Er det en god idé at læse en bog om at være psykiatrisk patient, når man selv lige har været indlagt? I starten var UK i tvivl, om det var smart at give sig i kast med ’Længslernes fængsel’. Men det viste det sig heldigvis at være

Af UK

Jeg sidder med bogen foran mig og har en følelse af uro indeni. Faktisk er jeg lidt bange. Jeg har sagt ja til at skrive en anmeldelse af en bog, der handler om en ung kvindes indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling. Jeg er bange, fordi jeg selv lige har været indlagt, og fordi jeg føler mig skrøbelig. Kan jeg klare at læse om og måske genopleve historier fra psykiatrisk afdeling allerede nu? Vil det påvirke mig, så jeg får et tilbagefald? Er det overhovedet noget, jeg skal beskæftige mig med?

Trods bekymringerne er jeg nysgerrig. Jeg tager en dyb indånding, åbner bogen og begynder at læse. Første kapitel hedder ”Indlagt til mentalobservation”. Ok, så er vi i gang!

Og heldigvis for det. For ’Længslernes fængsel’ af Trine D. Petersen er en rigtig god bog, der giver en åben og ærlig beskrivelse af, hvordan det er at være indlagt på en psykiatrisk afdeling. At det tilmed er en retspsykiatrisk afdeling, er langt fra så skræmmende at læse om, som jeg forventede.

Bogen er forfatterens dagbog fra et år i et liv levet under højst ualmindelige omstændigheder. Hun er indlagt på retspsykiatrisk afdeling på grund af en episode, hvor hun i frustration og desperation over en beslutning om, hvor hun skulle bo, sætter ild til et gardin på en psykiatrisk afdeling, hvor hun er indlagt.

Forbinde sig til verden
Vendepunktet kommer, da forfatteren efter mange års kamp med selvskade og udadreagerende adfærd, efterhånden opnår større indsigt i sig selv og sine handlinger. Hun oplever, at det hun forsøger at opnå nemlig glæde, tryghed og kontakt med andre, glider i baggrunden, når sygdommen tager over. Hun beslutter sig for at begynde at gøre ting, hun har lyst til, og som giver hende indhold i livet. Selv om det ikke er let, begynder hun at skrive, male og fordybe sig i aktiviteter, der hjælper hende med at forbinde sig med verden på en ny måde. Alt sammen mens hun er indlagt på retspsykiatrisk afdeling.

Vi hører om forfatterens relationer til andre mennesker, som er så vigtige for hende, og som hjælper hende på vej: Blandt andre hendes kæreste og hendes kontaktperson og de gode oplevelser, men også de mindre gode. Som læser får man en bedre forståelse af såkaldt syge handlinger som ildspåsættelse og selvskade. Når man, som forfatteren beskriver det, har kaos indeni og svært ved at håndtere livet, har man stadig følelser, behov og reaktioner som alle andre, men de kommer ofte til udtryk på måder, der ikke er hensigtsmæssige. Det giver bogen en god forståelse af.

Bogen er inddelt i 24 korte og overskuelige kapitler, som gør det nemt at komme i gang med at læse. Der er mange eksempler på hverdagsting, man skal tage stilling til, når man er indlagt, og der er temaer som de fleste, der har været indlagt, kan nikke genkendende til.

Det kender jeg godt
Da jeg lukkede bogen i efter endt læsning, var jeg ikke længere bange. Mest af alt var jeg rolig og havde en oplevelse af, at ”Det kender jeg godt”.

Som tidligere indlagt kan jeg sætte mig ind i mange af de ting, som forfatteren går igennem. Om man er såkaldt normal, eller lever med en borderline- og skizofrenidiagnose som forfatteren, så er vi alle mennesker. Retspsykiatrisk patient eller ej. De følelser af svigt, frygt, glæde og kærlighed som hun beskriver i bogen, er de samme, som jeg selv har oplevet, både under mine indlæggelser og i livet udenfor. ’Længslernes fængsel’ er klart anbefalelsesværdig for alle, som har berøring med psykiatrien, og som ønsker at høre en historie fra et nyt og anderledes perspektiv, end vi er vant til, nemlig patientens eget.

Trine Petersens første bog ‘Kvinden med de to ansigter’ kan købes på Outsideren.dk

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.