Long John Silver reflekterer over, hvad håb er. Hvordan er det at have håb? Hvordan har man det, når man er uden håb? Og hvordan genfinder man håbet, hvis man har mistet det?

 

Af Long John Silver

Håb. Det er vigtige spørgsmål og noget, som alle mennesker kender til fra forskellige perioder i vores liv. Nogle har en stor portion håb med i bagagen, mens andre er udstyret med noget mindre fra naturens hånd. På vores rejse gennem livet kan vi gå fra at være sprængfyldt af håb og så til senere ikke have noget håb. Heldigvis kan det også gå den anden vej rundt – vi kan gå fra håbløshed til at genfinde håbet.

Håb hænger sammen med den tiltro, man har til fremtiden. Altså optimisme – man er sikker på, at der kommer til at ske noget godt i fremtiden. Måske ikke bare for sig selv, men også for ens nærmeste. Jeg tror, at håb er noget, der ligger meget dybt i menneskets natur. Ja, ellers ville vi ikke komme ud af sengen om morgenen – samfundet ville slet ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde håbet.

Når man er ramt af håbløshed, er man som en hund, der jagter sin egen hale. Man er i en dårlig spiral, som man ikke kan komme ud af. Man er i en labyrint og uanset hvor man går, ender man i en blindgyde. Det hele føles tungt – uden perspektiv og man er ligeglad med det hele.  Man melder fra og pas på det hele.

Hvordan finder man håbet igen?
Hvordan finder man så håbet igen? For mig er det vigtigt at finde noget, der giver mening. Det er jo forskelligt fra individ til individ, hvad der er betydningsfuldt her i tilværelsen, men for mig har det altid givet mening at være noget for andre. Det behøver ikke at være de store ting, man hjælper med, små ting tæller også. At gøre andre en tjeneste kan være det, der løfter en lidt op, så man kan se, at det hele ikke længere er så håbløst.

Vi mennesker har jo alle brug for anerkendelse og bare en lille tjeneste – og et anerkendende tak med et smil kan måske være med til at stoppe strømmen af håbløse tanker. Et eksempel kan f.eks. være, at man midt i en håbløs dag bliver spurgt om vej af en forbipasserende, og at man kan svare på det, man bliver spurgt om. Så virker resten af dagen lidt mindre håbløs, end den ellers ville gøre. Der skal faktisk ikke så meget til, for at den boble af håbløshed, man er i, kan briste.

Det er også vigtigt at spørge sig selv, om man er for hård en dommer over sig selv? Ser man nu også med realistiske briller på sig selv og sin fremtid? Har man haft en lang række af nederlag og dårlige oplevelser, så kan man meget nemt blive ramt af håbløshed. Man tror, at den dårlige stime, man er inde i, bare fortsætter og fortsætter i al uendelighed. Men gør den nu også det? Der er jo ingen regler uden undtagelser, og dårlige stimer er til for at blive brudt.

Der skal nok komme noget godt den anden vej, selv om den sidste tid har været skidt. Man ved aldrig, hvad morgendagen bringer – og det kan ligeså godt være noget godt, som det kan være noget skidt. Det vigtigste her i livet er nok at holde modet oppe og så have udholdenhed. Er man inde i håbløshed og en dårlig stime af begivenheder, så skal man tro på, at der nok skal komme noget godt til en på et tidspunkt.

Vigtigt med personer omkring sig
Er man meget alene, kan det være mere end almindeligt svært selv at komme ud af spiralen med håbløshed. Det er vigtigt at have nogle personer omkring sig, man kan tale med om sin håbløshed. Det behøver ikke at være professionelle som psykologer eller terapeuter. Det kan også være familie eller venner. Nogen, der kan hjælpe en med ikke at dømme sig selv og sin situation for hårdt. Det er aldrig for sent at få nye venner, og det er aldrig for sent at gøre nogle nye ting.

En vej ud af håbløsheden er at gøre noget, man ikke plejer at gøre, så man måske kan se tingene fra en ny vinkel. Endeligt er det vigtigt at minde sig selv om, at her i livet er der rigtigt meget, der betyder meget lidt. Men til gengæld er der meget lidt, der betyder rigtig meget. Det gælder om at kunne sætte proportionerne rigtigt her i livet! Det skal forstås sådan, at man ofte går og er håbløs over småting. Er køleskabet gået i stykker, eller har katten brækket sig på gulvet – ja, så er det jo relativt små ting, der reelt ikke betyder noget i det store billede. Det er jo ting som at have en dejlig familie, en sød kæreste, gode venner eller et job, man godt kan lide, der reelt er det, som har betydning. Resten er jo egentlig bare forbigående.

Læs også af Long John Silver:

Long John Silvers historie (I)
Long John Silvers historie (II)

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.