En samtale med en medpatient for nylig satte gang i nogle tanker hos mig, som jeg nok har forsøgt andetsteds i dette organ har søgt at redegøre for, men erkendelsen af, at mine artikler nok har den skavank, at de er for krævende og for omfattende at læse og forstå for mange læsere, førte mig til at forfatte denne tekst.

Idet jeg tager udgangspunkt i manges erfaringer med følelser, fører disse tanker mig til at tænke, at vi har to typer af følelser:

1) Den type af følelser, der oversvømmer hele bevidstheden, og som er ude af vor kontrol, og som hindrer os i at tænke rationelt, fordi de er helt uden præcision i forhold hertil,

2) Den type af præcisionsfølelser, der hører til hvert ord i det sprog, vi hver behersker, og som bibringer hvert ord en mening i den sammenhæng, de indgår i, og som er under vor intellektuelle og viljemæssige kontrol. Det er her interessant at notere sig, at vor evne til at betjene os af logik således også er funderet følelsesmæssigt, hvilket ses i forbindelse med, når vi konfronteres med falsk argumentation. Det er i første ombæring en fornemmelsessag at opdage den manglende logik. Bagefter kan vi ved hjælp af indsigter stable en modargumentation på benene, som er bedre logisk funderet.

Hvad er en følelse? Det er efter min opfattelse en psykisk kraft, der puffer til elementer i vor tankevirksomhed. Når en følelse oversvømmer hele bevidstheden, ligger hele psyken under for denne kraft. Den udgør et problem, hvis denne saboterer vort erkendeapparat. Det går helt galt i forbindelse med affektforbrydelser, og det ses ofte også at gå galt i forbindelse med manier.

De præcisionsfølelser, der er fast knyttet til hver ord og begreb i vor tankeverden, er de kræfter, hvormed vi håndterer vore tanker. Når vi skænker os en kop kaffe, er det jo fysiske kræfter, hvormed vi udretter det ønskede. Alle vil genkende behovet for præcision i denne situation. Eftersom hver af vore psykers funktion må have udgjort en vigtig faktor i menneskets udviklingshistorie, forekommer det mig umiddelbart indlysende at indse, at præcision i tankegangen har været fuldstændigt afgørende for hvert individs skæbne. Ud fra samme argumentation kan man indse, at evnen til indlevelse i andre individers psykologi har været fuldstændigt afgørende for hvert individs færd gennem livet. I dag kan intellektuel aktivitet, som har bragt os så langt, og som har bibragt os så mange muligheder, anskues som et overskudsfænomen i forhold til præcision og kontrol med de kræfter, der virker i hver af os.

I lyset af alt det, jeg her har fortalt, giver det ikke mening at erklære, at ”følelser er noget bras”. Denne type opfattelse, som jeg ofte har set offentligt fremsat, røber en afgørende mangel på indsigt i følelsers natur. I følelserne ligger enhver motivations udspring – problemerne opstår, når de går deres egne veje og er udenfor den enkeltes kontrol, hvilket jeg tror, at mange psykisk syge (med sygdomsindsigt) kan nikke genkendende til.

Billedet er val-tievsky-J4itE356ie0-unsplash.jpg fra unsplash free download

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Som model for depressionens psykologi finder jeg, ud fra egne oplevelser, det meningsfuldt at udlægge depressionens problem som bestående i mangel på kræfter til at håndtere egne tanker. Jeg oplevede selv, at mit problem bestod i enhver føleses udebliven og fravær. Min opfattelse er således i strid med den udbredte opfattelse af depression som bestående i negative følelser. Disse ser jeg som et rent reaktivt fænomen i forhold til egen følelsesmæssige utilstrækkelighed.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.