Angst er ikke noget man er – det er noget man har. Det er en lidelse. For mig en sygdom. Det er mere end bare en diagnose – det er blevet en del af mig.
Angst har mange ansigter, former og facetter. Angst kan være lammende, ødelæggende, socialt udfordrende. Angst kan være forbier. Angst kan holde en nede i mørket. Man kan vælge at kæmpe imod og få nogle slag eller lade angsten opsluge en og gemme sig under dynen.

Jeg har blandt andet panikangst og social angst, også kendt som agorafobi. Det vil sige, jeg har det svært med mange mennesker og større forsamlinger. Men jeg arbejder med det hver dag. Det kan jeg godt styre, også selvom jeg får nogle nedture indimellem. Det, jeg ikke kan styrer er katastrofetankerne, tankemylderet og separationsangsten; angsten for at miste.
Ifølge Psykiatrifonden er angst ”En naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvare os, når vi er i fare. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare” (kilde fra Psykiatrifondens hjemmeside).

Angst får mit hoved til at gå i sort og min krop til at ryste. Især mine fingre stikker og sitrer. Mine ben er urolige. Mit hjerte banker meget hurtigt. Angst gør mig nervøs og lille og giver mig stresspletter i ansigtet og på halsen. Jeg begynder at svede, hyperventilere og taler hurtigt, ofte i flere retninger og har svært ved at holde fokus. Angst lukker ned for alle rationelle tanker. Alt det meningsløse kommer op til overfladen. Angstanfald har flere gange fået mig til at kaste op og svække appetitten. Det tager min energi og jeg bliver deprimeret, irritabel og nærtagende.
Angst gør mig flov. Angst kan få mig til at isolere mig fra omverdenen. At have angst er som at være i en anden verden.

Jamen, hvad gør du så, Maria, hvis du får et anfald? Eller vil undgå et anfald?
Jeg læser bøger. Hører musik. Går en tur. Skriver det ned. Det hjælper mig – at skrive alt ned.

Hvis der er en sang, som i høj grad har påvirket mig, så er det Shawn Mendes’ ”In my blood”. Find den på youtube, lyt til teksten, så forstår I hvad jeg mener. Derudover kan jeg anbefale Kelly Clarkson’s ”Dark Side” og Imagine Dragons ”Radioactive” og ”Demons”. Hvis man – som mig – har tendens til indestængt vrede, kan jeg anbefale at løbe en tur med Eminem larmende i ørene.
Jamen, hvad så med de gode dage, Maria? Hvad gør du på de gode dage? Nøjagtig det samme. Læser, hører musik, går eller løber tur, skriver dagbog. Hvis vejret er til det, så kan jeg godt lide at være i haven og hjælpe mine forældre. Det giver mig når andet at tænke på, men også noget struktur. Jeg har det bedst, når ting er struktureret og i firkanter. Det gør det mere overskueligt for mig, og så får jeg det lavet.
At være ude i naturen giver sjælen ro til at komme sig. Om det er en tur i skoven eller ved stranden, er et fedt. Der er albueplads og højt til loftet.

Når jeg er inde i en god periode, så prøver jeg altid at gøre noget godt for mig selv. For så får jeg det bedre, både fysisk og mentalt, og jeg har mere overskud til at være sammen med familie og venner. Jeg har lært at lytte til min krops signaler, og jeg følger altid min mavefornemmelse og intuition. Som angstlidende lærer jeg hele tiden nye ting om min krop og mit sind, som jeg arbejder med og som jeg vokser med.

Det her var min lille definition på hvad angst er for mig, og hvad den gør ved mig.
Hvad er angst for jer?

Om Forfatteren

Jeg er 27 år. Lider af angst. Har diagnoserne panikangst og agorafobi. Derudover har jeg også separationsangst, dødsangst og klaustrofobi. På denne blog vil jeg skrive og dele mine tanker og følelser, ønsker og drømme. Mit frirum er bag bøgerne, i dagbogen, i musikken og hos min familie. Jeg er enebarn, jeg har en hund. Min familie og mine venner er min klippe. Som angstpatient, så er hver dag en for mig en kamp. Nogle dage er gode, andre dage er knapt så gode. Min måde at få luft for min sygdom er ved at skrive. Så da jeg fandt dette forum, vidste jeg med det samme, at jeg ville blogge herinde. Jeg vil fortælle min historie ved at blogge, så jeg håber at I vil læse med. - M

2 Kommentarer

  1. Jesper Bech

    Jeg fik en slags kemisk angst, af benzodiazepiner, normalt giver benzoer ro, efter noget tid begynder man at få abstinenser, når man ikke får det, mellem doserne, ligesom en stof-misbruger får abstinenser, benzoer giver ro, etc, det modsatte er en slags kemisk angst . .

    Hvis man ikke har prøvet det, ved man nok ikke hvor brutal angst kan være, de værste dage med benzo-underskud, mellem doser, havde jeg angst-anfald der var så intense, forfærdelige at jeg overvejede selvmord, ALT var bedre end angsten, så jeg ved godt angst kan være alvorligt, og tager det seriøst, når folk snakker om, de har det, har prøvet det, på nogen piller, der gav det . .

    Svar
    • Allan

      Ja kemisk angst er forfærdelig.

      Fik den mest sindssyge angst da jeg forsøgte at trappe ud af Venlafaxin, dagslang angst, kunne bare sidde og mærke angsten løbe gennem mig time efter time, der var kun fred når jeg sov.
      Har aldrig i mit liv prøvet noget så forfærdeligt.

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.