Jeg er færdig med 2017. Jeg er færdig med at se tilbage på alt det der ikke gik. Jeg er færdig med at slå mig selv i hovedet, over ikke at kunne klare hele verden. Jeg er virkelig også færdig med at lade andre påvirke min lykke.

Jeg vil i 2018, stå op hver dag og gøre alt for at jeg får flere gode dage, end jeg får dårlige.
Jeg er startet 2018 ud med at blive medicinfri. 14 dage idag. WOOP WOOP. Jeg er startet på HF-enkeltfag. Jeg er begyndt endelig at få en følelse af ”hjem” her hvor jeg er nu. Jeg er begyndt at sige pyt. Jeg er begyndt at rykke mine grænser til det ekstreme. Jeg kan hvad jeg vil, det skal ingen nogensinde prøve at ændre på. 

Livet går op og ned.. Rigtig meget op og ned for mit vedkommende. Jeg har før i tiden haft rigtig svært ved at acceptere, det liv som jeg lever nu. For det var jo ikke lige sådan jeg havde tænkt mig det skulle være. Men ved i hvad? Jeg gør mit bedste. Det er godt nok til mig. Jeg står op hver dag, kommer ud af døren og får noget ud af dagen. HVER DAG. Det er store sager. Selvom jeg har en dårlig dag og allermest vil tænde for tårekanalen, så ender det ud med at blive en god dag alligevel. Jeg er min egen lykkesmed. Der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig hvad jeg kan, og ikke kan. For jeg kan altså hvad jeg vil. 

Jeg vil i 2018 også stoppe med at tænke på ting, som jeg alligevel ikke kan ændre eller gøre noget ved. Det fylder alt for meget, at skulle se tilbage.. Det fylder for meget at sidde og være ked af det over noget, jeg alligevel ikke kan gøre (undskyld mit sprog) kan gøre en skid ved!
Jeg skal blive meget bedre til at være taknemmelig for det jeg har, i stedet for at være ked af alt det jeg ikke har.
Alt i alt… Så ved jeg at 2018 bliver mit år. Ligemeget hvor meget det end må gå op og ned. For det er en del af livet. At falde så dybt ned, at du næsten ikke kan få vejret. For at kæmpe dig op igen. DET er livet. <3

Om Forfatteren

Jeg er en helt normal ung kvinde på 22 år. Jeg er en tatoveret brille abe. Siden jeg var 14 har jeg gennemgået smerter, svigt, endnu flere smerter, modgang og en masse sorte huller. Jeg deler ud af mine tanker og følelser. Jeg deler ud af mine skriverier, både gamle som nye. Min familie er grunden til jeg stadig er her idag. Min hund har reddet mit liv, op til flere gange. Jeg har haft en hash relateret psykose, jeg har generaliseret angst, social fobi og træk fra panik angst. Jeg taler tabuet ihjel!

En kommentar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.