Kære politikere. Tør I springe ud fra femte sal uden sikkerhedsnet? Jeg gør i hvert fald ikke, så glem nu den bragesnak om, at førtidspensionister skal i fleksjobs. Jeg fik førtidspension i 2005 – uheldigvis. Hvis jeg havde fået det før 2003, ville jeg have haft et sikkerhedsnet i form af ”hvilende pension”, mens jeg prøvede kræfter af med et ”rigtigt” arbejde. Hvis jeg ikke magtede det, kom jeg tilbage på min pension. Min situation er nu, at hvis jeg går ned med flaget på et fleksjob, så skal jeg hele mareridtsturen igennem. Sygedagpenge, arbejdsprøvning, kontrol på et jobcenter, hvor der er strammet så meget op, at det er lige før, man skal møde op med sin dødsattest i tre eksemplarer for at komme i betragtning til en førtidspension.

Jeg har arbejdet frivilligt i et år for en forening, der hedder www.outsideren.dk – ”ser psykiatrien indefra”. Det er ikke en guldrandet forening, så vi plejer at sige, at ”arbejdet bærer lønnen i sig selv”. Det gør den for så vidt også. Mit arbejde har givet mig noget at stå op for, et i allerhøjeste grad meningsfyldt arbejde, som jeg selv kan skrue op og ned for – alt efter hvad min sygdom tillader. Jeg har gode kolleger, men kan også passe jobbet med at skrive blogindlæg hjemmefra.

Alligevel lokker tanken indimellem om at konvertere det frivillige til et betalt fleksjob –  f.eks. hos outsideren. Men som anført: Det kan have sin pris, og den er jeg ikke villig til at betale. Og det ville undre mig, hvis det ikke gælder alle førtidspensionister fra efter 2003, hvor sikkerhedsnettet forsvandt. Hos ”Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering” står der ganske vist, at ”kommunen kan beslutte, at en tilkendt førtidspension skal gøres hvilende” – også for os på den nye ordning. Jeg hæfter mig ved ordene KAN BESLUTTE. Det er altså ikke sikkert og det beror igen på et skøn og er op til den enkelte kommune. Nul putte, siger jeg så.

 

Sygelig mistænkeliggørelse

Som de fleste modtager jeg også pension fra min pensionskasse, hvilket mudrer hele situationen så meget til, at de fleste opgiver – jeg gør i hvert fald. Det er med dirrende fingre, jeg skriver dette. Der er nemlig en vis risiko for at havne fælt i en fælde endnu engang. Det prøvede jeg faktisk for nogle år siden, da jeg (naivt) skrev til min pensionskasse, hvad det ville betyde for min førtidspension, hvis jeg fik et 15-timers job som “mentor”. Så brød helvede ellers løs – og skytset blev rettet imod mig. Jeg skulle indsende skatteopysninger helt tilbage fra 2003. De troede sikkert, jeg havde tjent kassen på mine artikler, debatindlæg og tre bøger, hvilket desværre ikke var tilfældet. Jeg havde heller ikke arbejdet fuldtids på mine skriverier, men når jeg havde overskud. Den seneste bog, ”Mani og Depression” tog mere end et år at skrive. Så heller ikke der var der noget at komme efter.

Alligevel henvendte pensionskassen sig til min læge og psykiater for at få en vurdering af min arbejdsevne, osv. Det var et Kafkask mareridt, som dog endte positivt – omend på en lidt pudsig måde: Jeg fik et computer-brev, som meddelte mig, at jeg nu var indstillet til førtidspension (ingen underskrift). Ja, goddag mand økseskaft, den havde jeg jo haft hele tiden.

Jeg synes, det er forkasteligt med denne evige mistænkeliggørelse. Hvorfor vil kommunerne og pensionskasserne registrere, at vi foretager os noget i vores fritid? Fordi, det i deres endimensionelle tankegang er ensbetydende med, at vi sagtens kan klare et “rigtigt” arbejde. Syge borgere har simpelthen ikke lov til at bruge tid og energi på en hobby eller på at hjælpe andre. DET er sygt!

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få genindført den hvilende pension, hvis alle de gode intentioner om at skaffe folk i arbejde, ikke skal forblive en illusion.

 

 

 

Kilde: http://star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Pension-og-efterloen/Folkepension-og-foertidspension/Foertidspension-ny-ordning/Frakendelse-og-hvilende-pension.aspx

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.