”Autoportrait. brushing teeth”, Ludosphère (flickr.com)

Tandplejer: Psykiatribrugere kan få tilskud til tandbehandling.

Tandplejer Merete Valentinus har reageret på et blogindlæg, der handler om, at psykiatribrugere ikke får den samme hjælp til tandbehandlinger som eksempelvis kræftpatienter. Hun fortæller, at det faktisk er muligt for psykiatri-brugere at få tilskud. Men at problemet eksisterer, fordi psykiatribrugere ikke har samme overskud til at opsøge tandpleje.

Af Tandplejer Merete Valentinus

Jeg læste blogindlægget ”Urimelig forskelsbehandling”, hvor Kim Engelbrechtsen blandt andet skriver, hvordan psykisk syge ikke får tilskud til tandlægeregninger. Jeg synes ikke, kritikken er rimelig, og heller ikke korrekt. Derfor har jeg formuleret et svar.

Min baggrund for at blande mig i denne debat er, at jeg er uddannet tandplejer og har 20 års erfaring inden for tandpleje til psykisk syge ved special-tandplejen i København.

Som tandplejer er jeg uddannet til at forebygge og sundhedsfremme. Det er en sundheds-pædagogisk uddannelse, som kvalificerer en til at planlægge, strukturere og udføre sundhedsfremme inden for tandplejeområdet. Jeg har gennem 20 år, dedikeret mit arbejde til de borgere, der har brug for at få struktureret deres tandplejevaner med henblik på at få bedre livskvalitet.

Jeg reagerer derfor på den debat, der forgår på de offentlige medier og finder det bekymrende, at nogle stigmatiserer sig selv, fordi systemet er svært at forstå og der ikke leveres tilstrækkelig information til psykiatribrugere og personale. Der mangler simpelthen mellem-regninger, for at skabe en saglig debat og dette er klart medvirkende til, at brugere føler sig stigmatiserede. Jeg frygter også, at det kan være direkte årsag til og generere frygt for at indtage den medicin, som er foreskrevet, med alvorlige konsekvenser til følge for den enkelte og dennes livskvalitet.

Jeg vil ganske kort præcisere de eksisterende muligheder, der er for at søge økonomisk hjælp til tandbehandling:

Psykiatri brugere, der er tilkendt førtidspension, kan søge om helbredstillæg op til 80 % af de faktiske udgifter, til medicin og tandbehandling. Man ansøger via www.borger.dk

Såfremt man opfylder de politisk besluttede kriterier for specialtandpleje, kan man gennem psykiater, social-psykologiske Bosteder, distrikt-psykiatrien søge om at blive visiteret til dette i den kommune, hvor man bor. Det er ikke alle kommuner, der selv har specialtandpleje-tilbud, men i stedet tilbyder deres borgere at modtage det specialiserede tilbud i andre kommuner. Man samler altså specialet for at kunne yde borgeren det bedste tilbud.

I Specialtandplejen ydes der tandpleje efter individuel vurdering. Der er en årlig egenbetaling på op til cirka 1800 kr. maks. Beløbet reguleres årligt. I Specialtandplejen tages der højde for patientens aktuelle situation, som løbende vurderes. Behandlingen tilrettelægges efter patientens aktuelle formåen, til at samarbejde og til at modtage behandling. I perioder kan det være svært for patienter at passe tænderne, så de holdes sygdomsfrie og her tilbydes, om nødvendigt, hyppige forebyggende besøg.

Mundtørhed
Hvis man får ordineret medicin og er efterladt med indlægsseddel, hvor man kan se en uoverskuelig liste over utilsigtede bivirkninger, kommer det hurtigt til at overskygge den tilsigtede virkning. Konsekvenserne af dette, bliver ofte at man ikke tager sin medicin af frygt for bivirkninger. Jeg mener, det er vigtig, at sige at bivirkninger kan være positive. Dertil kan der også være utilsigtet bivirkninger som mundtørhed.

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er den medicin, som psykisk syge kan få, der ødelægger tænderne. Men hvis man indtager flere end fem forskellige lægemidler, taler man om polyfarmaci, som kan give mundtørhed. Det er dog ikke kun, hvis man får psykofarmaka, at der kan opstå problemer, som mundtørhed, men også eksempelvis vanddrivende medicin, insulin, smertestillende medicin etc. Depression i sig selv, kan også give mundtørhed, og man kan da selvsagt risikere at blive ramt på flere fronter. Det er altså den manglende spytproduktion, der nedsætter det normale forsvar mod bakterier i mundhulen. Det er der heldigvis råd for. Man kan stimulere spytkirtlerne til at producere spyt, ved at bruge tyggegummi (sukkerfrit) og der findes forskellige produkter af kunstigt spyt, som fås som spray eller en gel, som man kan smøre i munden flere gange dagligt efter behov. Tandbørstning stimulerer også spytproduktionen.

Forebyggelse er meget vigtig, og det kan ikke siges ofte nok, at man ikke kan behandle sig ud af alle problemer. Tænder kan ikke repareres, så de bliver som nye og hver gang man reparerer en tand, så bliver den mere skrøbelig. Derfor er forebyggelses den eneste vej til bedre tandsundhed. Dagligdagsrutiner omkring tandpleje, er det vigtigste. Dernæst hyppige besøg hos tandplejen, for fluorbehandlinger og kostvejledning, samt kontrol af, om den daglige mundpleje er tilstrækkelig, til at holde tandsygdomme fra døren.

Mangler overskuddet
Alt dette bringer mig frem til det, som jeg tænker, er det største problem, som langt overskygger alle de formaninger om, at man skal passe sine tænder. Det faktum at mange psykisk syge, i dårlige perioder, ikke er i stand til at passe godt på sig selv og har brug for hjælp/støtte til at tage imod de tilbud, der er til tandpleje. Mange får bestilt tid til tandpleje, men manglende egenomsorg og det overskud, der gør det umuligt at komme af sted til den aftalte tid. Den ene uge tager den anden, og pludselig er der gået seks måneder, uden at mundplejen har været optimal. Hvis man yderligere har dårlige kostvaner, med stort sukkerforbrug kombineret med mundtørhed, sker der hurtigt et forfald af tænderne.

Det er her, jeg ser en mangel i vores system. Nogen der tager over, støtter og hjælper folk til at opretholde en god egenomsorg. Altså flere ressourcer i distrikt-psykiatrien og en opprioritering af hjælp til den daglig mundpleje, der er nødvendig, efter et tandpleje fagligt skøn. Jeg tænker også, at der mangler ressourcer til at sikre forløbsprogrammer for patienterne. Jeg mener, at det vil gavne at se på de professioner, der er tilknyttet de psykiatriske afdelinger. Der er intet tandplejefagligt personale ansat på hospitalerne, og jeg ser det som en stor mangel, når vi taler sundhedsfremme. Der mangler simpelthen tandplejere, der udover at støtte den enkelte patient også kan bidrage til det øvrige sundhedsfaglige personale med vigtig viden om tandsundhed og sygdomssammenhænge. Det er mod disse politiske beslutninger, vi skal rette vores skyts, så der kan komme noget kontinuitet og stabilitet, ind i patient forløbet. Netop på psykiatriske afdelinger, er patienter ofte indlagte i længere tid, og det er helt klart her, at det vil give mening at arbejde sundhedsfremmende. Det tværfaglige samarbejde mellem de faggrupper, der er omkring patienterne, bør styrkes og vi skal alle dele ud af vores viden, så vi ved, hvor vi skal sende patienten hen for råd og vejledning, eksempelvis patienter med tandproblemer.

Når debatten ruller, uden den nødvendige information, skaber det utryghed og forvirring. Det må få os sundhedsfaglige til at gribe i egen barm og erkende, at vi ikke har været dygtige nok til at få informeret ud til de patienter, der har brug for det. Blandt andet med den vigtige information, som der er i form af tilbud omkring forebyggelse og behandling. Tilbud hvori der netop er taget højde for de ekstra udgifter til forebyggelse og behandling, der kan være forbundet med at have en psykisk sygdom.

Jeg håber at mit indlæg, har gjort det lidt mere forståeligt.

Alle kan indhente information om dette, hos Dansk Tandplejerforening og gratis få vejledninger og pjecer der er udgivet, specielt til psykiatri brugere og pårørende. Kontakt: info@dansktp.dk