Det er fantastisk at kunne skrive denne blog for langt om længe ser det ud til at jeg har knækket koden. At jeg endelig er ved at finde ud af hvad det gode liv er for en størrelse. Hvad det indebærer, hvilken glæde livet egentlig kan være. Hvor stort og dejligt det egentlig er. Jeg har brugt 6 år i sygdommens vold, jeg har brugt over 2 år på psykiatriske afdelinger, jeg har været tvangstilbageholdt, bæltefikseret og haft fast vagt på i længere tid end jeg ønsker at tænke på. Så længe at jeg var usikker på om jeg overhovedet kunne klare mig uden.
OG nej livet er ikke udelukkende en dans på roser, jeg har stadig spøgelser i mit indre. Jeg er stadig en sart plante, der kan gå ud ved den første frost eller hvis den ikke bliver passet ordentligt. Men jeg har trods alt slået rod i livet. Jeg har ene forsigtig føler ude og nyder sejr på sejr lige nu.
Jeg havde fornøjelsen af at mødes med Liselott Blixt fra DF for at diskutere min holdning til tvang i psykiatrien og hvorfor jeg, der har været udsat for så meget, stadigvæk går ind for tvang. Jeg ved det redder liv og det er dog noget. Uden mulighed for tvang havde jeg været død i dag og det er jeg rent faktisk rigtig rigtig glad for at jeg ikke er.
Jeg kunne fortælle jer en lang historie om svigt, mobning, overfald, et ægteskab med psykisk terror og overgreb og at være kastebold i psykiatrien indtil jeg blev så dårlig at der ikke var andet at gøre end at tvangsindlægge mig i halvandet år. Om bæltefikseringer og fast vagt, om selvmordsforsøg og selvskade.
MEN
Det er nu et halvt år siden jeg sidst har været på skadestuen, hvor jeg før var nærmest en ugentlig gæst er jeg nu forsvundet. Jeg klare mig alene uden at blive syet, uden at blive hentet af politiet, uden behov for bæltefikseringer og fast vagt.
Jeg er ved at have styr på livet. Et liv, der indebærer så meget godt. Et liv der venter på mig og som jeg skal lære at leve. Jeg har fået indhold i tilværelsen, jeg har fået en hund – noget at gå op i. Et væsen der elsker mig ubetinget og som jeg har det fulde ansvar for. Et væsen, der gør livet knapt så ensomt i hverdagen.
Og ved i hvad? Det er faktisk okay at leve