Tusinder af børn og unge med psykiatriske problemer har i årevis måttet vente på at blive undersøgt og behandlet. Nu har Folketinget vedtaget en lov, der skal sikre denne gruppe ret til behandling.  Men bliver der plads til de, der har allermest brug for hjælp?

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 66 / Af Jens Rønn

I starten af 2008 stod over 3000 børn og unge på venteliste til en eller anden form for behandling indenfor psykiatrien. Men nye politiske vinde blæser i øjeblikket.  I sommeren sidste år vedtog Folketinget en såkaldt ”udrednings- og behandlingsfrist”, der giver psykisk syge børn og unge ret til at blive behandlet i det private sygehusvæsen, hvis det offentlige ikke kan tilbyde hjælp inden for to måneder. Samtidig afsatte Folketinget flere hundrede millioner kr. ekstra til området.

Det så lovende ud. På papiret, ihvertfald.

Men fremtrædende personer indenfor det politiske og sociale område, som Outsideren har talt med, frygter at det kun er de letteste og mindst syge, der vil få fordel af de nye behandlingsrettigheder.

-Problemet er at alle tilbud i det private er ambulante, samtidigt med at vi mangler læger i det offentlige system til at tage sig af de, der er mest forpinte og har brug for døgnindlæggelser. Det kan betyde, at ku de letteste og mindst syge patienter får fordel af garantien, siger Per Clausen, medlem af Folketinget og sundhedsordfører for Enhedslisten. Han forklarer, at der allerede er indhøstet erfaringer med hvad der sker, når det private kommer med på bane – erfaringer, der peger i netop denne retning:

– Private sygehuse behandler helst de patienter og sygdomme, de kan tjene flest penge på. Og det er jo de ukomplicerede behandlinger og operationer. Det privates indtog har haft den effekt, at der er sket en stigning indenfor denne type relativt hurtige indgreb, siger Per Clausen, som mener, at det samme vil ske med psykiatriske patrienter: De svageste – og mest komplicerede og ressourcekrævende – vil komme bagest i køen.

Flugten til de private

Tine Houmann, overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup, og medlem i bestyrelsen i BUP (Børne- og Ungdoms Psykiatrisk selskab), er overvejende positiv i forhold til de nye rettigheder. Hun er helt enig i udgangspunktet – at patienter indenfor henholdvis psykiatrien og det somatiske sygehusvæsen skal have de samme rettigheder – men samtidigt ser også hun nogle advarselslamper blinke:  – Det er gået alt for stærk med indførelsen af de nye rettigheder. Vi har slet ikke fået tid til at få det op at køre. Presset er gået for vidt. Det er ikke realistisk på så kort tid at gennemføre en ny rettighed, når vi har så få kompetente personaleressourcer, siger Tina Houmann og fortæller, at hun har oplevet flere kollegaer søge over til det private indenfor den seneste tid.

Per Clausen deler overlægens frygt for mangel på personale. Allerede nu er der alt for få psykiatere i det offentlige, og med den øgede inddragelse af det private sygehusvæsen, vil det problem vokse sig større og større: – De nye patientrettigheder vil betyde øget vækst af udbydere på det private sygehusområde og samtidigt en øget pengestrøm fra det offentlige til det private, der jo skal klare alt det, det offentlige ikke kan magte, siger Per Clausen.

Værdiløse aftaler

De nye rettigheder for børn og unge har været gældende siden sidste sommer, hvor de blev vedtaget. Eller burde være gældende, for i praksis har de nye rettigheder ikke været det papir værd, de er skrevet på. Det skyldes, at de danske regioner – der skal administere de nye rettigheder – og privathospitalerne har været længe om at få en samarbejdsaftale på plads.

-Psykiatrien er et meget komplekst område. Det drejer sig om kombinations-diagnoser til flere tusinde kroner, hvor man skal finde den takst, det offentlige skal betale, siger Bent Normann Olsen, der er formand for Danske Regioners social og psykiatri udvalg.  Hans frygt er den samme som Per Clausens og Tine Houmanns: Hvis man betaler de private sygehuse en for høj takst, så kan de bruge disse midler til at tilbyde højere lønninger end det offentlige.  Hvilket vil gøre det private i stand til at trække de eftertragtede psykiatere over i deres system.

Sygehus som marked

Med til at gøre det vanskeligt at få bugt på de lange ventelister indenfor psykiatrien, er stigningen i antallet af henvisninger. I 1996 blev 4.858 børn og unge henvist til psykiatrien. I 2007 var tallet oppe på 12.774. Flere børne- og ungdomspsykiaterne har peget på, at den kommende behandlingsgaranti vil få antallet af henvisninger fra kommunerne til at eksplodere – og at de mest syge børn og unge dermed kan komme endnu mere i klemme.

Bent Normann Olsen fra regionerne har denne kommentar:

Det er jo klart, at når man tilbyder noget nyt, så er der også flere, der vil benytte sig af det. Jo mere udbredt det er, des større er muligheden for at flere vil blive henvist. Dermed får det private endnu flere opgaver og på den måde sker der en markedsgørelse af sundhedssektoren.

Fakta:

RET TIL BEHANDLING

Folketinget vedtog sidste sommer en udrednings – og behandlingsret på to månder for børn og unge, hvor denne aldersgruppe får ret til at blive behandlet i det private, hvis det offentlige ikke kan tilbyde det inden for de to måneder.  Samtidig blev der afsat ekstra penge til området.

Det er regionerne i Danmark, der har ansvaret for at drive sygehusene og for at indføre de nye rettigheder i praksis. Derfor er det op til regionerne at indgå aftaler med private udbydere, som kan tage sig af de patienter, det offentlige ikke kan behandle.  Disse aftaler er så småt ved at komme på plads her i løbet af vinteren. Fra 2010 er det også meningen at voksne psykiatriske patienter skal have samme behandlings og udredningsret som den vedtaget for børn og unge.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.