Når mørket tager fat…
jeg er i en dum periode igen, tænkerne kræser omkring nogle dumme tanker, selvmord tanker. Mærket tager fat og æder en langsomt
Når stemmen og verden ændre sig
Jeg begynder at tænke på et eller andet og det kommer bare for det meste ude af det blå, men et ord en sætning kan slå mig helt ud. Hvilket skete denne dag. Også fordi min krop er færdig.
Skrev lidt med en veninde får at få styr på mig selv og tankerne.
Hjemme ved mig selv…
får jeg det skidt. Ringer til Pam men det tager den ikke.
Bliver ked af det, men kan ikke græde, falder til ro og går ind i stuen.
Snakker med kæresten,skiver med en veninde igen.
Vi kom ind på lidt voldsomme emner som nok også påvirker mig.
Men det der sker er jeg skiver nogle ting til nogle mennesker,min egen familie som jeg efterfølgende gør endnu mere kede af det. For sagt hvad jeg er frustreret over, ting jeg ikke kan gøre noget ved.
Udenfor
Går ned for at ryge og få styr på mig selv.
Jeg går udenfor for at tale i telefon med en bekendt. Men vedkommende gør det hele meget værre. Så ligger på.
Begynder at gå ud på gaden,altså på fortorvet. Det mørket og slet ikke koldt ellers så er det men jeg er ude af mig selv, så mærker det ikke
Da jeg ligger på ringer jeg til Pam der er stadig Optaget, så prøver jeg desperat livslinjen men heller ingen der tager telefonen, prøver så ringe til Sankt Nikolaj tjenesten, men de tog den heller ikke.
Prøver de forskellige flere omgange, får så fat i pam,” hvad plejer du at gøre?” Forklare hvad jeg gør når jeg kan mærke det, men nogle gange opdagere jeg ikke selv hvad jeg begiver mig ud i.
Sådan oplevede jeg det. Ser ikke de små tegn,først bagefter.
hun forklarer at jeg skal gå i varmt bad, se tv og det gør ikke noget at jeg ikke får sovet.
Okay her tænker jeg budre hun ikke reagere? Havde fortalt jeg var gået og jeg havde selvmords tanker men niks.
Ringer til livslinjen, måske ville de snakke med mig, men stadig optaget.
tilbage i lejligheden
Går op i lejligheden, ville tage min normal dosis medicin, plus pn. Men hvordan jeg ender med at tage en overdosis ved jeg ikke. Er så langt ude at jeg bare handler, automatisk ukontrolleret.
Men jeg handler som jeg plejer, bliver bange og til kalder efter hjælp.
Først her bryder jeg sammen i gråd.
Ringer til Pam og hun får guidet mig til at få vækket min kæreste, imens jeg græder og aftaler vi jeg at skal ringe 112.
Ringer 112
De samme søde ambulance folk fra i torsdags (der havde jeg angst anfald så voldsomt at jeg hypervintileret første gang)
Hospitalet
Da jeg kommer på hospitalet så tager de en masse prøver, og selvfølgelig kan de ikke ramme så her ligger jeg med 8 huller i mine håndled, og blodprøver, samt en flaske kul.
Bliver vækket skal have en flaske mere, det kom nemt ned når man sine tricks
En oplevelse jeg hader,men jeg er ked af at sige det har ingen respekt for medicin og kul. Ej heller blodprøver af denne ene eller anden slags.
Sygeplejersken havde så svært ved at gøre de ting hun skulle fordi jeg er så svær at sikke i når det glæder sådan nogle prøver.
Drop med modgift i 20 timer
Lå med drop som skal kørte i 20 timer, først en på 4 timer også en på 16 timer. Blev godt nok utålmodig til sidst.
Jeg venter på læge også turen til psyk
Opdatering: mine lever holder ikke til mere,blodprøver er nogenlunde fine nu. Men leveren har taget skade efter alle de overdosis jeg har taget igennem livet. Samt nu har jeg en leversygdom også.
Et godt råd, opsøg hjælp hurtigere og ikke på sådan en måde. Behandle din krop ordenligt. Selvskade er hårdt for kroppen. Om det en spiseforstyrrelse, overdosis, cutte ja hvad som helst.
Forsættes…