Jeg var meget ambivalent med at poste dette blog indlæg men jeg kaster mig ud i det.

I mit indre er der et højhus fyldt med ubudne naboer.
Jeg har ikke selv bedt dem om at flytte ind men jeg har desperat forsøgt at smide dem ud.
Her er fyldt med larm, så meget at jeg ikke altid kan holde det ud.
Her er ingen at klage til og når jeg forsøger at sige til dem at de skal forsvinde eller holde mund, så bliver det hele bare værre.
Jeg vil i dette indlæg fortælle lidt om de “væsner” som har valgt at flytte ind i mit liv og som jeg dagligt kæmper imod.
Jeg er ikke i tvivl om at min skizofreni har stor indflydelse på beboerne i højhuset samt andre diagnoser jeg bøvler med.

Øverst oppe bor stemmerne og spiseforstyrrelsen.
Stemmerne smækker med dørene og råber i opgangen, den skruer højt op for musikken og er ligeglad med at jeg trænger til stilhed og ro. De banker billeder op på væggene så jeg ikke kan undgå at se dem når jeg er på “besøg”
De kan være utrolig hårde og onde, andre dage sidder de i min lejlighed og kommenterer alt hvad jeg foretager mig som fx. “Nu går hun i seng igen..”… “Nu tager hun et glas vand”.. De snakker højlydt med hinanden om mig og verdenen omkring mig.
De gemmer sig nogle gange i andre lyde som fx. når jeg vasker mine hænder eller er i bad.
De kan gøre mig vred, de kan gøre mig bange og de kan gøre mig rigtig trist.
De vækker mig om natten med diskussioner og råberi.
Lægen har givet mig piller som skulle hjælpe på dem men desværre har pillerne ikke den store indflydelse på dem.
Snart skal jeg på et slags kursus som måske kan hjælpe mig til at hilse rart på stemmerne når jeg møder dem i opgangen eller i min lejlighed. Jeg tror aldrig de flytter ud men måske bliver de en dag mere stille.

Ved siden af stemmerne bor spiseforstyrrelsen. 
Hun larmer også, bare ikke ligeså højt som stemmerne.
Hendes lejlighed er fyldt med trænings maskiner, den er fyldt med opskrifter og den er fyldt med hemmeligheder.
Det er ikke alle dage hun er “hjemme” men de dage hun så endelig er hjemme, så larmer hun også.
Nogle gange sidder hun ved siden af mig i situationer som fx. den morgenmad jeg spiser sammen med personalet på bostedet.
Hun render op og ned af trapperne og hun banker ofte på hos mig for at håndhæve reglerne som hun har opstillet.
Hun er ikke særlig rar og hun lyver ofte for at overbevise mig om at hendes regler er bedre end dem jeg måske selv kunne finde.
Jeg drømmer om den dag hvor jeg slipper ud af hendes jerngreb og kan have et helt normalt liv.
Jeg er optimistisk og fyldt med megen håb for at fredeligt liv uden den frygt hun fylder mig med.

Under spiseforstyrrelsen og stemmerne bor Angsten og paranoia.
Nogle dage er det som om de bor i den samme lejlighed, som om de altid er sammen.
Jeg får piller der måske skulle dæmpe dem lidt men det virker heller ikke rigtig.
Angsten river i mig og banker flere gange om dagen på min dør for at fylde mig med frygt og ængstelighed.
Angsten sørger for at jeg aldrig er helt rolig og afslappet, ligeså er det med paranoiaen.
Angsten hænger sedler op i opgangen for at advare mig mod alt hvad denne verden kan indeholde.
Paranoiaen sørger for at jeg ikke befinder mig steder med for mange mennesker eller i situationer der kan trigge min angst.
Den sidder på min skulder når jeg bevæger mig rundt udenfor, specielt når mørket falder på.
Den advarer mig imod andre mennesker som den mener vil gøre mig ondt og det er svært at modsige den.
Om natten pusler både angsten og paranoiaen, de kan holde mig vågen eller vække mig midt om natten.
De har sørget for at min lejlighed ikke er tryg og at jeg igen er begyndt at sove under min seng.
De sørger for at gardinet altid er rullet ned så ingen kan se ind, de sørger for at jeg altid er på vagt.

Under angsten bor tanke mylderet. 
Den er konstant i min lejlighed hvor den fylder min hjerne med en 6 sporet motorvej.
Den får mig til at overtænke alting og fylde mig med uro når jeg ikke kan få fred fra tankerne.
Tanke mylderet kan både være ting der kan gå galt men også tanker som på ingen måde giver mening.
Den kan forsvinde i løbet af dagen men den kan os få mig til at bekymre mig om alle mulige ting som fx. om min familie er okay eller om jeg kører galt i bilen. Tanke mylderet er rigtig gode venner med angsten og de kan så sandelig have en fest som forstyrrer mit indre enormt.

Ved siden af tanke mylderet bor de sære dyr.
Små insekter der kommer ind i min lejlighed via. stikkontakterne og kravler under huden på mig.
Jeg kan høre dem kravle rundt og nogle dage må jeg dække alle stikkontakterne så de ikke kan komme ind til mig.
Når først de er kravlet under huden så er det eneste jeg kan gøre, selvskade.
Dyrene fylder mig med frygt og dét at kunne mærke dem under huden er vildt angst provokerende.
Der bor også andre dyr i den lejlighed som fx. fuglene som jeg kan høre snakke når jeg bevæger mig udenfor.
Beboerne er forskellige og nogle dage kan jeg slet ikke høre dem, andre dage er de meget tydelige.
Det er en lejlighed fyldt med ting der på ingen måde giver mening og som måske en gang imellem kan føles som væsner fra alice i eventyrland.

Larmen er den næste i opgangen.
Larmen og stemmerne besøger hinanden ofte.
Larmen er forfærdelig, som om man står midt på hovedbane gården omringet af mennesker, men i virkeligheden sidder jeg alene i min lejlighed. Jeg bliver i øjeblikket vækket meget af larmen, nogle dage af både larmen og stemmerne.
Larmen vælter vægge i sin lejlighed, andre dage kaster den rundt med tallerkener og glas.
Larmen giver ingen mening men er så røvhamrende irriterende og udmattende.
Nogle gange er stemmerne en del af larmen hvor de råber og griner imens lydene fylder mig med frustration og angst.

Den udflydende bor ved siden af larmen.
Igen en af de beboere der oftest besøger mig flere gange om dagen.
Den er især tilstede når jeg er i bad og får mig til at frygte at jeg bliver suget ned i risten.
Nogle dage er gulvet gele og jeg flyder langsomt igennem det, andre dage kan det være at jeg synker ned igennem min seng.
Den kan få væggene til at komme faretruende tæt på. Jeg har en kædedyne og kugledyne som jeg forsøger at bruge når den udflydende er til stede men det er ikke altid det virker og så må jeg ty til flere piller for at dæmpe den angst som den udflydende bringer med sig i de situationer.. Nogle dage forsvinder jorden under mine fødder og så må jeg vandre rastløs rundt i min lejlighed og springer fra det ene punkt til det andet. Det er utrolig ubehageligt og jeg ønsker virkelig ikke at andre skal få besøg af den udflydende, for det er så skrækkelig og udmattende.

Så er der tristheden..
Den kan mange dage tvinge mig i knæ og fylde mig med triste tanker.
Nogle gange er den så voldsom ved mig at jeg får tanker om ikke længere at være i live.
Den tager form som en mørk sky over mit hoved, den regner med tristhed.
Lægen har givet mig en enkel pille som skulle få tristheden til at forsvinde eller hvert fald være tålelig at være i rum med.
Jeg sluger pillen i håb om at tristheden forsvinder helt, men det er desværre ikke tilfældet.

I kælderen bor der sikkert mange andre ting
Jeg ved at der bor flere her i højhuset men de er svære at sætte ord på.
Måske kan jeg en dag snakke om dem, sætte ord på dem men indtil da er jeg stille.

Om Forfatteren

Skjult bag navnet Charlie, befinder der sig en ung pige på 28 Jeg jonglerer med diagnoser der aldrig rigtig virker til at falde helt på plads, bokser med et system der aldrig rigtig har ville hjælpe, og råber på hjælp i psykiatrien for døve øre. Jeg skriver om mit liv, min verden, om oplevelser og minder og springer frem og tilbage i tiden.

4 Kommentarer

    • Charlie

      Mange tak! jeg håber også at de en dag flytter ud men jeg er også parat til at leve med dem resten af livet hvis bare det blev lidt lettere dag for dag.

      Svar
    • Charlie

      Mange tak!
      Forhåbentligt kommer der i hvert fald ro på dem alle, måske forsvinder de ikke men måske kommer der lidt fred i højhuset.

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.