Jeg er efterhånden en ældre herre, for hvem hukommelsesproblemer gør sig i større og større grad gældende. Forude ligger nok en stadigt stigende risiko for en eller anden form for demens. Som hjælp til min hukommelse har jeg gennem flere år oparbejdet et større og større noteapparat med alle mulige former for viden – det være sig helt korte noter, eller længere tekster. For at lette ekspeditionen har jeg anbragt det hele i samme fil – så ved jeg, hvor jeg skal søge, når jeg er i tvivl om noget.

Efterhånden er disse noter nået et betydeligt omfang – de fylder på dette tidspunkt 160 A4-sider. Det, jeg i dette skriv vil omtale, er eksempler på data, jeg er tilbøjelig til at blande sammen. Jeg tror, at mange, også yngre, kender dette problem. Min noteteknik er at opføre netop de data sammen, som jeg er tilbøjelig til at forbistre. Endvidere går min teknik ud på, til en given note-indgang, at benytte ord, som udgør en god chance for at bonge ud, hvis jeg laver en uspecifik søgning. Det nyeste tilfælde var følgende:

Christian Braad Thomsen, født den 10.december 1940. Kommentator på Den 2. Radio. Filminstruktør. Kontroversiel kommentator.
Knud Leif Thomsen, født den 2. september 1924, død den 14. oktober 2003 i Frankrig. Filminstruktør.

Kortere eksempler er disse:

Rigmor Hvidtfeldt, skuespillerinde
Rigmor Mydtskov, fotograf

Eller hvad mener man om
Erland Kolding Nielsen, nu afdød chef for Det Kongelige Bibliotek
Kaspar Colling Nielsen, forfatter og klummeskribent på Berlingske

Så er der de lidt mere specielle:
Knud Foldschack, advokat
Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag,

eller
Hans-Jørgen Nielsen, forfatter (”Fodboldenglen”).
Jørgen Steen Nielsen, født den 4. juni 1952, dansk journalist og forfatter. Cand. scient. i biologi 1983, medstifter og aktiv i Organisationen til Oplysning om atomkraft.

Eller endnu mere specielt:
Wilma Norman-Neruda, Lady Hallé, originally Wilhelmine Maria Franziska Neruda (21 March 1838 – 15 april 1911)
Pablo Neruda (12. juli 1904 – 23. september 1973) var en chilensk digter, diplomat og politiker.

Det er min erfaring med søgninger efter noget, jeg ikke ved hvad hedder, at jeg må anvende alle mulige tricks for at finde det, jeg søger. I Christian Braad Thomsens tilfælde vidste jeg, at han havde kommenteret på Den 2. Radio, og først efter en langvarig søgning lykkedes det mig at genkende hans navn som det, jeg søgte efter. Knud Leif Thomsens navn var det, jeg stod med, men jeg kunne mærke, at der var en eller anden anden, hvis navn mindede om Knud Leif Thomsen. Jeg søgte i en liste over danske filminstruktører, idet jeg kunne mærke, at den jeg søgte, var filminstruktør, men jeg fandt ham ikke. Det var først, da jeg ledte i Den 2. Radios gamle programoversigter, at det lykkedes. Det er således afgørende, at jeg er i stand til at genkende det, jeg søger efter. Det er desværre en erfaring med fremskreden demens, at denne genkendelse udebliver. Jeg hørte for nylig i radioen om en person, der blev nøjere demens-udredt. Der var tale om en mere omfattende udredning, og i det illustrative eksempel havde man spurgt som følger:

Intervieweren: Forklar: ”En fugl i hånden er bedre end ti på taget”?
Den interviewede: Det må være noget af interesse for fugleinteresserede.

Intervieweren: Forklar: ”Tomme tønder buldrer mest”?
Den interviewede: Det må være noget for tøndemagere.

Med til historien hører, at den interviewede havde været en meget litteraturkyndig person, der hele livet havde været en mester i at forklare raffinerede metaforer. Man kan her se fraværet af erindret materiale, der kunne have ledt personen på sporet af de pågældende sætningers betydning.

Billedet er nathan-peterson-X1A_GgB34Vg-unsplash.jpg

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Efter at have skrevet artiklen kom jeg til at grunde over, hvordan jeg egentligt selv ville forklare betydningen af metaforen “En fugl i hånden er bedre end ti på taget”. Erkendelsen af, hvordan jeg ville forklare det, indfandt sig sådan lidt drypvis, men her er slutresultatet:
    ”En fugl i hånden er bedre end ti på taget” kan forstås på flere niveauer. Ét er, at man kan se det konkret: En erhvervet ting, som man ejer, er bedre end ting, som man gør sig forestillinger om at komme til at eje. Eller: En ting, som man har forstået, er bedre end ting, som man gør sig tanker om at komme til at forstå. Eller: En ting eller en person eller et fænomen, som man har stiftet bekendtskab med, er bedre end ting eller en person eller et fænomen, som nogen stiller én i udsigt til at komme til at kende. Endvidere spiller ordsproget på den barnlige glæde over at have noget så fint som en fugl i hånden, hvor barnet er nysgerrigt overfor det at opdage verden som noget nyt og ukendt og spændende, og denne barnlige naïvitet spiller en rolle i tilblivelsen af meningen i ordsproget.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.