Årets Psykiatritopmøde er netop blevet afholdt. Lene Hermann er trofast gæst til mødet. Hun har skrevet en lille reportage om, hvordan det var at være med i år

 

Af Lene Hermann. Foto: Lars Svankjær

Lørdag den 7. oktober 2017 deltog jeg i mit 8. Psykiatritopmøde. Jeg kan godt lide at komme der. Den røde løber er rullet ud, og man bliver taget godt imod af de mange frivillige. Der er gratis kaffe og croissanter og et gensyn med gamle bekendte og snak med nye.

Inde i salen finder jeg “min” plads fra sidste år, hvorfra jeg kan se og høre det meste af det, der foregår på scenen.

Folk kommer på plads, alle bliver budt velkommen, og forskellige kunstnere synger mødet i gang. Dette år var det Københavns Politi-kor med Rene Dif som gæst.

Første taler var Karen Melanby fra “Mind UK”, der satte fokus på dette års emne: “Valg og kontol”. Hun talte tydeligt, så selvom det foregik på engelsk, forstod jeg det meste.

Brugerstyrede senge
Dagens politiske panel fik ordet, og efter en kort pause var emnet: “Danske erfaringer med valgfrihed”. Det, der fangede mig mest, var de brugerstyrede senge og ”Storbylandsbyen” om godt naboskab. Derefter var der politiske kommentarer.

De 50 minutters pause brugte jeg på at spise en lækker salat og snakke med de omkringsiddende. Toiletkøen hos kvinderne var, som alle andre lignende steder, lang, så der var god tid til en snak med tilfældige interessante mennesker.

Jeg nåede også at gå op og ned ad gangen med boder, hvor forskellige foreninger indenfor Psykiatrinetværket fortalte om deres arbejde. Det gør mig altid glad at se og høre, hvad der foregår af frivilligt arbejde inden for psykiatri-området.

Valgkamp i mødet
Kl. 13 var der dialoggrupper. Jeg deltog i gruppen: “Hvad betyder godt naboskab for livskvaliteten og muligheden for at komme sig?”. Igen engagerede mennesker, der brænder for deres sag. Og så var der tid til gruppearbejde, som jeg går ind for. Det giver alle mulighed for at komme til orde.

Efter kaffepausen spillede og sang Søren Poppe liv i salen.

Kl. 15.15 startede det punkt, jeg havde set mest frem til: “Psykiatriplan 2 – hvad er salens bud?” Debat mellem præsenterede projekter, politikerne og salen. Så gik der valgkamp i mødet. Vi hørte om et nyt psykiatriskhospital, som er ved at blive bygget. Det er helt utroligt, hvad det kommer til at indeholde, blandt andet vinduer med glas som (hvis jeg forstod det rigtigt) kan regulere lysstyrken, så den bliver bedst mulig for patienterne. Der blev fortalt om Sankt Hans hospital, som før i tiden var et dejligt sted, med haver og grønne planter. Brasilien blev også nævnt som et land, hvor græsset er grønnere end her i Danmark. Jeg husker det nu som et land gennemsyret af korruption og deraf følgende fattigdom for millioner af mennesker, da jeg var der i 2001.

Sjov med sygdom
Efter politikernes runde var der ikke tid til ret mange bud fra salen. Kl. 15.50 stillede stand-upperen Mads Holm spørgsmålet: “Kan man lave sjov med psykisk sårbarhed”? Ja, det havde salen bekræftet tidligere på dagen, du en bruger fortalte om, hvordan hun og hendes mand styrede hendes brugerstyrede seng. Og Mads Holm fik os alle til at grine igennem med sit “Depressions show”. Dejligt at få brugt lattermusklerne, så det kunne mærkes.

Jeg ved ikke, hvad politikerne tog med sig fra Psykiatritopmødet, men jeg selv fik endnu engang bekræftet, at det der står øverst på min og mange andres ønskelisteliste, er: Meget mere uddannet personale, der har tid til at tale med os. Og så istandsættelse af de mest slidte faciliteter. Det kan gøres for prisen på et nyt hospital. Vi sluttede Psykiatritopmødet med at hædre de mange frivillige og synge “Du kom med alt det, der var dig”. En dejlig sang at gå hjem på.

 

 

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.