Min vej til et selvkærligt vægttab – del 1

Noget af det jeg virkelig har fået øjnene op for i takt med de sociale medier, men også blandt veninder, bekendte og ikke mindst hos mig selv, er krikken omkring hvordan vores kroppe ser ud og at der kan være en tendens til at tænke, at hvis jeg bare lige taber de sidste par kg., så kommer jeg til at slutte fred med min krop.  Jeg tror der er mange inklusiv mig selv, der har forsøgt sig med forskellige slankekure og måder hvorpå at man kan få smidt de sidste kg., og  dermed opnå en accept og kærlighed til sin krop. Jeg forstår godt på egne og andres vegne, at det er overbevisningen.
Dette har dog ikke været vejen for mig, det har tværtimod bidraget med yderligere selvhad, fordi det ikke lykkedes mig at opnå en accept omkring mig selv, på trods af at jeg tabte mig. Jeg synes det er dejligt og befriende at der er flere og flere der har fokus på at man skal elske sig selv, som den man er nu og med den krop man har, uanset tallet på vægten.

Men hvordan kombinerer man det faktum at acceptere sig selv og sin krop som den er, hvis man reelt gerne vil opnå et vægttab, som ikke skal ende med endnu mere selvhad. Jeg har i de sidste uger forsøgt at sætte ord på min vej i det her og vil gerne dele det med jer. Jeg har et mål om et vægttab, men jeg ønsker ikke at det skal være tallet på vægten, som skal definere processen, men mere den følelse jeg har i min krop.

Som sagt har der for mig været alt for mange restriktioner og selvhad forbundet med at være på en bestemt kur. Jeg ønsker derfor at gribe det an på en anden måde. I takt med min terapi, hvor vi bl.a. anvender en metode, der hedder “Indre barn metoden”, (du kan læse mere om det i mit indlæg her https://minegenkamp.bloggersdelight.dk/2020/03/15/indre-barn-metoden/), er vi i gang med at blive klogere på, hvad det er for nogle følelser, jeg som oftest spiser på. Dette har været noget jeg selv har forsøgt at blive klogere på inden jeg startede i terapi. Men årsagen stikker dybere end hvad jeg selv har formået at komme frem til. Vi har indtil nu fundet frem til at min overspisning oftest er associeret med den måde jeg møder mig selv på. I min opvækst er jeg ikke blevet mødt og reguleret i mine følelser og er oftest blevet mødt forkert, og har måtte agere den voksne i relationen med mine forældre. Jeg har naturligt spejlet mig og tillært mig den måde mine forældre har mødt mig- og sig selv på, til at være den måde jeg møder mig selv, mine følelser og behov på. Dette har afstedkommet at jeg som oftest har mødt mig selv meget hårdt, hvilket bunder og har resulteret i yderligere selvhad/selvkritik.

Jeg blev for et par år siden opmærksom på, at trøstespisning/overspisning, som jeg for nyligt nok mere har fundet ud af var en spiseforstyrrelse (BED), har været min måde at klare mig igennem mine svære følelser og oplevelser fra barndommen.

En overspisning gav mig en indre ro, det bedøvede min krop og gav mig følelsen af at være forbundet til noget. Maden blev hurtigt alt for mig, og fyldte meget i mine tanker. Jeg vidste godt på det tidspunkt at det var lidt af et skråplan, men omvendt så var jeg slet ikke et sted hvor jeg følte at det kunne være anderledes. Det faktum at jeg følte at det gjorde noget godt for mig, var også det der gjorde at jeg faktisk ikke havde lyst til at skille mig af med det, hvilket gjorde at jeg endte med at overbevise mig selv om, at det ikke var så slemt. Men vægten var ikke af samme overbevisning.

Jeg ønsker virkelig at komme i mål med hensyn til min vægt, men uden at det skal være tallet på vægten der skal definere om jeg er elskværdig, dejlig og helt okay som jeg er. Dette er desværre tilfældet på nuværende tidspunkt og det ønsker jeg mig brændende at ændre.

Jeg er blevet klar over at det er vigtigt at se det her som en proces, som grangiveligt vil være en proces med tilbagefald, men forhåbentlig også fremskridt. Jeg kan mærke at det er vigtigt for mig at være bevidst om og noget som jeg skal huske mig selv på, og som jeg tænker at alle i lignende situationer har brug for at blive mindet om.

Jeg håber at I har lyst til at følge med og vil meget gerne høre jeres erfaringer og oplevelser omkring en evt. lignende proces <3