Hej, Outsideren, jeg kunne godt tænke mig at prøve at skrive et indlæg om, hvordan jeg egentlig har det for tiden, jeg ved godt, at jeg næsten lige har udgivet et opslag herinde, men det er dét der med de gode vaner, som jeg havde inden min isolationsperiode, som jeg gerne vil have gang i, igen.
Jeg tror, at I dag er første dag, hvor jeg sådan glæder mig til at komme hjem igen, sådan rigtigt, men det er jo sådan lidt problematisk, for som det ser ud lige nu, – så har jeg faktisk ikke rigtig noget at vende hjem til. Min lejlighed er meget beskidt og rodet efter min lange isolation og depression derhjemme, så der skal simpelthen rengøringshjælp til, hvilket jeg søgte om for lang tid siden — det går bare en lille smule langsomt med at få den…
Og nu er der efterårsferie, hvilket selvfølgelig er godt, vi har alle brug for ferie nogle gange, men det er liidt dårlig timing for mig ligenu her, ift. de offentlige instanser, som jeg skal i kontakt med, også ift. fremtidig lejlighed og så videre …
Så, lige nu her, dér er jeg sådan lidt utålmodig, og så savner jeg også min familie og veninder, jeg skal heldigvis snart se nogen af dem. Men jeg keder mig også herpå afdelingen nogle gange, synes jeg. Så må man jo drikke en masse kaffe og tegne mandala!;) Det er måske mit go-to, og se tv, dét har jeg jo overhovedet ikke gjort, da jeg bare var alene hjemme. Det også godt med gåture udenfor, at få ordnet vasketøj (jeg elsker at vaske tøj og hænge det til tørre, haha, total (desperate) housewife her)..
Så ja, det vel bare sådan efterårsferie agtigt. Men jeg er faktisk rigtig glad, fordi, at jeg var til et godt læge-møde i går, og jeg var egentlig uforberedt, men de var rigtig gode til at lytte til mig og mine ønsker – så, jeg fik lov til at komme tilbage på 5mg abilify, som var mit oprindelige ønske, og så også nogle ekstra PN/beroligende(?) i løbet af dagen, ellers var dosen lidt for lille. Derudover så har jeg fået lov at supplere med min naturmedicin som jeg virkelig har savnet faktisk, dem har jeg god gavn af. Og jeg er allerede startet med det! Det er lidt overvældende, synes jeg, men jeg føler mig lyttet til, så det er positivt.
Men, ja. Det går stille og roligt, og jeg har været inde i byen for første gang, i hvad der føles som nærmest 2 år og så længe er det ikke siden, men dét er godt nok begrænset hvor meget jeg har været nede i byen de sidste 3 års tid — og jeg er jo født og opvokset i Aarhus C, så det føles faktisk lidt mærkeligt, at jeg ikke havde været der (rigtigt) så længe. Jeg elsker byen! Livet, pulsen, – at der sker noget. Det gør mig noget godt, når der sker så meget i mit hoved, så jeg kan rette fokus udad.
Men ja, jeg ville bare lige give en update på #livetpåpsyk, ej, men ja. Det er ok men glæder mig til at komme videre(:
Foto: Privat (Det blir en mega god dag)

