Førtidspensionisterne og fleksjobberne får efter regeringens reform nøglen til Himmeriges port: Muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet. Men det bliver nok de færreste, som får et varigt job, og i hvert fald kommer mange i klemme. Her gennemgås de væsentligste elementer i reformen.

Fra tidsskriftet Outsideren nr. 76 / Af Boye Haure og Svend Balle

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har fremlagt en ny førtidspensions- og fleksjobreform, som der nu skal forhandles om i Folketinget. Hvis den vedtages, bliver det sværere at få tilkendt en førtidspension. Desuden skal man leve for meget mindre end i dag, hvis man er under 40 år – og det er langt de fleste som ansøger om førtidspension.

Pisk eller gulerod – Inger Støjbergs reform vil få 2000 flere på arbejdsmarkedet i 2020 / Illustration Katrine Fokdal

Til gengæld bliver der flere muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet end i dag – selvom det ifølge reformens egne tal, ikke betyder at flere kommer i varig beskæftigelse. Ser man på fleksjob er det ærgerligt, at reformen udvander ordningen. Der vil opstå en risiko for, at flere fleksjobbere bliver kastet videre til andre fleksjob, og mange jobskift kan hurtigt gøre folk forvirrede. Ordningen skal bestemt ikke bare være parkering, og virksomheder misbruger ordningen i dag – det ved vi. Sådan skal det ikke være. Men uden et job og med færre penge om måneden og forløb som ikke fører til noget, er vel heller ikke godt for mennesker som har det svært i forvejen? Vi tror det ikke. Alt sammen ”bare” fordi staten mangler nogle penge på sit budget, og ikke kan finde tilstrækkeligt af dem mange andre steder.

Konkrete forslag til begrænsning af førtidspension:

  • Tilkendelse af førtidspension kan begrænses ved at udvide brugen af førtidspension med revision i tilfælde, hvor det gennem en social – og lægefaglig vurdering antages, at den aktuelt ringe arbejdsevne kan forbedres eller genvindes over tid.
  • Et udviklings- og rehabiliteringsforløb eller øget brug af førtidspension med revision, skal ikke være aldersbestemt, men skal have fokus på, hvorvidt arbejdsevnen kan forbedres over tid.
  • førtidspensionister kan gives sikkerhed for at bevare tilkendelsen af førtidspension, hvis de udnytter en restarbejdsevne på arbejdsmarkedet – et såkaldt førtidspensionsbevis.Se mere om reformen her

En gruppe af mennesker, som allerede er i klemme, er de, der er for syge til at arbejde – og for raske til at modtage sygedagpenge. Vi kan ikke se, at reformen gør noget for at hjælpe dem. De risikerer bogstaveligt talt, at skulle leve af ingenting, hvilket i nogle tilfælde formentlig vil gøre dem (endnu mere) psykisk syge. En af de kendte muligheder i dag for en førtidspensionist kan smage på arbejdsmarkedet, er ved hjælp af fleksjobordningen. Den skal ifølge reformen være mere rummelig og målrettet. Men er den nu også så rummelig ifølge forslaget? Vi tvivler på det. Tilskuddet
til denne ordning vil blive barberet ned. Private virksomheder skal betale mere til ordningen, og fleksjob hos det offentlige bortfalder fuldstændigt.

De tre ordninger som reformen vedrører er førtidspension, fleksjob og ledighedsydelsen

Reformen foreslår udviklingsforløb, som kan omfatte alt muligt fra ”gratis efteruddannelse” til psykiatrisk behandling og forskellige beskæftigelsesordninger på en arbejdsplads. Udviklingsforløbene skal tilbydes de, man før indstillede til førtidspension. Det er godt med udviklingsforløb, men de skal vel føre til noget? Det mener vi helt
klart. Inger Støjbergs embedsmænd regner med, at reformen kan forbedre statens regnskab med 2 milliarder kroner. Det er godt for staten, da det reducerer underskuddet med knap 2 %, men vi tvivler på, at det er godt, for dem det rammer. For kan psykiatrien holde takt med de visioner, som reformen lægger op til? Det bliver svært efter vores opfattelse.

Hvis folk ikke får det bedre, hvordan vil de så fungere på arbejdsmarkedet? Dårligere frygter vi. Staten sparer 2 milliarder, men kun 150 mennesker om året kommer ud på arbejdsmarkedet ifølge de beregninger, som ligger til grunde for reformen. Flere tusinder skal igennem møllen i denne tid, hvoraf kun 1 ud af 10 ifølge de nuværende
tal vil være så svage, at de vil blive fredet. Hertil kommer hvordan det nu lige vil opleves, alt efter om man er depressiv, skizofren, maniodepressiv, spiseforstyrret, ADHD´er, eller er blevet dement i en ung alder, men ikke betegnes som svag.

Refusionslogik

Når man nedsætter refusionerne fra staten til kommunerne med 20 % i forhold til førtidspension, hvor mange vil så få tilkendt den? Erfaringerne viser fra tidligere refusionsnedsættelser, at ordningen derefter bruges mindre. Selvom socialrådgiver og lægekonsulenter ifølge reformen får flere kurser, og der bliver indført hotline til en psykiater fra socialcentret, er det bestemt pisken regeringen her svinger overfor kommunerne og de mulige førtidspensionister.

Guleroden i forhold til dem er dog de nævnte udviklingsforløb. Det er sikkert realistisk for de fleste at deltage i de udviklingsforløb, som reformen foreslår – bortset fra de meget svage, som reformen freder. Al forskning peger i dag på, at langt de fleste skizofrene i alderen fra 18 til 35 år kan helbredes (som følge af ny medicin og behandlingsformer). Det er også vigtigt, at man har fokus på gruppen under 40 år, da forskningen tyder på, at de fleste psykiske lidelser opstår i den alder – måske endda tidligere (men måske først opdages senere).

Boye & Svend

Uddrag fra regeringens “Reformpakke 2020“:

Reform af førtidspension og fleksjob:

I dag får hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder førtidspension eller er i fleksjob eller venter på et fleksjob.
Regeringen vil reformere førtidspensionen. Vi skal ikke parkere unge mennesker på førtidspension resten af deres liv. Vi skal derimod sikre dem hjælp og støtte til at komme videre og få et arbejde.

Derfor vil regeringen afskaffe førtidspension til unge under 40 år, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et individuelt udviklingsforløb.

Tilbagetrækningsreformen betyder:
Beskæftigelsen øges med 70.000 i 2020
De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020
Den samlede velstand (BNP) øges med godt 50 mia. kr. i 2020
SU-reformen betyder:
Beskæftigelsen øges med 4.000 i 2020
De offentlige finanser forbedres med 1 mia. kr. i 2020

Fleksjob virker heller ikke efter hensigten. I dag er der også ressourcestærke mennesker, der har et fleksjob. Det er ikke rimeligt, at kasseassistenten, der arbejder fuld tid og tjener 275.000 kroner om året, skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener mere end det dobbelte af kasseassistenten.

Derfor foreslår regeringen, at tilskuddet til fleksjob skal gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det første fleksjob kun bevilges for fem år.

Reform af førtidspension og fleksjob betyder:
Beskæftigelsen øges med knap 4.000 i 2020, og 7.000 inkl. støttet beskæftigelse.
De offentlige finanser forbedres med 2 mia. kr. i 2020.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.