5. og sidste del af Jonas Strandgaards bog - Dagbog

SUMMER OF RECOVERY: Dette er et uddrag fra den selvbiografiske bog “Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?” af Jonas Strandgaard

“Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?“ – Sådan lyder titlen på en ny personlig beretning af Jonas Strandgaard, som han gjorde færdig i februar 2012. Bogen handler om hans oplevelser, da han fik stillet diagnosen ”paranoid skizofren” og hans rejse frem til der, hvor han er idag.

Den dybtfølte og ærlige beretning går også tæt på døden. Historien lægger ikke skjul på de hårde aspekter i det svære liv med sygdommen, misbrug og selvmedicinering. Men det er – med alle problemerne, udfordringerne og de tilbagevendende psykoser – en historie om recovery, om at komme sig og komme videre med livet.

Dagbogen

Jeg har ikke altid skrevet dagbog, men startede i 2009 og har skrevet hver dag i 3 år. Her vil jeg indsætte udklip fra min dagbog. Når jeg skriver almindelig skrift er jeg i ”normalt” humør og har det godt. Kursiv, så har jeg det rigtig dårligt. Og fed, så går det super godt. En blanding af de 2, så går det enten usædvanligt godt eller skidt. Det fandt jeg selv på. Senere fik jeg at vide af en dygtig psykolog, at det vil være en god idé at slutte hver dag af med 3 gode ting. Så jeg begyndte at skrive 3 ting inden jeg skulle sove. Jeg sætter også en karakter, alt mellem 0-10 så du hurtigt kan danne dig et kort og faktuelt overblik over hvordan dagen er gået.

Fortvivlelsen er enorm. 2009

Jeg er meget urolig. Kan ikke sidde stille. Jeg har kvalme & den gamle velkendte smerte er tilbage i brystet. Jeg har mest af alt lyst til at gøre skade på min krop. Hvorfor? Hvorfor skal det være sådan? Den høje musik hjælper, men jeg har det stadig af helvede til. Jeg kan ikke fokusere, men skriver bare hvad der falder mig ind, at jeg hader stedet, altså min livssituation. Jeg kan ikke få nok af denne smerte, den strømmer igennem mig som tusinde skarpe barberblade. Det gør ondt. Ondt at se hvordan Helle har det. Jeg føler, at jeg skal kaste op. Mine hænder ryster og tanken om at føre en tændt smøg mod min arm frister, som den søde smag af den første is i sommerens hede. Jesus, hvordan kan det være så let? Er smerten virkeligt den eneste rigtige og oplagte løsning på mit problem?

Jeg må komme over det. Det hjælper at skrive. Ordene heler. Sig farvel Egebo.

De dybe snit i håndleddene er vidne til min afsked. Afskeden til mit tomme, triste liv. Mit blod har forladt min tomme krop. Badet i blodet ligger jeg dér på gulvet. Ingen kigger til mig før den næste morgen. Mange folk ser ned på det. Det der er min eneste udvej for at slippe for smerten og dem der generer mig. De mange stemmer. Mine stemmer. Jeg kaster op af at tænke på dem. De gør mig syg. Syg af bekymring. Jeg har bare, mest af alt lyst til at bore kniven dybere og dybere ned i låret, ned til knoglen. Jeg kan sikkert ikke mærke det alligevel. Det plejer jeg i hvert fald ikke. Men det rubinrøde blod er en fryd for øjet. Et bevis på, at jeg er menneske, ikke bare en tom skal. Blodet flyder ned af benet og jeg griber kniven og snitter til. Ikke for hårdt, ikke for blødt, men lige nok til, at det varme blod kan strømme ud, ud af benet og ned på det tørre gulv. Ikke mange kan prale af at have så mange ar. Det fryder mig. At se på arene gør ondt, men samtidig stikker der en stolthed frem. En stolthed der gør ondt. Jeg får mest af alt lyst til at påføre mig flere ar. Så kan verdenen se hvor ondt det gør at være mig. Det er en hård opgave. Jeg siger ikke, at det er let at leve, alle har deres. Men at være syg er ikke let. Jeg hader det. Det gælder om at nyde sit liv og leve det. Men når det er mørkt og aldrig sner, så kan det være vanskeligt. Det er ensomt og tomt på denne ø. Øen for de syge.

Men hvor er de andre? Ude at sole sig? Tror det næppe. Vi må holde sammen. Og mødes.

Det hjælper at skrive. Jeg kan lige så godt sige farvel, nu hvor jeg er i gang.

Den psykotiske verden er svær at forstå. Prøv at forstå den. En mærkelig, dyster og ensom verden vil folde sig ud for dig. Det er skræmmende.

Vanvittige overbevisninger bliver en del af dig. Du kan aldrig give helt slip.

Hvordan kan det være muligt? Skal du leve med det altid? Nej kæmp for din sag!

Der stinker af opkast over alt jeg befinder mig. En verden af løgne om, at alt nok skal løse sig udfolder sig for mig. Hvordan kan man tillade sig at sige sådan og så ikke selv tro på det? Jeg hader hadet! Jeg vil flygte fra den skrækkelige lyd af vantro. Ryge mig blæst i min pibe. Bade mig i tjaldens røg.

Jeg kan ikke få nok. Jeg bliver kongen. Kongen af sprut, tjald og løgne om, at det går. Se på dig selv engang. Går det? Nej vel. Luk så røven om det pis.

Rasende og grædende sluger jeg et glas piller. Bunden op! Pillerne, som mit liv, er væk. Druknet i syren i maven. Politiet kan godt skrubbe af. Jeg brænder mig hvis ikke. Vil i dræbe mig? Jeg har retten til at gøre det selv. Min egen værste fjende. Ingen vil mig ondt? Hvad er det jeg ikke har gjort? Jeg hader min mund!? Den taler for mig. Jeg må holde vejret og bede til, at læberne ikke rør sig endnu engang. Jeg kan ikke selv styre det. Det føles mærkeligt ikke at have kontrol over sig selv. Jeg vælger ikke at opføre mig dumt, skære, brænde og gøre mig ondt kommer udefra. Jeg kan ikke fortryde eller glemme det. Lev med det.

Det er tid til at give slip. Jeg må påtage mig dødens mørke dragt. Tage sagen i egne hænder. Skal der gøres noget, skal det gøres nu. Kniven er hentet.

Den sidste smøg er slukket. Jeg sætter mig til rette i min lænestol og skruer godt op for musikken. Ingen vil nogensinde kunne forstå hvad jeg føler i mine sidste minutter på denne dunkle verden. Men er egentlig også ligeglad.

Skriver kun dette så min familie og kæreste ved mere om mine sidste tanker.

For at citere én af mine yndlingskunstnere;

“Selvmord er smertefrit. Den medfører mange forandringer. Livets spil er svært at spille, jeg taber alligevel.”

Steakkniven er ny-sleben og musikken er klar. Hvad er ikke mere perfekt end at tage afsked fra denne verden med den hårde lyd af Marilyn Mansons rare toner? Ingen forlader denne verden i live, det er bare et spørgsmål om hvornår man er klar til det, hvis der overhovedet findes et sådant tidspunkt.

Det gør der for mig. Det føler jeg i hvert fald. Jeg er så klar som man nu kan være.

Anden omgang

Øjeblik, skal lige hente en smøg. Sådan, så er jeg klar.

Jeg tænder op for cigaretten. Jeg må brænde mig. Men kan ikke gøre det mens jeg kigger, det er ikke som før, hvor det bare næsten var en del af dagligdagen og let at gøre det. Jeg har forskudt det i lang tid, men nu er dagen oprundet.

Jeg kan ikke undgå at kigge. For satan, det gør ondt! Men den blev ikke just helt slukket, må tage endnu et forsøg. Håndfladen er helt rød og der er et lille brændemærke, slet ikke så stor som mine andre. Næste gang gør ikke nær så ondt. Nu er der ét stort mærke. Jeg har det meget bedre nu.

Jeg ved godt, at jeg kommer til at lyde som en tøs, når jeg fortæller dette, men det virker ikke længere forkert at tage livet. Daglige vrangforestillinger og ubehagelige minder fra tiden i psykose er blevet en del af mig. Det er virkeligt ubehageligt.

Så er jeg tilbage

Jeg er bare virkelig træt af det hele. Orker ikke mere. Jeg har ikke haft kræfter til at skrive alle de dage jeg har haft det som jeg har det nu, det er heller ikke altid det hjælper, men jeg vil gøre et forsøg.

Det rumsterer i mit hoved. Kan ikke holde styr på hvad jeg tænker og hvad jeg rent faktisk siger. Så jeg har valgt at sætte høj musik til mens jeg skriver. Det burde overdøve de mange tanker. Kan allerede mærke, at jeg har det lidt bedre, har også fået den størst mulige dosis medicin til hjælp. Såret jeg pådrog mig, for et par dage siden, er endnu ikke lukket. Har skjult det bedst muligt og der gik da også en hel dag før nogen fandt ud af det. Jeg skammer mig enormt.

Nu, hvor jeg sidder og skriver, dukker mine mørke tanker frem i mig igen. Jeg havde muligheden for at tage en masse piller, mens jeg var på besøg derhjemme, og derved mit liv. Jeg valgte dog at snakke med mine forældre om det og vise dem det jeg har skrevet, selvom det dog ikke var tænkt som, at andre skulle læse det. Ingen overhovedet. Det var min mor, der spurgte til hvordan jeg havde det. Det er jeg hende yderst taknemlig for. Det gav anledning til at få snakket tingene igennem. Sådan da. Det er svært at tale åbent om det over for dem man elsker. Især dem man elsker. Der er nogle indlysende forventninger jeg gerne vil leve op til. Både fra deres side, men helt sikkert overfor mig selv. At tage livet og derved ikke få sagt farvel eller omfavnet livets gave, er en stor gåde for mig.

Men når alt dette er sagt, så har jeg altså disse tanker. Tankerne og fantasien om at give slip på livet dominerer mig fuldstændigt. Det er min opfattelse, at der ikke er langt fra fantasi til virkelighed. Den spontane tanke, jeg ofte får, om at springe ud foran et tog eller bil, kommer nok fra dengang mine stemmer ofte befalede mig til at gøre det. De er der ikke mere, men jeg føler mig svagere end dengang. Når jeg tænker tilbage på hvor meget jeg var igennem for et år siden forbavser det mig, at jeg stadig er her. Jeg har virkelig haft en stor styrke. Det er svært at finde den frem, selvom den helt sikkert er her.

Kæmper jo stadigt, med livet som indsats, hver dag med al verdenens problemer, men når natten så nærmer sig, bliver jeg et andet menneske. Et svagere menneske. En spontan handling, udfoldet af måneder, ja år, med daglige småpsykotiske træk og forfærdelige minder, kan ende med det værst tænkelige.

Jeg ved hvordan man bedst muligt, med bedste held, kan skære sig til livs.

Jeg har prøvet dette før. Jeg kan starte med at skære små beskeder ind i armen og efter det store snit, bruge blodet som blæk, til at skrive på spejlet, inden jeg derefter ligger mig til at sove ind på toiletgulvet. Jeg lader vandet løbe fra bruseren, så er der ikke det helt store svineri når jeg engang bliver fundet.

Det store snit skal lægges ved håndledet, det ved alle, men derefter vil det være forkert at snitte vandret. Lige meget hvor mange gange jeg gør det, vil det næsten altid kunne redes. Tag i stedet kniven, stik et dybt hul ved håndleddets start og skær lodret, altså op mod albuen. Så er du sikret dødens forløsning. Det er ikke smertefrit. Sandsynligvis vil det være de værste 10 minutter af mit liv. Men de sidste 10 minutter.

Jeg ved hvordan man bedst muligt, med bedste held, kan drikke sig ihjel.

Jeg har prøvet dette før. Stærk sprut er vejen frem. Det tager tid før at kroppen kan reagere på usigelige mængder alkohol. Finsprit er det foretrukne middel for mig. Jo stærkere, des bedre. Men er det ikke muligt at skaffe det, så kan alt over 70 % også skylles ned. En god måde at starte på vil være at tømme så meget af flasken som muligt. Det er dumt at drikke noget andet ved siden af for at drukne den stærke smag. Efter kort tid brænder det så meget i din hals, at du ikke lægger mærke til, hvor meget du egentligt har drukket. Når du er noget dertil, så drikker du lige lidt mere.

Husk, at du også kan drikke en masse madolie inden du går i gang. Det danner en hinde i maven, så alkoholen først kan mærkes meget senere. Og på én gang.

Jeg ved hvordan man bedst muligt, med bedste held, kan tage piller nok til at forlade verdenen, men ikke altid helt uden smerte. Jeg har prøvet dette før. Den hurtigste måde er at tømme hele glasset. Og så tygge pillerne. Et par stykker af gangen. Det smager væmmeligt, men ikke nær så slemt som antabus.

Skal bare overstås. Efter pillerne er spist læg dig så til hvile. Bare rolig. Du skal nok falde i søvn.

Det værste ved denne metode er dog, at du kan risikere at vågne på hospitalet med en af disse beskeder:

“Du skal have en levertransplantation. Din lever er ved at sætte ud.”

“Der er ikke noget at gøre end at vente på at dø”

Det sidste virker måske godt nok. Det var jo dette der var målet med handlingen. Men får du denne besked, venter der en lang og smertefuld død. Kan vare et par dage, hvor du bliver svagere og svagere. Kroppen vil plages af ubeskrivelige smerter du end ikke kunne have drømt om.

Jeg skal lige nå at se de koncerter jeg har bestilt. Så kan jeg altid lige se på hvorvidt jeg skal dø eller ej.

Tilbage i stolen

Den tætte morgentåge har fået sit tag over mig. Dagen har været elendig.

Bølger af uro & angst har strømmet igennem mig hele dagen. Sommetider har jeg det som, at jeg falder i et hul. Altså fysisk. Det giver et sæt i mig og jeg føler, at hvis jeg giver slip, så vil jeg falde i psykose endnu engang. Det er meget ubehageligt og før var jeg bange for det, men nu har jeg levet med det dag ud og dag ind, i over et år. Så vender man sig til det. Jeg er stadig stærkt plaget af vrangforestillinger. Forestillinger der har et stærkt tag i mig. Jeg føler ofte, at jeg siger en masse onde ting. Og så har jeg det som om, at jeg ved hvad folk siger uden, at de er i nærheden af mig. Der bliver altid snakket i tredje person. Det kan måske lyde forvirrende, at der sådan bliver snakket i tredje person om mig, men jeg er vant til det. I mit hoved bliver jeg ofte selv omtalt i tredje person. Jeg kan overhovedet ikke styre det. Og slet ikke hvis jeg har det dårligt.

Desuden har jeg det meget ofte som om, at ting bliver planlagt og styret bag min ryg. Det kan være meget forstyrrende at få den ubehagelige og til tider skræmmende fornemmelse. Jeg kan ikke koncentrere mig om hvad der bliver sagt og bliver ved med at tænke hvorfor de taler bag mig.

Jeg har nævnt noget om selvmord tidligere, men det er ikke løsningen. Det jeg egentlig bare vil, er at sætte en stopper for, hvordan min hverdag opleves. Der skal gøres noget NU. Ellers er det, at selvmord bliver den eneste vej frem. Jeg orker snart ikke mere. Den eneste grund til, at jeg ikke selv er gået til aktion, er at jeg ikke kan klare tanken om at skulle efterlade min familie og venner med spørgsmålet om hvorfor og om de kunne have gjort noget for at forhindre det. Lige meget hvor langt og detaljeret et brev jeg efterlader mig, vil det ikke kunne forhindre det.

Det er vildt, at jeg stadig er her i dag. Fik i en meget lang periode besked på at tage livet af mig selv af mange stemmer. Mindes også engang, på gården, hvor Steen sagde, at hvis jeg virkelig ville have taget mit eget liv i mine selvmords forsøg, så havde jeg gjort det. Jeg er jo ikke dum. Jeg ved hvordan sådan noget skal gøres. Jeg tænker tit på hvorfor han sagde det. Var det for at høre hvordan jeg havde tænkt at gøre det næste gang? Det var i hvert fald ikke smart sagt til en alvorlig psykotisk mig. Jeg fordrejede nemlig alt, hvad man sagde til mig. Og det vidste han også.

Min dag har været noget skidt. Intet synes at være interessant og jeg vil for alt i verden bare være alene. Orker fandeme ikke at skulle side og forklare alt det dårlige igen og igen. Men det hjælper at skrive om det, det kan jeg mærke.

Jeg kan mærke det på krop og sjæl. Må gå i bad. Vi tales ved.

Jeg har ofte svært ved at svare på hvorvidt jeg har vrangforestillinger eller ej.

Det er blevet en alt for stor del af mig. Er ved at vænne mig til dem, selvom de er virkelig, virkelig forstyrrende. Og sådan skal det ikke være.

Skal i seng

Jeg har alt i alt haft en rimelig god dag. Den har været meget bedre end nogle dage i de sidste 3 ugers tid. Men har her til aften fået det værre. Jeg kan være glad over mange ting. Jeg har stadig mange loyale venner. Jeg har ikke anfald mere. Jeg er ikke psykotisk, hvilket jeg takker mig selv for hver eneste dag.

Det var virkelig forfærdeligt og ja man fristes til at bruge ordet traumatisk.

Der er i hvert fald meget der er indprentet i min hukommelse. Skrækkelige minder og billeder. Jeg håber virkeligt, at det vil forsvinde med tiden, men det kræver nok, at jeg får snakket nogle ting grundigt igennem. Har snakket med de gamle om meget af det, men slet ikke nok. Jeg er virkelig glad for, at jeg ikke skal være ræd for at blive slået ihjel eller misbrugt. Det har været sindssygt hårdt og en hård prøvelse, som endnu ikke er helt overstået, men det værste er med garanti ovre.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på mørke ting. Som, at jeg dør lidt dag for dag.

Musikken holder mig i live og troen på, at der snart nærmer sig et vendepunkt i mit liv mod det bedre.

Jeg skal bare sørge forat overdøve hverdagens smerter med musik. Det er min afhængighed. Musik.

Det er da bedre end at være misbruger af, hvad ved jeg, for at holde sig kørende. Mine venner & familie, jeg skriver med dagligt, er også et godt holdepunkt. Jeg savner en kæreste. En jeg kan dele mine sorger og glade stunder med. Men det kommer nok. Håber også, at jeg snart får fat i nogen på min egen alder med lignende problemstillinger som jeg selv. Det vil være vidunderligt. Har fået fat i et par stykker over face book. Så det skal nok komme.

Så endte det alligevel med at blive positivt, det jeg skrev. Men tror ikke jeg kan sove sådan lige med det samme, så går lige i stuen for at ryge lidt. Vender tilbage om lidt. Enten for at skrive, eller bare for at høre noget musik. Ses!

Tilbage. Har brug for at komme af med lidt.

Verdenen er i sort – hvid. Kedelig og helt uden nuancer. Der er ingen smag i livets bitre frugt. Jeg kan skrige så højt jeg vil uden, at nogen hører. Ingen kender mig. Mine fingeraftryk er at finde overalt, men er det mig? Hvem er jeg? Får man nogensinde svar? Livet flyver hastigt forbi uden jeg når at stige på! Akut hjælp. Svar på fortrængte minder og hvordan man håndterer dem.

Jeg mente flere gange, i min psykose, at jeg havde fået en åbenbaring og, at jeg havde et særligt formål på denne jord. Midt i mit livs krise kunne jeg føle mig vigtig.

Det er svært at finde en sådan lyst til livet igen. Men jeg ved, at den er der. Sindets intensitet er kraftfuld, men en forbandelse. For nogen.

Det gælder om at få det bedste ud af enhver situation. En kliché, men en sandhed.

“Jeg kan, jeg kan. Med sindets kraft.”

Har jeg det ikke godt, når Martin kommer i morgen, så er det ikke værre end, at han kan gå tidligere hjem. Det gælder bare om at være helt rolig. Helt cool.

“Jeg må prøve at lade være med at tænke over andres følelser og velvære for meget. Det er vigtigt at sætte mig selv i forreste række. Jeg har brug for det. Og frem for alt; fortjent det! Kan jeg mestre dette vil jeg få det betydeligt bedre.”

“Det kan godt være, at der er gået 6 år, hvor jeg er sunket dybere og dybere, men jeg er sikker på, at det jeg oplevede for halvandet år siden, var det værste. Herfra kan det kun gå fremad. Jeg får det løbende bedre og bedre. Jeg ved, at jeg bliver 100 procent rask. Det er bare et spørgsmål om tid.”

“En verden uden vrangforestillinger og stærkt ubehag virker helt uden for rækkevidde, men det samme gjorde en verden uden stoffer og druk også, da jeg var afhængig, og det er jeg kommet ud af. Trangen kan dukke op, men jeg er helt ude af det. Sådan bliver det også med min sygdom. Jeg glæder mig. Glæder mig til et fantastisk liv.”

Martin er gået.

Det har været super hyggeligt og vildt dejligt at have den raske Martin på besøg endnu engang. Han er virkelig flink og vi kommer tættere og tættere på hinanden. Jeg føler, at jeg lærer ham bedre at kende og vi har udsigt til en masse gode oplevelser. Vi fik set gys og snakket en masse. Lækker mad og virkelig godt selskab!

“Husk, at det er totalt op til mig selv at få gode oplevelser. Brug Martin så ofte så muligt. Tag ud og besøg vennerne.”

“Det er utroligt vigtigt at huske, at lysten til at brænde mig og de mange ubehagelige vrangforestillinger er en del af min sygdom og IKKE en del af mig!”

“Jeg ender ofte med den bizarre idé om, at jeg er et dårligt menneske eller, at jeg er mindre værd end andre, men husk, at det er sygdommen, der spiller mig et puds.”

Vi har aftalt en del ting. Blandt andet skal vi til koncert i domkirken, besøge Rasmus & René og Hans. Ligeledes skal vi også til koncert og i bio igen. Jeg glæder mig meget. Martin fik også læst min beretning, men havde ingen kommentarer dertil. Jeg havde i virkeligheden heller ikke lyst til at snakke om det. Jeg skal også lige huske at sende det til Hans i næste uge!

Dagen derpå

Jeg føler mig tom inden i. Jeg rækker min hånd ud, men ingen tager imod. Lige meget hjælper det at fuldfører mine gøremål. Jeg er et spøgelse.

Fremmed for mig selv.

Hvorfor skal alting være så ens? Så kedeligt? Og ens formet? Det er det samme der sker og det samme der bliver sagt, hver evig eneste dag. Alle er så kedelige, der er ingen intellektuelle prøvelser eller udfordringer. Hjernen skal, som alle musklerne i kroppen, holdes i gang og stimuleres. Ellers bliver man sløv, dum og gammel før tid. Så hold dog kæft! Og hør engang på jer selv engang.

Min hjerne arbejder på højtryk og sådan er det ofte. Jeg har meget at tage stilling til, ignorere og bearbejde. Hele tiden. For at slappe rigtigt af, bare engang imellem, hører jeg høj musik. Men så slapper hjernen ikke af. Men det er det bedste for mig. Og det virker. Lige nu er jeg helt oppe at køre. Kan slet ikke side stille. Men samtidig er jeg træt. Mine ben tripper helt vildt.

Jeg er så træt. Træt af at være til. Leve, snakke og prøve at virke i en større sammenhæng, men gentagende gange fejle. Et lykkeligt liv? Hvordan definerer man et lykkeligt liv? Er det et liv med; udfordringer, stor vennekreds, glæde, fastgribende hobbyer, kærlighed, eller livsbekræftende passion for hverdagen? Jeg kan virkeligt ikke mere. Det går bare ikke! Slut.

Det slutter i nat!

Farvel

Jeg elsker jer alle! Men I ved det…

Men mit liv synes tomt & ligegyldigt. Jeg føler ikke længere glæde ved noget som helst. Min verden falder hastigt fra hinanden og det at brænde sig eller for den sags skyld, at snakke mig fra det, er ikke længere en mulighed. Det er mit valg og jeg vælger at give slip. Jeg føler mig ikke længere værdig til at fortsætte og hvad er det egentligt jeg fortsætter med?

Jeg tænker tit på, hvor befriende det vil være at få en dødelig sygdom. Så er det ikke mig, der vælger at sætte en ende på det hele. Så vil jeg kunne ligge ansvaret væk. Men det sker bare ikke. Jeg kan ikke vente på det. Og nu har tanken om at løsne livets hold om mig, domineret mig så længe, at det synes at være rigtigt. I skal vide at jeg glæder mig til i nat. Jeg er ikke længere ked af at måtte være ledsaget til at gøre det. Jeg gør det hurtigt og smertefrit.

Jeg savner jer alle. Min mor, far, søster, min kære kusine og mine venner.

Hans, jeg ved at du bliver ked af at høre om min bortgang, men det er det eneste rigtige for mig. Der er ingen af jer, der kunne have gjort noget, ændret noget eller sagt noget. Det bliver en kæmpe lettelse for mig.

Jeg ved godt at det er meget selvisk at skride til denne handling, men jeg får gentagende gange at vide at jeg ikke tænker nok på mig selv. Det gør jeg nu.

Vil ikke gå i detaljer, men jeg er klar nu. Venter bare på at natten træder ind.

Jeg elsker jer virkelig. Jeg vil meget gerne skrive noget personligt til jer alle, men nu kan jeg ikke mere.

Farvel, Jonas

Jeg har lige fået 50 mg Troxal, men lige meget hjælper det. Jeg har det virkelig, virkelig dårligt. Jeg har snittet lidt i mig for at varme op. Det bliver ikke så let som jeg troede. En grillkniv er måske ikke det foretrukne værktøj.

Men jeg er 100 % klar. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver dette, har bare en enorm træng til at komme af med det sidste. Mine sidste ord. Det er lidt mærkeligt. Så kommer der ikke mere fra mig. Nogensinde.

Eftermiddag, dagen efter

Det var en dramatisk eftermiddag, aften & nat i går. Nu er klokken 14 og jeg har det meget, meget bedre i dag. Jeg viser efterhånden flere og flere hvad jeg har skrevet, det er nok det bedste. Også selvom det er svært, især efter de har læst det. De skal jo vide hvad jeg er oppe imod, men hvad siger man til sådan noget?

Jeg er enormt glad for at det ikke endte i en indlæggelse. I starten var det helt klart det jeg helst var klar til, men jeg fik det bedre og kunne i sidste ende godt se at det ville have været ganske forfærdeligt. Jeg har jo tendens til at påtage mig andres problemer. Og dem er der jo rigeligt af sådan et sted.

I nat fik jeg lidt stesolid, på pille form samt lidt sovemedicin. Jeg havde en dejlig nat, efter jeg faldt i søvn. Men inden da, mens det værste stod på, blev jeg henvist til Holbæk sygehus. På vej derover fik jeg det bare værre og værre. Jeg blev sygt bange og havde det som om at jeg var ved at ryge i psykose igen. Jeg har ikke haft det sådan før. Altså lige bortset fra da jeg gik i psykose sidst. Jeg blev meget bange, troede hele tiden at Jørgen, sygeplejersken, sagde at jeg var sindssyg. Gang på gang, mens jeg var utroligt urolig. Pulsen steg og jeg rystede på hænderne. Jeg fik små blackouts, altså korte øjeblikke, hvor jeg ikke vidste hvad der var sket. Jeg var også sikker på at jeg sad og sagde en masse grimme ting konstant, men nu hvor jeg kan se tilbage på det, så sagde jeg intet. Det var skrækkeligt. Jeg havde det også som om at han kunne styre og læse mine tanker, mens de for rundt i hovedet på mig. Forestil dig at du ikke kan have dine tanker for dig selv. Gode såvel som dårlige. Det var også som om at de spørgsmål han stillede mig, mens vi kørte, var en ond afhøring. Han havde onde hensigter med alt han spurgte om. Han skulle bruge mine svar til onde hensigter. Og der var ikke andet at gøre end at prøve at udregne dem, mens jeg svarede så sikkert så muligt, så jeg ikke blev udnyttet. Nu har jeg opridset, ganske kort, hvordan jeg havde det.

Jeg kan overhovedet ikke huske alle vrangforestillingerne, men der var flere. Jeg har haft det meget, meget værre, men det var ret slemt i går.

Men efter at have været til samtale i Holbæk, blev jeg henvist til Dianalund psyke. Pisse irriterende. Køre en time bare for at køre tilbage til Dianalund, hvad tænker de dog på?! Men efter at have kørt lidt, på vej hjem, fik jeg det betydeligt bedre. Da vi så kom tilbage til byen fik jeg en samtale med en psykolog. Han var virkelig rar. Vi blev hurtigt enige om at det bedste ville være at jeg hurtigt skulle falde i søvn og lade natten passere. Det er natten der er værst. Han var rar, men var gentagende gange, under samtalen, ved at falde lidt hen. Altså små sove. Det irriterede mig.

Men jeg fik lov at sove længe i dag og sanserummet var aflyst. Desuden var Thomas der for mig hele dagen. Vi har spillet en masse bordtennis og været ude at købe ind.

Jeg skriver igen i aften. Forhåbentlig har jeg det stadig godt. Ellers er personalet dér.

Mit mørke

Stemmerne vandrer i mørket. Mit mørke. Jeg kan ikke lade dem gå. De er blevet en del af mig, mit skrøbelige jeg. Det gør ondt. Jeg kan ikke give slip. Det er ikke længere mit valg.

Jeg har ondt. Kan kun tænke smerte. I mit mørke.

Tankerne dunker af sted inden i. I mit hoved. Mit hoved med kaos & en evig kamp mod striden og tiden. Den synes udenfor rækkevidde. I mit mørke.

Det dunkle trækker sig sammen om mig, omfavner mig. Jeg går under vand. En hinde har lagt sig tungt over mig. I mit mørke.

Min stakkels svækkede sjæl.

Jeg er bange for at græde. Det er dét jeg vil, men sådan skete det, at jeg gik i psykose. En tåre triller. I mit mørke.

Jeg sidder her & smiler for mig selv.

Verdenen er et dejligt & vidunderligt sted.

Helvede

Her er mit helvede. Det sande helvede.

Smerten er ikke til at bære, jeg føler mig syg, dårlig og uværdig.

Hvad, hvad skal jeg føle? Når alt der omringer mig bare er en falsk forklædning? Nej jeg kan ikke fortsætte.

Jeg gemmer min skam. Jeg har haft det langt værre, men nu er jeg til stede, ved bevidsthed. Nu kan jeg lugte og smage rædslen.

Jeg gemmer mig bag facaden. Skjuler mig for de andre. Jeg prøver virkelig at udfylde tomrummet.

Så meget skønhed. Det er ikke til at bære. Den tunge vægt på mit bryst. Jeg hiver efter vejret.

Tirsdag

Klokken er 15. Det har ikke været en god dag. Men jeg har fået snakket med Arenchild. Efter en længere snak blev vi enige om en indlæggelse. Det er det bedste for mig. Både for min egen sikkerhed fra mig selv, men også for at skifte psykofarmaka.

Klokken er snart 17. Jeg har fået det pænt skidt igen. Har lige fået noget angstdæmpende. Virker forhåbentligt snart. Jeg føler overhovedet ikke at jeg er værd at spilde ressourcer på. Det er en mærkelig følelse. Jeg har en kvælende kvalme. Og meget kraftig uro. Jeg har næsten heller ikke spist i dag, men jeg er slet ikke sulten. Tanken om mad giver mig bare endnu mere kvalme. Mine tanker kører i rundkreds. Jeg er virkelig nervøs over at skulle indlægges. Tænk, hvis det viser sig at jeg slet ikke har brug for hjælp? Det hele føles som at det rabler for mig. Jeg synker dybere og dybere. Er jeg overhovedet klar til at kunne modtage hjælp? Jeg må grave mig fri. Det føles som om jeg løber i rundkreds, men der er intet sted at gemme sig. Tankerne vil altid forfølge mig. Jeg vil væk. Jeg bliver simpelthen nødt til at holde en pause. Skrue godt op for musikken og skrive igen senere.

Nu er medicinen begyndt at få sin virkning. Jeg kunne ikke holde ud at skrive mere før og trængte til en lur. Jeg fik ikke sovet, men det lykkedes mig at få slappet en smule af til lidt roligt musik.

Jeg håber end ikke for min værste fjende at han nogensinde skal udsættes for så massiv en smerte som den jeg har måttet opleve i dag. Jeg har måttet synke en kraftig smerte de færreste kan forestille sig. En smerte bedst beskrevet som en smerte så stærk og vedholdende som den kulde og skræmmende følelse der hænger i luften til en begravelse. Et kaos af fortvivlelse og bekymring.

Men nu har jeg det bedre og aftenen skal nok blive god. Jeg spiser inden hos mig selv. Det er nok det bedste for mig lige nu. Så må jeg finde en god film og lave mig noget god kaffe/kakao. Evt. høre lidt musik.

Min puls er stadig høj og jeg ryster på hænderne, men jeg kan mærke at jeg får det bedre og bedre.

Har lige spist. Føj, hvor har jeg det sygeligt vildt dårligt! Kvalme og et kraftigt, galoperende hjerte. Var min sygdom synlig, var det et åbent kraniebrud. Jeg svæver. Må tvinge maden ned.

Onsdag: Indlæggelse

Så er jeg indlagt! Det er sikkert det bedste for mig, men overhovedet ikke, hvad jeg ønsker. Jeg er virkelig nervøs. Jeg har dog fået det bedre efter at have snakket med lægen. Thomas er lige ude for at give dem min dagbog.

Nu er det aften. Jeg har fået talt med Nina og det gik virkelig godt. Det er nogle rigtigt rare ansatte, der er her. Jeg har fået lidt aftensmad og har det rimelig godt. Slet ikke så bange som før. Jeg spiste inden hos mig selv, hvilket helt klart var det bedste. Far & mor kommer på søndag, men Søs skal arbejde, så hende ser jeg først senere.

Jeg ser meget frem til at lægerne kommer i morgen. Så kan jeg få klar besked på hvad der skal ske. Det kunne være virkeligt lækkert, hvis det blev muligt at komme hjem i weekenden. Men nok ikke så sandsynligt, da det kræver at jeg er under overvågning hele døgnet, hvis jeg skal skifte medicin. Jeg har lovet at gå ud efter hjælp, hvis jeg får det dårligt. Det bliver ikke så svært at holde, sådan som jeg ser på det nu. Ellers har jeg også fået en kalder, præcis magen til den jeg har derhjemme.

Der er mulighed for at komme til at ryge lige når jeg har lyst til det. Dog skal jeg hente én, hvis trangen opstår om natten. Altså efter 23. Så det minder, på en måde, som nogle af de andre steder jeg har været før.

Jeg mener at jeg har husket alt, der bliver brug for, og Thomas kommer med en film i morgen. Faktisk så kommer dem fra Egebo, hver dag klokken 10 om formiddagen. Det kan ikke blive meget bedre.

Desuden fik jeg den nyeste koncert med Qlimax; Qlimax 2008 Live. Nåede lige at se den inden jeg blev indlagt. 2 suveræne timer med kræs for ører & øjne. Et lysshow uden sammenligning og hæsblæsende musik, nu også med live kor. Glæder mig til at se hvad de mon finder på næste år.

Der var også en cd med i pakken. Hører den nu. 18 heftige numre. Langt bedre end Defqon 1. Selv traileren, der følger med, inklusiv højdepunkter fra showet, slår alt jeg har hørt før.

Det er altså lidt surt at man ikke må ryge på værelset. Mega trist, at jeg hele tiden skal udenfor. Er ikke klar til snak med helt fremmede mennesker. Men nu er det tid til en pause.

Der er gået et par timer. Har hørt lidt musik, slappet af og endelig været ude at ryge lidt. Har hilst på én, men hverken snakket eller hilst på flere. Ham jeg hilste på bor i værelse 6, altså værelset ved siden af mit. Det værelse jeg bor i ligger, så vidt jeg kan se, rimeligt centralt. Der er kort til alt. Det er meget rart. Jeg har fået skrevet til et par venner om min situation. De fleste har svaret. Annemette er også blevet informeret.

Nu har jeg lige fået en kop kaffe. Hører stadig Qlimax og har det temmelig godt. Der er ikke meget at sætte fingeren på. Tanken om at knuse pærerne i lamperne har dog strejfet mig. Men kan ikke rigtig se nogen grund til at skære i mig selv. Så dårligt har jeg det slet ikke. Det er kun nogle korte øjeblikke, hvor jeg bliver meget urolig og mine tanker ikke synes at være mine egne. Og hvor jeg ikke synes at det spor fedt at være her.

Bliver det værre, siger jeg det bare til dem, der kommer og ser til mig hele tiden.

Jeg skriver for at holde mig vågen. Klokken er kun 20 minutter i ni. Og skal tidligst i seng klokken 22, hvor jeg får min medicin. Min computer kan, af en eller anden grund fandeme ikke afspille min nye dvd, det var ellers min plan at se lidt af den her til aften.

Jeg er træt, men underlig træt. Nok egentlig bare udmattet af at skulle vente 3 timer på svar om indlæggelse og bagefter alt det formelle. Tror ikke det bliver noget problem at sove i nat.

Fik lige snakket med min nabo. Super flink fyr. Men han skal selvfølgelig hjem i morgen formiddag. Men flink er han.

Han har fået 3 blodpropper i hjernen, så har lidt svært ved at huske ting. Jeg håber at de andre, der er her, er lige så søde som Gorm.

Første dag

Jeg vågnede klokken 10 i formiddags. Var i tvivl om jeg var blevet vækket før, men det var jeg ikke.

Jeg blev vækket af Lisbet, som var kommet for at besøge mig. Præcis som aftalt.

Jeg fik spist frokost med de andre i den store spisesal, der ligger ovenpå. Der er mange indlagte og jeg måtte spise lidt hurtigt, for at komme ned til mig selv igen. Mange af de indlagte er godt oppe i årene, men inden jeg gik ned for mig selv, så jeg en ung gut med kasket.

Nu er klokken ved at nærme sig aftensmad tid. Jeg er for smadret til at spise med så mange, så har bedt om at få maden bragt herned. Ligesom i går.

Grunden til at jeg er så træt, er sandsynligvis de mange indtryk jeg har fået i dag. Jeg ved ikke hvornår jeg lagde mig, men det var nok omkring 14 tiden.

Så har sovet i godt og vel 3 timer.

Jeg har det udmærket i skrivende stund.

Så er det blevet aften. Hele familien kommer på lørdag. Det skal nok blive godt.

Lægen kom ikke i dag. Ville ellers meget gerne have hørt om der er mulighed for at tage hjem til lejligheden i weekenden.

Jeg har fået en irriterende hovedpine. Men har det rimeligt. Jeg har det ikke godt, men bedre end normalt. Savner en tid uden bizarre forestillinger.

Jeg vil ikke være alene med mine tanker, så sætter noget musik på. Bare min nye nabo ikke finder det for støjende.

Mit værelse ligger som sagt rimelig centralt, men desværre også tæt på telefonen, hvilket er pænt nederen. Den ringer ret ofte, men det er bare noget jeg skal vænne mig til.

Jeg håber på at kunne hjem i morgen, fredag. Bare et par timer. Nu får jeg anden gang Troxal. Altså anden gang af 50. Jeg er begyndt at få det værre igen.

Var lige ude at ryge før og fik snakket med Holger. Det var ham, der sad ved mig, da vi spiste. Rigtig flink. Snakker jysk og kan være lidt svær at forstå.

I morgen satser jeg på at bruge mere tid på at kontakte dem der er her. De andre patienter.

Jeg har fået læst i “ Mænd der hader kvinder”. Den lever op til mine forventninger. Har også fået lidt mere Troxal og har det bedre nu.

Anden dag, fredag

Jeg har sovet længe igen. Skønt at få en god nats søvn. Lidt mærkeligt at jeg kan sove fuldt ud her. Det kan jeg ikke derhjemme og det her er trods alt et nyt sted.

Jeg har virkelig ikke lyst til at være her. Men skal jeg skifte medicin, bliver det måske nødvendigt. Jeg ved heller ikke helt, hvordan jeg vil få det, hvis jeg kommer hjem igen. Har jo haft det nogenlunde her og det skyldes nok den sikkerhed, der er her. Og at det er lettere at snakke ud med de ansatte.

Lægen kommer forbi inden 13, eller senest klokken 15. Er ret spændt på hvad vi finder ud af.

Jeg har lige været ude at ryge med Holger. Imens vi stod der kom der en kvinde ud. Hun har det ikke godt, fik ikke fat i hendes navn, men jeg kan allerede mærke at hun ikke er godt for mig. Jeg vil let kunne tage hendes problemer på mig. Det er også en af grundene til at jeg helst ikke vil være her.

Jeg fik snakket med mor og hun synes helt klart at det vil være bedst for mig at blive her. Jeg var også enig, efter en lang snak, men kan nu ikke huske hvorfor.

Klokken nærmer sig halv tolv og vi skal snart spise. Er også lidt sulten eftersom jeg ikke har spist morgenmad. Men nu vil jeg lige smutte, skal ryge.

Håber lægen snart kommer. Han kunne komme før 13 og nu er klokken kvart i tolv.

Jeg fik at vide, at jeg måtte se Qlimax på dvd’en i stuen. Det vil jeg benytte mig af, når lægen har været her.

Jeg er begyndt at skrive videre på “selvhjælp” & “terapi”. Det hjælper meget at få organiseret og skrevet de tanker ned jeg har.

Det er stadig fredag. Jeg er blevet udskrevet for et par timer side. Jeg havde en meget hård samtale med lægen. Pia, min kontaktperson var der. Men det var meget hårdt. Han rev op i nogle ubehagelige emner. Troede at jeg snakkede videre mens der var pause. Følte mig under afhøring. Var ret ubehageligt. Kan ikke huske, hvad vi blev enige om. Men der var noget med at de ville snakke med dem på Egebo om det. Jeg skal sørge for at hente hjælp når der er brug for det. Brug kalderen. Og slevhjælps papiret.

Da jeg snakkede med Pia, snakkede vi om hvorvidt jeg havde oplevet noget traumatisk. Det var hende der tog emnet op. Fortalte hende om tiden på gården. Og det med at jeg måske er blevet misbrugt. Hun tror at jeg har været ude for noget jeg har fortrængt.

Nu er det aften. Har haft det meget dårligt siden aftensmaden. Kan ikke beskrive det, heller ikke ved at skrive.

Der er kommet en ny. Jørn hedder han. Jeg kan virkelig ikke klare at være sammen med nogen nu.

Helle kom herind. Jeg måtte kontakte personalet for at få hende væk.

Håber virkeligt at jeg får det bedre senere.

Klokken er 01:00, jeg har fået Troxal. Har fået det betydeligt bedre.

Jeg havde det nogenlunde på afdelingen og er virkelig, virkelig glad for at være tilbage. Jeg vil gøre alt muligt for ikke at blive indlagt igen! Jeg vil gøre alt der står i min magt for ikke at gøre noget dumt, noget forhastet.

Min familie kommer i morgen, det glæder jeg mig ubeskriveligt meget til!

Fik lige set Cast Away på tv 2. Den henvender sig ikke til mange mennesker. Jeg mener, at den vil ikke have succes for de fleste. Jeg synes den er virkelig god. Kom lidt til at tænke på hende jeg mødte på afdelingen og i øvrigt en del andre jeg har mødt på afdelinger. Inklusiv mig selv. Det der med at snakke med sig selv for at holde tilværelsen ud. Det er en skræmmende selvforsvarsmekanisme.

Kom også til at tænke på hvor meget stoffer kan lave ravage i hovedet. Skal aldrig rode mig ud i sådan noget igen. Husk det!

Nu vil jeg sove. Glæder mig til dagen i morgen.

Hjemme igen lørdag

Jeg fik sovet meget længe i dag. Jeg har det ret godt og glæder mig til at få familien på besøg.

Nu har familien været her. Jeg havde det ikke godt og har det stadig ikke godt.

Vil spørge efter noget medicin nu.

Jeg har haft en rimelig god aften. Dagen som helhed har bestemt ikke været god, men satser på en god dag i morgen. Jeg går lidt tidligt i seng, med håb for at få mere ud af dagen i morgen. Godnat!

Endelig søndag

Jeg har ikke haft det så godt i dag, men har fået lidt mere medicin så jeg er hjulpet lidt på vej. Nu har jeg lige fået en sovepille. Så skal jeg nok få sovet igennem.

Jeg håber på at kunne komme til Slagelse i morgen. Så kan jeg købe et spil, en film & en fisk.

Har fået mange penge tilbage i skat. 1000 kroner skal udfylde nogle huller i budgettet og resten til ovenstående.

Fra en tid hvor jeg boede i Dianalund og måtte indlægges et par dage. Jeg var inde i en meget mørk periode og havde stærke selvmordstanker hver dag.

I denne tid fik personalet lov til at læse min dagbog en gang imellem. Jeg gik hos en dygtig psykolog, men kunne ikke magte mere end få minutters samtale ad gangen. Det hjalp mig meget at skrive alle mine tanker ned, men jeg brændte og skar mig meget ofte…

Søndag d. 22. Skal hjem

Jeg har det stadigt rigtigt godt. Jeg regner med at se en af de film jeg har købt, og noget stand – up, når jeg kommer hjem.

Nu er jeg hjemme. Brugte noget kvalitets tid med hele familien. Fik noget nyt og godt musik som jeg kan høre hele dagen i dag.

Jeg fik også skrevet et oplæg til i morgen. Spørgsmål til psykologsamtalen med Pia. Så er jeg godt forberedt. Jeg har det stadig rigtig godt, og ser frem til resten af dagen i dag og dagen i morgen. Karakteren ligger nok på 10. Vi får at se til aften.

Aftenen har forløbet sig virkelig godt. Så Superbad. Nice komedie. Der er ikke så meget andet at sige end at jeg håber dagen i morgen bliver lige så god som dagen i dag.

Karakter: 10

Søndag d. 12. april. Hjemme igen

Jeg har lige været på ferie siden i torsdags. Jeg fik lavet en masse og alle dage var en 10’er værd.

I dag har jeg bare slappet af efter mange hårde dage. Jeg har set Ringenes Herre. Jeg regner med at gå sent i seng så jeg kan sove længe i morgen.

Jeg håber også at jeg inden længe kommer til psykolog.

Karakter: 9

Mandag d. 13. april. Stadig ferie.

Denne dag er til gengæld ikke så god. Jeg vågnede meget sent. Vi skulle have været i biografen. En spontan tanke. Men bilen ville satme ikke starte og bussen er jo stjålet. Så vi måtte spise på Dianas. Det var godt nok, men så begyndte jeg at få det dårligt. Det fortsatte hele aftenen. Det er svært at forklare, men jeg har det som om at jeg hele tiden siger ubehagelige ting, uden at jeg overhovedet åbner munden. Tankerne spinder rundt i hovedet. Jeg føler en meget slem forvirring. Jeg ved ikke om jeg overhovedet kan få sovet i nat. Jeg er urolig. Men jeg skal jo tidligt op i morgen. Blandt andet for at købe ind. Thomas kommer ikke, han har fri. Ej, hvor har jeg det dårligt. Jeg kommer heller ikke i biografen før fredag. Og er der for mange i biografen dér, så dropper jeg det indtil næste uge.

Jeg har lige fået højst dosis Troxal & en anden kraftigere urolighedsdæmpende medicin. Det skal bare virke.

Jeg har netop tændt op for en smøg. Den rare duft og nikotinrige røg dæmper min urolighed. Jeg har sat lækkert musik på. Så skal det nok gå.

Jeg vil lige prøve at beskrive hvordan jeg har det; Det er som om at der er en dybere, skjult mening bag alt. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. De vil ingen ende tage. Den ene absurde tanke omslutter den næste. En stor del af tiden føles det som om at jeg siger en masse onde ting. Og ting i en seksuel karakter. Disse sætninger har ikke noget unormalt over sig, men de optræder i en meget forvirrende sammenhæng. Der sker for meget i hovedet til at kunne finde hoved eller hale i det. Mine hænder ryster. Jeg har prøvet dette tusind gange før. Væmmelige minder fra gården har plaget mig de sidste par uger.

Jeg husker små klip. Klip, der er meget ubehagelige og angstfremkaldende.

Jeg glæder mig utroligt meget til at komme til psykolog så jeg får mulighed til at lægge disse tanker væk. Væk for altid.

Nogle af de episoder der dukker frem er: de gange stemmerne beordrede mig til at springe ud foran biler, når jeg gik på fortovet. Eller de gange jeg fik, med fast og skræmmende stemme, besked på at skære halsen over på mig selv.

Eller min tunge. Så kunne jeg i det mindste stoppe med at vrøvle. Men det var ikke mig, der vrøvlede. Det foregik kun i mit hoved. Jeg kan stadig høre stemmen for mig. Den gør mig bange. Jeg kan for det meste skubbe stemmen langt væk, men får jeg det dårligt, som nu, kan det være meget svært. Jeg hører den ikke, men kan svagt mindes den. Den er tydelig.

Der er så mange grimme minder. Sætninger, stemmer, hallucinationer samt skrækkelige billeder, der bare har brændt sig fast i nethinden & sindet. Jeg får ofte meget ubehagelige følelser og vrangforestillinger vakt til live i bestemte situationer. Jeg kan ikke gemme mig for dem. De dukker altid frem. Jeg kan slet ikke undgå dem, vejen frem ligger i at få følelserne bearbejdet, så de forsvinder og ikke bliver vakt til live.

Meget af det, der dukker frem er den ubehagelige følelse af at være totalt alene i en totalt uhåndgribelig situation. Det kan ikke beskrives med ord. Jeg kan simpelthen ikke tro at det er noget mange mennesker kommer ud for. Hele verdenen er imod dig. Alle vil slå dig ihjel. Alle har begrebet sig på dig. Ingen kan forstå dig. Alt synes at være umuligt, selv hverdagsbegivenheder som at spise eller gå i bad, er umuligt. Totalt kaos. Jeg kan fylde mange, mange sider med det kaos jeg har oplevet. Og tager jeg det med jeg har oplevet med indlæggelser, så virker det som en umulig opgave.

En tanke, en følelse der bliver vakt til live, er den om at jeg skal passe på med hvad jeg siger. Alt bliver brugt imod mig. Dengang ville jeg hele tiden fortælle om mine problemer, men kunne ikke få det sagt. Ikke på en rigtig måde. Alle ville mig jo til livs. Det gjaldt om ikke at træde nogen over tæerne. Min stemme var også meget streng, når det gjaldt om hvor meget jeg måtte fortælle.

Min medicin er ikke begyndt at virke, så jeg vil fortsætte min fortælling.

Den paranoide følelse, der havde opslugt min personlighed, var enormt svært at bære. Det sker sjældent at det kommer igen. Og overhovedet, på ingen måde, i så voldsom en kraft, som dengang. Jeg kunne ikke slippe, det at være under konstant overvågning. Kameraer overalt. Mikrofoner og skjulte mikrochips indopereret under huden. Det er noget, der kan drive enhver til vanvid.

Steen. Steen. Jeg kan se ham for mig. Store, sorte rander under øjnene. Jeg havde på ingen måde, nogensinde, troet at det, på nogen måde, ville være muligt at være så bange for nogen som jeg var overfor ham. Jeg var bange når han bevægende sig, når han talte, når han var i nærheden. Altid bange.

Alligevel insisterede jeg på at snakke med ham. Hele tiden. Det er svært at forstå hvorfor, men jeg var overbevist om at snak, en slags terapi, var vejen frem. Det virkede også. Der ligger vildt meget i dette emne. Tusind ting, der gjorde mig ræd. Det hænger ved. Sidder jeg overfor en mand af Steens kaliber. Altså en person, en mand, med autoritær personlighed, så kan jeg blive helt vildt bange. Når man er fuldt overbevist om at man kan blive dræbt når som helst og man kan se det for sig og stemmen fortæller farverige detaljer om hvordan det skal foregå. Så kan det virke som en umulig opgave at finde håb for noget som helst. Men dele af min sygdom fastholdte håbet.

Trods den blodige fortælling om at jeg skulle hentes af politi og køres ud i skoven, hvor jeg så skulle bankes, langsomt, efterfulgt af tortur som straf på at have misbrugt min søster, uden mulighed for at kalde på hjælp inden jeg så skulle parteres, levende. Da jeg så blev hentet af politiet, så kan du forestille dig, hvor bange jeg blev. Mens jeg var syg havde jeg på intet tidspunkt ikke tanker om at blive rask. Jeg mente ikke selv at jeg fejlede noget. På trods af daglige syns – og høre – hallu. Jeg var meget langt ude. Det sidder og plager mig. Som efter at have set en rædselsvækkende gyser. Billederne kan man ikke slippe.

Dette er bare værre. Følelserne kan være overvældende.

Det med at være 100 % overbevist om at andre kan høre hvad du tænker og du ikke kan styre tankerne er totalt klamt.

I morgen vil jeg gå på nettet og se efter om SIND har fået min mail. Den, der er sendt til Ungdom.

Jeg vil også høre om jeg snart skal til psyke.

Jeg regner også med at høre fra Søs.

Medicinen er begyndt at få virkning.

Men jeg vil fortsætte med at komme af med mine minder. Få dem ned på papir. Dagen i morgen synes at virke helt umulig. Jeg kan simpelthen ikke overkomme at tænke på at jeg skal op til tiden og ordne mine ærinder.

Medicinen virker så småt, men jeg er overhovedet ikke træt. Jeg har lige skrevet hvad det er jeg skal, men nu synes det at være absolut uden for rækkevidde. Puha. Ok, men det er i morgen.

Jeg har det som skal jeg kaste op. Jeg ryster ikke så meget mere. Til gengæld er jeg nervøs og kan ikke sidde stille.

–

2009 var et meget hårdt år for mig, men jeg havde også gode dage. Hvor jeg følte mig elsket og jeg kunne finde det gode ud af hverdagen. Jeg har mennesker der elsker mig og livet er en gave!

Tirsdag d. 14 dagen derpå

Jeg er sygt træt i dag. Jeg har det langt bedre end i går. Men jeg er træt af at være træt.

Jeg har bestilt Guitar Hero: Metallica. Jeg får det om et par uger. Så bruger jeg mine 200 kr. samt mine madpenge. Jeg glæder mig rigtigt meget!

I går ville jeg meget gerne have skrevet mere om minde minder, der dukker frem en gang imellem, men medicinen tog overhånd og jeg blev træt. For træt til at fortsætte. Så nu sidder jeg her igen. Jeg er stadig træt. Jeg kommer ikke i biografen før weekenden. Jeg må vente. Tror jeg vil sove. Går i seng nu.

Jeg fik sovet en del her til eftermiddag. Nu er jeg helt veludhvilet. Klokken er også over 17. Jeg regner med at få GHM omkring den første maj. Altså om en god 14 dages tid.

Her vil jeg fortælle lidt mere om det der hænger ved fra gården:

En skræmmende tanke, nej sikkerhed om at den medicin jeg fik udleveret, var det rene gift. Gift jeg skulle dø af. Jeg kunne end ikke gå i seng uden at den sidste tanke, inden jeg faldt i søvn, var at nogle ville komme og misbruge mig, eller mindst ligeså slemt, at jeg ville blive slået ihjel. Det gav mange søvnløse nætter.

Steen havde også en skjult magt over mig. Fik mig til at gøre ting, tænke ting og græde. Det var sådan jeg gik i psykose. Af at græde. Han fik mig til at åbne op for følelser. Ubehagelige samt udmattende følelser.

Søs kommer først hjem klokken 1 i nat. Så jeg får nok først snakket med hende i morgen.

Jeg kan så småt mærke at jeg ikke har det så godt. Jeg vil ikke tage medicin nu, men måske vil det være det klogeste at tage det i opløbet. Altså nu. Hmm.

Jeg går ud og beder om lidt.

Så er jeg på medicinen igen. Jeg må bare vente på at det hjælper. Jeg har også kigget på lidt selvhjælp. Jeg vælger at høre høj musik og spise for mig selv.

Skriver også med Stadil.

Jeg har lige snakket med Søs. Hun skriver så snart hun er i Danmark. Jeg glæder mig virkelig til at høre om det hele! Men nu, hvor jeg køber GHM, så kan jeg ikke betale for en bytur med hende. Jeg kan kun betale for mig selv, men hun har forhåbentlig penge selv. Hun skulle gerne få feriepenge.

Jeg har lovet Stadil at komme og besøge ham til sommer. Jeg venter netop nu besked fra ham. Jeg tager forhåbentligt også til Jylland for at besøge Annemette. Det kommer selvfølgelig lidt an på hvordan jeg har det.

Alle er hjemme i dag og der er meget personale. Når jeg nu ikke har det alt for godt så vil det ikke være for smart at spise med de andre, så jeg spiser for mig selv. Jeg håber snart at jeg får det bare lidt bedre.

Stadil er selvfølgelig helt med på at jeg besøger ham. Så er det bare et spørgsmål om tid og sted.

I stedet for at vade rundt i alt det dårlige må jeg lige standse op og fokusere på, hvad der har gjort denne dag god. Denne dag er speciel;

Jeg ser virkelig meget frem til at snakke med min søster i nat. Få alle detaljerne om hendes ferie. Alle dem hun har mødt. Alt det hun har oplevet & steder hun har været. Jeg er super stolt af hende og glæder mig til at høre alt.

Hun er det bedste menneske jeg kender.

Stadil har lige skrevet at han savner mig. Når sådan noget kommer fra en fyr som ham, så mener han det virkelig. Det for mig til at føle at jeg er værdsat her i livet. At jeg betyder noget for andre. Sådan noget er meget værdigfuldt og vigtigt at holde ved. Jeg savner selvfølgelig også ham og det får han også at vide.

Jeg fik også bestilt spillet. Det kommer til at give mange timers underholdning. Måske tager jeg det med på ferien, hvis det nu skulle gå hen og blive dårligt vejr. Men håber ikke at det bliver tilfældet.

Hanstian har lige skrevet at vores venskab er noget af det mest værdigfulde for ham. Det er sådan noget der er guld værd for mig! Han er mere end en ven for mig. Han er en jeg elsker. Til trods for utal af forhindringer og at vi ikke får set hinanden meget, så hænger han ved. Han er en ven for livet!

Jeg regner med at se noget Tiesto her til aften. Det bliver skønt. Jeg får jo også en dvd fra Erik i weekenden. Jeg er meget spændt på hvilken en det bliver. Musik kan næsten altid vende skidt til godt. Lige nu hører jeg trance for fuld udblæsning. Heldigvis så spiser Thomas. Så han bliver ikke generet.

Karakter: 5

Jeg kom på ferie på Fyn med Thomas & Sheila. Det var rigtig skønt og frit at komme ud af huset og opleve nye og spændende ting. Det var ikke let hele tiden, men sammen kom vi frem til løsninger, der hjalp mig til en god oplevelse.

Mandag d. 4. maj – Endelig ferie.

I dag kom jeg op til tiden. Gik i bad. Pakkede det sidste og endelig spiste jeg med Sheila & Thomas. Køreturen til sommerhuset var dejlig. Lige bortset fra at jeg fik det som jeg engang havde det på gården. Jeg var nok lidt spændt.

Jeg har ikke haft det sådan i meget lang tid, men det vendte tilbage i dag. I bilen på vej til Middelfart.

Jeg havde musik i ørerne, så jeg hørte kun små bidder af deres tale. Resten var noget jeg forestillede mig. Så, uden kontrol, fortsatte mine forestillinger.

Hvis de på et tidspunkt sagde “ja” eller på en anden måde bekræftede deres snak, så blev der bekræftede ubehagelige ting i mit sind. Det var meget ubehageligt og selvom jeg havde oplevet det før, gjorde det ikke at det var mindre ubehageligt.

Vi har lige hygget os med kaffe og guf. Når jeg er færdig med at skrive så skal vi spille kroket. Vi ses!

Jeg har lige haft det meget elendigt. Men nu har jeg det lidt bedre. Jeg har sat noget godt musik i ørerne;

Vi sad og spiste. En gammel, meget ubehagelig fornemmelse strømmede igennem mig. Jeg fik ondt og blev stresset i hovedet. Jeg havde det som om at alt, hvad der blev snakket om omhandlede mig. På en ond facon. Jeg ryster.

Jeg kan ikke skelne mellem virkelighed & fantasi. Det er meget ubehageligt. Jeg er meget bange. Vil de eller jeg selv gøre mig fortræd?! Al snak får en helt anden betydning og mening. En ond mening, men jeg er i bedring. Jeg trængte bare til at være lidt for mig selv. Men det var som om, og sådan har jeg haft det mange gange, at jeg var under forhør. Også selvom jeg slet ikke sagde noget som helst. Jeg havde det bare som om at jeg sagde en masse.

Nu vil jeg gå ud og ryge og bagefter spille lidt kroket.

Vi hygger os meget mens vi spiller kroket, men Thomas bliver ved med at vinde. Det bliver der snart lavet om på. Hvis jeg ikke kan lave om på det selv, må Sheila komme til undsætning.

Jeg har det godt når vi spiller og det værste fra før er overstået. Jeg fik også lidt medicin. Men da vi var færdige med at spille vendte det langsomt tilbage;

Jeg ryster. Jeg har ikke ondt, men er rundtosset. Det er svært at holde styr på tankerne. Men jeg kan godt give en kort beskrivelse af hvad jeg gennemgår i disse minutter.

Det er svært at fokusere. Dermed også ret svært at beskrive min situation.

Sværere end jeg troede.

Jeg har det hele tiden som om at jeg siger ting. Sætninger har en anden mening får mig. Minder fra gården dukker op. Minder om hvor forfærdeligt det var for mig når der blev snakket i mit nærvær. Jeg kunne ikke holde det ud. Ikke rumme det. Jeg var meget ræd. Og det var bedst hvis der overhovedet ikke blev snakket. Og jeg bliver let stresset og bange. Sådan. Kort. Men nu vil jeg høre musik og måske sove. Så får jeg det bedre.

Det kan godt være at jeg fik det dårligt midt på dagen. En times tid, men det blev så sandelig opvejet med nogle gode kroket games, lækker mad, hyggeligt selskab, en meget morsom film og en fed, fed gyser.

Dagen har virkelig været god. Jeg er glad for stedet vi er havnet. Glad for menneskerne omkring mig og ser frem til nogle rigtige hyggelige dage på min helt egen præmisser. Alt foregår i mit eget rolige tempo. Jeg bliver forkælet og nyder derfor disse dage, hvor jeg bare kan koble helt fra.

Hvad har hjulpet mig i dag?

Jeg har haft det meget dårligt i en mere eller mindre lang periode i dag, men jeg kom hurtigt ovenpå. Det skyldes selvfølgelig den medicin jeg fik, men mindst ligeså meget at komme lidt udenfor og spille kroket. Jeg er ikke sikker på hvordan det har hjulpet, men jeg ved at det har hjulpet. Måske var det vejret. Måske var det roen og at der ikke blev talt så meget. Jeg er sikker på, som jeg også snakkede med Thomas om, at det også vil hjælpe at gå en tur engang imellem. Bare sådan roligt og måske helt uden snak. Så er jeg fri for at fejlfortolke alt og at der bliver et paranoid kaos i hovedet. Det har også hjulpet at huske medicinen og at koble af til film. Jeg kan også, når der er brug for det, bare snakke kort om problemerne. Ligesom jeg gjorde med Thomas mens vi røg. Det hjælper også at gå lidt ud for mig selv, med eller uden musik, og lige samle tankerne. Det er faktisk noget af det der hjælper mest i de hårde stunder.

Til slut vil jeg lige takke for en fabelagtig god dag. Det har været skønt.

Jeg har også besluttet mig for at Thomas & Sheila skal læse i denne dagbog hver aften inden vi går i seng.

Godnat!

3 gode ting ved dagen:

Lækker mad.
Dejligt selskab.
Perfekt dag.

Karakter: 10

**Tirsdag d. 5. maj – Egeskov slot, ikke Egebo slot.**

Jeg vågnede et par gange i nat. Jeg frøs og måtte trække dynen over mig et par gange før jeg faldt i søvn igen. Da jeg så endelig skulle op, havde jeg store problemer med det. Men så er det dejligt at alt på ferien foregår i mit tempo.

Så jeg sov lidt længere end planlagt.

Jeg var meget træt da vi skulle til Egeskov slot. Den første halve time var lidt hård, men alt derefter gik suverænt. Det var virkelig hyggeligt og der var en masse at se. Vi fik taget mange billeder, både på mobil og kamera. Vi fik en rigtig lækker frokost.

Vi kom gratis ind på Egeskov. Vi var meget heldige at komme lige i sæsonen, hvor bo – institutioner kommer gratis ind. Det kostede lidt at komme ind på selve slottet, men dyrt var det ikke.

Vi blev på Egeskov i lang tid. Da jeg var meget træt i starten virkede det for mig som om at jeg ikke kunne være der i særlig lang tid, men tiden føj af sted og det endte som sagt med at blive et langt ophold.

Jeg glæder mig til at få billederne overført. Nu må vi lige se om det kan lade sig gøre at overføre billederne til min bærbar.

Hvad kunne gøres bedre i dag?

Nu er dagen jo ikke helt ovre, og da alt er gået som planlagt er der ikke meget at sætte en finger på. Men Thomas kom med en rigtig god idé; Hvis jeg har brug for en pause. Det kan være at der bliver snakket for meget eller lignende. Så skal jeg bare sige “pause”. Lige for at markere, at nu trænger jeg til ro. Så enkelt kan det gøres. Så behøver jeg ikke at komme med en lang forklaring.

Hvis nu det ikke virker, så kan alternativet være at gå lidt for mig selv og enten høre musik, skrive dagbog eller prøve at sove/hvile. Jeg har endnu ikke haft brug for dette, men det er meget betrykkende at have muligheden.

Et andet forslag Thomas & Sheila kom med var, at jeg kan holde et “frikvarter”. Det vil sige en pause på en times tid, hvor jeg har hytten helt for mig selv. Så kan jeg gøre lige hvad der passer mig, og det er altså super lækkert!

Lige nu er der en halv time til de kommer tilbage. Jeg hygger mig med god musik, slik og Cola. Jeg har lige været i bad og nu ligger aftenen for mine fødder. Det kan kun gå godt!

3 Gode ting ved dagen:

Et skønt besøg på slottet.
Alt i eget tempo samt mit “frikvarter”.
Hyggelig aften med gode film.

Karakter: 10

Onsdag d. 6. maj – Legoland.

Hvor skal jeg starte?

Hele dagen har absolut været en perfekt en af slagsen! Jeg har overhovedet ikke på noget tidspunkt haft det dårligt. Selv på trods af at vi har været på farten hele dagen.

Der er meget at fortælle og det bliver svært at få det hele med, men jeg skal gøre mit bedste.

Vi havde virkelig vejret med os i dag. Til at starte med så det meget truende ud, men det gode vejr fulgte os hele dagen. Det blæste godt nok til tider meget, men det var ikke værre end vi sagtens kunne håndterer det. Jeg må indrømme at jeg, til at starte med, var en smule skeptisk over at skulle til Legoland. Jeg huskede det som værende et sted for småbørn. Men det var jo også mere end 12 år siden jeg sidst var der. I den alder ser verdenen noget anderledes ud. Og jeg må indrømme at man sagtens kan besøge det. Også selvom det vrimler med små mennesker. Vi var dog meget heldige med det tidspunkt vi havde valgt at komme. Der var slet ikke så mange som frygtet.

Vi prøvede mange ting derinde. Atlantis, som kort beskrevet er et kæmpe akvarium med alt fra dragefisk til store hajer. Det var virkelig flot. Bestemt værd at se flere gange.

Så var vi også i en 3d biograf. Det var fedt! Det regnede, sneede og blæste alt imens sten og robotter fløj ud af det enorme biograflærred.

Thomas & jeg prøvede også “Robotten”. Hvilket er en stor robot arm, der slynger dig op og ned og rundt på hovedet. Alt efter hvor sindssyg du ønsker turen. Det er nemlig muligt selv at kombinerer din tur ved hjælp af en touch screen. Det var altså super syret. Thomas har godt nok advaret mig i forvejen, men så vild troede jeg dog ikke den var.

Vi prøvede virkelig mange ting, os alle tre, men det er alt for meget at nævne her. Vi sluttede dog af med det vildeste. Noget der skal nævnes. Nemlig den super lille og noget ustabile flyver. Det er en fire personers flyvemaskine. Vi fløj blandt andet over Legoland & Lalandia. Det var det bedste. Skal bare prøves og jeg er ellevild med at flyve, så det var en kæmpe overraskelse for mig og jeg er glad for at det er noget vi alle kunne nyde. Inden vi tog hjem købte jeg lige en super fed trøje. Lidt dyr, men bestemt pengene værd.

Det har været en super lækker dag. Den bedste i meget lang tid for mit vedkommende. Det er lidt svært at skrive, hvad der kunne have gjort dagen bedre, så jeg skriver i stedet om hvad der gjorde den god;

Jeg hørte musik i bilen og når jeg var klar til det og følte overskud, så tog jeg høretelefonerne ud.

Jeg gjorde præcis, hvad der passede mig og det blev gjort i mit tempo.

Lige nu nyder jeg freden, hører lækker musik og vil snart ringe hjem. Jeg havde sagt at jeg først ville ringe når jeg var kommet helt hjem, så kunne jeg også vise billeder, men jeg synes lige at de skal vide, hvor godt jeg har det!

Her til slut vil jeg bare takke Thomas & Sheila for en vildt lækker ferie. Den har overgået alle mine forventninger!

Jeg synes vi har hygget os og jeg er yderst tilfreds med hvordan det hele har været skruet sammen. Næste gang skal jeg nok have lidt flere “frikvarterer”, men man tager jo altid ved lære.

Jeg er meget glad for balancen mellem de stille stunder og tiderne med snak. Jeg har ikke følt mig presset også selvom jeg godt ved at I nogle gange lige prøver at få lidt ekstra ud af mig.

Jeg er, som I ved, meget glad for mad, og den side af ferien har også været god.

Velbekomme og fortsat god ferie!

3 Gode ting ved dagen.

En eminent tur til Legoland!
Et overraskelses moment i form af en fed, fed tur i et lille fly.
Slet ikke haft det dårligt!

Karakter: 10 plus!

Tirsdag d. 12. maj

Det var en dårlig dag i går. Den tog meget af min energi. Det giver tydeligt udslag i hvor meget jeg har sovet i nat, nemlig hele 16 timer. Jeg er fuldstændig bombet! Jeg har været oppe i små 25 minutter, men jeg er meget smadret. Jeg har det ikke dårligt, men jeg spiser for mig selv i aften. Det er min maddag. Vi skal have pasta med flødesovs og skinketern.

Jeg snakkede lige med mor. Hun havde en interessant tanke angående det med at jeg havde det dårligt i går.

Det kunne være fordi jeg har haft det så godt på min ferie at jeg, i min underbevidsthed, har trang til at skade mig selv efter en god periode.

Det hænger godt sammen med alle de andre gange jeg har haft det skidt efter en god periode.

Men det kan naturligvis også skyldes en form for overanstrengelse.

Dagen i dag viser sig i større grad at være en god en af slagsen. Jeg har det ret godt.

TDC har lige ringet. Aftalen med dem var ellers at de aldrig skulle ringe igen.

De spurgte om jeg skulle bruge net, ny mobil eller nyt abonnement. Jeg sagde nej til det hele. Men det lokker da lidt med en ny mobil. Jeg kunne købe den for mine 200 jeg får i næste måned.

Det kan da også være at jeg køber X-men trilogien. Man kan få den i CDON for kun 100 kroner.

Nu er natten begyndt. Klokken er snart 01:00. Jeg gik i seng klokken lidt over 21 for at se om det var muligt at sove. Det var det, men så blev jeg vækket da jeg skulle have medicin. Nu kan jeg overhovedet ikke sove. Så min plan er bare at hygge mig hele natten med serier og måske et par film samt Xbox.

Jeg har drukket en masse god kaffe og jeg hygger mig meget. Jeg kommer nok ikke i seng i nat. Så må jeg bare holde mig vågen hele næste døgn. Bare gå i seng i morgen aften. Jeg har låst en hel pakke smøger ud til natten, så jeg mangler ikke noget. Jeg skal bare finde nogle gode film frem, nogle serier og et godt spil. Som eksempel Forza 2.

Jeg er kommet i tanke om noget. Måske skulle jeg bruge mine 200 kroner på en ny flaske Blå Polo.

Denne nat er nået til dens midte. Jeg har det rigtig godt. Det er besynderligt at tænke tilbage på hvor svært det var at være til i går. Og så har det fuldstændigt vendt sig på hovedet inden for 24 timer. Jeg er bare så glad!

Jeg holder mig vågen hele natten. Slapper af i morgen og går måske en god tur så jeg kan gå tidligt i seng og forhåbentligt falde i søvn.

Jeg vil lige skrive en reminder så jeg kan se tilbage på de gode tider og hylde livet, selv når det ser allermest mørkt og trist ud; Familien: jeg er virkelig velsignet med en skøn familie. Jeg kan ikke undvære dem og ligeledes den anden vej. De kan få mig til at føle mig værdifuld samt fuld af kærlighed. Jeg ved at jeg betyder noget for dem.

De vil altid være der for mig og jeg elsker dem alle.

Musikken: den vil altid være der for mig. Jeg bruger den hver eneste dag.

Jeg kan koble fra selv næsten de største problemer, når bare jeg sætter noget musik på. Det kan være hårdt og højt, men også stille og lækker musik, der får mine tanker og kroppen til at flyve andetsteds. Man kan vel sige at musikken er en form for erstatning for alkoholen og min tidligere afhængighed af hash. Jeg bruger det for at glemme og, på en måde, bearbejde mine problemer. Det er en nydelse og en ny form for afhængighed.

Dagbogen: bruger jeg til at læsse mine problemer af og skriver vigtige emner ned.

Vennerne: jeg ser dem ikke så tit, men de er der når det ikke er nok at skrive i bogen eller når det er for hårdt og personligt at snakke med personalet.

Livet: nætterne kan være fantastisk befriende. Der er ikke andre oppe og jeg kan bare være mig selv. Alt går i mit tempo og jeg elsker det. Musik, film & kaffe kan ændre humøret 360 grader. Jeg føler mig bestemt ikke ensom, men kan stoppe op og se på tilværelsen på en helt ny måde; jeg er bestemt på vej til et bedre sted i livet. Jeg har kommet mig meget og hurtigt. Alt synes at gå den rigtige retning.

Værdifuldt: livet er bestemt værd at leve! Alle har deres op og ned – ture.

Men det er vigtigt at kunne se tilbage på de mange gode oplevelser og føle sig vigtig og uundværlig. Jeg er heldig at have oplevet utroligt meget. Mere end nogle mennesker formår at have oplevet på et helt liv.

Jeg har rejst meget af verdenen rundt. Været en del af mange store fællesskaber. Og været udsat for hårde prøvelser, hvor jeg har været stærk nok til at forblive til. Jeg er stolt og lykkelig over alt hvad jeg har formået over de sidste 20 år!

Fremad: det er ekstremt vigtigt at se fremad. Bare den kæmpe forskel på hvordan jeg havde det for halvanden år siden og så nu, er slet ikke til at rumme. Men vigtigt at tænke på. Jeg skal “bare” fortsætte det gode arbejde, så kommer jeg langt.

Fremskridt: for lidt over et år siden var jeg dybt psykotisk. Nu kan jeg tage i byen, ud at spise på restauranter og i biografen. Næsten helt uden problemer. Bare tænk på hvad mere jeg kan om et år!

Nu er klokken lidt over 03:00. Jeg kan så småt mærke at jeg er ved at være lidt søvnig, men at gå i seng nu vil slet ikke være smart. Så kan jeg med sikkerhed ikke komme op i morgen. Så jeg vil, i stedet, se “The Man” færdig.

Den er ret sjov.

Jeg har lige læst mit gamle selvmordsbrev igennem. Det er næsten ubærligt og uvirkeligt at læse det. Det virker så fjernt. Besynderligt, at jeg også kan have det sådan. Men det er på en måde også vigtigt at kunne se tilbage på at jeg også har haft det sådan. Så elendigt. Så virker mit liv, som det er lige nu, bare så meget bedre.

Jeg har det stadig rigtig godt. Nattetimerne bevæger sig med hastige skridt og morgenen nærmer sig. Jeg glæder mig til at komme hjem på fredag. Blive klippet. Se hele familien igen og forhåbentlig køre med far på Mc til hans nye arbejdsplads. Om et par timer er det morgen og jeg kan bare håbe på at denne dag bliver lige så god som denne nat.

Jeg er slet ikke træt mere. Jeg tror lidt at jeg er blevet overtræt. Så må jeg bare satse på at jeg bliver træt i aften. Så jeg kan få noget ro og forhåbentlig have en normal døgnrytme når jeg skal hjem på fredag.

3 Gode ting ved dagen:

Har sovet 16 timer.
En lykkelig aften & nat!
Spillet 360 & hygget hele aftenen og natten.

Karakter: 8/10

Torsdag d. 14. maj. – sent oppe, men suveræn dag.

Jeg havde svært ved at komme op i dag, (igen) så jeg stod først op, da jeg vågnede af mig selv. Det vil sige lidt over et.

Jeg har kun været oppe en time, men jeg har det rigtig godt. Jeg har ikke de store planer for dagen, men går efter at spise ude blandt de andre. Jeg har snakket lidt med Sheila. Vi har aftalt, at vi hæver penge til frisøren i morgen og at vi også køber smøger, så jeg har til weekenden.

Der er ikke noget personale derude. Hvis jeg skal have fat i nogen, så skal jeg kalde efter dem i team 2. Men de andre kommer klokken 15. Så skal jeg lige vaske tøj. Og når tøjet så er vasket går jeg i bad.

Jeg skal se fodbold i aften. Brøndby spiller. Jeg tror det er mod Randers.

Kampen starter vist nok klokken 20. Så er der også tid til at spille inden jeg skal se film eller Prison Break.

Det er koldt udenfor, men jeg er varm indeni.

Der er sød musik for mine ører, mine følsomme ører. Jeg glæder mig over dagen og dagen glæder sig over mig. Jeg kan kun se fremad, men min fortid er en væsentlig del af mig. Min fortid er til for, at jeg kan lære og værtsætte nutiden. Musikken letter byrden.

Mine ar, både synlige & usynlige, er en vigtig del af mig. Jeg skammer mig ikke, men tanken om at skjule dem, de synlige, er ikke længere til stede. De er en del af min historie.

Jeg ser frem til, i en ikke så fjern fremtid, at kunne færdes mellem mange mennesker, som en absolut helt almindelig del af hverdagen. At kunne leve helt uden at paranoide vrangforestillinger skal være en del af dagen.

Jeg ser frem til at jeg har bearbejdet de små og store problemer. Som dårlige minder, og trang til at udøve skade på min egen krop.

Jeg ser frem til at min næste psykologsamtale. Jeg ser frem til enden af psykologsamtaler. Når jeg er fuldstændig klar til at leve på egen hånd og at kunne klare en fornuftig uddannelse. At få mig en sød kæreste. At genetablere en stor vennekreds. Tage del af større fællesskaber igen. Og komme i byen, til fester og gennemføre en almindelig hverdag med skole, job samt sammenleve og dele livet med flere mennesker.

Hvad ser jeg ellers frem til? Jo at til at ikke én dag skal ligne en anden.

Til at blive udfordret på alle menneskelige kompetencer. Ikke kun på den menneskelige front, men på faglige og boglige sider af livet.

Jeg nyder virkelig denne dag! Jeg kan ikke få nok af at komme ud med en masse positive tanker og være lidt kreativ med ord. Den bedste måde for mig at være kreativ. Jeg glæder mig til at blive klippet i morgen. Glæder mig til at se hele familien igen. Og jeg er spændt på turen med far på lørdag. Men jeg må indrømme at jeg også er en smule nervøs. Jeg ved jo ikke hvad der venter mig. Men det gør bare det hele mere spændende!

Jeg har lige snakket med mor. Hun skal også med på turen på lørdag. Så kører vi nok i bil derned. Det er også meget bedre. Hvis jeg nu skulle gå hen og få det skidt så kan vi bare køre i bil hjem.

Og så en lille reminder mere, et råd til ikke at ryge hash igen;

Trangen til at ryge igen vender sommetider tilbage. En trang, der oftest opstår når jeg har det dårligt, men også når jeg har det som nu. Nemlig når jeg er meget glad og virkelig ønsker at tage i byen eller bare vil til fest. Altså når jeg ønsker at være blandt flere mennesker, hvor der er lidt gang i den.

Men frem for alt når jeg simpelthen ønsker mig væk fra problemerne.

At ryge sig blæst er ikke den rette løsning. Jeg vil med sikkerhed få det meget dårligt og værst af alt måske ende i en psykose igen. Når jeg har trangen kan jeg overhovedet ikke se så langt. Derfor skriver jeg dette. Jeg prøver at narre mig selv til at tro at det ikke var tjalden jeg fik det dårligt af.

Der var jo mange gange, hvor jeg røg og ikke fik det elendigt. Men det passer på ingen måde. Sidst jeg snakkede med en af dem jeg ofte røg med, som jeg for resten prøvede at skaffe noget fra, da nævnte han at jeg tit fik det dårligt da vi røg. Jeg kan ikke huske dette, men jeg kan slet ikke huske meget fra den tid vi røg. Endnu et godt råd til ikke at ryge igen!

Jeg har sommetider trangen fordi jeg egentlig bare savner at feste, ikke det at ryge. Bare det at der sker noget. Noget heftigt.

I stedet for at tage den lette udvej og ryge eller drikke, så er der andre metoder, der er langt mindre skadeligt;

Musik- høj musik kan i de fleste tilfælde hjælpe mig meget langt. – musik der er gang i. Evt. noget jeg plejede at høre med flere mennesker, til fester.

Kaffe- det lyder mærkeligt, men meget kaffe og noget godt musik eller en god film, kan gøre underværker.

Dagbog, det at skrive i dagbogen og virkelig slippe af med alle følelser kan virkelig også hjælpe.

Mennesker, savner jeg lidt “action” så kan jeg bare ringe til nogle venner og snakke om gamle minder eller snakke i noget tid med dem der arbejder her. Det er ofte kun noget jeg kan klare i et stykke tid.

Det er jo heller ikke sjovt at ryge eller drikke når man er alene. Det ved jeg jo af egen erfaring. Men grunden til at jeg gjorde det alene dengang var jo også for at dulme for de problemer jeg havde dengang. Problemer af en helt anden karakter end dem jeg står for ansigt når jeg har det dårligt nu. Disse problemer ved jeg godt hvordan jeg skal tackle.

Og har jeg lyst til lidt gang i den, så kan det meget ofte løses ved en eller flere af de ovenstående punkter.

Men ofte, når jeg får trangen, så er det også for den fornemmelse jeg får når jeg er høj. Den glade og berusede følelse af at intet, absolut intet, kan skade mig. En følelse af at man svæver over andre. En jubelglad følelse af frihed. Sådan kan det vel bedst beskrives. Hvor kan jeg så andetsteds få denne “jubelglade” følelse?

Jo på tilnærmelsesvis ved nogle af disse punkter. som i hvert fald er en form for erstatning;

Festmusik.

Samvær med familie eller venner.

At være vågen en hel nat med kun kaffe, musik og en masse smøger.

Skubbe grænser og derved få en følelse af at have opnået noget og fået en personlig sejr.

Prøve ekstreme ting. Såsom at skubbe grænser, udfordre sig selv og, bare som eksempel, at prøve ting i forlystelsesparker.

Hvad glæder jeg mig over?

Jo, at jeg konstant bliver udfordret på den menneskelige front samt at jeg kommer længere og længere ud af min sygdom eller i det mindste lærer at håndtere den bedre.

At mit forløb med at arbejde mig ud af min sindslidelse for alvor har taget fat. Med det mener jeg at jeg er startet hos Malene.

At jeg er nået så langt på så kort tid og at jeg kan mærke at det fortsætter i trit med at jeg er startet til samtaler og at personalet og jeg selv udfordrer mine grænser.

Jeg har familie & venner der elsker mig uanset.

Jeg er kommet ud af mit misbrug. Det kan godt være at trangen sommetider opstår, men det er ikke fordi jeg ikke kan undvære det, men mere fordi jeg savner festerne.

Jeg fryder mig over at jeg ikke længere er i psykose. Det kan godt være at jeg sommetider har optræk eller kan mærke små psykotiske træk, men psykosen er væk. Jeg glæder mig over det hver dag!

Jeg glæder mig til at jeg måske en dag ude i fremtiden kan hjælpe eller dele med de erfaringer jeg har gjort mig gennem mit forløb.

Jeg glæder mig over hver eneste dag uden psykose, dårlige tanker, støj i hovedet, rystelser og stammen. De er der! Og dage uden vrangforestillinger, paranoide tanker og selvskadende adfærd kommer også!

Sidst nævnte bliver der længere og længere imellem. Jeg er stærk og selvom det ikke er let. Så står jeg imod. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst brændte mig.

Vi spiser om et kvarter. Jeg overvejede at spise for mig selv, da jeg er blevet en smule urolig, men hvis jeg ikke skulle spise med de andre hver gang så lille en bagatel skulle være her, så ville jeg aldrig skulle spise med dem.

Mit tøj er helt tørt om en time. Klokken 19. Så har jeg spist og så kan jeg gå i bad. Og få noget rent tøj på. Jeg har det stadig godt. Rigtig godt endda. Jeg må overvinde mig selv og spise blandt de andre. Jeg er meget urolig, men det er blot fordi jeg er meget glad.

Nu skal vi spise. Når vi har spist skriver jeg lidt igen, inden jeg skal hente mit tøj og gå i bad.

Nu har vi spist. Jeg spiste kun derinde i tyve minutter. Jeg spiste ikke meget, på trods af at jeg overhovedet ikke har spist noget i dag. Vågnede jo sent. Jeg har det stadig rigtig godt. Faktisk bedre end før, nu da min mave er fyldt. Jeg skriver lidt med Hans nu. Jeg er stadig opsat på at se ham engang i femtiden. Så kan jeg skubbe mine grænser mere end jeg har gjort i lang tid.

Jeg skal bare have indstillingen på at jeg har været meget sammen med ham før. Også uden, at det er gået galt.

Der er en halv time til jeg kan hente tøjet og gå i bad. Jeg vil gå ud på terrassen og høre god musik og ryge. Måske skrive med Hans.

Så har jeg været i bad og barberet mig. Nu vil jeg bare slappe fuldstændig af resten af aftenen.

Godnat!

Jeg gik i seng kvart i ni. Jeg troede at jeg måske havde en chance for at falde tidligt i søvn. Nu er klokken to om natten. Jeg er overhovedet ikke træt. Så nu opgiver jeg det indtil videre. Jeg vil se lidt tv og bare hygge mig. Bliver jeg lidt træt eller skal det ske at jeg keder mig, så vil jeg gå i seng med det samme.

Der kommer en spændende film på tv 2 film om et par timer. Den handler om en ung nybagt mor, der er begyndt at vise tegn på skizofreni. Det skal nok blive spændende. Men så må vi se om jeg sover på det tidspunkt.

Nu er der kun en times tid til filmen starter. Jeg er langt fra træt. Jeg er bare lidt bekymret for morgendagen. Jeg skal gerne holde mig vågen hele dagen og have energi til at se film og hygge med mor og far om aftenen. Måske bliver det nødvendigt at sove et par timer inden jeg tager toget i morgen.

Der er tre og en halv time til jeg skal op. Jeg kan så småt mærke trætheden snige sig ind. Men jeg kan stadig ikke sove. Det vil også være dumt at gå i seng nu. Jeg mener. Jeg skal jo alligevel snart op og jeg vil meget gerne kunne deltage i det jeg skal i morgen. Jeg har ikke deltaget til meget de sidste par dage.

Men jeg er begyndt at mærke at det kræver energi af mig at holde mig vågen.

Jeg vil lige lægge mig og forsøge at få noget søvn.

Fuck man. Det er bare fuldstændig umuligt. Hvis jeg, selvom det virker højst usandsynligt, skulle gå hen og falde i søvn, så kommer jeg aldrig op i morgen.

Jeg har lige læst min dagbog fra ferien igennem. Af 2 grunde. Både for at kunne huske det hele til mor & far har læst det og for bare at tænke tilbage på en suveræn ferie. Jeg glæder mig til at se Thomas igen. Når han vender tilbage har han ikke været her en uge. Og jeg trænger til at spille bordtennis. Det er efterhånden meget længe siden.

Filmen starter om en lille halv time. Nu vil jeg sætte mig ud på terrassen, på trods af kulden. Jeg tager noget musik med og tænder en smøg.

Jeg har det rigtig godt. Meget godt. Man kan vel sige at jeg er lidt “høj”. Høj på kaffe og mangel på søvn. Hvis jeg kort skal beskrive det så går jeg rundt i lejligheden med høj musik i ørerne og danser for mig selv. Nu er jeg langt fra træt, men i stedet tung. I mine bevægelser og i hovedet. Alle kender den fornemmelse. Man vil gerne sove, men er nået langt over det stadie hvor det er muligt. I stedet kan jeg nyde nattens ro og mørke. Det er skønt at sidde på terrassen og ryge. Det er lidt koldt i vejret, men en rar mørke har lagt sig over byen.

Defqon 1. Den dybe og hårde bas dunker i ørerne i takt til den smukke melodi og søde diskant. Volumen er max. Det pumper i øregangen. Hjerterytmen følger musikken. Følger takten. Jeg er glad og spændt på hvad dagen vil bringe mig.

Nu starter filmen. Godnat.

Det er en meget sær film. Den er fra starten af 70’erne, så alle har kæmpe hår. Det er ikke specielt godt skuespil og hele filmen går meget langsomt fremad. Men jeg kan identificere mig lidt med den unge pige. Sådan som jeg havde det for en fem seks år siden. Da det startede for mig. Hun er meget perfektionistisk, men er begyndt at have svært ved at holde et fast job. Hendes tankegang er også besynderlig og hun holder sig også for sig selv og ender ofte med at gå lange ture alene. Der er naturligvis ikke tale om en perfekt afspejling af min personlighed, men noget kan jeg da genkende. Også det at hun under ingen omstændigheder vil såre andre eller være påtrængende med hendes sygdom. Det har taget mig et godt stykke tid at acceptere at jeg har det som jeg nu har det.

Filmen tager nogle interessante emner op med ens eksistens og velvære. Og spliden mellem generationer og forståelse for ens medmennesker samt det at værtsætte hinanden som man er. De samtaler, der foregår blandt patienterne og den unge pige bringer mig tilbage til nogle af de steder jeg har været indlagt. Kun de “spændende” og lidt “mystiske” samtaler dukker op.

Jeg er nået halvvejs i filmen. Desværre har jeg fået det dårligt. Nej ikke dårligt, men sært. Det er ikke filmen, men jeg tror det skyldes at jeg ikke har fået noget søvn overhovedet. Jeg har en dominerende trang til at brænde mig. Ikke fordi jeg har ondt, men fordi jeg vil mærke jeg er til.

Jeg flyder nemlig ud af min krop. Trangen er stor. Mens jeg skriver dette banker mit hjerte hurtigere og hurtigere. Det presser på. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre ved det. Klokken er fem om morgenen og jeg sidder her. I min stol, foran min computer. Fuck. Jeg bider tænderne hårdt sammen. Jeg længes efter noget smerte.

Jeg er ikke langt fra at tænde en cigaret og slukke den. På armen. Men der er næsten ikke plads til flere ar. Hvad skal jeg gøre?

Filmen tager også et andet spændende emne op. Hvordan vi lærer og vokser med den generation der opvokser os. Hvor meget der ændrer sig fra generation til generation. Det får mig til at værtsætte mine forældre meget højt. De har begge lært mig og givet mig utrolig vigtige værktøjer til at kunne navigere fornuftigt gennem livet. Jeg vælger selv hvor meget jeg vil gemme og bruge og hvor meget jeg vil give videre til den næste generation. Hvis jeg da skal have børn. Jeg vil ikke give denne sygdom videre. Eller sådan en indstilling havde jeg før. Nu ved jeg at jeg med min egen og mine forældres erfaring, godt kan sætte et nyt liv til verdenen og samtidig, hvis barnet skulle få samme lidelse, give det et godt liv.

Filmen giver også et lys over hvorfor mine forældre har reageret som de har på givende tidspunkter. Og jeg er glad for at generationerne udvikler sig. Det ville have været mere krævende af mig at skulle leve med denne lidelse for bare 25 år siden. Man vidste ikke nær så meget, institutionerne var ringe og verdenen reagerede anderledes ubehageligt på “anderledes” mennesker.

Filmen sætter også fokus på eksistens. Det, at føle sig i live og en del af verdenen. Hvem er du? Hvad er dit formål? Og endelig; hvornår er man syg eller bare anderledes?

Det var en enorm dårligt spillet film. Men et godt og vigtigt tema med mange interessante spørgsmål. Den er nok mere værd, hvis man selv har været indlagt. Eller i det mindste har lidt kendskab til det overordnede tema.

Klokken er halv seks og jeg er træt. Jeg har det godt nok, men har meget ondt i ryggen og en brændende lyst til at skade mig selv, skubber sig mere og mere på.

Jeg sidder med en tændt smøg. Det eneste der afholder mig fra at slukke den hårdt i armen lige nu er den store skuffelse der sikkert vil komme bagefter.

Det vil nok ikke hjælpe det store, eller det er i hvert fald det jeg bilder mig ind. Og så skal jeg starte fra nulpunktet igen. Der er gået lang tid uden jeg har gjort det.

3 Gode ting ved dagen:

Har sovet så længe der var brug for.
Har bare haft det generelt rigtig godt hele dagen og natten.
Jeg har været kreativ.

Karakter: 9/10

Jeg sluttede 2009 af med at skrive dette:

Jeg er vildt stolt over mig selv! Jeg har rykket mig helt vildt det dette år.

Jeg kan meget mere nu. Jeg kan undgå, med en sej kamp, at skade mig selv. Har jo sat ny rekord!

Jeg kan tage til koncerter og større begivenheder. Fars store fødselsdagsfest var ingen sag at klare. Og jeg havde det super sjovt.

Jeg kan fuldstændig uden skrupler tage i biografen. Det var meget anstrengende før i tiden, men med de rette værktøjer og Randi ved min side er det ingen sag!

Der er kommet styr på min økonomi og jeg har fået Internet!

Jeg behøver ikke længere at skrive tavle, da jeg har overskud nok til selv at klare dagligdagen.

2010 blev et godt år for mig. Jeg deltog blandt andet i Sensation i Parken

KBH hvor der var over 30.000 andre mennesker.

Dagbog 2010

Søndag d 3. maj- 10 uger uden røg og 27 uger uden ar. Sensation november!!

Det har været en suveræn weekend. Klokken er 13:00 og jeg har været hjemme i en time. Jeg tog hjem i fredags og var sammen med min kære lillesøster og mor & far. Vi fik lækker mad. Meget lækker mad og spillede kort. Det var super hyggeligt. Samme dag bestilte far 2 x billetter til Randi og jeg. Så skal jeg fandeme til Sensation til efteråret! Det er perfekt og aftalt med Randi. Den 13. november. En lørdag. Det er satme STORT. KÆMPE! Jeg glæder mig helt vildt Vi så I am Sam i fredags og det er en varm film. Lørdag var jeg sammen med mor og købte 4 film. Inklusiv Avatar og den så vi om aftenen. Fik mere ud af den denne gang. Jeg har købt Superhero Movie og den har jeg set nu. Gyseren ser meget væmmelig ud. Skal se den i morgen, hvor jeg køber guf til aftenen. Lørdagen var far ude og køre med dem han skal til staterne med. Så det var bare mor og jeg. Det var hyggeligt. Jeg har lånt et par film. Skal se Digging To China efter badet. Eller også sætter jeg

Titanic på. Jeg har det rigtig godt. Ser Idol nu.

Om lidt skal jeg få min medicin og så et langt bad. Måske skal jeg se Paradis Hotel senere. Har ikke set et afsnit i denne uge. Jeg skal høre lidt ny musik og på nettet senere. Har været meget online de sidste par dage, men skal lige se om nogen har skrevet.

Jeg spiser for mig selv i aften.

Nej, hvor har jeg det godt. Er bare så glad for at have så god en weekend, hvor der virkelig er sket noget og skal sku med til verdens største fest. Der er ikke længe til vi spiser. Jeg er meget sulten.

Mums, det var lækker mad. Nu står den på 2 timers Paradis og kaffe. Aftenens film er Digging To China og regner med at gå tidligt i seng. Jeg har det simpelthen så godt.

Så nærmer tiden sig otte. Jeg har taget medicinen på et forkert tidspunkt, så skal have den sidste dosis om 3 minutter. Så bliver jeg nok træt om en time.

Men jeg har det rigtig godt. Har lige sat filmen til. Jeg har ikke så meget at fortælle. Kun at det går godt.

3 Gode ting ved dagen:

Skal til Sensation til november med Randi.
Har købt og set ”verdens største film” Avatar.
Super hyggelig fredag med familien.

Karakter: 10

Tirsdag d 5. maj – “For me being depressed means you can spend all day in bed, and still not get a good night’s rest.”

Som overskriften antyder så er det virkelig ikke en god dag I dag. Værkstedet var aflyst, så jeg cyklede til biblioteket med Ulla. Afleverede alt og lånte én bog. Den er barsk, men god. Kan fortælle om den senere.

Jeg har også spillet bordtennis i dag og det var efter kampen at det begyndte at gå ned ad bakke. Og det gik hurtigt! Nu befinder jeg mig i et dystert hul.

Mørkt & ensomt er det. Jeg har ligget meget i sengen og bare læst. Hørt lidt musik og faktisk bare kigget ud i luften. Deraf mit ”ordsprog”. Jeg har det ikke godt. Jeg har ikke meget angst. Kun I bølger og jeg har ingen vrangforestillinger. Er bare deprimeret. Jeg kan ikke rigtig finde glæden i noget i dag. Har bare lyst til at være for mig selv. Men det er ensomt. Kan ikke græde.

Jeg får intet udrettet i dag. Og jeg er egentlig også bare ligeglad. Ligeglad med alt. Skal bare sove.

“I don’t need a reason to kill myself; I need a reason not to.

I could die at any moment, the tragedy is that I don’t.”

Klokken slår halv fire I dette sekund. Jeg prøver. Jeg prøver så meget, men kan ikke nyde solens stråler. Intet som helst siger mig noget. Jeg kravler bare ind under den varme dyne. I sikkerhed. For mig selv. Jeg trænger til en beroligende cigaret. Jeg vil ikke bedøves af sløvende medicin. Vil prøve at få noget ud af aftenen. Vil ikke i seng før klokken ni som i aftes.

Jeg tror ikke jeg faldt i søvn. Tiden snøvlede sig af sted og jeg har bare fået det endnu værre. Jeg har lige fået 2x Troxal. Jeg kan ikke holde det ud. En indvendig smerte bobler op indeni. Kan ikke helt undgå at tænke på at skære mig. Mange gange! Lige nu er jeg bange. Jeg har angst. Og jeg har ondt.

Somme tider pipper en skræmmende tanke op; selvmord. Bare at give op.

Springe ud foran en hurtigkørende bus. Bang! Og intet liv står tilbage. Godt jeg ikke er udenfor lige nu, men jeg er bange. For livet. For at dø.

Jeg er SÅ glad for at det er Thomas & Sanne der er her i aften! De kan forstå mig. Så føler jeg mig ikke lille når jeg beder om medicin eller når jeg skal være alene. Men de kan ikke se. Altså rigtigt se hvor skidt det egentlig står til med mig. Jeg kan heller ikke beskrive det for dem. Jeg frygter stavelserne.

Mig selv. Jeg frygter mig selv og hvad jeg kan finde på ved den åbne vej. Dø.

Dø.

Nej. Forkert. Jeg føler mig aldrig lille når jeg beder om medicin. Men der er tider hvor det er mere ubehageligt end andre gange. Men lille. Nej.

Sikke en lorte dag! Men har fået medicin. Må snart få det bedre. Nu kommer der skæg & ballade i tv. Positive tanker!

Om lidt skal vi spise. Det var skønt at grine! Medicinen virker. Jeg er ikke rigtig blevet træt, men der er lagt låg på de grimme tanker og følelser. Skønt!

Spiser alene. Vi skal have god mad. Klokken syv sætter jeg, hvad jeg har hørt, skal være en rørende film på. Jeg har chips og alt lækkert. Så ser måske en anden film også.

3 Gode ting ved dagen:

Biblioteket.
Har lånt en bog.
Har trods alt ikke skåret mig.

Karakter: 3

Lørdag d 13. november- Fucking, yeah!! Sensation 2010!

Jeg har spist rester fra da Søs var her. Dejligt. Jeg har vågnet mange gange i nat, til trods for at jeg fik en sovepille i aftes. Jeg er også stået relativt tidligt op i formiddags. Jeg kan godt mærke nu, at jeg er nervøs. Klokken er snart 13.

Når jeg er færdig med at skrive går jeg i seng igen. Jeg har fået lidt medicin.

Om 2 timer går jeg i bad. Tine har været en god støtte i dag. Vi har aftalt at hun vækker mig om en time. Hvis jeg bliver mere nervøs, så har jeg listen jeg kan kigge på. Jeg ryger også en del cigaretter nu..

For helvede! Hvor skal jeg starte?! Det var fuldstændig spektakulært.

Helt og adels perfekt på alle leder og kanter. Sensation fucking White. Alt forløb fuldstændig smertefrit. Jeg var der i næsten 3 timer. Helt uden at have det dårligt. Da vi kom ind i København så vi flere og flere mennesker i hvidt. Det gav et sug i maven og jeg blev meget spændt. Ikke urolig, men meget glad og opstemt.

Vi stod ikke engang i kø i lang tid for at komme ind. Og vi fandt en god parkeringsplads nær Parken. Vi mødte nogle spøjse typer, som jeg tog billeder af. Vi havde jo Deluxe billetter, så fri drikkelse og god plads.

Alt var hvidt! Alt var gennemført. En ren stil. Meget flot. Der gik ikke længe før vi trådte ind i Parken. En kæmpe scene udfoldede sig for vore øjne. Tæppet var ikke en gang faldet da vi kom ind. Lidt musik spillede og vi fandt en god plads hvor vi kunne side, men vi sad ikke. Det var simpelthen for fedt til ikke at stå op. Så faldt tæppet og den danske dj Noir åbnede ballet. Virkelig knald på og go musik. Flot lysshow og et meget dansende publikum.

Jeg fik lidt koldt at drikke og vi gik ud for at ryge. Senere røg jeg bare indenfor. Tror ikke man må, men kunne ikke undvære showet! Lidt senere gik vi ind i det specielle Deluxe rum, hvor danske mindre navne spillede. Tog nogle billeder og hørte god musik. Men det vilde var dog inde i Parken. Vi så meget.

Senere trådte selveste Fedde Le Grand ind på scenen. Det var lige efter at pyramiden var blevet åbnet for publikum. Det er vanvittigt fedt!!

Behøver jeg sige mere?! Mega fedt var det og jeg har det strålende.

Klokken er snart to og jeg går i seng når jeg har røget. Vil forsøge at stå lidt tidligt op, så jeg kan sætte billederne ind.

3 Gode ting ved dagen:

Sensation – behøver jeg sige mere?
Randi.
En af de bedste aftener i mit liv!

Karakter: 10+

I 2010 en dag på vej hjem i toget ramte det hele mig. Jeg kunne igen huske at jeg var blevet voldtaget. Så kunne jeg forstå hvorfor jeg så længe havde haft den tanke. Jeg skrev dette brev:

Det kan du ikke være bekendt!

Jeg har i flere år haft det liggende i baghovedet! Er der nogen, der har forgrebet sig på mig? Du gjorde det! Det var dig! Og du kan ikke være det bekendt!

Jeg har været igennem et meget langvarigt forløb hvor jeg mistænkte alle, inklusiv mine nærmeste, for at have misbrugt mig. Men det har hele tiden været dig, dit svin! Du tog mit tøj af. Jeg husker det så tydeligt. Jeg får kvalme af at tænke på det. Jeg føler mig så lille, beskidt og uværdig til dette liv.

Hvad gjorde jeg for at fortjene sådan en behandling?! Hvordan kan du se dig selv i spejlet hver dag og føle godt med dig selv?! Gjorde jeg noget så du troede at det var ok?

Du låste døren og udnyttede at jeg var pissefuld og ikke kunne sige fra. Jeg husker det så tydeligt og jeg væmmes ved tanken om at du stadig lever. Jeg nægter simpelthen at tage offerrollen på mig. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke tanken om at jeg må have gjort noget så du troede at det var okay..

Jeg kan helt tydeligt huske dit ansigt efter det. Du smilte og gav tegn til at jeg ikke måtte sige noget. Jeg var hunderæd for dig og det var forfærdeligt at gå ind i dit værelse. Også selvom vi var flere, der gik ind til dig. Jeg får opkastfornemmelser af at tænke tilbage på det.

På en måde ønsker jeg virkelig at du skal dø, men jeg kan simpelthen ikke finde nogen grund til at du gjorde det. Lagde jeg op til det? Jeg kan ikke huske meget andet end det jeg allerede har nævnt. Nu har jeg brug for en at snakke med.. fuck dig!

Dagbog 2011

Tirsdag d 5. april- Fik det rigtig godt sent på aftenen.

De 2 sagsbehandlere fra kommunen er lige gået. De var her i et kvarters tid.

Jeg måtte holde en rygepause, hvor jeg gik udenfor og røg. Fik skrevet under på nogle papirer. Jeg har ringet til både mor og far for at fortælle om det lille møde. Men jeg kunne ikke huske meget af det vi snakkede om. Det hele roder i hovedet.

Jeg kan tydeligt mærke at dagen i går var hård. Jeg har sovet meget i dag.

Og der skal ikke meget til at ryste mig. I dag har jeg en del at kæmpe med.

Der er gået lidt tid. Cirka en time siden jeg sidst skrev. Det går meget op og ned. Jeg vil for alt i verden ikke skade mig i dag og har sat alle sejl ind for ikke at gøre det. Lige nu hører jeg god musik. Jeg har fået meget venlige ord fra Josh & Alexx. De giver god støtte. Især Alexx, der selv har stået i lignende situation. Jeg prøver at undgå medicin i dag. Jeg vil have det godt!

Det går stadig op og ned. Lige nu, ned. Jeg vil lægge mig og sove lidt..

Jeg har det pænt dårligt nu. Det er de mange overvejelser omkring flytningen. Det stresser. Jeg har fået min faste medicin. Håber at det vil hjælpe. Jeg har hvilet i lidt over en halv time. Det er svært at finde ro. Mine øjne flakker. Jeg får maden herind.

Jeg kan ikke klare det meget længere. Ville ønske der var en rød knap- så jeg bare kunne være fri for dette. Note til mig selv: Det vil gå over!

Jeg er tæt på at kvaje mig. Det eneste jeg har at holde i er den gode musik.

Jeg kan ikke sove, det er jeg alt for urolig til. Prøver at kigge gamle billeder igennem.

Jeg har spist. Ser serie og prøver at slappe af, men jeg har det mega dårligt. Det er ret vildt. Mindst ligeså slemt som i går. Jeg er ude af mig selv.

Klokken er lidt over otte. Jeg har det en smule bedre. Har ikke skadet mig.

Det er lidt vildt, for det har været en svær dag. Meget smerte. Fortvivlelse og ubehag. Det eneste jeg har gjort er at lade tiden passerer og se gamle billeder og film. Det er lykkedes mig at vende dårligt til godt. Uden medicin.

Uden ar. Jeg er stolt og det forbedre det hele. Som en snebold der triller ned ad en bakke, forstærkes al min styrke ved ikke at skade mig. Det går fremad.

Langsomt. Men støt. Jeg skal nok klare den!

7 timer gik der. Nu har jeg det ok. Jeg går sent i seng. Det har ikke været en god dag, men jeg har i det mindste ikke skadet mig.

Lev livet! Det er snart midnat. Jeg har det rigtig godt. Når jeg ser tilbage på dagen, er det vildt så godt jeg har klaret mig. Det har været hårdt! Jeg er rolig nu. Vil sætte en god film på. Måske en gyser. Jeg har lige set Final Destination 4 og den er ret god. I morgen har jeg fri og kan sove længe. Jeg satser på at det bliver meget bedre end i dag.

Jeg står i lidt af et dilemma. Jeg vil ikke lyde for dyster, men jeg tænker meget på døden i disse timer. Jeg vil gerne dø en fredelig død. Ikke det med at springe ud foran et tog, som jeg så ofte har lyst til. Jeg har jo købt en skarp kniv. Med den kan jeg tage det ultimative skridt. Et skridt mod mørket/lyset.

Der er tale om et skarpt blad. En såkaldt hobbykniv til 14,95. Småpenge til så stort et formål. Det endelige formål. Når jeg skal dø, skal jeg få sagt ordentligt farvel. Jeg vil ikke efterlade tvivl om at det er det bedste for mig.

Jeg vil ikke gøre nogen ked af det. Der skal ikke sørges for længe. Jeg vil bare snitte min pulsåre over og så lægge mig til at sove. Til at opnå fred!

Det er en voldsomt befriende tanke. At få fred. At opnå den ultimative stilhed.

Hobbykniven er fremme. Den er skarp som en i fanden. Det skal være en fredelig død. Skal ikke pines. Bare dø. Med dette siger jeg ikke at det skal være nu, men bare at jeg har tanken. Det er ikke en forbudt tanke. Alle tænker nogle gange på døden. Sådan er det bare. Der er noget jeg vil savne og det er da også det der holder mig fast til livet lige nu. Ellers havde jeg allerede givet op.

Ingen kan holde mig fanget. Vil jeg dø, så er det min egen, private, beslutning.

Helt min egen. Planen er at ikke gøre et for stort svineri ud af det. Måske skrive et brev. Sætte min ynglings musik på og så give slip. Hvad vil der ske?

Er der tale om reinkarnation? Forsvinder sjælen? Kommer jeg i himmelen, eller straffes jeg for at vælge at tage mit eget liv, og ender i helvede? Findes helvede? Findes himmelen? Hmm. Jeg tror på noget efter livet, men hvad?

Længe leve døden! Fuck, den kniv er skarp! Den kan forvolde seriøs skade!

Jeg har lige kørt den over mit håndled. Trykkede ikke. Skulle bare mærke den.

Jeg har seriøst værktøjet til at ende mit liv. Jeg bløder sgu! Det giver et sug.

Større end når jeg brænder mig. Jeg ved at det er farligt. Én beslutning. Så kan jeg give slip. Et eneste hastigt skridt. Tænk den magt. Magten over livet.

Mod døden. Mærkelig tanke. Jeg holder på håndleddet. Dvæler lidt ved tanken. Så let kan det gøres. En eneste hurtig bevægelse. Ej, det er skræmmende. Jeg kan vælge døden. Jeg kan opnå fred. Så let. Jeg kan se mine blodårer på armen. Dem kan jeg skære over. Nattevagten har været her. Så jeg vil sagtens have tiden med mig. Jeg bidder tænderne hårdt sammen. Skal jeg?

Tror ikke at det vil gøre ondt. Tør jeg? Ja, gu gør jeg! Jeg mener tør jeg efterlade alle? Ja!!

Tag dig nu sammen! Enten gør du det, ellers er du en kujon og ligger dig og sover. Det er sent på natten og du bør sove. Jeg er bare træt af livet! Jeg orker ikke mere! Jamen, så gør det dog! Jeg vil ikke ødelægge min tat. Hvis jeg gør det, skal det være et hurtigt snit på venstre håndled. På den måde kan jeg lægge størst kraft bag snittet.

Mit åndedræt er hurtigt. Mit hjerte kan mærkes. Blodet strømmer gennem mine årer. Kroppen vil snart være tømt og blodet flyder på gulvet. Sikke et svineri! Armen skal hænge udover sengen. Bare så sengen ikke bliver badet i blodet. Disse overvejelser har jeg haft længe.

Klokken har lige slået to. Det er nu officielt midt på natten. Mørke tanker dominerer. Opgivende. Her er planen: Jeg ligger mig på sengen. Efter jeg har røget livets sidste smøg og drukket den sidste Pepsi fra køleskabet. Jeg udånder det sidste suk, tager kniven frem og lægger et langt snit på venstre arm. Ligger mig på maven. Lader armen dinglende, tømmes. De liter blod jeg består af havner på gulvet. Det bliver helt fredeligt. Snittet vil ikke gøre ondt.

Jeg skal bare starte og så først slutte efter nogle centimeter. Det kræver ikke meget. Jeg har snittet mig massere gange. Også dybt. Men det har været på benet. Jeg skal lige være helt sikker på at nattevagten ikke lige pludselig afbryder mig. Jeg vil være ærlig. Jeg ved ikke hvor lang tid der skal gå før jeg med sikkerhed er død. Jeg har ikke forstand på hvor ilde tilredt man skal være, før, at man ikke står til at reddes.

En lille liste:

Drik Pepsi.
Ryg sidste cigaret.
Sæt noget fredfyldt musik på.
Øv dig på benet. Skær nogle lange sår.
Tår bladet fri for blod og læg det afgørende snit på venstre arm.
Sig farvel og læg dig til at sove!

Jeg vil godt indrømme. Det ville have været langt nemmere med piller. Det har jeg prøvet før og det er langt mere fredfyldt. Et par håndfulde og farvel & tak!

Kan man se sig selv dø? Hvordan er de sidste minutter?? Jeg er ikke bange.

Hvis nogen læser dette, så gør jeg det bestemt ikke for at såre nogen! For mig, lige nu, virker det bare som det eneste rigtige. Ingen skal være kede af det. Jeg er glad for det. Jeg vil bare have ro.

Min krop sitrer når jeg tænker på mine sidste minutter.

Min Pepsi er snart færdig. Jeg har allerede røget. Nu nærmer jeg mig.

Jeg har fået god hjælp. Og medicin. Klokken er halv fire. Men jeg føler stadig at jeg gør alt forkert. At jeg er uværdig. Jeg fortjener intet.

Der blev ikke spurgt til hvordan jeg har det, så det svarede jeg ikke på. Jeg tog min medicin og lukkede døren efter mig. Hvordan skal jeg sige det? At jeg føler mig helt tom. Jeg kan ikke græde selvom jeg har voldsomt meget lyst til det.

Jeg er så dum! Jeg gør hele tiden det forkerte. Hvorfor føler jeg at jeg bør give op?! Hvorfor har jeg købt en kniv? Hvorfor bilder jeg mig ind at folk vil savne mig? Hvor selvhøjtidelig er jeg lige??

Nu har jeg lige brændt mig. Nu ser jeg det hele en del mere klart. Jeg vil ikke kunne sove. Gemmer kniven. Glemmer denne nat!!

3 Gode ting ved dagen:

God aften.
Gode film.
Har ikke brændt mig i dag! (Men i nat har jeg)

Karakter: 2/1

Så tog mit liv en kæmpe drejning til det bedre. Jeg flyttede til Roskilde og nu sker der en del godt i livet. Jeg får det sjældent dårligt, begynder i skole og bliver kun indlagt 1 gang. Jeg bor sammen med andre på min egen alder hvilket betyder rigtig meget. Da jeg boede i Dianalund var det sammen med meget ældre mennesker.

Lørdag d 30. april- Første dag i Roskilde.

Jeg sov til et i dag. Satme, jeg var træt! Nu er jeg frisk og har lavet en aftale med Rune senere i dag. Mor & far kommer nok også sidst på eftermiddagen. Vejret er skønt i dag. Det har det efterhånden været længe. Det er mega lækkert at bo i Roskilde igen. Jeg overvejer at tage ind til byen på mandag og bytte den film jeg har fået. Jeg har den nemlig i forvejen.

Jeg har afleveret beretningen til Morten, ham der også var her i går. Han er rigtig frisk og ham vil jeg få det godt med. Klokken er snart tre og jeg har det godt.

Helene. En af mine naboer har jeg lige hilst på. Jeg kender hende! Vi har gået i parallelklasse på Sct. Josef. He he. Det er ret fedt. Hun kunne også genkende mig. Så har jeg mødt alle, der er hjemme. En jeg genkender, som jeg glæder mig til at lære at kende og en rigtig sød gut.

Om 2 timer kommer de gamle. Rune var herinde og han hører det samme musik som jeg. Hardstyle og andet elektronisk. Vi skal se en af mine koncerter på et tidspunkt.

Om ganske få minutter kommer mor og far.

Så er mor og far kørt. De tog en masse med sig. Nu er her rigtig ordentligt og styr på næsten det hele. Klokken er lidt i seks og jeg er ret træt.

Yes! Jeg klarede det!! Det var tid til aftensmad og jeg spiste ude. Spiste op og det hele. Det var faktisk ikke rigtig hårdt. Det var dejligt. Jeg spiste i 10 minutters tid. Vi var kun 2 medbeboere og 2 personale og jeg. Tænk en gang at jeg kunne klare det. Har kun boet her i 1 dag og jeg spiser allerede ude. Det har jeg ikke gjort i flere år!

Vi fik pandekager og jeg mødte endnu en pige. Nu har jeg mødt halvdelen. Det er snart midnat og jeg har det strålende. Det har været en god dag. Nu skal jeg lige på nettet og så er der endnu en film.

3 Gode ting ved dagen:

Helene.
Morten.
Jeg spiste aftensmad ude!!

Karakter: 10+

Jeg har tilbragt et par fødselsdage indlagt. Dagen inden min 25 års blev jeg også, ganske kort, indlagt. Det var rigtig væmmeligt, men var opsat på at få det godt igen hurtigt.

Dagbog for oktober 2011

Lørdag d 1. Oktober – 25 år og en tur på psyk.

Her er dagbogen fra i aftes og i nat, som jeg skrev på den psykiatriske skadestue:

Fuck, så skete det! Noget jeg havde troet var et overstået kapitel i mit liv. Jeg fik det dårligt ved femtiden, så fik medicin. Pludselig, ved sekstiden, fik jeg det røv dårligt. Jeg kunne hverken mærke mine ben eller arme. Jeg frygtede, hvad jeg vidste, var under opsejling. Med det samme kunne jeg mærke vanviddets psykose. Jeg følte at jeg røg ud ad mig selv. At jeg ikke var mig. Rystede som gal og var hele tiden ved at kaste op. Vanviddet var der. Og blev stærkere og stærkere i sin kraft. Jeg fik fat i Mikkel, som gav mig en del beroligende, men lige meget hjalp det. Jeg fortalte det som det var, at jeg var bange og at psykosen var ved at tage fat. Hurtigt besluttede vi os for at køre en tur. Jeg var slet ikke mig selv og begyndte at høre stemmer. De sagde at jeg skulle springe ud af den kørende bil. At René ville slå mig ihjel. Vi nåede til en lille resteplads hvor vi gik ud og røg. Verden var noget helt andet på dette tidspunkt. Jeg faldt lidt til ro, men stemmerne blev meget voldsomme. (Jeg vil ikke gentage ordret hvad de sagde) men de var meget beskrivende i deres udtalelser om at han ville dræbe mig og voldtage mig. Det var meget ubehageligt. Kunne ikke tage afstand fra det. Jeg blev meget bange og fik angstanfald hvor jeg ikke kunne trække vejret.

Jeg kunne heller ikke finde ud af om det var ham, mig eller stemmerne der talte, så spurgte ham direkte og det var ham der snakkede. Kaos voksede. Nu var jeg helt ude af min krop. Og fik flere angstanfald, ikke helt så voldsomme.

Rystede stadig som sindssyg. Følte mig sindssyg. Jeg besluttede mig for at vi skulle tage til ”Fjorden” til samtale. Det gjorde vi så. Først tog vi lige forbi Udsigten for at hente lidt.

Ret hurtigt fik jeg en snak med en sygeplejerske. Jeg havde det konstant som om, ja hvordan skal jeg beskrive det? At jeg snakkede og til tider skreg og at de gentog hvad jeg sagde for at holde styr på mig. Sådan havde jeg det hele aftenen. Dødsens angst. Jeg grinte af det stemmerne sagde. De undrede sig. René & hende sygeplejersken. Kaos. Jeg skulle virkelig tænke mig om for at svare relevant. Så var der en lille pause inden lægen kom. Hun var sød og jeg fik fatningen igen. Sådan da.

Hun havde bedre forbindelse til mig. Jeg fik det lidt bedre for første gang.

Skrev til Hans at vi ikke kommer til at se hinanden. Jeg fortalte om mine selvmordstanker, og at jeg har det bedst når jeg er alene.

Det hele kom virkelig pludseligt i dag. 4 timers psykose. Men flot klaret at vi fik taget det så hurtigt, så jeg ikke skulle gå i psykosens jerngreb i månedsvis.

Ligesom tidligere. Nu er jeg mere klar. Det er midnat. Skal snakke med læge i morgen. Så kan jeg måske få min Mac herud og forhåbentligt fejre dagen med min familie.

Ja, 4 timers psykose. Det værste er overstået nu. Jeg har det stadig med at falde ud ad mig selv. Men føler helt klart at jeg har kontrollen. Jeg gav René et kram inden han gik. Han tog sig rigtig godt af mig. Nu er det midnat.

Jeg var bange, dødsens bange. Angstanfald. Kvalme. Totalt vanvid og stemmerne ville bare ikke holde kæft.

Nu skal jeg snart sove siger de. Har fået rigtig meget beroligende. Virkelig meget og en sovepille. Jeg er lidt træt. Har snakket med familien og vil gerne hjem til dem i morgen. Søs er her for mig. De gamle. Og Hans. Han er på Staden. De fylder jo 40.

Psykose. Kan ikke stole på sanserne. Sygt bange. Rysten. Og et afbræk fra virkeligheden. Men stor ros til mig for at sige at jeg har brug for hjælp! Det siger alle og jeg føler det indeni. Glad for at jeg er elsket.

Klokken er halv seks om morgenen. Jeg har ikke fået sovet. Har fået rolig Music Cure musik herind, men det hjælper ikke. Har stadig kaos og absolut ingen ro. Jeg mødte en ældre dame, der er blevet indlagt for kort tid siden. Vi røg sammen. Hun var fuld og skulle blæse i et alkoholmeter. Hun mister sit kørekort. Her er sygt kedeligt!

Glæder mig til at snakke med lægen og så kommer mor & far. Jeg føler at jeg er klar til at fejre mine 25 år. Det skal bare gå roligt for sig. Skal have medicin klar og vigtigt med pauser. Vanviddet er ovre og jeg ryster ikke længere. Om en halv time er der te.

Det var det helt rigtige René gjorde. Han talte roligt til mig. Prøvede at fastholde mig i virkeligheden. Specielt én sætning vil jeg huske: ”Du bestemmer selv, du er herre over hvad der sker” det gentog jeg mange gange for mig selv, mens han fik min vejrtrækning i ro. Jeg er GLAD for at han støttede mig så godt! Og ikke kørte hurtigt. Jeg ville bare sådan kramme ham og sige tak. Så det gjorde jeg!

Nu er det noget helt andet. Jeg er hjemme. Har fået sovet, har været i bad. Jeg har det godt. Bliver hentet om en halv time. Så skal jeg fejres og jeg glæder mig. Skriver en masse når jeg kommer hjem!

Det gik super godt. Var hjemme hos de gamle klokken lidt i tre til syv. På trods af min mangel på søvn var jeg meget frisk. Snakkede rigtig længe med Søs, sådan rigtig søskende snak. Til at starte med var det mor, far, Bedste, bedstefar og Søs. Vi sad udenfor på grund af det ekstremt gode vejr, der har slået alle rekorder. Vi snakkede, fik kaffe og min kage, som alle godt kunne lide! Bruno & mormor kom lidt senere og så var vi alle samlet. Jeg fik snakket længe med mormor, som lige er vendt hjem fra Holland. Hun skulle ryge med det samme. Jeg klarede det hele. Vi fik sushi og jeg har taget lidt med hjem. Af gaver fik jeg:

Eclipse.
Purpose for the Pain. En engelsk bog.
Løvernes Konge Diamond edition.
Et stort gavekort til Fona.
Zebrapigen.
Og en gammelt kult film.

Jeg har det rigtig godt og er helt udmattet. Vildt. Dejligt. STORT!!!

3 Gode ting ved dagen:

Har det godt igen.
25 år og fest med familien.
Jeg vil gå så langt at kalde denne dag for den bedste.

Lørdag d 31. december- Nytår!

Jeg gik ind i stuen sent på eftermiddagen. Og så, klokken seks, så vi alle dronningens nytårstale. Vi er: Helene, Sasha, Morten, Mads og jeg. Så vi er ikke så mange. Og jeg sad i stuen helt til over otte. Vi fik rejecocktail til at starte med. Det var super lækkert. Så holdte vi en kort pause. Sasha tog billeder, som jeg håber jeg også kan få på et tidspunkt. Så gik vi i gang med hovedretten. En stor steg, flødekartofler, bønner og Evas ærter.

Eva er vegetar. Martin og Morten er her også. Det er super hyggeligt..

.. men nu har jeg det ikke godt. Gik fra bordet og Eva kom med mere mad ind til mig. Det var enormt ubehageligt, og jeg bør være gået så snart jeg mærkede det, men ville så gerne blive siddende. Jeg følte at jeg sad og snakkede hele tiden og at alle kunne høre mine tanker. Oveni det var det bare monster ubehageligt. Jeg var ved at kaste op. Det har jeg gjort 100 gange når jeg spiser med andre og det er mega pinligt. Men jeg holdt maden nede og har nu høj musik i ørerne. Vil ikke genere de andre med høj musik når de alle sidder og spiser. Jeg bad om pn tidligere og de har helt klart hjulpet. Nu er klokken mere end halv ni. Jeg er stolt over aftenen. Men har forbandet meget lyst til at brænde mig for at få en form for ro. Det hele minder meget om julen.

Det er længe siden jeg har haft så meget lyst til at brænde smerten bort.

Trangen hersker lige nu. Så meget at jeg ikke har haft det siden før jeg flyttede. Jeg gør det ikke. Vi skal have lækker dessert. Hjemmelavet is med Daim og chokolade.

Det er monster irriterende. Jeg kan sagtens være i byen. Blandt mange mennesker, men sidde omkring et bord er monster hårdt. Men så længe er et mega fremskridt!

Jeg hører HØJ musik. Er ikke nogen god idé at gå ud nu. Morten snakkede om snart at fyre krudtet af, men jeg tror jeg dropper at gå med. Jeg vil gerne ud igen, men ikke før jeg har det bedre. Jeg har fået Evas nummer hvis jeg får brug for en snak. Det kan også være jeg skal have mere medicin hvis jeg ikke skal brænde mig. Det er ret hårdt nu. Men det går over.

Nu er der ikke længe til midnat. Jeg fik sovet lidt og har det bedre nu. Martin tager hjem nu og Thea er kommet tilbage. Det har været en dejlig aften, ikke slut endnu. Morten fyrer af nu. Mor & far går snart i seng.

Hans skal ryge en fed af det fineste vietnamesiske ved midnat.

Jeg var med Mads & Morten ude og fyre raketter af. Nu er klokken snart et. Jeg kan ikke mere. Det er også stærkt gået af mig. Jeg har det rigtig godt. Er bare 100 % bombet. Jeg har været i gang længe og jeg har ikke skadet mig. Det har været en dejlig aften og har snakket med Søs.

Helene. De andre er ved at være trætte. Jeg kan heller ikke mere. Er lidt oppe og køre. Sådan er det jo altid. Så kan jeg ikke sove.

De sidste mange år har jeg holdt nytår hos de gamle. Det skal jeg nu ikke længere. Det er STORT at jeg er nået hertil. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på alle de år jeg har holdt nytår med holdet. Det har været wild.

Nu har Sasha & Mads lige lånt Shutter Island. Jeg vil meget gerne se den med dem, rigtig gerne. Men jeg er også 100 på at nu skal jeg passe på. Jeg er done.

Det nye år bliver fantastisk!

Så står den på Royal Free. Klokken er snart to. Jeg har det ligesom efter den fest. Jeg er i super humør, en anelse overgiret og frisk. Meget glad og tilfreds over aftenen.

Klokken nærmer sig tre. Jeg hører stadig musik. Har det rigtig godt. Har ikke længere lyst til smerte. Jeg har mine tanker for mig selv og er ikke længere bange.

Jeg har lånt en masse serier af Helene. Hun går heller ikke i seng. Har fået en radiator herind, så jeg kan få varmen. Nu skal der glos serie.

Klokken er halv fem. Jeg har det rigtig godt!

Jeg vil gerne give dagen højeste karakter, men havde det jo lidt dårligt.

Men stadig et tital. Nu skal jeg se The Mentalist. Jeg prøver ikke at gentage mig, men det har bare været en dejlig dag. Og aften. Og nat. I morgen, faktisk om ganske få timer, skal jeg i gang med søndagen. Men nu står den på serie. Er ved at få varmen. Skal ryge og drikke Red Bull.

Hans er gået kold efter noget stærk skunk. Søs er vist også gået i seng.

Kunne ikke få fat i Josefine.

3 Gode ting ved dagen:

Sad i stuen i mange timer.
Rigtig lækker mad og hygge.
Nytår!

Karakter: 10

Jonas Strandgaard

Jeg er nået meget langt nu. Jeg har hverken skåret eller brændt mig i over 1 år og jeg når langt hos psykologen. Voldtægten plager mig sjældent, men det har været meget hårdt at bearbejde. Min familie betyder alt for mig. Jeg er begyndt at se gamle venner igen og mit netværk bliver større og større. Jeg glædes ved livet og har slet ikke så mange dårlige dage mere. Jeg håber at denne bog har givet dig indsigt i hvordan en skizofren verden kan opleves.

Man kan godt vågne fra en ond drøm der har varet adskillige år. Jeg bestræber mig på at blive helt rask. Så længe jeg passer på mig selv og skubber mine grænser, så når jeg langt. Det kan jeg mærke. Jeg husker på de gode ting. Jeg glædes ved de små. Jeg er meget åben omkring min sygdom. Ellers ville jeg ikke have skrevet denne bog.

Husk altid at du kan blive rask. Det er bestemt ikke en umulighed. Det husker jeg altid. Når alt er sort kan dagene være meget lange, men de gode dage kommer. De vil altid være der. Opbakning er vigtig. Jeg føler mig vigtig, elsket og betydningsfuld for andre mennesker. Jeg er noget værd. Vi er alle værdifulde.

Selvmordstanker kan godt virke dominerende. Det ved jeg. Men hold fast i at du kan blive rask igen. Jeg har mødt meget modstand gennem dage, hvor sygdommen driller og alt er gråt.

Jeg giver mig selv gaver efterhånden når jeg når nye mål. Blandt andet når jeg ikke har skadet mig i en periode. Eller når jeg er social og genser gamle venner. Det er en rigtig god ting, der hjælper for mig. Det kan være en lækker middag, eller en god film. Jeg føler mig ikke ene selvom jeg er det ofte. Jeg har brug for roen og når jeg er klar- så er jeg social. Når jeg kan magte det. Og jeg får det rigtig godt af det!

Sygdommen begyndte for 10 år siden. 5 år efter fik jeg en diagnose. Nu endnu 5 år efter nærmer jeg et rask sind. Jeg er stolt over hvad jeg formår. Hvem ved? Hvor jeg kan være om 5 år?

Jeg vil gerne give håb. Jeg har valgt at være meget åben og mener jeg har fået det meste med. Men vigtigst af alt er det, at selvom man er langt ude, så kan du rede dig selv. Vær åben for hjælp. Og det er bestemt helt ok at falde. Kampen består i at rejse sig igen, når alt synes umuligt. Jeg har overlevet selvmordstankerne- og forsøgene. Jeg overlever trods at det hele sommetider synes nytteløst. Jeg lever.

Og du er ikke ene i denne kamp. Der er andre som dig.

Jeg vil gerne slutte af med at takke min familie og venner, der holder ved selvom jeg ikke altid har haft overskud. I betyder alt for mig!

My mental illness is like a snake.

Sometimes it swallows me whole.

Its bite is poisonous with symptoms

Of confusion, psychotic breaks, depression,

Anxiety, paranoia and other things.

It’s sneaky and hard to detect.

It’s cunning, baffling and powerful.

Sometimes the pain is so bad I sob uncontrollably.

Sometimes its bite makes me self-destructive.

It caused me a lot of pain and sorrow

But Family gotten me this far

And I know they’ll be with me till the end.

Læs Katrines Fokdals forord til Jonas Strandsgaards bog “Kan man vågne fra et mareridt, når man ikke sover?”

Du kan også følge debatten om bogen, samt skrive til Jonas på bogens facebook-side.

Om forfatteren:

Jonas Strandgaard bor på Udsigten i Roskilde, et bosted for psykisk syge, er 25 år og har haft diagnosen paranoid skizofren i 5 år. Han er nu vendt tilbage til livet efter mange hårde kampe med sygdommen. Han er stadig i behandling, men studerer nu STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) i fagene engelsk, dansk og matematik, og der er nu gået lang tid siden hans sidste indlæggelse. Han kæmper hver dag for at fylde dagene med gode oplevelser, og opfordrer andre til at gøre det samme.

Bogen er en rejse gennem Jonas’ erkendelse og sygdom. Den kan føles hård til tider, men hvis man bliver ved med at læse giver den håb for, at man med behandling, medicin og en kampgejst kan komme videre i livet. Den inspirerer til at komme op af selv det sorteste hul, inklusiv selvmordsforsøg – og alligevel nå frem til en recovery. Derfor opfordrer jeg til ikke at miste håbet, men til at tro på, at det nok skal lykkedes, som det er for Jonas.

Efter mange indlæggelser og en hård kamp er det lykkedes Jonas Strandgaard at vende tilbage til et normaliseret liv. Dette har dog kostet en del indlæggelser og flere selvmordsforsøg. Idag siger han:

Der er helt klart lys for enden af den mørke, dunkle tunnel. Og jeg bevæger mig hurtigt mod enden. Meget hurtigere end jeg er klar over.

Jonas giver rådet videre til alle, der sidder midt i sygdommen eller som er pårørende til en, der gør: “Gab ikke over for meget! Tag én ting af gangen!

Vi vil her på hjemmesiden bringe hele Jonas Strandgaard bog Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover? Vi bringer den i 4 dele, så man kan følge med.

5. og sidste del af Jonas Strandgaards bog – Dagbog

SUMMER OF RECOVERY: Dette er et uddrag fra den selvbiografiske bog “Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover?” af Jonas Strandgaard

Dagbogen

Fortvivlelsen er enorm. 2009

Det hjælper at skrive. Jeg kan lige så godt sige farvel, nu hvor jeg er i gang.

“Selvmord er smertefrit. Den medfører mange forandringer. Livets spil er svært at spille, jeg taber alligevel.”

Anden omgang

Så er jeg tilbage

“Du skal have en levertransplantation. Din lever er ved at sætte ud.”

“Der er ikke noget at gøre end at vente på at dø”

Tilbage i stolen

Jeg har ofte svært ved at svare på hvorvidt jeg har vrangforestillinger eller ej.

Det er blevet en alt for stor del af mig. Er ved at vænne mig til dem, selvom de er virkelig, virkelig forstyrrende. Og sådan skal det ikke være.

Skal i seng

Musikken holder mig i live og troen på, at der snart nærmer sig et vendepunkt i mit liv mod det bedre.

“Jeg kan, jeg kan. Med sindets kraft.”

“Jeg må prøve at lade være med at tænke over andres følelser og velvære for meget. Det er vigtigt at sætte mig selv i forreste række. Jeg har brug for det. Og frem for alt; fortjent det! Kan jeg mestre dette vil jeg få det betydeligt bedre.”

“Husk, at det er totalt op til mig selv at få gode oplevelser. Brug Martin så ofte så muligt. Tag ud og besøg vennerne.”

“Det er utroligt vigtigt at huske, at lysten til at brænde mig og de mange ubehagelige vrangforestillinger er en del af min sygdom og IKKE en del af mig!”

“Jeg ender ofte med den bizarre idé om, at jeg er et dårligt menneske eller, at jeg er mindre værd end andre, men husk, at det er sygdommen, der spiller mig et puds.”

Dagen derpå

Farvel

Eftermiddag, dagen efter

Mit mørke

Helvede

Tirsdag

Nu er medicinen begyndt at få sin virkning. Jeg kunne ikke holde ud at skrive mere før og trængte til en lur. Jeg fik ikke sovet, men det lykkedes mig at få slappet en smule af til lidt roligt musik.

Onsdag: Indlæggelse

Så er jeg indlagt! Det er sikkert det bedste for mig, men overhovedet ikke, hvad jeg ønsker. Jeg er virkelig nervøs. Jeg har dog fået det bedre efter at have snakket med lægen. Thomas er lige ude for at give dem min dagbog.

Første dag

Anden dag, fredag

Hjemme igen lørdag

Endelig søndag

Søndag d. 22. Skal hjem

Søndag d. 12. april. Hjemme igen

Mandag d. 13. april. Stadig ferie.

Min medicin er ikke begyndt at virke, så jeg vil fortsætte min fortælling.

Medicinen er begyndt at få virkning.

Tirsdag d. 14 dagen derpå

Mandag d. 4. maj – Endelig ferie.

Hvad har hjulpet mig i dag?

Tirsdag d. 5. maj – Egeskov slot, ikke Egebo slot.

Hvad kunne gøres bedre i dag?

Onsdag d. 6. maj – Legoland.

Tirsdag d. 12. maj

Torsdag d. 14. maj. – sent oppe, men suveræn dag.

Dagbog 2010

Søndag d 3. maj- 10 uger uden røg og 27 uger uden ar. Sensation november!!

Tirsdag d 5. maj – “For me being depressed means you can spend all day in bed, and still not get a good night’s rest.”

“I don’t need a reason to kill myself; I need a reason not to.

I could die at any moment, the tragedy is that I don’t.”

Lørdag d 13. november- Fucking, yeah!! Sensation 2010!

Det kan du ikke være bekendt!

Dagbog 2011

Tirsdag d 5. april- Fik det rigtig godt sent på aftenen.

Lørdag d 30. april- Første dag i Roskilde.

Dagbog for oktober 2011

Lørdag d 1. Oktober – 25 år og en tur på psyk.

Lørdag d 31. december- Nytår!

My mental illness is like a snake.

Sometimes it swallows me whole.

Its bite is poisonous with symptoms

Of confusion, psychotic breaks, depression,

Anxiety, paranoia and other things.

It’s sneaky and hard to detect.

It’s cunning, baffling and powerful.

Sometimes the pain is so bad I sob uncontrollably.

Sometimes its bite makes me self-destructive.

It caused me a lot of pain and sorrow

But Family gotten me this far

And I know they’ll be with me till the end.

Du kan også følge debatten om bogen, samt skrive til Jonas på bogens facebook-side.

Hvis du gerne vil læse mere om psykoser, har Outsideren skrevet en række artikler om emnet

**Tirsdag d. 5. maj – Egeskov slot, ikke Egebo slot.**