For et stykke tid siden planlagde jeg en ferie i Jylland. Otte dage var sat af, og jeg tog så af sted i søndags. I dag er det fredag og der er gået seks af de otte dage. Jeg har ikke den store længsel efter, at komme hjem som jeg havde tidligere i mit liv, men der er én ting jeg virkelig savner. Min kat, Luna!
Min barndom har ikke været præget af kæledyr. Det nærmeste jeg nok virkelig kom, var skildpadden Ernst, som min lillebror havde. Eller de små snegle jeg kom gemte væk fra min far, og fik en klassekammerat til at passe når jeg ikke selv kunne. Snegle kan ikke holdes som kæledyr, men ideen om at få et kæledyr var jo meget sød, også selvom det var små klistrede bæster med hus på ryggen.
Jeg har aldrig kunne forstå, at folk blev kede af at miste deres hund, kat, hamster eller fugl. For mig var det jo ikke noget særligt, bare et dyr, men i dag vil jeg for alvor trække det i mig igen.
Luna er mit ét og alt. Hun er en del af min hverdag og en stor del af mit liv. For mig er Luna ikke bare en kat, for mig et Luna min baby og et levende væsen som jeg elsker højt. Nogen vil måske kalde mig en skør kattedame. Nogen vil måske mene at jeg giver Luna lidt menneskelige egenskaber, og det skal jeg da heller ikke sige mig fri for, men til tider tror hun nok selv at hun er noget større end en lille fed kat.
Luna er en kat med meget personlighed, og jeg har selv fået lov til at præge hende, fra hun var helt lille. Jeg fandt Luna da hun var fire uger gammel. En lille forkommen og våd killing stod midt på cykelstien, uden nogen mor eller søskende. Hun var formentlig blevet sat af, eller kastet i Susåen så jeg tog det lille skravl af en kat med hjem. Vi var overbevist om at hun ikke ville overleve, men hun ville vise det modsatte og voksede sig stor. Meget stor!
Der er ingen tvivl om at Luna og jeg har et helt særligt bånd, og jeg kæmper for hende. Vores historie sammen er noget særligt og man kan vel godt sige at hun er ”tidlig skadet”.
Hun er noget adfærdsvanskelig og kan godt være rigtig voldsom, specielt mod mig. Man skal finde sig i meget, når man har en kat som Luna men ikke mindst skal man finde sig i, at blive holdt meget af og fulgt efter hvorhen man så går. Også på toilettet!
Jeg har været på ferie før, hvor Luna har været hjemme, men det er som om det er noget andet denne gang. Hugo, Agnes og Stig har fået til opgave, at passe Luna mens jeg ikke er hjemme og jeg skriver eller snakker da med dem hver dag, for at høre hvordan hun har det.
Luna er jo den som sørger for, at jeg aldrig er ensom. Selvom hun kan være røvirriterende så elsker jeg hende og der er ingen tvivl om, at jeg savner hende mere og mere som dagene går.
Det jeg glæder mig allermest til på søndag er, at komme hjem og putte med Luna!