Vote for weird! Staten som barnepige eller socialt sikkerhedsnet? I valgkampens allersidste fase har Ida Haugaard fra Outsideren spurgt SF’s Özlem Sara Cekic og Venstres Rikke Alexandrine Nielsen om kontanthjælpsreformen og de psykisk sårbare.

Af Ida Haugaard

Valgkampagnen er på sit højeste, hvilket man tydeligt ser på valgplakaternes overskæg. Noget, der blev snakket meget om før valget, var, hvordan nedskæringer på kontanthjælpen skulle være en mulig realitet. Hvad kommer det til at betyde for psykiatribrugere og psykisk sårbare generelt på kontanthjælp, at presset bliver større, samtidig med man har medicinudgifter og terapi? Det har vi spurgt Özlem Sara Cekic (SF) og Rikke Alexandrine Nielsen (VU) om.

Kontanthjælpsreformen – god eller dårlig?
Kontanthjælpsreformen har ført til, at mange kontanthjælpsmodtagere føler sig pressede fra jobcenteret og kommunerne. Rikke Nielsen mener, at det ikke hjælper at skære i ydelserne, når man har problemer psykisk: ”For det siger vel sig selv, at det ikke hjælper at sænke ydelserne for dem, som virkelig ikke kan arbejde eller tage en uddannelse.” Samtidig siger hun dog også, at staten ikke skal lege barnepige: ”Efter min mening skal staten ikke være en barnepige, men en hjælpende hånd i en tid, hvor det kan være nødvendigt. Derfor er det alfa omega, at man kommer meget hurtigt ud af systemet igen og tilbage på sin egen vej.” Rikke Nielsen er fortaler for kontanthjælpsreformen, da hun mener, at mennesket har det bedst, hvis det kan klare sig selv.

Özlem Cekic har en anden holdning til kontanthjælpsreformen: ”Jeg synes, den er endt med at ramme en del, som den ikke burde ramme.” Derudover kan presset blive for stort: ”Jeg tror ikke, det er let at komme sig, hvis man samtidig er under pres for at komme ud på arbejdsmarkedet eller i arbejdsprøvning – eller risikerer sanktioner, hvis man ikke kan leve op til kravene.”

Bliver psykisk sårbare ramt af nedskæringerne?
Özlem Cekic mener, at ofte er det de socialt udsatte, der tager skraldet: ”Det er desværre alt for ofte de svageste i samfundet, der rammes af nedskæringerne. Jeg synes, at grænsen er nået for, hvor meget man kan skære ned i velfærdssamfundet og på det sociale sikkerhedsnet. Derfor synes jeg, det er langt ude, når nogen kan foreslå skattelettelser eller nulvækst. Jeg synes i stedet, at de rige bør betale mere i skat, og at vi skal investere flere penge i vores alles velfærd. Især psykiatrien er alt for længe blevet nedprioriteret.” Özlem Cekic vil helst undgå, at psykisk sårbare overhovedet ender på kontanthjælp: ”Alt for mange syge ender desværre på kontanthjælp i stedet for f.eks. at få tilbudt ressourceforløb, hvor man har en bedre ydelse og desuden skal få hjælp til behandling og f.eks. uddannelse.”

Rikke Nielsen mener ikke, at man skal sammenligne psykisk syges situation med andre kontanthjælpsmodtagere. ”Problemet med lighedsmageriet i Danmark er, at man tror, at man kan putte alle ned i samme kasse – det kan man ikke! Man skal derfor ikke sammenligne yderst psykisk sårbares situation, med dem der skal laves en hurtig, målrettet indsats imod omkring evt. uddannelse eller jobmuligheder.” Samtidig siger hun, at pengene ikke bliver prioriteret, som hun ville have gjort det. ”For det er ikke kontanthjælpsreformens skyld, at de psykisk sårbare får det værre, eller at psykiatrien ikke har råd til at tage det ansvar, de skulle. Det er alle de penge, der bliver brugt på alt muligt andet, som i min verden burde have en langt lavere prioritet end at hjælpe samfundets svageste.”

Skal der skæres ned på kontanthjælpen?
Rikke Nielsen har en klar holdning til kontanthjælpen: ”Hvis det var op til mig, ville jeg sænke ydelserne yderligere, da det uden diskussion altid skal kunne betale sig at tage et arbejde, selvom det er lavt betalt.” Hun mener: ”Regeringen hjælper ikke befolkningen ved implicit at fortælle dem, at de ikke kan klare sig selv!” Hun siger efterfølgende: ”Så til spørgsmålet om, hvordan man kan undgå, at psykisk sårbare bliver ramt af nedskæringerne: Stop lighedsmageriet, få styr på prioriteringerne og hjælp folk til at hjælpe sig selv!”

Özlem Cekic har gjort sin holdning klar om nedskæringer, men hun mener også, at presset er for højt for psykisk sårbare kontanthjælpsmodtagere, og derfor er det vigtigt, de ikke ender der: ”Det er vigtigt, at syge mennesker ikke ender på kontanthjælp, men i stedet får tilbudt eksempelvis ressource forløb, der faktisk fungerer. Men samtidig har jeg også den holdning, at der skal være loft over antallet af arbejdsprøvninger. Det kan ikke være rigtigt, man skal piskes igennem alverdens arbejdsprøvninger.”

Læs også Hvem stemmer for en bedre psykiatri?

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.