SUMMER OF RECOVERY: Læs fortsættelsen af bogen “Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?“. I dette afsnit skriver Jonas om, hvordan han har fået det bedre.
Jonas Strandgaards bog handler om hans oplevelser, da han fik stillet diagnosen ”paranoid skizofren” og hans rejse frem til der, hvor han er i dag.
Den dybtfølte og ærlige beretning går også tæt på døden. Historien lægger ikke skjul på de hårde aspekter i det svære liv med sygdommen, misbrug og selvmedicinering. Men det er – med alle problemerne, udfordringerne og de tilbagevendende psykoser – en historie om recovery, om at komme sig og komme videre med livet.
Siden jeg var 17 har jeg været indlagt flere gange end jeg kan tælle. Men det er efterhånden lang tid siden sidst. Åbne & lukkede afdelinger. Jeg har haft 3 selvmordsforsøg.

Så flyttede jeg til Dianalund

Jeg har været indlagt i Dianalund, Roskilde, Helsingør & Hillerød. Efter den lange indlæggelse i Helsingør flyttede jeg til Dianalund. Her havde jeg meget ro og fik terapi. Jeg udviklede mig meget på kort tid. Jeg boede her i 3 år og var kun indlagt 1 gang. Jeg havde fået diagnosen paranoid skizofreni.

Siden jeg var 17 har jeg været indlagt flere gange end jeg kan tælle. Men det er efterhånden lang tid siden sidst. Åbne & lukkede afdelinger. Jeg har haft 3 selvmordsforsøg.

Jeg fik en rigtig dygtig psykiater og får en del mindre medicin end før. Jeg fik også en ledsager, som jeg tog meget i biografen med. Vi var også til Sensation sidste år og det gik vildt godt. Selvom det var i Parken med over 30.000 mennesker. Og jeg, der ellers har meget svært ved andre mennesker, klarede næsten 3 timer. Det var en af de største oplevelser jeg har haft.

Mens jeg boede i Dianalund var jeg stadig meget selvskadende. Jeg brændte og skar mig ret meget.

Tiden i Dianalund har gavnet mig enormt. Men har fået brug for, og er klar, til mere udvikling.

Tilbage til Roskilde

Nu er jeg flyttet hjem til Roskilde. Jeg har ikke skadet mig i 20 uger og på trods af at jeg kun har boet her i 3 måneder er der sket enormt meget. Jeg har fået det bedre socialt og skal starte på en STU uddannelse om ganske få uger.

Jeg går stadig til psykolog.

Jeg tager stadig i biografen og har fået mig nogle gode naboer. Jeg ser frem til en gang at få min egen lejlighed her i byen. Det bliver også enormt fedt at starte med at læse igen.

Mit liv har taget en drejning mod det bedre. Det kræver hårdt arbejde og jeg får stadig hårde dage, men har lært mange værktøjer til at håndtere det. Jeg har stadigt voksende overskud til at se familien.

Illustration: Katrine Fokdal

Nytår 2011, boet i Roskilde i 7 måneder

Der er gået hele 38 uger uden ét eneste ar.

Jeg var dog indlagt dagen inden min fødselsdag for 3 måneder siden. Det var et enkelt døgn i psykose. Meget væmmeligt! Det kom meget bag på mig, men der skete også meget i den tid. Jeg skulle have besøg af Hans og dagen efter kom min familie. Jeg blev rask efter en dag og kunne tage hjem. Vi fik sushi og det var en pragtfuld dag. Under psykosen hørte jeg stemmer, men René hjalp mig meget. Jeg var meget paranoid og bange. Men jeg kom igennem det. Jeg er jo stærk.

Jeg er rigtig glad for at bo her. Jeg har skønne naboer. Se min dagbog for mere information. Jeg har udviklet mig helt enormt på den korte tid jeg har boet her. Jeg har været til samtale i Dianalund og hilste på Egebo. De kunne tydeligt se at jeg har tabt mig og har fået det bedre. Jeg har også tabt mig 12 kilo. Og taber mig løbende. Jeg er også begyndt at styrketræne og går i skole 2 dage om ugen i 4 timer. Det er i sig selv næsten utroligt, men sandt. I morgen er det nytår og så skriver vi 2012.

I dag, fredag, skal Laila og jeg udarbejde en ny plan for mit liv og om et par uger er der forventningsmøde. Jeg vil meget gerne deltage. For første gang. Vi skal blandt andet snakke om mine forventninger til at flytte for mig selv. Jeg er snart klar til det, men skal lære at komme op til tiden. Styre min egen hverdag, lave mad og meget mere. Men der er lejligheder med bostøtte inde i byen. Laila skal ikke arbejde her mere efter marts. Det er mega nederen, men måske kan hun blive min vejleder. Det bliver nemlig hendes nye job.

Jeg har været til fest hos Thea og Sasha, der fejrede fødselsdag. Endnu en kæmpe sejr. Der blev drukket, jeg drak alkoholfri øl. Det var rigtig hyggeligt!!

Jeg har også været med til julefrokost her. Det gik også godt. I det hele taget er jeg blevet mere social, men passer også meget godt på mig selv. Derfor har jeg ikke skåret mig i 38 uger. Det er passé nu.

Jeg spiser stadig for mig selv, men vil prøve at spise ude i morgen aften. Jeg kører i bus når jeg skal ind til byen. Det ville jeg aldrig kunne før i tiden. Jeg kan sagtens være i byen alene. Jeg er så klar til at flytte for mig selv og klare dage på egen hånd.

Skolen går godt. Jeg har dansk og engelsk. Alt går godt, men der er stadig meget at arbejde med. Vi har fået flere kanaler på værelset og det var en pragtfuld jul i familiens skød. Selvom jeg havde stemmer og det blev hårdt mod enden. Søs og jeg var på café i mange timer og i byen med hinanden for at indløse gavekort. Jeg fik det slet ikke dårligt.

Jeg holder nytår her på Udsigten. For første gang i flere år holder jeg det ikke med de gamle. Stort fremskridt! Vi har også fået hurtigt internet som jeg bruger flittigt. Men jeg glæder mig til at flytte i egen lejlighed.

Marts 2012

Jeg er begyndt at studere matematik nu også. Så går i skole 3 dage om ugen.

Jeg skal møde klokken otte om torsdagen, så står meget tidligt op. Det går rigtig godt. Arbejder med ligninger. Det er meningen at jeg skal overtage mit eget budget.

Det går rigtig godt hos psykologen. Nogle dage er det utroligt hårdt, men når jeg ikke gør det er jeg meget stolt den følgende dag. Jeg nærmer mig 1 helt år uden ar. 50 uger denne onsdag.

Jeg kan også fortælle, at jeg nærmer mig den tid, hvor jeg er rask igen. Der er noget jeg skal arbejde med hos psykologen. 4 store punkter, såsom ikke at skade mig & det med at blive social igen. Else er blevet min nye kontaktperson. Så har Anne & Else. Det er også dem jeg kan det bedst med.

Anne ved ikke om det der skete den nat. Det er bedst sådan. Men Else ved det.

Og hun har givet mig hendes nummer, så jeg altid kan komme i kontakt med hende. Det er super sødt af hende!

Der er ikke længe til jeg skal til Dianalund igen. Fik jo et anfald. Så skal jeg også se Thomas og de andre igen. Skriver stadig med ham. Cirka 1 gang om måneden.

Jeg har købt en Iphone 4S. Mor og far gav halvdelen af den. Som gave for at jeg ikke skader mig. Jeg glæder mig til jeg når et helt år. Jeg har som sagt perioder hvor det er mega hårdt ikke at give efter. Men jeg har mange jeg kan snakke med om det. En del på nettet. Specielt Laila og nogle andre piger.

Til sommer skal jeg til CopenHell. En metalfestival. Jeg skal opleve Manson!! Med Søs. Jeg glæder mig helt vildt. Rasmus har også inviteret mig med til hans forlovelse næste weekend. Det er en oplagt mulighed for at møde en masse af de gamle venner. Jeg ved at Else kommer.

Ben har også været på besøg. I over 2 timer!! Vi skriver meget sammen. Han har taget mange hårde stoffer. Blandt andet LSD. Det var vildt at høre om. Jeg vil gerne besøge ham, men så skal han ikke ryge tjald mens jeg er der. Jeg havde troet at han kun kunne være her en halv time. Højst. Som det plejer at være når jeg får besøg, men vi havde vildt meget at snakke om. Jeg havde heller ikke set ham i over 2 år. Så der var sket meget. For os begge. Stor sejr!

Hele denne uge har jeg haft en syg døgnrytme. Jeg har heller ikke været i skole fordi jeg har haft det så dårligt. Det var ganske forfærdeligt, men jeg hverken skar eller brændte mig. Der er startet en mega sød nattevagt. Hende snakker jeg godt med. René er stoppet. Han var ellers sød. Laila er også stoppet. Hende savner jeg. Meget. Har hendes nummer og skriver også med hende. Sidste dag hun var her var vi i Zoo. Alle sammen. En hel dag. Og jeg fik det slet ikke dårligt. Det var en stor sejr. Jeg er meget stolt. Fik det heller ikke dårligt dagene efter. Var bare utroligt træt. Vi gik i grupper rundt og jeg tog en masse billeder.

Jeg fører naturligvis stadig dagbog. Skriver meget. Nu ser jeg kun de gamle hver anden uge. Det fungerer godt. Så kan jeg hvile eller gense gamle venner de andre weekender.

Jeg har ikke været indlagt siden min fødselsdag i oktober. Passer jeg på mig selv, så har jeg nok været indlagt for sidste gang. Jeg følger mit eget tempo.

Spiser meget sjældent med de andre, men har gjort det et par gange. Det er vildt hårdt, men en sejr når det lykkes. Hele familien og jeg var også til foredrag af A. Lauveng. Hende, der har skrevet ”I morgen var jeg altid en Løve” det var meget inspirerende, men svært at følge med. Søs forstod intet.

Hun er jo nordmand. Hun udgiver snart en ny bog jeg bare må læse. Har læst de 2 første.

Hans og jeg holder naturligvis stadig kontakten. Vi ser ikke hinanden. Jeg får det meget dårligt hvis vi bare snakker om det, eller som sidst da han tog herover, men vi ikke en gang nåede at se hinanden og jeg blev indlagt. Det har intet med ham at gøre, men det er forbundet med dårlige minder. Han presser mig ikke længere. Vi ringer også til hinanden. Det kan jeg godt. Han skulle have været her i går, men fik det allerede dårligt i tirsdags. Tror også at han alligevel ikke kom af sted. Der er også flyttet en ny ind. Victor. Har kun snakket med ham en enkelt gang. Mads er flyttet. Han var ellers flink.

Men altså, der sker meget. Og jeg håber på at flytte for mig selv til sommer. Det er mit mål. Måske det sker, måske lidt senere..

Så har jeg nået 1 år uden at selvskade. Jeg får stor opbakning alle steder fra.

Jeg er meget stolt!

———

Læs Katrines Fokdals forord til Jonas Strandsgaards bog “Kan man vågne fra et mareridt, når man ikke sover?”

Du kan også følge debatten om bogen, samt skrive til Jonas på bogens facebook-side.
Om forfatteren:

Jonas Strandgaard bor på Udsigten i Roskilde, et bosted for psykisk syge, er 25 år og har haft diagnosen paranoid skizofren i 5 år. Han er nu vendt tilbage til livet efter mange hårde kampe med sygdommen.  Han er stadig i behandling, men studerer nu STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) i fagene engelsk, dansk og matematik, og der er nu gået lang tid siden hans sidste indlæggelse. Han kæmper hver dag for at fylde dagene med gode oplevelser, og opfordrer andre til at gøre det samme.

Bogen er en rejse gennem Jonas’ erkendelse og sygdom. Den kan føles hård til tider, men hvis man bliver ved med at læse giver den håb for, at man med behandling, medicin og en kampgejst kan komme videre i livet. Den inspirerer til at komme op af selv det sorteste hul, inklusiv selvmordsforsøg – og alligevel nå frem til en recovery. Derfor opfordrer jeg til ikke at miste håbet, men til at tro på, at det nok skal lykkedes, som det er for Jonas.

Efter mange indlæggelser og en hård kamp er det lykkedes Jonas Strandgaard at vende tilbage til et normaliseret liv. Dette har dog kostet en del indlæggelser og flere selvmordsforsøg.  Idag siger han:

Der er helt klart lys for enden af den mørke, dunkle tunnel. Og jeg bevæger mig hurtigt mod enden. Meget hurtigere end jeg er klar over.

 Jonas giver rådet videre til alle, der sidder midt i sygdommen eller som er pårørende til en, der gør: “Gab ikke over for meget! Tag én ting af gangen!

Vi vil her på hjemmesiden bringe hele Jonas Strandgaard bog Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?  Vi bringer den i 4 dele, så man kan følge med.

Hvis du gerne vil læse mere om psykoser, har Outsideren skrevet en række artikler om emnet

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.