Af Lykke.
Tillad mig at være negativ
det her sted i mit liv
energien er ikke til smil
min mund trænger til et hvil
Min hjerne koger over
mens min krop sover
Jeg sumper omkring
i min egen lille ring
Føler mig magtesløs er ubrugelig,
alt er uoverskueligt
Falder i staver hele tiden
mine øjne er tunge når jeg skal se til siden
Fosterstilling er min favorit position,
primitiv levevis bliver tidens vision
Ligge, stirre, tænke, græde,
hovedpine, røde øjne giver madlede
Kender mig ikke, netop det er uhyggeligt
mit liv er negativt, hvor er det ulykkeligt
Den facade jeg ynder at bruge
havde sidste udløbsdag i sidste uge
Hvad skal jeg gøre, jeg har ingen våben
ingen latter, smil eller op råben
Jeg har følelser i maven, der er helt ukendte
De æder mig op, da de er helt konsekvente
Sorg, tung, øm, spændt og sort,
mit hjerte banker, det er alt for stort
Frygten for ydmygelse ved at ytre behov
Jeg skammer mig, vover intet, deres afvisning gør mig flov
Nitte, fallit, over and out
if you need help you must really shout
Dette kan ikke kan lade sig gøre,
da jeg ligger lammet bag lukkede døre
Jeg bliver observeret af en “fængselsbetjent”
Jeg føler mig langt fra over rendt!
Sygeplejen ligger død på dette sted
omsorg og empati følger ikke med
Isoleret på stuen uden kontakt
de udøver deres skjulte magt
Tænker på døden mere end jeg plejer
gad vide om den i sidste ende sejrer?