Med på Medborgerskab

Vi vil være stærke sammen!
– Hvad er ellers meningen med en brugerdreven forening

Hvad er en god brugerdrevet forening? Er det den, med de lækreste aktivitetstilbud – eller er det én, der gør os stærkere sammen?

I samarbejde med Velux Fonden tog vi i 2018 hul på metodeudviklingsprojektet ’Med på Medborgerskab.’ Projektet tager afsæt i de frivilliges motivation for at skabe forandringer, og skal styrke vores forståelse af, hvilke rammer der understøtter, at vi hver især og hele foreningen får øget handlekraft.

Udfordringen vi arbejder med, er kendt alle steder. Hvordan undgår vi, at nogle få ender med et ansvar, der kunne være fælles – og hvordan kan vi i stedet lykkes med at gøre alle til reelle medskabere af et stærkt konstruktivt fællesskab.

Læs her om vores erfaringer fra projektet to første faser (ud af fire).

Da vi i 2018 missede en bevilling fra Socialstyrelsen, måtte vi i Foreningen Outsideren lukke mange af vores aktiviteter ned. Det fik mange frivillige til at holde op med at komme. Derfor stillede vi os selv spørgsmålet: Hvad er en god brugerdrevet forening? Er det den, med de lækreste aktiviteter på hylderne – eller er det én, der gør os stærkere sammen?

Det var en mulighed for at drøfte, hvad skal der til, for at hverdagen i foreningen reelt gør en forskel for os frivillige, men også for at foreningen arbejder for at skabe meningsfulde forandringer i samfundet.

Aktiv medvirken er en væsentlig komponent i enhver recovery-proces. Derfor valgte vi at lade os inspirere af metoden Community Organizing, der er en ramme for at mennesker kan gå sammen og løse fælles problemer. I tilgangen ligger et fokus på at styrke den enkeltes eget lederskab og samtidig er det en struktureret tilgang til at styrke fællesskaber.

‘Med på Medborgerskab’  ser vi som et bidrag til løsningen af en problematik, der findes både i frivillige foreninger, i socialpsykiatrien og utallige andre steder.

Problematikken handler om at skabe fælles ejerskab for det vi gør sammen, i stedet for at nogle få leverer løsninger/aktiviteter – og hvor psykisk sårbare er reduceret til at deltage i, hvad andre tilbyder.

Hvad er der på spil

  • Når vi bestemmer aktiviteterne og tilrettelægger dem, bliver den enkelte frivilliges bidrag ofte begrænset til at være rettet mod sig selv
  • Ender nogen med ‘at stå i midten,’ begrænser det potentielt alles muligheder for at værdsætte hinandens deltagelse og samarbejde på tværs
  • Vi oplever, at når nogen ‘står i midten’ opstår der let usikkerhed hos resten af de frivillige, om det man gør er godt nok, og med det et behov for en ‘faglig’ validering fra andre
  • Nogle få i foreningen kan blive overbebyrdede med opgaver, som mange i virkeligheden kan løse
  • Når der ikke er nogen til at arrangere aktiviteterne, er der ikke nogen aktiviteter

Her fremhæver vi de negative aspekter, som skal afvejes imod de positive kvaliteter ved at der fx er et fagligt formål med en aktivitet.

Ofte giver det både mening og er nødvendigt, at der er et program og en ramme man kan deltage i – på fx vores gode skriveskole. Dertil kommer, at for mange frivillige er bare det at komme i foreningen og være blandt mennesker, et stort skridt.

Det handler altså om at finde en balance, og den ene ting kan vi – men hvad med den anden? Det skal Med på Medborgerskab svare på.

Centrering af ansvaret

Når en person ender med at være ansvarlig for en aktivitet på den dårlige måde, er man centreret og har afgørende indflydelse på hvad der sker. Samtidig reduceres alle andre til tilskuere eller deltagere. Centrering “lukker døren til samarbejde, og den ansvarlige ender med at føle sig træt og overbebyrdet, mens de mennesker, der søger en forandring, føler sig handlingslammede” (jvf. White, Kort over Narrative Landskaber, 2007, s.58)

Betydningen af aktiv medvirken

Aktiv medvirken er vigtig faktor i recovery (W.A. Anthony). Litteraturen er ikke altid helt tydelig omkring dette, men  selvfølgelig kan man ikke læne sige tilbage og vente på at andre ‘gør en rask’ (selvom tid kan være en mægtig og mystisk faktor).

Derfor er det vigtigt for os, at finde ud af, hvordan vi kan skabe et fælles rum man kan medvirke i.

Spørger vi de frivillige om man har haft mulighed for at aktivt at medvirke i ens behandlings- og rehabiliteringsforløb, får vi oftest en liste over de tilbud man har fået tilbudt – med alt fra psykolog, medicin, indlæggelse, OPUS, gruppeforløb, social støtte, mentorordninger og kurser på Skolen for Recovery.

Men vi får sjældent svar på, hvor man har været med til at bestemme over det, der er vigtigt for en selv.

At deltage i nogle fede aktiviteter, kan spille en vigtig rolle i at komme og være med i foreningens fællesskab og tilegne sig nye kompetencer. Men vi tror på, at vi kun kan nå et vist stykke på den måde. Følger man Arnsteins inddragelsesstige, skal aktiviteter mindst planlægges i fællesskab, for at der er tale om reel medvirken.

Med på Medborgerskab

Vi har fulgt fremkomsten af metoden Community Organizing (CO), som bl.a. Medborgerne bruger til at kapacitetsudvikle og styrke lokalsamfund. SIND Ungdom har brugt det til at skabe lederskab i de lokale foreninger.

Community Organizing fokuserer på at udvikle folks egen fortælling om deres værdier, behov, ønsker og drømme, og derfra skabe relationer til andre der deler nogle af de samme ønsker eller mål. Skal vi være stærke sammen, skal det være om noget, der er vigtigt for os.

Vi var så heldige at løbe ind i Sager Der Samler fra Århus, og som de siger; I det øjeblik man giver det videre, som er vigtigt for en selv, mister det sin kraft.

Vores drøm er, at Outsideren bliver en platform, hvor frivillige oplever at kunne realisere den forandring de selv brænder mest for – og opdage at andre brænder for det samme.

Derfor er en vigtig del af metoden, at udvikle ens eget personlige lederskab – forstået som at vide hvor man selv vil hen, og møde andre på ens vej, der vil noget af det samme.


Evaluering af forløb #1

I det følgende beskrives erfaringerne med de to første Community-Organizing forløb, der blev gennemført i Foreningen Outsideren fra december 2018 til august 2019 i projekt Med på Medborgerskab. Projektet finansieres af Velux Fonden, der har et særligt fokus på konstruktive fællesskaber, hvilket vi synes giver kæmpe mening, da ingen kommer sig alene.

Evalueringen er udarbejdet ud fra noter fra projektleder, evalueringsmøder, opfølgende møder med Medborgerne samt kvalificerende drøftelser i bestyrelsen.

Ingen af os er vant til at tænke på den måde

Vi fortalte om projektet ved en række redaktionsmøder og fulgte op med samtaler med de frivillige, der var interesserede.

Vi oplevede her at flere var skeptiske overfor CO-tilgangen, og vi valgte derfor at lægge mere vægt på den enkelte deltagers mulighed for at få hjælp til egne projekter gennem forløbet

Vi skal være meget tydelige og stringente, så vi sikrer at deltagerne arbejder sig trinvist igennem metoden

Der blev holdt evalueringsmøde med deltagerne i starten af marts 2019, hvor der var to fremmødte og én, der var med over telefonen.

En af erfaringerne har været, at ”det kan være hårdt at få feedback, hvis det projekt man præsentere, er så tidligt i processen, at man ikke engang selv kan formulere det,” hvilket er centralt, da det kobler sig til dels at forløbet blev præsenteret som et projektudviklingsforløb, men samtidig også til en central erfaring i CO, som er at det er både vigtigt og nødvendigt at udvikle folks egen fortælling om deres værdier, behov, ønsker og drømme, før det er muligt at samarbejde om konkrete emner.

Vi skal fastholde fokus på at tydeliggøre koblinger og de fælles interesser

I forhold til at være stærke sammen, kræver det et målrettet arbejde at skabe koblinger mellem deltagernes forskellige interesser og fokus.

I runde #2 vil indgå undervisning fra Medborgerne for at skabe en fælles forståelse af hvordan vi kan samarbejde og blive et konstruktivt fællesskab.

En erfaring med metoden er derfor, at det er en metode – dvs. det kræver et særligt setup og en særlig tilgang for at der sker en bevægelse i en retning vi tror er rigtig.

Evaluering af forløb #2

I det første forløb lykkedes det ikke helt at få fat om metoden og anvende den direkte 1-1. I stedet endte vi med at bruge metoden som en slags inspiration til at skabe nye former for samarbejde mellem de frivillige. Dette lykkedes og der var flere eksempler på, at der blev etableret nye relationer og fremtidige samarbejdsmuligheder på tværs af de frivilliges interesser og tilknytning til foreningen.

Vores fokus på individuelle projekter fjernede dog desværre lidt af CO-metodens fokus på udviklingen af en fælles sag. I det andet forløb ønskede vi derfor at anvende CO-metoden mere systematisk. Både for at sikre en mere samlende aktivitet, men også i ligeså høj grad for at få CO-metoden rigtigt ind under huden og blive klogere på, hvordan vi bruger den bedst muligt.

Community Organizing er anderledes – og skal gribes rigtigt an

Vores foreløbige konklusion er, at Community Organizing placerer alle deltagere i nye roller og positioner i forhold til hinanden, ved at forvente aktiv medvirken og lægge definitionsmagten for indholdet hos deltagerne. Dette kan skabe uklarhed og utryghed, hvis fremgangsmåden ikke er tydelig. Derfor er det er vigtigt at gå systematisk frem.

Vi fik hjælp fra Medborgerne til et skræddersyet undervisningsprogram, der var startskuddet på vores andet forløb. Til denne workshop brugte vi flere elementer fra CO-metoden og prøvede at finde ind til, hvad deltagerne hver især og samlet brændte for – både på foreningens og deres egne vegne.

Medejerskab – når der er plads til det

Det viste sig, at deltagerne i dette ‘Med på Medborgerskab’ forløb var meget optaget af foreningens fremtid, da dette emne, samlede deltagerne.

Dette er meget vigtigt, da vores oprindelige oplevelse forrige år var en lav grad af fælles ejerskab i foreningen. Med andre ord er der sket et eller andet anderledes her.

Vi vil i bestyrelsen undersøge dette nærmere, men arbejder allerede nu med en hypotese om, at CO tilgangen gav deltagerne plads til selv at definere det, der var vigtigt for dem, og dermed plads til at have medejerskab for foreningen.

Lyttekampagne og arbejdsgrupper

På baggrund af opstarten, blev igangsættelsen af en intern ”lyttekampagne” i foreningen med fokus på de frivilliges ønsker for foreningens fremtid, da dette viste sig at være et emne, der samlede deltagerne.

Dette er resulteret i to udvalg, der skal:

  • skabe flere sociale og faglige arrangementer på tværs af de forskellige faste aktiviteter i foreningen. De frivillige ønsker endnu mere fællesskab og samvær på tværs af interesser, samt en øget mulighed for at inkludere flere i fællesskabet ved også at lave faglige arrangementer for folk udenfor foreningen.
  • Det andet udvalg skal arbejde for at vi når længere ud med vores viden omkring psykisk sygdom, end vi gør i dag, da brugerperspektivet spiller en vigtigt rolle i at kunne forstå sig selv og komme sig efter en krise.

På baggrund af de to runder vil vi nu se på, hvordan deltagere, der ikke til dagligt er en del af foreningen, oplever at blive inviteret til at deltage i vores næste forløb. Forløb #3 er iværksat den 19. september 2019.

Vores mål for 3. runde er at evaluere på hvad de enkelte deltagere oplever af forandringer ved at deltage i forløbet.

Derudover vil vi sammen med Ingerfair udvikle og afprøve metoden i en bredere kontekst, mhb på at skabe viden om hvordan man skaber brugerstyrede frivilligmiljøer, og dermed skaber gode rammer for aktiv medvirken.

Projektet gennemføres i samarbejde med

Om Community Organizing

Community Organizing anvendes typisk til at mobilisere mange heterogene aktører i et lokalsamfund. Ud over at afprøve elementerne af CO, indgår det i metodeudviklingen at videreudvikle CO til at være en meningsfuld samarbejds- og fællesskabsskabende tilgang i mindre grupper, hvor det personlige lederskab ikke nødvendigvis er rettet mod forandring på lokalsamfundsniveau, men kan være en hvilken som helst forandring, der opleves som væsentlig på baggrund af levede erfaringer og ens livssituation.

CO forløbet indeholder fire dele på hver én måned, hvor deltagerne undersøger deres egen motivation og overlappet med andres. Derfra planlægges og iværksættes handlinger.

Målet for Med på Medborgerskab er i sidste ende at udvikle de frivilliges eget personlige lederskab, med foreningen og andre som en ressource man kan trække på.

De fire faser er: