Det her var den sidste artikel Dorthe Raffenberg skrev i Outsideren. På redaktionen er vi dybt chokerede over hendes død, for der var så meget gejst og kamp i hende, at alle regnede med et meget længere og lykkeligere eventyr.

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 64 / Af  Dorthe Raffenberg

Den nytiltrådte formand for Dansk Psykiatrisk Selskab,
Anders Fink-Jensen, satser på mere dialog og et vågent
øje på brugen af medicin i psykiatrien. Men manglen
på psykiatere truer alle fremskridt.

Det er grundlæggende patienterne der ved, hvordan de har det og hvordan medicinen virker, det skal man huske, siger Anders Fink-Jensen.

– Målsætningen for os er mere dialog og fokus på brugen af medicin.

Anders Fink-Jensen / foto: Jette Nielsen

Anders Fink-Jensen / foto: Jette Nielsen

Siden 1. april 2008 har Anders Fink-Jensen ud over stillingen som overlæge på Psykiatrisk Center Rigshospitalet, også været formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Selskabet er psykiaternes faglige gruppe, med ganske stor indflydelse på retningslinierne for psykiaters arbejde i
hele landet. Samtidig har selskabet også stor indflydelse på psykiatriens grad af åbenhed overfor omverdenen.

Den nye formands grundholdning er, at den traditionelle autoritære måde at være læge på, hører fortiden til. Mennesker i det 21. århundrede retter sig ikke blindt efter instrukser.

– At læger automatisk havde autoritet er sådan set sunket i jorden. Det ligger i tiden. Og jeg synes det er godt, at det
har ændret sig til at blive et samarbejde mellem læge og patient, siger Anders Fink-Jensen. – Det er et fremskridt, at behandlerne i psykiatrien er blevet bedre til at tale med patienterne i stedet for kun at tænke på, hvilken medicin de skal have. Udviklingen har også ført til, at for eksempel psykoedukation er blevet langt mere udbredt.

Det største problem

Men der er også mørke skyer i horisonten. Den manglende interesse hos lægestuderende for at uddanne sig til psykiater gør, at alle diskussioner om at hæve kvaliteten i psykiatrien kan blive ligegyldige. Lige nu er der ca. 700  uddannede psykiatere i Danmark, og hvis ikke kurven knækkes, er det tal faldet til 450 i år 2020. Tendensen har  allerede betydet, at der på flere bosteder kun er tilknyttet én psykiater. Det er ensbetydende med en stresset arbejdsdag, der ikke levner plads til ordentlig behandling af patienterne, inklusiv samtaler og at sørge for regelmæssig eftersyn af medicinforbruget.

– Det er den gamle forestilling om at psykiatrien er en håbløs og nedprioriteret sektor, der gør, at læger ikke søger over i psykiatrien, siger Anders Fink-Jensen.

– Hvad kan der gøres?

– Når vi har studerende ude på afdelingerne, er de tit overraskede over, hvor spændende det er at arbejde i psykiatrien, så vi skal nok få knækket kurven. Men det haster.

Hvad er hjernen

Anders Fink-Jensen er enten en nysgerrig mand eller også bare dumdristig. Som 48-årig har han to halvvoksne børn og en baby på ét år. Over en god, opkvikkende kop kaffe fortæller han, at det er hyggeligt med en baby i huset, men at han lige skal vænne sig til ikke at få så meget søvn igen. Ligestilling også for de  i høje stillinger. Fint nok.

Det er dog ikke ved at sove, at han er kommet til sin viden om psykiatri og hjernen i særdeleshed. Via studier på Københavns Universitet og på Skt. Hans har han over flere år specialiseret sig i hjerneforskning. Hvad sker der i hjernen ved epilepsi, iltmangel og psykotiske tilstande?

– Det interessante ved epilepsi er, at det kan ligne samtlige psykiatriske diagnoser, alt efter hvor det sidder i hjernen. Man kan for eksempel høre stemmer og se syner. Epilepsi behøver ikke være at man
kramper, det kan også vise sig som intense religiøse oplevelser. En hyppig årsag til at mennesker udvikler epilepsi er, at de slår hovedet voldsomt,  for eksempel i en bilulykke, siger Anders Fink-Jensen.

– Jo tak, det kender jeg til, for jeg fik epilepsi efter et uheld på cyklen, hvor jeg uden lys på blev kørt ned af to knallerter samtidig. Nogle forbipasserende spurgte, om de skulle tilkalde en ambulance, men jeg mente nu bare, at jeg kunne cykle hjem. Men min cykel havde ikke længere sadel, så der blev alligevel ringet efter en ambulance. På hospitalet  slingrede jeg ned ad gangen, som en beruset mand og det viste sig, at jeg havde fået en kraftig hjernerystelse. Så det var OK, at jeg kom på hospitalet…

Der grines.

Hårdt for selvfølelsen

Lige så vigtigt det er at tale med patienterne, ligeså vigtigt er det at medicinere korrekt, understreger Anders Fink-Jensen.

– Vi vil meget gerne gøre op med offentlighedens forestilling om, at psykotiske patienter generelt er farlig, siger psykiater Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Målsætningen er at psykiatriske patienter får lavest mulige dosis, og at behandleren foretager en grundig vurdering af, hvem der kan undvære.

Det største problem med antipsykotisk medicin er bivirkningerne. For eksempel at en del udvikler sukkersyge. Men Anders Fink-Jensen betragter ikke antipsykotisk medicin, som decideret skadeligt.

– Hvis psykofarmaka var skadeligt ville det være enormt bekymrende, og så ville slet ikke være tilladt, mener han. – Men jeg ved godt, at det kan være hårdt for et menneskes selvfølelse at skulle
tage antipsykotisk medicin.

For at undgå for meget og forkert medicin i psykiatrien, arbejder Dansk Psykiatrisk Selskab på, at opdatere behandlernes viden om medicin. En vej er kun at behandle med ét præparat ad gangen.

– Ved polyfarmaci ender det typisk med, at med man samlet set giver patienten mere medicin, end når man holder sig til et præparat, siger Anders Fink-Jensen.

Dårligere liv, flere døde

På mange måder synes Anders Fink-Jensen at psykiatrien er inde i en positiv udvikling. Eksempelvis er der i dag mindre tvang i psykiatrien. Men der er stadig et stort arbejde forude.

– Vi vil meget gerne gøre op med offentlighedens forestilling om at psykotiske mennesker generelt er farlige. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, og det må der gøres noget ved, gennem oplysning og

information.

Selskabets målsætning er desuden at få psykiatriske patienter sidestillet med alle andre patienter i sundhedssystemet, i stedet for som nu, hvor denne gruppe har en dårligere livskvalitet og overdødelighed i forhold til resten af befolkningen, siger Anders Fink-Jensen.

– Men det kommer at tage tid, for det er et stort arbejde at få fat i de ansvarlige politikere.

En kommentar

  1. Marian

    Skæbnens (?) ironi, at Dorthe skulle blive endnu et af alt for mange beviser på, at det netop er det, “medicinen” er: skadeligt. Og ikke kun for selvfølelsen. (Nej, jeg er ikke det mindste i tvivl.)

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.