Jeg er nået halvvejs igennem min sommerferie, og det er gået over al forventning. Der er dog ting som jeg har rigtig svært ved, og med god grund.

Da min ferie startede, havde jeg rigtig svært ved at overskue de seks uger, som stod foran mig og som jeg skulle bruge på ferie. Det var uoverskueligt, og jeg kunne ikke magte at tænke så langt, så jeg valgte at starte med én dag af gangen. Det gik også fint, og som tiden og dagene gik, affandt jeg mig egentlig fint med at have ferie. Min daglige struktur er dog i ruiner, og dagene kan godt flyde sammen da jeg ikke kan overskue at lægge en struktur ind i ferien.

Der er dog ingen tvivl om, at jeg er rigtig god til at være alene. Flere dage har jeg sagt til personalet, at jeg ikke har behov for at de kommer, nogle dage har de bare været forbi til en kop kaffe og enkelte dage har vi reelt lavet noget sammen.

Jeg trives rigtig godt i mit eget selskab og hygger mig med, at gå alene hjemme sammen med Luna. Tanken om at jeg i princippet bare kan rende rundt i bar røv, hvis jeg har lyst til det, er dejlig og jeg føler en større frihed når jeg er alene hjemme.

Der er dog én ting som piner mig en smule i denne ferie! Inden jeg flyttede ind på Frederiksbergvej, havde jeg rigtig meget arbejde ude på Egholt. Der var altid noget at lave, om ikke andet kunne man gå i gang med at luge ukrudt. I løbet af ferien, har jeg været ude på gården et par gange, og hver gang jeg kommer derud og ser dyrene, så kommer jeg til at savne det. Jeg savner at have den daglige omgang med dyrene og benytte mig af mine evner til at aflæse deres adfærd og assistere og handle hvis der er brug for det. Egentlig kunne jeg godt køre derud hver dag, men det er bare ikke det samme og det vil aldrig blive det samme igen, hvilket et eller andet sted gør rigtig ondt.

Men selvom tingene ikke bliver som de var før, så har jeg ikke helt sluppet det endnu! Forleden var jeg ude for at kigge på en kat, som var meget dårlig. Jeg gav den noget medicin og sørgede for at den kom til dyrlæge, men på trods af et lille håb for den kære kat, så måtte den aflives hvilket jeg også havde vurderet fra starten.

Så sent som i dag, blev jeg spurgt om jeg ikke ville hjælpe med at øremærke en lille nyfødt kalv. Jeg tog det som om, at jeg er god til det jeg kan med dyrene, og hoppede selvfølgelig til og hjalp med den lille kalv. Endnu engang var det en god oplevelse, og jeg var i mit es for en stund. Men ikke nok med Egholt’s dyr, så har min bonusfamilie sat deres lid til at jeg kunne passe deres dyr, mens de er på weekendtur. De sidste to dage har jeg gået tur med Robber og Willy, set Tour de France med katten Alfi og været oppe at slås med en skruk høne, så mine evner som dyrepasser bliver da holdt ved lige.

Selvom det er svært og jeg savner det som var engang så ved jeg, at det er et led i min udvikling og at jeg også skal kunne give slip på kontrollen og have tiltro til at andre, også kan gøre det arbejde som jeg ellers har gjort.

Jeg drømmer om at få mit eget lille nedlagte landbrug, hvor jeg kan have et par dyr, som jeg kan gå og hygge om. Og mon ikke jeg får udlevet den drøm en eller anden dag?

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.