Dette billede er ikke for sarte sjæle!

 

 

På det her billede ser du en person, der lider af skizofreni! Ifølge de fleste fordomme må den person jo være skingerende sindssyg, og helt vildt farlig – deri faren 😉

Billedet er af mig til en påskefrokost med mit studie. På det tidspunkt, var jeg ikke engang klar over, at jeg led af skizofreni, men fordomme lyver jo for det meste ikke, så jeg må jo have været skingerende sindssyg.

– Jeg kan så afsløre, at jeg højst var lidt fuld den dag 😉 Ellers var jeg præcis ligeså normal som alle de andre.

Det er måske lidt hårdt at stille det op sådan her, men der er så mange fordomme om skizofrene mennesker, at man er bange for at fortælle om deres sygdom. Derfor bliver det til et tabu, og fordommene for lov til at leve videre.

Jeg var ikke et hak bedre på det her tidspunkt – jeg var selv overbevist om, at skizofrene mennesker var skingerende sindssyge, så jeg forstår udmærket, at folk tænker det, men det er bare så langt fra sandheden, så derfor vil jeg gerne åbne op for de fordomme, der er, og vise, at folk, der lider af skizofreni også bare er mennesker. Den eneste jeg nogensinde har været farlig overfor er mig selv.

– Jeg kunne aldrig i mit liv finde på at reagere udad – også selvom jeg var total styret af stemmer! Og ja, jeg hører stemmer, men det er faktisk slet ikke så fremmede en ting i dag. Der er rigtig mange mennesker, der hører stemmer. For mit vedkommende, er mine stemmer medicineret i bund sammen med mine andre psykotiske symptomer, så jeg er faktisk næsten ligeså normal som dig og alle andre. Det eneste problem, jeg sådan rigtig har i hverdagen er, at jeg ikke har så meget overskud som alle andre, fordi jeg hurtigere bliver fyldt op af indtryk. Jeg tror, at vi alle kender det, at hvis vi har været til en fest det meste af dagen, så er man godt smadret, når man kommer hjem. Det er sådan jeg for det meste har det efter et par timer i løbet af en dag. Men heldigvis kan det klares med en lille lur.

Men det gør det svært for mig at arbejde, og jeg kan slet ikke arbejde 37 timer som alle andre, men er der noget galt i det? Ja, jeg nasser på samfundet, men gør en kræftpatient ikke også det? Vil du nogensinde drømme om at dømme en kræftpatient. For man skal huske på, at jeg ikke sidder herhjemme, fordi jeg gerne vil – nej, jeg sidder herhjemme, fordi jeg lider af en sygdom! Faktisk vil jeg enormt gerne have en uddannelse, men alle jeg efterhånden har mødt, har forsøgt at overtale mig til at tage den med ro. Det skal jeg altså lige hilse at sige, er ret svært!😅

Der findes masser af medicin og behandling, der gør, at man mennesker med en psykisk lidelse, kan leve ligeså normalt som alle andre. Jeg kender mange, der arbejder i flexjobs, og virkelig gør alt, hvad de kan for at passe ind i samfundet. Og jeg tager virkelig hatten af for dem, så vil du ikke også gøre det? Og husk, at en psykisk lidelse er langt fra kronisk i alle tilfælde. Mange gange kan man blive ramt af en depression, men være så stærk, at man overkommer den, og finder et liv, der er tilpasset til en derefter, så man ikke oplever at blive ramt af en depression igen💪

– Og husk også – at alle kan blive ramt af psykisk sygdom. Og ville man ikke gerne kunne tale åbnet om det, hvis det var en selv, det handlede om? Jeg vil i hvert fald gerne kunne tale åbnet om det – og det gør jeg også! Jeg er ikke bange for at tale om min psykiske sygdom, faktisk vil jeg hellere end gerne snakke om den, så vi kan nedbryde tabuerne – så spørg hellere end at antage. Man kan lære en helt anden verden at kende. En meget smuk verden 😊

3 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Jeg kender en person, som har lidt af stemmer i mange, mange år, og som psykiatrien ikke har kunnet gøre noget for. Vedkommende har i mange år måttet opgive at læse avis, fordi stemmerne blandede sig. Men udadtil virker personen normal. Der er jo også det komplicerende moment, at nogle, ved siden af den psykiske lidelse, har personlighedsmæssige vanskeligheder, f.eks aggressive tilbøjeligheder, men vi, der færdes i miljøet ved, at det er et lille mindretal. Men væksten i restpsykiatriske anbringelser er udtryk for et system, der svigter groft, og jeg tror, at der er mange psykiatere, der er bundutilfredse med forhold, der ikke sætter dem i stand til at praktisere en tilstrækkelig behandling for de mange alvorligt syge patienter, de møder i deres praksis. Almenbefolkningen er nok optaget af en betydelig berøringsangst overfor det sindssygelige, og skaber i overensstemmelse hermed fordomme baseret på uvidenhed. Jeg har selv oplevet, hvordan det at lide af skizofreni skærpede mine sanser helt utroligt, men også, hvordan hele tankegangen antager symbolprocesserende karakter, helt løsrevet fra den verden af kendsgerninger, der er den normales verden. I den bog, jeg nyligt har anmeldt (“Der lurer en angst”) skriver psykiaterne Rasmus Nejst Jensen og Tom Bolwig netop om de forbavsende indsigter, skizofrene kan lægge for dagen, og om, at disse ofte har adgang til psykiske kilder, der er lukkede for den normale. Jeg vil egentligt ikke ind på den tankegang, at der skulle ligge en ressource i at være skizofren, men derimod på den tankegang, at uvidenhed er en indsnævring af de muligheder, der egentligt ligger i menneskelivet. Os, der har haft sindslidelsen, vil nok foretrække det normale som psykisk grundfunktion, men anskuer nok oplevelsen som et indblik i en anden verden. Det er meget mærkeligt, og da evnen til at undre sig er udgangspunkt for enhver udøvelse af videnskab, har den skizofrene oplevelse noget med den videnskabelige problematik at gøre. Der findes mennesker, som har den opfattelse, at alle videnskabsfolk er sindssyge, og selvom jeg ikke kan tilslutte mig dette, er der noget i betragtningen, som taler til mig. Det er jo en kendsgerning, at intellektuelle i mange samfund udsættes for forfølgelse, ja, i nogle afrikanske lande forfølger man folk med briller. Jeg kunne ønske mig et bedre sammenhold blandt intellektuelle, men intet i denne retning har vist sig på nogensomhelst måde. Intellektuelle har aldig nogensinde opfattet sig selv som en samfundsklasse, men udelukkende som individer, og det er i mange sammenhænge overordentligt uhensigtsmæssigt. Karl Marx solidariserede sig med arbejderne, men de intellektuelle har aldrig haft nogen Karl Marx. Der er dele af befolkningen, som er udpræget fjendtligt indstillet overfor folk, som giver sig af med at tænke selvstændigt, og som ikke lader sig indrullere i politiske partier eller lader sig sætte i bås i forhold til overbevisningsmæssige emner. De kendte ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme, kristendom og religion i øvrigt) betragter jeg som en hån imod den menneskelige tænkeevne. Det er simpelthen for primitivt og et udslag af intellektuel dovenskab og do utilstrækkelighed.

    Svar
  2. John

    Fedt at du er så åben og modig og skriver om dig selv her, Mia🙂 Keep up the good work😃

    Svar
  3. Mother

    Da min mand første gang blev indlagt, havde jeg intet problem med at fortælle verden, at han var indlagt på psykiatrisk, eller at han havde forsøgt at grave sine øjne ud. Men vi undgik ordet skizofreni i starten – bange for, hvad andre ville tænke.

    Vi kører en youtubekanal, og da han havde været indlagt i en måned, gik jeg på kamera og fortalte om hans nye diagnose. Ikke overraskende var der kun positiv feedback. Mange fortalte om egne erfaringer med psykiatrien, om stamina og diagnoser, der aldrig havde talt med deres venner om. En enkelt var nysgerrig og spurgte, om vi ikke lavede en rundtur. Han ville gerne vide, hvordan et psykiatrisk hospital så ud i Danmark.

    Så det gjorde vi, og det viste sig, at mange fra Danmark heller ikke har et korrekt billede af, hvordan psykiatrien ser ud indefra. At det mest af alt minder om en højskole med kedelige møbler og færre ting på væggene. At der er fællesarealer med fjernsyn og brætspil. At der bliver pyntet op til jul og halloween. At patienterne hjælper med at vaske op.

    I dag har vi begge skizofrene diagnoser og taler helt åbent om det. Det tætteste på en fordom er, når folk siger, at vi er modige, eller spørger, om vi ikke er bange for, hvad andre tænker.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.