Outsiderens udsendte fotograf og reporter er på langfart med bil og færge på en regnfuld mandag for at finde ud af, hvad der sker på Sindets Dag i Aarhus, hvor foreninger, organisationer samt kommunale og private tilbud sætter psykisk førstehjælp på tapetet i DOKK1.

Af Grethe Kildegaard Nielsen

Fotograf Rasmus Cornelius Nielsen

Ude af normal tryghedszone sluger den automatiske parkeringskælder under DOKK1 bilen, og bygningen tager imod med plaskelyde i højtalerne på vej op ad rulletrappen og med udsigt ud over havnen. DOKK1 er et bibliotek i uanede mængder glittet beton, udsmykket i stål, mørkt træ og med kobberfarvede kuglelamper, der gyldent genspejler alt, der kommer dem nær.

En række århusianske foreninger, organisationer og kommunale tilbud tager plads omkring caféborde med de obligatoriske beachflag i baggrunden, så besøgende kan blive guidet af en miniskov af logoer og finde frem til et tilbud, det kunne være interessant at høre mere om.

Susanne Overgaard (tv.) fortæller om psykisk førstehjælp.

Susanne Overgaard (tv.) fortæller om psykisk førstehjælp.

Temaet for dagen er psykisk førstehjælp, og det defineres bredt. Et projekt under Psykiatrifonden er repræsenteret ved en af de små paddehatte, som et cafébord kunne ligne, hvis alt mylderet kunne ses fra oven.

Psykolog Susanne Overgaard, der har taget en instruktøruddannelse i psykisk førstehjælp, fortæller hvad begrebet rummer, når hun holder kurser for blandt andet virksomheder og organisationer:

”Psykisk førstehjælp er viden om forskellige psykiske lidelser, og hvad jeg kan gøre, hvis jeg er tæt på en, der døjer med noget, og jeg er bekymret for personen. Det er, hvad det enkelte menneske kan gøre. Vi har valgt udtrykket psykisk førstehjælp for at få folk til at tænke på almindelig førstehjælp, hvor det handler om at træde til og være der, indtil den rigtige hjælp når frem.”

Repræsentanter fra Center for akutte og opsøgende indsatser i Aarhus Kommune.

Psykisk førstehjælp kan med andre ord være en helt tidlig indsats ved livskriser eller for eksempel stress på arbejdspladser og i organisationer, hvor især arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter har opmærksomhed på trivsel.

Længere inde i skoven af caféborde og beachflag står to repræsentanter fra et center, der rummer et udpluk af de kommunale tilbud under socialforvaltningen i Aarhus. Her tænkes psykisk førstehjælp som den akutte og opsøgende indsats, når borgerens problemer er særligt alvorlige, fordi vedkommende over en længere periode ikke har fået – eller villet have – hjælp. Det er når naboer og pårørende er blevet bekymrede, eller når for eksempel hjemløshed, misbrug og gæld har ramt borgeren. Ved en række sværere problematikker rykker de kommunale tilbud ud eller tager imod opkald – og ved hjemløshed er der en række forsorgshjem, der kan tilbyde husly og støtte.

Vejen til et job

Midt imellem de to yderpunkter er der repræsentanter fra projekter, der på forskellig vis arbejder med at få mennesker med psykiske lidelser i arbejde – om det er i skånejob, fleksjob, eller hvad det end hedder. Hovedsagen er

at matche borgere og virksomheder, som Jonna Winther fra SIND Pårørenderådgivning fortæller. Hun er projektleder på et arbejdsmarkedsprojekt i samarbejde med jobcentrene i Aarhus, Randers og Odder, hvor de støtter personer, der er fleksjobberettigede på baggrund af psykisk sygdom, til at finde et fleksjob – og finde det rette match med en virksomhed.

”Vi tilbyder et individuelt samtaleforløb ud fra borgerens optik med tilgangen ’du bestemmer’, og vi tænker tilknytningen til arbejdsmarkedet på borgerens præmisser og tager dialogen med virksomhederne ud fra borgerens ønsker og behov for at finde det rigtige match,” uddyber Jonna Winther om projektet.

Johanna V. Joenson (th.) fra Peer-Netværket Danmark

Johanna V. Joenson (th.) fra Peer-Netværket Danmark.

Også i Peer-Netværket Danmark er ansættelser af personer, der har psykisk sygdom med i bagagen, central. Hovedfokus er at skabe et netværk for peer-støttemedarbejdere, der bruger deres erfaringer med psykisk sygdom og

recovery til at støtte andre – og også at fremme jobskabelsesprocessen rundt omkring i landet. Johanna V. Joensen, der er projektkonsulent i Peer-Netværket, giver de seneste nyheder om Peer-Netværkets fremgang i den vestlige del af Danmark.

”Der sker rigtigt meget på jobskabelsesfronten, og vi forventer, at der snart bliver flere jobs i det jyske. Vi har arbejdet rigtigt hårdt for at skabe job og få oprettet nye stillinger, og vi har også flere, der bliver uddannet i Viborg, Randers og Aarhus,” siger Johanna V. Joensen, der lige nu glæder sig det regionale træf i november for medlemmer af Peer-Netværket.

Værdifulde erfaringer

Et af Peer-Netværkets medlemmer er Christina Lisby, som er i gang med at tage peer-guideuddannelsen Aarhus. Hun finder det interessant, at hendes erfaringer kan være fundamentet for at hjælpe andre.

”Jeg var usikker på, om jeg så at sige havde været syg på den rigtige måde, og om man skal have været syg på en bestemt måde for at arbejde som peer. Måske fordi jeg ikke selv har nogen indlæggelser bag mig, men har haft depressioner on and off fra jeg var 14, til jeg var 30, men jeg har fundet ud af, at jeg godt kan bruge mine erfaringer. I dag er der nok en forventning om, at man kommer sig hurtigt, og det bliver ofte italesat, som at depressioner er noget, man kommer sig af, men der bør være flere nuancer,” fortæller Christina Lisby om sine overvejelser om at uddanne sig til peer-støttemedarbejder.

_dsf5124

Christina Lisby tænker, at hun skal recover med jævnlige mellemrum i løbet af sit liv, at recovery er en fortløbende proces hele livet, hvor hun skal passe på sig selv og hverken lave for lidt eller for meget. Hun er nået til et sted i sit liv, hvor hun på mange måder er videre og har stiftet familie. At gå på peer-uddannelsen hjælper hende med at sætte ord på de erfaringer, hun er med sig og blive reflekteret omkring dem, og hvordan de kan de kan bruges til at støtte andre.

”Jeg var ikke klar nok i spyttet, da jeg gik til jobsamtaler til peer-jobs, og kunne ikke klart nok fortælle, hvorfor mit sygdomsforløb havde gjort mig så pisseklog. Peer-uddannelsen giver mig et øget refleksionsniveau, og andres livserfaringer kommer til at spille en stor rolle for, hvordan jeg går ud og møder andre mennesker, og nu har jeg også deres historier med mig. Jeg har læst antropologi på universitetet, og her bruger man også andres ord til at forstå, hvordan andre lever sit liv. Jeg tager med i min uddannelse til peer-guide, at andres erfaringer og liv har værdi,” uddyber Christina Lisby.

Hun fortæller, at man kan møde andre mennesker bedre, hvis man har in mente og øje for nuancer, og at man kan have det dårligt på forskellige måder, og at der er individuelle veje til at få det bedre.

Sender drømmene videre

En plante for foden af et cafébord fanger interessen. Det er en drømmeurt fortæller Steffen Rasmussen, der er daglig leder og stifter af Fundamentet, et omsorgssted hvor man uanset alder kan få hjælp hele ugen rundt.

”Vi er et forsøg på at nytænke sociale indsatser og er en privat organisation. Vi tilbyder blandt andet psykologhjælp, fysioterapi, massage og gældsrådgivning. Vi fungerer også som et værested, men samtidigt er vi meget anderledes end andre tilbud på området. Mange kommer herind fra gaden og får en kop kaffe – her kan alle henvende sig anonymt og uden henvisning. Vores tilbud henvender sig blandt andet til, hvis man har familieproblemer, er ensom eller har praktiske problemer af forskellig slags,” uddyber Steffen Rasmussen om Fundamentet.

Foto: Rasmus Cornelius Nielsen

Steffen Rasmussen (tv.) og Ramses fra Fundamentet.

Stedet har 70-80 frivillige, som alle har en uddannelse som for eksempel ergoterapeut eller psykolog. Derudover har de Ramses, som er en terapihund, der kan mærke angst, og som tager imod alle med logrende hale, når de træder ind i Fundamentets lokaler. Lige nu ligger Ramses fladt ned på betongulvet i DOKK1, træt efter en lang formiddagsgåtur, men Outsiderens fotograf får ham på benene – det samme gør en mor og hendes baby, da de bukker sig ned og spørger, om de må hilse på hunden.

Steffen Rasmussen tager en stikling af drømmeurten og giver Outsiderens udsendte reporter en aflægger med hjem til det sjællandske – måske næsten som når mennesker, der hjælper andre, giver håb og drømme med på vejen – giver noget igen.

Kendetegnende ved forsamlingen i DOKK1 er, at de alle vil andre mennesker det bedre og skaber tilbud, der giver andre mod, håb og drømme om et bedre liv og mulighed for at komme ovenpå igen. Den stille summen rundt om paddehattebordene tyder også på, at de mange ildsjæle bruger dagen på at snakke med hinanden, finde inspiration og måske plante et skud til nye tiltag på området.

Forsigtigt bringer Outsiderens et skud inspiration – og en ny plante – med tilbage til det sjællandske. Regnen plasker ned på bilruden i færgehavnen, før turen går vippende hjemad i mørket.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.