Der er mere i maven end bare indvolde. Imens en stadig større gruppe interesserer sig for kost og psyke, har zenbuddhister i århundreder holdt deres opmærksomhed i maven under meditation. Det skaber fysisk og psykisk balance

– Jeg oplevede at være frit svævende i kaos eller helvede, og kun vide at jeg skulle holde fast i forbindelsen mellem min mave og mit hoved. Ellers ville det ikke gå. Det føltes som at hænge i en tynd tråd ud over en dyb afgrund, siger Annette Madsen.
For at styrke sin indre balance, har Annette Madsen, zone- og psykoterapeut, i mere end tyve år beskæftiget sig med psyke og krop.

Fra Tidsskriftet Outsideren nr. 63 / Af Klavs Serup Rasmussen

Oplevelsen hun beskriver, kommer fra hendes arbejde med kroppens energibaner og de punkter hvor energibanerne samler sig. Ud over forskellige former for meditation, har hun også arbejdet med blandt andet kinesiologi, healing og Kristus-terapi.

Et af de punkter, hvor energibanerne samler sig benævnes “Hara” og befinder sig i maven, lige under navlen.

– Hara er vores balancecenter, fysisk såvel som psykisk. Når vi lærer at holde vores opmærksomhed her, er vi i balance, siger Denko.

Denko er zenmester og munk på Egely Kloster, hvor Skandinavisk Zen Center holder til. Han har praktiseret zenmeditation i mere end tredive år.

– I denne form for meditation lærer du at flytte dit psykiske tyngdepunkt ned i maven. Det er faktisk hvad zenmeditation går ud på, at flytte sindets tyngdepunktet. Ved at holde opmærksomheden i maveregionen under meditation, er det muligt for en zenbuddhist at se både fysiske og psykiske problemer og regulere dem, siger Denko.

Hold balancen
Annette Madsen ser sindet som et pendul, der kan svinge ud, men altid søger mod at være i ro.

– Når du er i balance, er du i ro. Du er stærkere og ved hvad du er. Balance giver dig muligheden for at vælge dine handlinger frem for at være bundet af reaktionsmønstre. Samtidig er du tættere forbundet til verden omkring dig, siger Annette Madsen.

At være i balance, skaber muligheden for opmærksomhed på det, der foregår i sindet.

– Det er min erfaring ud fra de mennesker jeg har mødt, at de fleste psykiske lidelser opstår på grund af vrangforestillinger i sindet. Fjernes disse vrangforestillinger, er der ingen sygdom, siger Denko.

Der findes i buddhismen anvisninger på, hvordan man kan hjælpe mennesker med sindslidelser. Men zenbuddhisme beskæftiger sig direkte med individets sind, og anvender ikke udtryk som “psyke” og “psykiske lidelser”.

– Vi bruger ikke tiden på at forklare, siger Denko.

Annette Madsen har flere gange været, hvad hun selv kalder meget ude af balance. Heldigvis har hun altid haft mennesker omkring sig, der kunne hjælpe hende. Det har været vigtigt sammen at finde de rigtige ord til at støtte hendes udvikling. I kritiske situationer kan den zenbuddhistiske måde at tale om tingene på, virke forvirrende, mener Annette Madsen.

– I zenbuddhisme taler man for eksempel om at dræbe idéen om egoet, hvilket er et frygteligt ordbrug. Især når man er borderliner eller psykotisk. De fleste andre steder kalder man det en transformation af personen, hvor man for at genvinde balancen må blive sig selv på en anden måde, siger hun.

Træk vejret og fokusér
Som ansvarlig munk på Egely Kloster og andre steder, har Denko flere gange vurderet, at psykiske problemer stod i vejen, hos de mennesker der henvender sig.

– Det sker at personer med mere eller mindre alvorlige psykiske problemer er tiltrukket af zen og andre former for buddhisme. Hvis jeg fornemmer, at de i deres nuværende tilstand ikke kan modtage træningen, henviser jeg dem til læge eller psykiater, siger Denko.

Det er et spørgsmål om personen er i stand til at praktisere zen.

– Kan man træne, kan alle ubalancer rettes op. Det er kun et spørgsmål om vilje og nødvendighed. Men det er noget man selv gør. En zenmester kan kun pege på midler og metoder, på samme måde som en læge eller psykolog kun kan give dig midler og metoder til at bringe dig selv i balance, siger Denko.

Det sker at træningen må afbrydes.

– Engang imellem sker det at nogen på grund af psykiske kriser ikke kan praktisere i klosteret. De må søge anden hjælp. Klosteret og mesteren har ikke noget at skulle stille op. Det er altid op til den enkelte at praktisere og dermed helbrede sig selv, siger Denko.

Annette Madsen er enig i, at man skal have et godt greb om sig selv, før man går i gang med at meditere.

– Du skal have noget at stå i, ellers kan du virkelig blive væk, siger Annette Madsen.

Selv om zenbuddhisme er en religion og ikke en behandlingsform, mødes de to ting, når mennesker ude af balance, opsøger de steder hvor balancen kan genoprettes.

– Jeg oplever denne søgen efter balance som sindets naturlige stræben. Ligesom kroppen heler sig selv, siger Annette Madsen og tilføjer med et smil, at  nogle af de mest spændende ting i hendes liv ersket, når hun var mest ude af balance…

Om mennesker med psykiske problemer, vover Denko alligevel en forklaring,

– Så vidt jeg kan se, opstår psykiske lidelser på grund af vrangforestillinger, der skabes i samfundet, endda hos psykiatere. Fjernes vrangforestillingerne er der ingen sygdom. Jeg har selv ‘kureret’ flere denne vej, siger Denko

Udenfor tid og rum

Om sin egen vej ind i zenbuddhisme, fortæller Denko,

– Da jeg gik på universitetet begyndte jeg at tænke over, hvad jeg skulle med mit liv. Derfor søgte jeg efter mit inderste ‘jeg’. Jeg fandt min inderste sjæl efter ni måneder, men erkendte derefter at der var noget endnu dybere, samtidig med at jeg vidste, at dette ikke var jeg’et. Mit sind brød sammen og jeg sad ubevidst – hinsides tid og rum – i ti dage på min seng. Da min bevidsthed kom tilbage var alt klart, men andre forstod mig ikke. Jeg undersøgte om andre havde haft lignende oplevelser og fandt rinzai zen, tog toget til Japan og gik i kloster engang i begyndelsen af 1971, siger Denko.

Ifølge Denkos anbefaling er dette  en virkelig excellent bog, hvis man vil vide mere:

PSYCHOANALYSIS AND BUDDHISM – an unfolding dialogue. Ed: Jeremy D. Safran. Wisdom Publications.

Læs en gennemgang af bogen (på engelsk)

2 Kommentarer

  1. Marian B.Goldstein

    “…At genskabe psykisk sundhed betyder ikke, bare at tilpasse individer til den moderne verden med sin hurtige økonomiske vækst. Verdenen er syg, og at tilpasse sig et sygt miljø kan ikke medføre virkelig psykisk sundhed. Psykiatrisk behandling kræver ændringer i miljøet, og psykiatere må deltage i bestræbelser for at ændre miljøet, men det er bare halvdelen af opgaven. Den anden halvdel består i at hjælpe individer til at være dem selv, ikke ved at hjælpe dem med at tilpasse sig til et sygt miljø, men ved at give dem styrken til at kunne ændre det. At berolige dem er ikke vejen. Bombeeksplosioner, brændende napalm, den voldsforårsagede død af vores naboer og nærmeste, tidspresset, larm og forurening, de ensomme masser – alt dette er skabt af den nedbrydende kurs af vores økonomiske vækst. Det er altsammens årsager til psykisk sygdom, og det må ende.” – Thich Nhat Hanh (Zen-mester og fredsaktivist, The Path of Compassion, 1995)

    Gør psykiatere det? Hjælpe mennesker virkeligt, i stedet for bare at berolige dem med “medicin”? Nogle ganske få, måske. Nålene i høstakken.

    Jeg er ikke helt enig med Denko, når han mener folk skal sendes til en læge (psykiater eller anden). Men jeg kan også godt se, at en Zen-munk måske ikke lige umiddelbart er i stand til at yde den nødvendige hjælp og påtage sig ansvaret, hvis et menneske er i dyb krise. Selv om jeg tænker, at et Zen-kloster i og for sig er en noget mere healende ramme, end en psyk afdeling, eller bare venteværelset hos psykiateren… Catch 22.

    Som jeg læser det, er Denko godt klar over det (“Så vidt jeg kan se, opstår psykiske lidelser på grund af vrangforestillinger, der skabes i samfundet, endda hos psykiatere.”). Det havde dog været fint, hvis det var kommet lidt mere frem. Måske ved at nævne Buddhisten, psykiateren og psykoanalytikeren Edward Podvoll/Lama Mingyur, grundlæggeren af Windhorse (http://www.windhorseassociates.org). – Jaja, Klavs, jeg ved: Windhorse findes i USA, ikke HÈR (dog HÉR på denne klode…), og dermed bryder nævnelsen måske med HÉR og NU. Men, som enhver Buddhist vil bekræfte, betyder det, at leve i Nuet ikke, at visioner er forbudte. Lige så lidt som “accept” og “surrender” er ensbetydende med “condone”…

    Ellers en god artikel.

    Der ligger for resten en recension af “Psychoanalysis and Buddhism” på nettet, hér: http://www.dharmalife.com/issue22/psychoanalysis.html

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.