En dag havde jeg om aftenen hjemført en portion gule ærter fra supermarkedet – der skal jo kalorier til at holde varmen her i vintertiden. Det var min idé at tilsætte timian, som er almindeligt brugt til gule ærter til at højne smagen, og jeg havde noget stående. Jeg var overrasket over, hvor meget der skulle til, og brugte hele min beholdning af vel opbevaret timian, som var tørret.
Jeg havde glemt, hvad det var, der gav anledning til den karakteristiske duft af timian, så efter at have sat dette udmærkede måltid til livs, googlede jeg ”smell substance in thyme”, og fik i første ombæring en wikipediaartikel om thymol, som strukturelt er nøje relateret til menthol. Meget vel.
Men der var en anden artikel, hvor browserens overskrift fangede min opmærksomhed. Browseren havde skrevet ”Where does the special scent of thyme and oregano come from?”. Jeg læste artiklen, men faldt forneden i denne over omtale af et sygdomsbillede, der her betegnedes ”wasting syndrome”, synonym cachexia. Så googlede jeg dette, og fandt en interessant wikipedia-artikel under denne betegnelse. Det viste sig at være et sygdomsbillede i forbindelse med en række alvorlige sygdomme. Syndromet var dårligt karakteriseret og vanskeligt at diagnosticere – navnligt skulle en del andre lidelser udelukkes. Et interessant aspekt af syndromet var tab af appetit og deraf følgende vægttab (jeg forenkler her forklaringen lidt), men associeret med dette appetittab var niveauet af en neurotransmitter med betegnelsen neuropeptid Y. Der var i cachexia-artiklen en direkte henvisning til en wikipedia-artikel med betegnelsen neuropeptid Y.
Nu betegnes en appetitstimulerende substans i nervesystemet med betegnelsen ”orexigenic”, eller på dansk ”orexigenisk”, og neuropeptid Y syntes at have denne egenskab. Vi hører jo om alle de gængse neurotransmittere, så ørerne er ved at falde af, men alt dette er en grotesk forenkling af de virkelige forhold. Derfor vil jeg her slå et slag for neuropeptid Y, fordi dette synes at være intimt forbundet med en masse former for misbrugsproblemer. Som misbrugseksperten og lægen Henrik Rindom sagde til et foredrag, jeg for en del år siden overværede, så er alle former for misbrug intimt forbundet med appetitfunktionen, fordi vi jo alle er helt afhængige af regelmæssig indtagelse af føde. Man ser jo også mange eksempler på, at narkomaner forsømmer at få spist, fordi misbrugets tilfredsstillelsesmekanisme har erstattet mæthedsfunktionen. Det samme billede ses i forbindelse med alkoholisme i svær grad.
Det er her svært her at gengive indholdet af artiklen om neuropeptid Y, men det står ihvertfald klart, at den spiller en stor rolle i hele centralnervesystemets funktion. Den tanke strejfede mig, om der ville være en pointe i simpelthen at injicere neuropeptid Y i blodbanen i forbindelse med visse misbrugslidelser – ludomani? – men det er nok en forsimplet opfattelse af problemets natur. En anden idé er at måle blodets indhold af neuropeptid Y i forbindelse med diagnostik. Det viste sig, at neuropeptid Y rent faktisk findes i blodet som følge især af aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det består af en kæde af 36 aminosyreenheder, så det er ikke et lille småmolekyle.
Det viste sig også, at neuropeptid Y synes at spille en rolle i forbindelse med kronisk træthedssyndrom, CFS. Stoffets interaktioner med andre hormoner synes imidlertid at være af så kompliceret natur, at simple konklusioner relaterende til stoffets brug som behandling af disse komplekse lidelser vi være halsløs gerning.
Neuropeptid Y blev opdaget i 1982 hos grise. I 1989 blev det nærmere indkredset, hvor i hjernen det præcist bliver produceret i større mængde. Studier har vist, at det sandsynligvis spiller en stor rolle i udviklingen af fedme. Endvidere synes det at spille en nøglerolle i forbindelse med nydannelse af nerveceller i hjernen i det voksne individ.
De pågældende artikler er vidensmæssigt krævende og er ikke skrevet for det ikke-kyndige publikum. Men måske er der alligevel nogle blandt læserne, der kan få noget ud af stoffet.
Billede er istockphoto-1284442724-170667a.jpg fra unsplash