Hej 🙂
Jeg er stadigvæk indlagt på psykiatrisk. Det går okay, men jeg er meget ked af det, fordi at min mor ligger for døden og ikke har langt igen. Det er noget med en følelse af uafslutning, fordi at jeg ikke rigtig synes, at jeg har været der nok de sidste 3 års tid, men det er også svært at opretholde en kontakt til en alkoholiker, så det har i hvertfald ikke været af dårlig mening, at jeg ikke har set hende helt så meget, som jeg kunne have ønsket.
Jeg tror en anden ting jeg også er lidt ked af, er at jeg ikke har givet hende et barnebarn, det nåede jeg ikke. Hun snakkede sommetider om at hun syntes det kunne være skønt hvis jeg blev ung mor, men vi havde jo ikke lige set komme, at hun ville ligge for døden allerede i en alder af 65, så det er jeg også lidt ked af.
En god ting er, at jeg snart skal udskrives, og dét glæder jeg mig til, for jeg har været indlagt i 5 måneder, og dét er altså lang tid. Det skal fejres! Jeg får også snart førtidspension, fra slut-februar, så dét er også en rigtig god ting.
Nu er det spændende bare og lidt nervepirrende, hvor jeg ender med at flytte hen – jeg skal nemlig flytte med min kat. Jeg glæder mig til, at der også er styr på dén del.
Men ja, jeg ville bare lige tjekke ind igen – man må tage det sure med det søde her i livet, er det ikke dét man siger?
Kh 🙂
Foto: Privat

