Nej, nej og aldrig!

Marian B. Goldstein er benhård modstander af  behandling med elektrochok – uanset omstændighederne. Elektrochok er tortur, mener hun og understreger, at det aldrig har hjulpet nogen. Det bliver ikke bedre før der kommer alternativer på banen og den enkelte får et valg.

 

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 62 / Af Bo Barnewitz og Klavs Serup Rasmussen

– Hvis nogen påstår, at elektrochok (ECT) er gavnligt for noget som helst, tager de fejl. Selv de mennesker der påstår, at ECT har hjulpet dem, tager fejl. Man gør i virkeligheden folk en bjørnetjeneste ved at give dem ECT. Det er højest et quick-fix, et nyt traume, der lægger sig bedøvende oven på tidligere, og der findes ikke et eneste bevis for, at ECT virker, siger Marian B. Goldstein.
Marian B. Goldstein er psykoseerfaren og arbejder med sin psyke gennem samtaleterapi. Hun er medlem af MindFreedom International, der er en brugerorganisation, der arbejder internationalt for et forbud mod ECT under tvang og afskaffelse af ECT generelt.

Ifølge hende gør behandlingen ubodelig skade.

– ECT ødelægger i virkeligheden en del af mennesket. Det fjerner en del af sindet. Personligheden. ECT giver vedvarende hukommelsestab, og der er eksempler på at mennesker har glemt, at de har født børn og har familie. Erindringen om mange år går tabt, og evnen til at lære nyt forsvinder totalt, siger Marian B. Goldstein.

Hun peger også på, at ECT ikke ændrer selvmordsraten for sindslidende.

– Studier i Danmark viser tværtimod, at selvmordsraten er højere i ugen efter man har givet ECT, siger hun.

 

2004-07-10 - 015Mennesker er ikke maskiner

Der er i det hele taget ikke meget godt ved psykiatrien, ifølge Marian B. Goldstein.

– Behandlingssystemet er låst fast i fortiden. Og fortiden har rod i tysk totalitær tankegang, siger hun og henviser til den moderne psykiatris fader Emil Kraepelin. Han var tysk psykiater, og nåede inden sin død i 1926 at formulere en række teorier om psykiatri, der stadig danner grundlag for meget psykiatrisk praksis.

– Det er stadig hans skole der hersker i dansk psykiatri, og så længe det ser sådan ud, kommer vi ikke videre siger Marian B. Goldstein.

– Psykiatere opfatter mennesker som maskiner. En skade på sindet er i princippet det samme som et brækket ben. Psykiaterne gør så det eneste de kan og det eneste de er uddannet til: De skriver recepter og giver stød, siger Marian B. Goldstein.

Hun mener, at netop dette forhold er en del af et større problem, der handler om, at psykiatere er bange for at miste kontrol. Hvis man for eksempel begyndte at indrømme hvilken skade ECT reelt forøver, ville man begynde at undergrave sin egen autoritet.

 

Kan ikke bevises

Og mens psykiaterne – ifølge Marian B. Goldstein – opfatter mennesket som en maskine, hvor man kan gå ind, afsløre en mekanisk fejl, reparere den og dermed få helheden til igen at virke, mener hun, at psykiske kriser aldrig er af fysiologisk karakter.

– Selv med de mest moderne scannere, har man ikke kunne påvise nogen forandringer i hjernen på mennesker med psykiske lidelser. Der ligger altid psykologiske årsager til grund for en psykisk lidelse, siger Marian B. Goldstein.
Hun fortsætter:
–  Alle psykiske kriser har rod i konkrete begivenheder, især ting der er sket i barndommen. Det handler alt sammen om store traumer, om svigt og om mennesker, der mangler et sprog til at udtrykke deres følelser.
Disse traumer indeholder følelser og behov, der er blevet overset og gemt væk. Ofte har personen oplevet dobbeltbundne reaktioner på bestemt adfærd, hvor et blev sagt og noget andet udtrykt. Det skaber indre konflikter, hvor man typisk ender med ikke at stole på sine egne følelser. Senere følger fortrængninger, hvor bestemte ting spaltes ude og langsomt mistes evnen til at have et følelsessprog.
– Men det kan man bare ikke. Sådan kan et menneske ikke fungere, og en eller anden dag løber man ind i en udløsende faktor, og så har vi psykosen eller depressionen, siger Marian B. Goldstein.

Alternativet

Når psykosen og depressionen indfinder sig, er anerkendelsen af krisen som reaktion på et traume, det eneste der hjælper, mener Marian B. Goldstein.

– Hvis man er tilstede, hvis man viser interesse og forståelse uden at kritisere, hvis man overværer uden at gribe ind, så kan man hjælpe 80-90 procent af alle psykiske syge. Og hjælpe dem langt bedre end de eksisterende psykiatriske tilbud gør, siger Marian B. Goldstein.

– Det er ikke nødvendigvis uddannede psykoterapeuter der skal til, fortsætter hun. Det er de menneskelige egenskaber, der er afgørende. Måske er det cykelsmeden, der har de rette menneskelige kvalifikationer, siger Marian B. Goldstein.
Hun peger i den forbindelse på, at der altid imellem patient og behandler er et magtforhold, og, at man derfor også skal kigge på, hvad behandleren får ud af at behandle.
– Psykiatere og desværre også mange terapeuter mangler ofte de rigtige menneskelige kvalifikationer. Det kompenserer de for, ved at forsvare deres magtposition som eksperter, siger Marian B. Goldstein.
– Alle mennesker rummer en tomhed, der skal fyldes op med et eller andet. Nogle gør det ved at udøve deres magt over psykisk syge, siger hun.

 

Psykiatri er kontrol

Samfundet har ifølge Marian B. Goldstein en interesse i, at mennesker med afvigende adfærd kontrolleres.
– Psykiatere er et middel til social kontrol. Samfundet har ikke plads til afvigende adfærd, og man bruger psykiatrien til at få styr på de afvigende. Psykiatrien er derfor en hjælp for samfundet, ikke den syge. Den eneste som ikke får noget ud af det psykiatriske system, er den psykisk syge, siger Marian B. Goldstein.

Hun erkender dog, at 10-20 procent af de psykisk syge er så syge, at de ikke kan nås med samtaleterapi.

– Der er nogle mennesker, hvor traumerne er så store og dybe, at der ikke er tid nok i et liv til at trække dem tilbage til et acceptabelt liv. Her må jeg acceptere psykiaternes medicin. Men aldrig ECT. Aldrig! slutter Marian B. Goldstein.