For mange danskere er psykofarmaka et livsvilkår. Her er en af dem.

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 72 / Af Katrine Fokdal

 

Det var en kølig efterårsdag, og jeg ventede på min samtale med den læge, som min kæreste troede hed ”Vivaldi”. Det aktuelle emne var Katrine og medicin. For eller imod? Vivaldi var åbenbart for, så jeg kom ud med en fin påskegul recept i hånden. Det blev første dag i eventyret om Katrine og medicinen. I den første skønne periode var det en lavere dosis af antidepressiv medicin.  Det viste sig at være forbundet med flere mærkværdige bivirkninger. Læser man indlægssedlen, kan det tage pusten fra selv den bedste. Jeg oplevede skønne ting, så som underlige drømme, som om jeg ikke havde nok af dem i forvejen. Desuden manglende sex-præstation, kvalme, træthed og en underlig trang til knækbrød og pærer. Det sidste stod der intet om i manualen! Jeg fandt hurtigt ud af, at øl var en god ting til at tage kvalmen, men dette holdt jeg dog lidt igen med, da jeg tænkte, det kunne bringe mig helt andre problemer på halsen. Efter en længere periode blev jeg desværre, trods medicinen, mere syg. Denne gang dog af en større kaliber, så nu måtte der endnu tungere skyts op af Vivaldis lomme!

 

Og her blev min verden så introduceret for psykofarmaka a la Seroquel. Dette er, for den uerfarne læser, en form for antipsykotisk medicin. Oveni fulgte en helt ny form for bivirkninger. En ting er, at man, når man trapper op med dette præparat, har brug for meget mere søvn end normalt. En let nattesøvn på 12 timer i streg. En nærmest konstant kvalme og en trang til at putte mad i munden stort set hele tiden. Og helst noget i den tunge ende af kalorieskalaen. Det har kostet mig ekstra 10 kg på kroppen. Det er nemlig så godt som umuligt at tabe sig, når man tager denne medicin. Så jeg forsøger at få min garderobe til at passe med den nye pasform. Hvis bare kommunen kunne give tilskud til det, lige som den giver tilskud til medicinen. Og når vi nu er ved det, kunne de også godt give et chokoladetilskud, hvis man spørger mig. Et valgløfte, der kunne vinde min stemme.

Ud over den øgede vægten og trætheden har jeg også fået lov at beholde min manglende sexlyst og præstationsevne. Så det er virkelig svært at bibeholde en glad og positiv kvindelig følelse. Min situation er nu, efter at have fået Seroquel gennem et år, at jeg stadig har stor træthed. Min sofa nærmest skriger på mig, hen ved kl. 15-16. Og jeg kan ikke have aftaler tidligere end kl. 12 for at være sikker på at være vågen. Jeg kan stille 10 vækkeure, men jeg sover glad fra dem alle sammen. Der er bare ikke liv i mig. Men på den positive side holder det psykosen væk og de skæve verdensbilleder på afstand. Så det vigtigste er at gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst; at sove ekstra og fylde lidt mere i gadebilledet eller være isoleret i sit hjem, fordi verden virker undelig og skræmmende? Jeg ved, hvad jeg vælger. Jeg vælger træthed og livet!

Du kan læse mere om medicin og psykiatri i Outsideren nr. 72. Du kan også læse mere om søvn her

16 Kommentarer

  1. P.N.

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/8478924.stm
    http://www.fiercepharma.com/story/az-discloses-deals-4-000-seroquel-suits/2010-08-02?utm_medium=nl&utm_source=internal

    Virksomheden har kæmpet med omkring 10.000 retssager af Seroquel patienter , der påstår, at den antipsykotiske medicin forårsaget deres diabetes.

    Seroquel tidligere britiske medicinske rådgiver fortalte BBC at han blev presset til at godkende reklamemateriale , der sagde vægtøgning var ikke et problem.

    AstraZeneca , der står i retssag i næste måned , sagde, at det tog sin adfærd alvorligt.

    I samme program , opfordrede British Medical Journal editor , at medicinen licensordning revideres.

    Dr. Fiona Godlee sagde stålindustrien skal ikke længere give evalueringer af sin egen medicin , som de licensudstedende organ i betragtning.

    » Job trussel ”

    Tusindvis af patienter sagsøger AstraZeneca ved amerikanske domstole med krav om anti – psykotiske medicin Seroquel forårsaget vægtøgning og diabetes.

    Patienterne hævder Seroquel , sit andet bedst sælgende lægemiddel værd $ 4,5 mia (£ 2,7 ) om året , blev markedsført uden tilstrækkelige advarsel om mulige bivirkninger såsom massive vægtforøgelse og udvikling af diabetes . Imidlertid er dette bestrides af selskabet.

    AstraZeneca , som står over for fornyet sagsanlæg i næste måned , sagde selskabet tog bekymringer sin adfærd alvorligt.

    FRA FIL ON 4

    Mere fra fil på 4
    Seroquel blev lanceret i 1997 for behandling af skizofreni og senere for bipolar lidelse. Dr. John Blenkinsopp , virksomhedens tidligere britiske medicinske manager , hævdede han blev presset af virksomhedens markedsføring til at godkende påstande om det stof , som han følte ikke afspejlede den medicinske beviser.

    ” De kliniske undersøgelser på tidspunktet for lanceringen af Seroquel viste patienterne udviklede signifikant vægtøgning , store både statistisk og klinisk, ” sagde han til BBC .

    “De [ marketingafdelingen ] trådte på mig med en række potentielle krav , som alle prøvede at antyde, at Seroquel ikke var forbundet med vægtøgning – de oplysninger pegede i den modsatte retning, ” tilføjede Dr. Blenkinsopp der talte offentligt for første gang siden han forlod firmaet i 2000.

    Han sagde : “Jeg forstod , hvor de kom fra . Jeg havde nogle solide diskussioner og udsat dem for oplysninger, men at syntes ikke at stoppe dem, fordi de var desperate for en differentieret fordel i forhold til et af de konkurrerende produkter, og de gjorde ikke ‘ t have en.

    ” I sidste ende var jeg sat under et ganske betydeligt pres fra markedsfolkets at underskrive krav med hensyn til den manglende vægtøgning , og jeg var villig til at underskrive denne off . markedsfolkets gjort det klart, det kunne være karriere begrænsende for mig , ” Dr. Blenkinsopp tilføjet.

    I USA er lægemidlet blev markedsført med anprisninger , at det ikke ville medføre vægtøgning. Det var ikke sket i Det Forenede Kongerige med undtagelse af en annonce , som blev offentliggjort i British Journal of Psychiatry i april 2004.

    Licenser reform

    Astra Zeneca sagde, at de ikke ville kommentere specifikt i forhold til tidligere ansatte, men sagde, at det tog alvorligt eventuelle bekymringer med hensyn til virksomhedens adfærd og compliance-procedurer , og det var i færd med gennemgå spørgsmålene med Fil på 4’s undersøgelse.

    De sagde Seroquel var en vigtig medicin og dets sikkerhed og effekt er blevet evalueret i kliniske forsøg med tusindvis af patienter

    Hun sagde den farmaceutiske industri var vokset enormt og leveret mange gode og effektive lægemidler . Men hun advarede om, at dens magt og indflydelse er nødvendig for at blive kontrolleret .

    Hun har opfordret til uafhængige forsøg for alle nye lægemidler . På nuværende tidspunkt har tilsynsmyndigheden – Medicines og Healthcare produkter Regulatory Authority – at stole på forskning , som medicinalfirmaerne , når det kørekort et lægemiddel .

    Svar
  2. janni emilie

    hej! spændende læsning. jeg fik lige lyst til at ligge en kommentar, om mine egne erfaringer med mdicin. kort fortalt, har i 7 år været på en voldsom mængde antodepressiv, og en mindre mængde antipsykotisk, men alle de bivirkninger, du remser op her. det værste er nok manglende sexlyst, og ikke at kunne føle sine føleser.
    nå, men stik imod alle råd, stoppede jeg med alt medicinen på een gang, for 3 uger siden. først: alle føelser, som havde været “holdt nede” kom op til overfladen og levet igennem,e n efter en.. så var det fysikkens tur: opkastninger, og abstinenser, fý for den lede.
    Da alt dette var aftaget, måtte jeg erkende, at mit sind (IKKE min fysik) ikke kunne omstille sig så hurtigt, fra den falske virkelighed, jeg havde levet på i 7 år, til den ægte..derfor er jeg trappet ind i en lille dosis antidepressiv, igen..men ikke mere, end jeg stadig kan mærke og arbejde med mine følelser…for at passe på mig selv. man skal give sig selv udfordringer i det omfang, man kan tackle, og for mig er det derfor ikke et spørgsmål om enten eller, men at man søger at finde balncen, for hhvor meget, man kan rumme. og medicin skal, efter min mening, altid supleres med behnadling, det være sig i og udenfor systemet. kærlighed er aldrig skidt for noget!

    Kærlig hilsen

    janni

    Svar
  3. Peter

    Hej Janni Emilie vi er forskellige på alle områder af tilværelsen. Jeg fik for en del år siden en række nervesammenbrud og søgte selv behandling fy for helvede for noget giftigt lort de proppede i mig (Trilafon). Jeg er heldig at det ikke gik helt galt.

    Mit indtryk er at man kan dø af antipsykotisk medicin, men man kan ikke leve med antipsykotisk medicin, ihvertfald ikke særligt længe. Patienter der indtager antipsykotisk medicin lever i følge sundhedsstyrelsen 20-30 år kortere end den øvrige befolkning.

    Svar
  4. Marian

    “Efter en længere periode blev jeg desværre, trods medicinen, mere syg.”

    Det er spørgsmålet, om det var på trods, eller på grund af. Antidepressiva kan forårsage “psykose-“/”mani-“lignende tilstande som bivirkning. Hvis nogen bliver “mere syg”, “trods medicinen”, burde vedkommende trappes ned i, respektive helt ud af “medicinen”, før der hældes oveni cocktailen, som sket her (og i så mange andre tilfælde).

    Janni Emilie: at trappe ud på 3 uger, oven i købet af flere slags psykofarmaka og efter hele 7 år på dem, kan næsten ikke betegnes som udtrapning, men må snarere ses som at tage en kold tyrker. Hjernen er godt nok noget mere fleksibel, end de fleste tror, men så fleksibel, at den, vupti, på 3 uger tilpasser sig til ikke længere at få tilført nogle kemiske stoffer, som den har fået tilført dagligt igennem 7 år, er den altså ikke! Så, det kan meget vel være din hjerne, og ikke dit sind, der stod af uden sit daglige dope. Hvis du nogensinde skulle prøve igen, så giv dig og især din hjerne meget, meget mere tid!

    Svar
  5. Klavs

    Hej Marian

    Hvor er det rart at læse noget fra din hånd, som ikke er dogmatisk. Jeg er sikker på at mange kan have glæde af dine råd.

    De bedste hilsener

    Klavs

    Svar
  6. Marian

    Klavs, et dogme er en grundantagelse, baseret på tro, ikke beviser – videnskabelige eller andre -,der ikke kan diskuteres. For eksempel er det et dogme, at “psykisk sygdom” er hjernesygdom. Jeg har nogle “stærke holdninger”, ja. Jeg baserer dem på videnskabelige beviser og erfaring. Snarere, end på tro. Og jeg er altid åben for en diskussion.

    Svar
  7. Klavs

    Psykiatrien er vist ikke det hjørne af verden hvor der er mest videnskabelighed, og det præger alle diskussionerne.

    Nej, der er ikke de store beviser på at psykiske kriser har noget som helst med sygdom i hjernen at gøre, men der tillader jeg mig at sige i netop den her sammenhæng at sige, ok fint nok, skal vi komme videre med at finde ud af hvad der virker og ikke virker – indenfor mulighedernes rammer. Og det sidste er den altoverskyggende faktor i dagens danmark.

    Kan du ikke sende mig den der nedtrapningsguide du engang oversatte, vi er gået igang med et projekt om at lave et mini-bibliotek

    Svar
  8. Marian

    Guiden er lige ved at blive layoutet med billederne osv. Skal nok melde mig, når den er helt færdig.

    Svar
  9. Boye Jøhnck Haure

    Jeg håber ikke, at du stadig er meget træt, Katrine. Men det kan man blive engang imellem. Det hører med til livets op- og nedture, og det hænger sammen med, hvad man indtager oralt, og hvad man arbejder med samt ens fritidsfornøjelser.
    Det er egentlig meget sjovt at tænke på, at fritidsfornøjelser til langt ud på natten kan være mere trættende – og give mange flere eftervirkninger end vor tids afslappende arbejde baseret på de teknologiske lettelser i produktionen af dagligdagens fornødenheder og velfærdsteknologiske fordele.

    Svar
  10. sun

    Jeg har selv været på Seroquel i de seneste 6 måneder. Og jeg må indrømme at de piller, i starten, hjalp. Jeg fik dem fordi jeg i en periode på 1-2 måneder ikke kunne sove mere end 1-2 timer hver nat, pga. urolighed og stress. Og da der er meget psykose i min familie, fik jeg Seroquel i stedet for sovepiller.
    Tja, jeg må så sige, jeg var glad, da jeg efter så lang tid uden søvn, første nat efter jeg havde fået pillerne sov i 14 timer.
    Det var også det eneste gode ved den medicin. I løbet af de næste 5 uger, øgede jeg dosis, og fik samtlige meget almindelige, og almindelige bivirkninger. Samt nogle af de sjældne.
    Mit liv var sådan set ødelagt. Jeg kunne ikke arbejde mere – da jeg tilbragte godt og vel 16-18 timer om dagen i sengen, og havde brug for 1-3 timer for at ‘vågne’. Jeg gad ikke sex, jeg gad ikke noget. Men jeg fik da sovet.
    Nu har jeg ikke mit job mere, og er trappet ud af medicinen selv. Abstinenser var der kun i en uge, og nu sover jeg 8 timer hver nat, og har ingen problemer.

    Jeg vil tro psykiateren der gav mig de piller burde fyres, da hun har stjålet 6 måneder af mit liv, jeg kunne have brugt anderledes og ikke i den tåge af træthed og smerter, som jeg var i.

    Svar
  11. Marian

    sun: om man oplever få (måske endda ingen), eller mange, alvorlige, eller mindre alvorlige abstinenser ved udtrapning, er afhængigt af mange, individuelle faktorer. Nogle har klaret, at stoppe fra en dag til den anden, også efter længere tids brug, uden at opleve et eneste abstinenssymptom. Jeg ville imidlertid aldrig anbefale, at gøre andet, end at gå langsomt og forsigtigt til værks. Man kan ikke vide på forhånd, hvordan man reagerer, og, bortset fra, at det jo ville være megasurt, at ende på den lukkede igen, pga. abstinenspsykose, så kan det altså have alvorlige konsekvenser for ens fysiske helbred, at have for travlt (selv om jeg sagtens kan forstå, hvis man synes, det slet ikke kan gå stærkt nok med at komme ud af det medicinske tågedis).

    Som tommelfingerregel regner man ved brug op til ca. et halvt år med en måneds udtrapning for hver måned, man har taget “medicinen”. Ved længere tids brug, skal man regne med ca. 10 måneders udtrapning. Men klart, hvis man fornemmer, at man problemløst kan reducere, kan man gå hurtigere frem. Alt i alt er 7 måneder dog ikke en ret lang periode, og jo længere man har taget “medicin”, og jo flere slags, jo længere tager det som regel, at trappe ud, og jo flere abstinenser skal man regne med, at opleve. En veninde af mig har været 6 år om at trappe ud efter 20 år på diverse slags psykofarmaka, det meste af tiden på flere slags samtidigt. Det er 10 måneder siden, at hun blev “medicin”fri, og hun slås stadigt med, især, fysiske abstinenser. Og hun er hverken et enkelttilfælde, eller et specielt ekstremt sådant. Abstinenser kan vare ved i flere år efter endt brug. Men det skal også siges, at det som oftest er benzoerne, der er værst, hvad det angår.

    Psykiateren, der gav dig Seroquel, gjorde, hvad hun er uddannet til at gøre. — Men ja, man kan vist godt sige, at det er det, psykiatere er uddannet til at gøre, at stjæle liv.

    Svar
  12. ronnie

    Efter den her læsning , så har jeg tænkt mig at stoppe med seroquel ! Har fået 250 mg til at sove på i en månede nu – og har taget 14 kg på !! Jeg må indrømme at jeg sys det har virket på humøret og tankerne og det har gjort at jeg er stoppet med mit misbrug af hash .. men får irretabel i min fødder om natten når jeg tager mit medicin , vågner 5-6 gange hver nat pga sindsyge livlige drømme – samt min enorme vægtøgning på 14 kg – på kun én månede ! Og så læser man herinde at det bare er pis og papir det man får – og man mister 20-30 af sin levealder !! Det fuldstændig slut for mit vedkommende ! Så må jeg bare undvære medicin imod min psykose .. heller det end at miste livet !

    Svar
    • Mads

      Du skal huske på at de tal er et gennemsnit, som her er væsentligt lavere når man tager hele gruppen af folk med en psykisk sygdom, højst sandsynligt fordi der i denne gruppe er en større tildens til selvmord. Det betyder at hvis f.eks et ungt mennesker tager sit eget liv sænker det den gennemsnitlige leve alder for hele gruppen ret betragteligt, men derfor betyder det ikke at man lever kortere bare fordi man får medicin.

      Svar
  13. Katrine Fokdal

    Hejsa alle!

    Jeg er glad for at min artikel har kunnet vægge genkendelse og ikke mindre en debat.
    Jeg er stadig i behandling med Seruquel. Jeg har dog fået ændret en del på min træthed.
    Dette gjorde jeg ved at få en form for sovepille!!! Ja, det lyder jo ret sort når man tænker på hvor meget man sover når man får seroquel. Det var heller ikke almindelige sovepiller. Det var det hormon man har i kroppen den hedder melatonin, men i pilleform. Det gjorde at jeg sov meget bedre og kunne vågne om morgenen… Eller måske formiddagen…
    Der ud over fik jeg omlagt min dosis såvel at jeg tog det hele kl 22 og kl 23 gik jeg ud som et lys. Det ændrede mit liv. Jeg vandt over min sofa og følte jeg kom igang med mit liv igen. Jeg arbejder nu fuldtid på Outsidern og har planer om at komme igang med uddannelse igen. Jeg er trappet ud af alt medicinen, dog ikke Seruquel endnu, men det ligger nok ikke så langt ud i fremtiden. Og krydser fingre for de ekstra kilo også ryger!

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.