Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” – Sådan skrev filosoffen Søren Kierkegaard i 1847 i et brev til sin svagelige svigerinde, Henriette Kierkegaard.

Det at vandre eller gå har været en fast del af min recovery proces og i dag en del af den daglige rutine. Opmærksomheden på gåturens positive indflydelse på sindet kom da jeg var indlagt på en rehabiliteringsafdeling, tæt beliggende på amager fælled. Hver morgen gik vi en fælles tur kl. 9, opdelt i henholdsvis i en kort og lang tur. Udover at få rørt sig var det også et socialt læringsrum, hvor man kunne lære hinanden og personalet at kende.

Efter aftale med min kontaktsygeplejerske aftalte vi at jeg deltog i den daglige gåtur med de andre, men efterfølgende havde en gåtur for mig selv senere på dagen. Jeg brugte ofte gåturene alene til at få reflekteret over det skete, men også hvad der skulle ske med fremtiden. Der kom en ro over de mange tanker ved at gå og selv i dag bruger jeg ofte gåture, når jeg skal have løst et problem eller er i gang med en skriveproces. Det var en proces hvor jeg gik fra at være deprimeret og nedtrykt til at gå op til 32 km om dagen og jeg endte med på en måned at gå 540 km med 154 km som det længste på en uge. Jeg benyttede forskellige apps til at måle hvor langt jeg gik og vejede mig jævnligt for at følge vægttabet.

Senere hen har jeg brugt gåturene som en fast del af mit arbejde i socialpsykiatrien men også i mine praktikker på pædagogseminariet. På det botilbud hvor jeg har arbejdet de sidste 3 år, indlagde jeg daglige gåture enten efter morgenmaden når jeg har dagvagter eller efter aftensmaden, når jeg aftenvagter. Der var flere formål med gåturene. En ide med det var at bryde den isolation som kan gøre sig gældende når man bor på et botilbud. En anden var at man kunne lære sit lokalmiljø at kende og en tredje var at man kunne få snakket om hvad der gik en på.

En fordel ved at have samtaler på gåturene var at bryde med den iscenesatte samtale der kan være på et kontor. I og med man møder den anden på gåturen, men jeg at man får skabt en mere ligeværdig dialog og det er min oplevelse at det er nemmere at finde et fælles fodslag i forhold til at komme med fremadrettede problemløsninger. Derudover er der en masse positive side effekter af at få rørt sig, om det er vægttab, bryde isolationen eller simpelthen få et bedre humør.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.