Hvornår er ferie ferie?
Jeg sidder lige nu på et feriecenter på Malta og holder såkaldt “ferie”.
Det er i hvert fald hvad min familie kalder det.
Men det er på ingen måder ferie for mig. Jeg kan se på de andre hvordan de let og elegant glider hen over alle de bump der ligger på “ferievej”. De ænser dem ikke en gang. Lad mig lige remse et udpluk op:
1. Jeg er bange for at spise mad andre har lavet (supersvært når man er på hotel med sine 20 familiemedlemmer, hvoraf de fleste ikke ved at jeg har OCD)
2. Jeg er bange for at spise mad i udlandet (lige så svært som forrige punkt)
3. Jeg er bange for at blive smittet med sygdomme når jeg er sammen med andre mennesker (også ret svært når man går runddt på et marked sammen med 300 mennesker man aldrig har set før)
Det var de tre mest presserende punkter lige nu.
Den skarpe læser ville jo så mene at jeg; 1) bare kunne lade være med at tage med til Malta. Jeg er jo trods alt 18 år. 2) Bare kunne tage mad med hjemmefra, så jeg slap for at spise mad andre har lavet og 3) Bare kunne lade være med at gå på marked eller være der hvor der er flest mennesker.
Ja! De ting kunne jeg godt. Men samtidig med min OCD skal jeg holde en facade overfor min familie der viser at alt går godt. At jeg efter udskrivelsen fra Filadelfia er helt tilbage på sporet og ikke får udslag igen!
Det er ikke let – slet ikke!
Men jeg kæmper videre med at ligne en der holder ferie – Der er heldigvis kun 3 dage tilbage.