True Story. En kvinde står midt på Strøget i København. Hun rører sig ikke ud af pletten. Øjnene kigger ufravendt på strømmen af mennesker, der går forbi uden at bemærke hende. Først senere fortæller hun sin psykolog, at mens hun stod der på Strøget, var hun overbevist om, at alle der gik højre om hende, skulle direkte i helvede. Det skete i 1997 og er et eksempel på en klassisk psykotisk forestilling, hvor godt og ondt strides indædt i sindet. Og måske kun i sindet. Samtale med en præst om, hvordan man som menneske kan forholde sig til sine tanker.

Fra Tidsskriftet Outsideren #73 / Af Klavs Serup Rasmussen

Som 5-årig stillede jeg mig ud på gaden med hænderne i siden og råbte: Fru Herre. Jeg vil se dig. Kom så frem! Og hvis du tror jeg har set noget siden, så nej. Men den der viden, den der fornemmelse af, at der er én som passer på mig, som jeg kan rette henvendelse til i glæde og sorg, den er der altid, fortæller Karin Wellejus, præst ved Grundtvigs Kirke i København.

Grundtvigs Kirke ligger på toppen af Bispebjerg Bakke og kigger ned på Utterslev Mose, gennem alléen af høje popler på Bispebjerg Kirkegård. Til den anden side af kirken, kun adskilt af Tuborgvej, ligger Bispebjerg Hospital, som er en del af Psykiatrisk Center København. Når der er gudstjeneste kommer der ofte patienter fra Bispebjerg Hospital for at deltage, eller de mødes med Karin Wellejus til en personlig samtale.

For mig at se er livet et enten-eller, forstået på den måde, at du må vælge: Vil du livet, eller vil du bare have livet til at smuldre hen”. Præst ved Grundtvigs Kirke i København, Karin Wellejus / Foto: Karolina Zapolska

– De mennesker der kommer til dig fra de psykiatriske afdelinger, hvad kommer de her for?

– For at tale. For eksempel om den angst, de føler. Angst er en meget typisk ting på psykiatriske afdelinger, og mange af dem der kommer her, kommer på trods af deres angst. Det er måske ikke noget jeg kan tale med dem om, men jeg gør det altså alligevel.

– Hvordan taler du så om det?

– Angst hos psykiatriske patienter er nøjagtig ligesom den angst, man har ved en alvorlig sygdom. Angst er angst. Jeg plejer at tage fat i trosbekendelsen, fordi det er utrolig vigtigt at slå fast, at der simpelthen er nogle ting vi bare ikke vil have med at gøre. Og det er det onde som er i os eller uden for os. Trosbekendelsen begynder med, at vi forsager djævelen og alle hans gerninger, og der ligger så meget kraft i den sætning. Tror du på den, kan du også overvinde angsten. Ikke lige pludseligt, men det er en måde du kan stille dig over for angsten via Gud.

– Mener du at skubbe angsten væk?

– Skubbe angsten væk og putte den i en kasse og sige, at jeg ikke vil have noget med den at gøre. Og  til Vorherre – som vi meget gerne må skælde ud, for det er Gud der har skabt os med hele følelsesregisteret – må vi gerne sige, at det kan du ikke være bekendt – jeg forsager den angst, siger Karin Wellejus.

Engang skulle Karin Wellejus have været advokatsekretær. Men den advokat hun arbejdede for behandlede en del straffesager fra de Københavnske fængsler. Oftest kom sagerne gennem fængselspræsterne, og når de besøgte advokatkontoret, var det Karin Wellejus job, at tage sig af præsterne. Det blev til mange samtaler og endte med, at lærepladsen på advokatkontoret blev skiftet ud med præstestudiet. Nu sidder hun i sin lyse lejlighed skråt over for kirken og drikker sin te. Hendes hund Abba bjæffer dovent engang imellem, når den får lyst til at blande sig.

”Man kan være så fucked op af alle de ting, der foregår i hovedet, at man slet ikke ser udvejen.”

 

Syndefaldet skulle jo ske

– Hvad er egentlig forskellen på det gode og det onde?

– Du ved udmærket godt, hvad forskellen er. Når der er et våbenhus i kirken, er det ikke fordi alle render rundt med pistoler og sabler. Det er fordi, at dér lægger vi de sårende ting, vi gør ved hinanden. Og kan vi ikke lade være med at såre hinanden, må vi arbejde med os selv.

– Hvordan kan vi gøre det?

– Ved at være bevidste om, hvad vi gør.

– Er fortællingen om syndefaldet en fortælling om menneskets bevidsthed?

– Syndefaldet er en fantastisk historie. I det hele taget er de første kapitler i det gamle testamente helt forrygende. Gud skaber mennesket i paradiset og mennesket lader sig friste af slangen. Men slangen er ikke bare et ondt dyr. Slangen er i de fleste gamle religioner et guddommeligt dyr, hvilket Grundtvig også var inde på. Mennesket bliver lokket til at spise af æblet, det skal de jo, ellers kommer vi ikke videre i historien, og så falder der skæl fra Adam og Evas øjne og de finder ud af, ups, vi er jo nøgne. Det går altså fra det ikke gør noget til at det gør noget, hvilket jo er meget mærkeligt. Men selvfølgelig bliver de bevidste om, hvem de er og de bliver dødeliggjort. Det er nok mere det, historien skal arbejde hen imod.

– At mennesket blev dødeliggjort?

– Som betyder, at vi skulle til at arbejde for os selv for at klare os.

– Mennesket får bevidsthed og er ikke længere en naturlig del af Guds paradis?

– Ja. Men samtidig bliver mennesket også bevidst om at tage vare på det, som er omkring det. Det ord der bruges i skabelsesberetningen oversættes på dansk til ”De skal herske over havets fisk, himlens fugle etc.” Men på hebræisk betyder det at tage vare på. Så mennesket dengang vidste godt, at de skulle tage vare på jorden, og ikke beherske alt omkring sig. Det har vi så glemt sidenhen, siger Karin Wellejus

Ikke som dyrene

– Er syndefaldet en fortælling om, at mennesket er splittet mellem sin natur og sin bevidsthed?

– Hvis du skal gå videre i den bane, skal du se på, hvad Kain gjorde. Han gik rundt og arbejdede samtidig med, at han indeni var afsindig jaloux. Det er en fortælling om den dobbelthed, og den er der mange mennesker der har. Kain har været så afsindig jaloux på sin bror og resultatet var, hvad det var.

– Du talte om at arbejde med det gode og det onde i sig selv. Kan man også sige, at noget er godt eller ondt, hvis et dyr slår ihjel?

– Nej. Godt og ondt er menneskelige konstruktioner, så de giver kun mening for mennesker.

– Så du skal have en bevidsthed for at der er forskel på godt og ondt?

– Ja. Og den bevidsthed kan du arbejde med. Jeg ser negative tanker som onde. De tanker som skader os selv. For eksempel hvis du har det dårligt med dig selv, og en bemærkning får dig til at tænke ”Jeg kan heller ingenting og er ikke noget værd.” Arbejd med det!

– Er det så også en menneskelig konstruktion at dømme?

– Ja. Men det er kun nogen mennesker, der har behov for at dømme. Kender du historien om kvinden, som var blevet taget i hor, og skulle stenes. Jesus sagde: ”Lad den som er ren, kaste den første sten.” For vi er alle sammen skyldige i et eller andet. Men vi har så svært ved at acceptere det. Endda over for os selv. Men vi har så nemt ved at dømme andre.

– Hvad er det vi er skyldige i?

– Har du ikke kørt uden lys på cykel? Alle har overtrådt nogle af de regler, som vi selv har sat op.

– Og det vigtige er, at vi selv har sat dem op, men så gør vi os selv skyldige?

– Ja.

– Hvorfor?

– Jeg tror at ligegyldigt hvilket samfund, bliver man nødt til at have regler som gælder for alle. Ellers bliver det er kæmpe show.

Inde i dig selv

– Du sagde, at mennesket havde glemt så meget. Hvad er der sket?

– Andre ting der er blevet vigtigere. Vi er blevet meget egocentriske og vil have det hele. Jeg tænker over det, hver gang jeg ser, hvor meget legetøj børn har. Jeg synes, at det er usmageligt. Ikke bare fordi jeg går ind for simple living, men fordi meget af legetøjet måske er lavet af børn og der er giftige kemikalier i. Vi tænker os bare ikke om længere. Jeg tror faktisk, at vi lever i så rigt et samfund, at det er synd for os, siger præst Karin Wellejus.

– Alle de her tanker og bekymringer i det egocentriske liv, hvad betyder de for et menneske?

– Det er blevet sværere for mange, at finde glæden i sig selv. Glæden ved sit arbejde og de andre ting i livet. Men det er ikke altid vi opdager det. Når man bliver egocentrisk lukker man sig inde i sig selv, og er ekstremt meget i sin egen verden. Så meget, at det bliver svært at se, at der er en hel verden derude. At der ikke er en sky på himlen. Jeg mener det er vigtigt at granske i sit hjerte og nyrer og hvor man ellers kan granske henne, og finde glæden i sig selv.

– Hvad hvis man finder glæden og bliver bange for at miste den? Er der en praksis. Jeg ved at man mediterer på nogle klostre.

– Jeg står aldrig ud af sengen, uden at have bedt min morgenbøn og takke for at jeg får lov til at opleve endnu en dag. Og jeg lægger mig aldrig til at sove uden at sige tak for i dag til Gud. Jeg kan også sagtens finde på, i løbet af dagen, at have en diskussion med Gud. Jeg har haft mange diskussioner med Gud i årenes løb, diskussioner som både er udsprunget af mit arbejde og hvad jeg har oplevet på egen krop.

– Så alle føler sig som Job nogen gange?

– Ja, det tror jeg. De vidunderlige historier i både det gamle og nye testamente fortæller om følelser vi alle kan opleve. Når jeg har haft det værst har jeg råbt til Gud, ”min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig,” eller ”hvorfor skal det her ske for mig” og sådan er det bare altid. Når man er angst eller ked af det, bliver man egocentrisk og kan ikke se andet end sig selv. Men det er op til en selv at finde glæden ved livet i sig selv. At vælge livet eller lade være. Det kan Gud ikke gøre for dig.

– Får man en smule hjælp af Gud til det valg?

– Ja, jeg har fået hjælp. Fordi jeg har måttet arbejde med mig selv de gange, jeg har været rigtig ked af det, og fordi jeg var meget bevidst om, hvad det var valget handlede om. Jeg har sagtens kunnet ende der, hvor jeg ikke ville mere og i værste fald have begået selvmord. Alle de tanker har været inde over i mit liv. Men da min ældste søn spurgte mig for nyligt, om jeg var bange for noget i dag, sagde jeg nej. Fordi jeg har været helt derude og er kommet helt herind, frygter jeg ikke noget. Jeg kan kun takke, kun finde glæden. Man kan altid finde det negative hvis man vil, men jeg vil ikke!

– Er det at forsage det onde?

– Ja. Det er det onde inde i dig. Hvor du fuldstændig kun har fokus på dig selv.

– Er det gode så at glemme sig selv?

– Der er mange der lever i fortiden eller fremtiden. Når vi engang er færdige med carporten eller har råd til at tage på ferie, skal det nok blive godt. De glemmer nuet. Vi bliver nødt til at skubbe fortiden – alt det forfærdelige der er sket mig og jeg kan slet ikke mere – væk med det. Væk med den fremtid, så du er i nuet, så du tør leve.

Vrid dem din vej

– Siger historien om syndefaldet ikke, at vi fik en bevidsthed og dermed muligheden for at fortabe os i fremtiden eller fortiden?

– Nej. Syndefaldet gør, at vi er bevidste, og det er en meget bevidst handling, at skubbe fortiden lidt længere tilbage eller den der fremtid lidt længere frem i tiden, og leve nu og her. Så syndefaldet er godt. Du kan sørge for at gøre dig selv lykkelig, og det er kun dig der kan. Ingen andre. Men altså. Hvad var det Job gjorde, da han blev udsat for en uretfærdig handling? Han råbte af Gud og skældte ud, og det er da en fantastisk historie, man kan spejle sig i, og det synes jeg også man skal gøre.

– Men Job blev også prøvet på grund af et væddemål mellem Gud og satan. Er det ikke lidt lemfældigt?

– Jo. Men det historier skal fortælle os, at selvom det ser sortest ud, er der altid et lyspunkt. Det har jeg også sagt til mine børn. Hvis I nogensinde overvejer selvmord, så tøv lige. For der er altid en udvej. Man kan være så fucked op af alle de ting, der foregår i hovedet, at man slet ikke ser udvejen. Men tag lige og stop op og måske snak med nogen om det.

– Hvad tænker du om, at mennesket lever så meget i sine tanker?

– Jeg tror sagtens man kan få de forkerte tanker ind i hovedet, og hvis man ikke deler dem med andre, kan de blive fuldstændig skævvredet. Den seneste jeg har talt med, som var psykotisk, og fik en masse piller for det, hun havde hørt en stemme, der fortalte hende, at hun skulle nedlægge så mange mænd som muligt. Så hun gik på nettet hver aften. Og følte overhovedet ingen glæde ved det.

– Så tanker kan både bringe dig væk fra verden, men også tættere på den?

– Det tror jeg. Men man kan have mange automatiske, negative tanker, og det skal man være sig meget bevidst om. Og det er der mange, der slet ikke er klar over. Og det er, tror jeg, folk som er på vej til at blive psykiatriske patienter. Det kan også være angst for, om verden bliver oversvømmet eller et og andet, og det gør den jo nok, og hvad så. Mit råd er at bruge tanker til at forholde sig kritisk, og være bevidst om, at man selv skal gøre arbejdet med sig selv. Det er så dit valg, om du gør det.

– I det nye testamente står der ”Frygt er forbundet med straf, og den der nærer frygt er ikke fuldendt i kærligheden”. Hvad betyder det?

– Når et menneske ikke er klar over, at Guds kærlighed over for os mennesker, er uendelig, kan det ske at man rammes af angst eller frygt. Dea Trier Mørch, der var billedskærer engang i 70’erne, illustrerede sin roman Vinterbørn med nogle kæmpestore hænder, der holder om et lille nyfødt barn. Det har altid for mig været billedet på Guds omsorg for os, fra vi er helt spæde til vi muligvis bliver oldgamle. Altid er vi Guds børn. Glemmer vi det, fortrænger vi, at Gud elsker os. Så kan vi føle angst eller frygt – og den følelse er straf nok i sig selv, afslutter præst ved Grundtvigs Kirke Karin Wellejus.

Om de bibelske fortællinger:

Kain var Adams og Evas ældste søn jævnfør Første Mosebog. Kain dræbte sin broder Abel i misundelse over, at Gud tog imod Abels offergave, men afviste Kains.

Bibelen fortæller, hvordan Job blev berøvet sin rigdom og sit helbred. På et tidspunkt førte det til, at han blev vred på Gud og anklagede ham for at være uretfærdig.

En kommentar

  1. Anonym

    Hvis syndefaldet er godt, hvorfor skulle Jesus så dø på korset?

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.