Alt for ofte går jeg rundt i et mørkt sind med nogle briller der formørker den ellers så lyse verden. Jeg elsker livet og jeg elsker at være i godt humør, men nogle dage er bare mere mørke end andre og så kræver det hårdt arbejde at få øje på de små ting, de små ting der varmer mit indre.
Inden jeg faldt og brækkede ryggen besluttede jeg mig for at tage mit poloraid-kamera med mig når jeg går tur, for på hver enkelt tur jeg går er der altid et eller andet der får mig til at smile. Jeg havde et tomt album hjemme og ville bruge det til de billeder jeg tog af de små glæder.

Selv når jeg har mine formørkelses-briller på er der et eller andet der varmer mit hjerte, om det så er mine rotter der hopper glade rundt, et blad der daler på en sofistikeret måde eller en fremmed kat på vejen der går og miaver. Jeg kan prøve nok så ihærdigt at holde fast i negativiteten men hvorfor bruge så mange kræfter på det negative når jeg kan vælge at give slip?

De små ting gør mig så glad og de små ting er i mit liv de vigtigste og de mest væsentligste for mit glade og positive humør.

Xoxo Z

Om Forfatteren

Jamen altså, jeg er bare mig, Zakia på 27 år. I journalerne står der en masse psykiatriske diagnoser heriblandt OCD, depression, paranoid skizofreni, borderline osv. Der står også at jeg er selvskadende i perioder, at jeg er misbruger og at jeg er spiseforstyrret. - Men jeg synes egentlig jeg er langt mere end blot nogle etiketter som nogen fremmede synes beskrev mig som person. Jeg vil ikke sættes i bås, eller defineres af mine diagnoser. Det samme gælder hvis jeg brækkede min arm; Jeg ER ikke en brækket arm, jeg HAR en brækket arm. Jeg har været en del af psykiatrien siden jeg var 18, så i 9 år pt. Drømmen om et bedre liv jagtes, og jeg arbejder for og mod min recovery. Xoxo Z

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.