvægtige. Ved meget svær fedme (BMI > 40 kg/m²) er dødeligheden formentlig tidoblet i forhold til normalvægtige.

Ud over de fysiske problemer er overvægt også ledsaget af en række psyko-sociale problemer (social isolation, lavt selvværd, depression og angst), der specielt rammer overvægtige børn hårdt. Fedmens følgetilstande resulterer i betydeligt nedsat livskvalitet, øget sygelighed, større sygefravær og øget førtidspensionering.

2 Kommentarer

  1. Søren Eskildsen

    Tja, kender en som er på Zyprexa og han har også taget de her en 40-50 kg på, og det hele sider på maven, det er ikke fordelt over hele kroppen.

    Så håber da der er nogen der råber vagt i gevær og prøver og få ham over på noget af det her i stedet.

    Svar
  2. Jesper Erlandsden

    Jeg fik zyprexa i fire år og tog omkring 60 kg på, hvilket jeg naturligvis var meget utilfreds med – men som min daværende psykiater og kontaktperson sagde – man må jo opveje fordele og ulemper!? Yeah right!
    Det er én ting at være skizofren, men så samtidig leve med at ligne noget der er løgn, når man har været vant til at være i superform – det mener jeg er urimeligt at byde folk. Det skal siges, jeg er ikke imod medicin, da jeg har haft god virkning af andre præparater, men den vægtøgelse jeg var udsat for (og potentielle fremtidige livsstilsrelaterede sygdomme) var, og er, ganske enkelt ikke i orden.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.