Af Lykke.

Tillad mig at være negativ

det her sted i mit liv

 

energien er ikke til smil

min mund trænger til et hvil

 

Min hjerne koger over

mens min krop sover

 

Jeg sumper omkring

i min egen lille ring

 

Føler mig magtesløs er ubrugelig,

alt er uoverskueligt

 

Falder i staver hele tiden

mine øjne er tunge når jeg skal se til siden

 

Fosterstilling er min favorit position,

primitiv levevis bliver tidens vision

 

Ligge, stirre, tænke, græde,

hovedpine, røde øjne giver madlede

 

Kender mig ikke, netop det er uhyggeligt

mit liv er negativt, hvor er det ulykkeligt

 

Den facade jeg ynder at bruge

havde sidste udløbsdag i sidste uge

 

Hvad skal jeg gøre, jeg har ingen våben

ingen latter, smil eller op råben

 

Jeg har følelser i maven, der er helt ukendte

De æder mig op, da de er helt konsekvente

 

Sorg, tung, øm, spændt og sort,

mit hjerte banker, det er alt for stort

 

Frygten for ydmygelse ved at ytre behov

Jeg skammer mig, vover intet, deres afvisning gør mig flov

 

Nitte, fallit, over and out

if you need help you must really shout

 

Dette kan ikke kan lade sig gøre,

da jeg ligger lammet bag lukkede døre

 

Jeg bliver observeret af en “fængselsbetjent”

Jeg føler mig langt fra over rendt!

 

Sygeplejen ligger død på dette sted

omsorg og empati følger ikke med

 

Isoleret på stuen uden kontakt

de udøver deres skjulte magt

 

Tænker på døden mere end jeg plejer

gad vide om den i sidste ende sejrer?

 

 

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.