En dag havde jeg om aftenen hjemført en portion gule ærter fra supermarkedet – der skal jo kalorier til at holde varmen her i vintertiden. Det var min idé at tilsætte timian, som er almindeligt brugt til gule ærter til at højne smagen, og jeg havde noget stående. Jeg var overrasket over, hvor meget der skulle til, og brugte hele min beholdning af vel opbevaret timian, som var tørret.

Jeg havde glemt, hvad det var, der gav anledning til den karakteristiske duft af timian, så efter at have sat dette udmærkede måltid til livs, googlede jeg ”smell substance in thyme”, og fik i første ombæring en wikipediaartikel om thymol, som strukturelt er nøje relateret til menthol. Meget vel.

Men der var en anden artikel, hvor browserens overskrift fangede min opmærksomhed. Browseren havde skrevet ”Where does the special scent of thyme and oregano come from?”. Jeg læste artiklen, men faldt forneden i denne over omtale af et sygdomsbillede, der her betegnedes ”wasting syndrome”, synonym cachexia. Så googlede jeg dette, og fandt en interessant wikipedia-artikel under denne betegnelse. Det viste sig at være et sygdomsbillede i forbindelse med en række alvorlige sygdomme. Syndromet var dårligt karakteriseret og vanskeligt at diagnosticere – navnligt skulle en del andre lidelser udelukkes. Et interessant aspekt af syndromet var tab af appetit og deraf følgende vægttab (jeg forenkler her forklaringen lidt), men associeret med dette appetittab var niveauet af en neurotransmitter med betegnelsen neuropeptid Y. Der var i cachexia-artiklen en direkte henvisning til en wikipedia-artikel med betegnelsen neuropeptid Y.

Nu betegnes en appetitstimulerende substans i nervesystemet med betegnelsen ”orexigenic”, eller på dansk ”orexigenisk”, og neuropeptid Y syntes at have denne egenskab. Vi hører jo om alle de gængse neurotransmittere, så ørerne er ved at falde af, men alt dette er en grotesk forenkling af de virkelige forhold. Derfor vil jeg her slå et slag for neuropeptid Y, fordi dette synes at være intimt forbundet med en masse former for misbrugsproblemer. Som misbrugseksperten og lægen Henrik Rindom sagde til et foredrag, jeg for en del år siden overværede, så er alle former for misbrug intimt forbundet med appetitfunktionen, fordi vi jo alle er helt afhængige af regelmæssig indtagelse af føde. Man ser jo også mange eksempler på, at narkomaner forsømmer at få spist, fordi misbrugets tilfredsstillelsesmekanisme har erstattet mæthedsfunktionen. Det samme billede ses i forbindelse med alkoholisme i svær grad.

Det er her svært her at gengive indholdet af artiklen om neuropeptid Y, men det står ihvertfald klart, at den spiller en stor rolle i hele centralnervesystemets funktion. Den tanke strejfede mig, om der ville være en pointe i simpelthen at injicere neuropeptid Y i blodbanen i forbindelse med visse misbrugslidelser – ludomani? – men det er nok en forsimplet opfattelse af problemets natur. En anden idé er at måle blodets indhold af neuropeptid Y i forbindelse med diagnostik. Det viste sig, at neuropeptid Y rent faktisk findes i blodet som følge især af aktivitet i det sympatiske nervesystem. Det består af en kæde af 36 aminosyreenheder, så det er ikke et lille småmolekyle.

Det viste sig også, at neuropeptid Y synes at spille en rolle i forbindelse med kronisk træthedssyndrom, CFS. Stoffets interaktioner med andre hormoner synes imidlertid at være af så kompliceret natur, at simple konklusioner relaterende til stoffets brug som behandling af disse komplekse lidelser vi være halsløs gerning.

Neuropeptid Y blev opdaget i 1982 hos grise. I 1989 blev det nærmere indkredset, hvor i hjernen det præcist bliver produceret i større mængde. Studier har vist, at det sandsynligvis spiller en stor rolle i udviklingen af fedme. Endvidere synes det at spille en nøglerolle i forbindelse med nydannelse af nerveceller i hjernen i det voksne individ.

De pågældende artikler er vidensmæssigt krævende og er ikke skrevet for det ikke-kyndige publikum. Men måske er der alligevel nogle blandt læserne, der kan få noget ud af stoffet.

Billede er istockphoto-1284442724-170667a.jpg fra unsplash

3 Kommentarer

  1. Anna Kofoed

    Hej Arne
    Hvis nu man kunne finde denne neuropeptid Y i plantebaseret form, så ku det da godt være, at man kunne igangsætte en slags forsøg. Kan injektion af plantebaseret neuropeptid Y erstatte trangen til alkohol, narko, overspisning, ludomani, facebookafhængighed , shopaholic og lign ?
    Jeg vil bringe muligheden videre til Den Plantebaserede Sygeplejerske, der interesserer sig intenst for alt der er videnskabeligt
    Håber at alt er vel hos dig
    Det går ganske godt her i vores lille lejr
    Bedste hilsner fra Anna, der tidligere hed Lone, og altid snakker meget om selvværd 😉 ( HVIS man kunne proppe en god dosis selvværd ind i en sprøjte, uden at substancen kan sammenlignes med narkotikum el. lign, så var vi iøvrigt nok langt, tror du ikke ? Nu er der jo heldigvis dette med at man temmelig nemt kan stimulere dannelse af velværehormonerne ( https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/her-er-hormonerne-der-goer-dig-lykkelig ) – og, man kan nemt vedligeholde et pænt flow af velværehormoner hele dagen, så, jeg tænker, mon ikke at velværet vil kunne bidrage til selvværdet, som på en eller anden måde kobler sig til dannelse af velværehormonerne,
    Måske ivirkeligheden velværehormondannelse kan gi baghjul til samtlige alkoholiske drikke, marathonløb og diverse stimulerende midler såsom koffein, hash, coke, heroin og lignende …. Nåh, det var en anelse vildt…. men, det er jo den finurlige forskel på sådan en som mig og sådan en som dig – SES 😉

    Svar
  2. Arne Nielsen

    Hej Anna, og mange tak for kommentaren!

    De tanker, du gør dig, har jeg også gjort mig i forbindelse med læsning om emnet. Nu tror jeg, at mht. fremstilling af neuropeptid Y vil det mest praktiske være at sætte DNA-kode derfor ind i en dertil egnet bakterie, og så producere det af den vej. Man skal også gøre sig klart, at det altid være meget små stofmængder, der vil være relevante. Når jeg omtaler “hvor stoffet produceres i stor mængde”, så skal dette forstås relativt – det er umådeligt små mængder i hele kroppen, der er tale om.

    Som jeg er inde på, er de tanker, du udtrykker i din kommentar, snublende nærliggende, og det er muligt, at behandling med neuropeptid Y kan komme på tale i forbindelse med sygdomssyndromet cachexia. Men at benytte det som universalkur til alle mulige lidelser af psykiatrisk karakter, vil jeg finde værende at gå for vidt. Der er stadigtvæk masser, vi ikke har forstået af stoffets virkemåde, som virkeligt er alt andet end simpel. Jeg er af den opfattelse, at det, forskningsmæssigt, at følge i sporet på neuropeptid Y, kan komme til at spille en analog rolle som fremkomsten af de tricykliske antidepressiva, som havde indlysende fordele og ulemper, og at forskningen heri blotlagde muligheder for andre og bedre antidepressiva og en dybere forståelse af depressioners natur, samt indsigt i andre sygdomsformer som angstlidelserne. Det er i dette at studere stoffets roller og funktioner, at mulighederne ligger – måske i virkeligheden, i første omgang, at blive forvirret på et højere plan. Og forvirrende, det er det. At skrue på neuropeptid Y er at ligne ved at skrue på én knap i et umådeligt stort og kompliceret maskineri med rigtigt mange knapper, hvis samlede funktion vi ikke kender. Stofferne vekselvirker jo, sådan, at hvis vi skruer på en knap, bevirker dette, at der, uden vor medvirken, bliver skruet på andre knapper, og så skal vi jo til at tage stilling hertil, om denne eftervirkning overhovedet er ønskelig. Vi har heller ikke noget overblik over, hvilke forskelle i virkningerne, der rent faktisk forekommer mellem forskellige individer, og etnomedicinske problemstillinger, og heller ikke, hvilke forskelle i virkningerne, der gør sig gældende mellem mænd og kvinder. I første omgang tror jeg det vil være en god idé blot at lade forskningen gå sin gang. Ret sent i forløbet indfinder der sig – måske – nogle behandlingsmuligheder for visse lidelser. Det er et område, som ikke er egnet til hurtige konklusioner.

    Mange hilsner fra Arne

    Svar
    • Anna Kofoed

      Hey, igen, Arne
      Ja, forskning er en interessant størrelse, om hvorvidt vi kan bruge den til at finde de rette piller er jeg meget i tvivl om.
      Det ved du, Arne.
      Jeg tager hellere en kæmpe fadøl end en pille, dét er helt sikkert.
      Det hjalp dog ikke, den gang jeg stadig udviklede ” eklatant knald i låget ” .
      Nu koncentrerer jeg mig om at finde flere og flere måder at ballancere op og neddture på, Nedture og opture har alle mennesker tilfælles, og, så er vi nogle, der er ekstra gode til at gå en tak for højt, og har større tendens end de mange, til at glide et hak for lavt ned i det sorte hul.
      At finde gode måder at undgå dette med at undgå at flyve for højt eller / og dykke for dybt, det er min metier, nu.
      Jeg har dyrket dette med stimulering af Dannelse af Velværehormoner i en god tid, nu. det er helt på sin plads, nu, oplever jeg. Jeg har skrevet en række anbefalinger, de skal nu redigeres og udgives samlet.
      Jeg har indvolveret mig i 10 – årsplanerne. Jeg havde egentlig trukket mig helt tilbage. men, så dukker denne fantastiske psykolog op, og skriver #psykiatrienerdød. Det genoplivede min kraft til at fortsætte debatterne, men, jeg tror at jeg er færdig med at debattere, nu. jeg deltog i Høringen i Folketinget tirsdag 22.2.22 – Psykiatrinetværket og Det Sociale Netværk præsenterede sine syndpunkter og håb for Folketingets politikere. Interessant. men alt alt for pænt. Dette har jeg skrevet forskellige steder, og vedlagt mit syn på sagen. Det var en stor fornøjelse at høre Lene Kristiansens tale, du godeste, hun er en sand sol in spe, lover jeg dig for ( !! ) Knaldhamrende dygtig og indsigtsfuld. Klaus Serup brillierede ,som sædvanligt, og Mogens Seiders tale var forfriskende.
      Jeg fik en god snak med Lotte Schønning Torp, som i følge min overbevisning, er den bedste politiker på området. Hun er stor tilhænger af Laplandsmodellen, som jeg. Og så er hun helt sindsvagt indsigtsfuld på hele området, hvorfor hun både er social og sundhedsordførende for sit parti. Spændendedede.
      Ja, Arne, jeg ser frem til næste tekst fra din hånd.
      Håber at du får et dejligt forår, BH Anna 😉

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.