Flere og flere har nævnt, at de savner solstrålehistorierne. De savner historierne om hvordan mørket vendes til lys og brænder som glødepærer.
En af mine yndlingsfilm er Silver Linings Playbook, netop fordi den fortæller på en så fin og på en måde, så man forstår, om psykisk sygdom. Derudover er den faktisk sjov, tankevækkende og livsbekræftende. En rigtig feel-good film. Om at finde lyset, når man går gennem mørket. At møde en ligesindet; en der forstår, hvad det vil sige at være i et dystert sted i sit liv, men have modet og viljen og gejsten til at komme videre. Det tror jeg mange af os kan relatere til – på den ene eller anden måde.
Filmen og historien har haft og har stadig en vigtig betydning for mig. Den giver mig lyst at kæmpe videre. Lyst til at være positiv. Lyst til at gøre lige præcis det, der gør mig lykkelig. Lyst til at vise hvem jeg er; alle mine sider og facetter.
Min solstrålehistorie er, at jeg lever endnu – for jeg kan se meningen med det.
Min solstrålehistorie er, at jeg fandt mig selv igen i 2017, efter at have været nede og vende året før. Jeg gjorde lige præcis det, jeg havde brug for, i et tempo der passede mig. Og jeg gjorde det, der gjorde mig glad.
Og sådan har jeg tænkt mig at starte 2020. Ingen kan give dig i morgen. Men jeg har givet mig selv det løfte, at jeg ikke skal have det som i 2018. Jeg har brugt det her år på at kæmpe mig op til overfladen igen.
Min solstrålehistorie er, at jeg arbejder med det, jeg allerhelst vil. Jeg er forlagsassistent på et lille forlag, jeg er blogger og jeg anmelder bøger for en blog og for de forfattere, der selv kontakter mig.
I 2017 kom jeg i virksomhedspraktik, fordi min chef gerne ville hjælpe og være med til at gøre en forskel for mig. Og det må man sige, at hun har gjort. Hun tror på mig, og har givet mig ansvaret for forlagets sociale medier og kontakt til diverse institutioner og anmeldere.
Hun giver mig opgaver, og siger, ligesom Pippi Langstrømpe, ”Det her jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, for at opmuntre mig. Jeg elsker arbejdet og jeg har en god chef. At have en god chef er alfa og omega.
Min solstrålehistorie er, at jeg er blevet taget godt imod som blogger hos Outsideren, som har kunnet se mit potentiale og har givet mig mulighed for at sprede mit budskab og min historie ud, bl.a. ved ”Don’t fear the weird”-festivalen, så var et højdepunkt for mig. Det var en god dag.
Min solstrålehistorie er, at jeg bliver kontaktet af fremmede, der er interesserede i at høre min historie. Der er faktisk nogle, som kan bruge min baggrundsviden om angst til noget. Det kan hjælpe andre. Det er rigtig dejligt, for mig, at vide, at jeg er med til at gøre en forskel for andre, der måske ikke selv tør at stå frem, eller ikke ved hvordan de skal hjælpe angstpatienter. Så sent som i går blev jeg kontaktet af en ung mand, der gerne vil høre min historie om angst, stress og depressioner, som skal bruges til en bacheloropgave. Det var faktisk via Outsideren, at jeg kom i kontakt med ham. Det er fedt, at Outsideren kan være et springbræt mellem os bloggere i psykiatrien og den almene dansker, som skal bruge information om psykisk sygdom.
Min solstrålehistorie er, at jeg kæmper hver dag – for jeg har noget, der er værd at kæmpe for.
“Every cloud has a silver lining
Intet er så skidt, at det ikke er godt til noget”.
Kom med jeres solstrålehistorier. Lad os høre nogle flere solstrålehistorier.
Foto: Privat
Solnedgang ved Vesterhavet