Her er et indlæg fra Granhøjens 25 års jubilæum, skrevet af Susanne Hansen som bar boet på Granhøjen i 10 år og Marie Brogaard, som er kommunikationsmedarbejder.
På en mark i Stårup står Susanne. Det lyse hår er flettet i en tyk fletning og smilerynkerne træder lidt tydeligere frem, når hun smiler og kniber øjnene sammen mod solen. Man kan ikke se på Susanne, at hun har en psykisk sygdom.
Det er lørdag den 21. august 2010 og efter en uge domineret af voldsomme regnskyl og oversvømmede kældre, har solen i dag valgt at kigge forbi Odsherred i Nordvest Sjælland. Dagen i dag er da heller ikke bare en helt almindelig lørdag, og marken er ikke en almindelig mark. Det er nemlig Det Miljøterapeutiske Tilbud Granhøjens 25 års jubilæum. Marken er i dagens anledning oversået med en blanding af salgsboder og forlystelser for børn. Susanne står i en bod, som sælger smykker.
”Det betyder meget for mig at have et arbejde. Jeg valgte faktisk Granhøjen til at starte med, fordi der var et hotel, jeg kunne arbejde på,” fortæller Susanne.
Og i år er det ikke bare Granhøjen, der har jubilæum. Susanne har faktisk også en slags mini-jubilæum. Den 15. oktober er det nemlig 10 år siden, hun flyttede ind på Granhøjen.
Svingdørspatient og alenemor
Som 40-årig begyndte Susanne at få det skidt. Det var en depression, som kom snigende, og i en periode var hun alene med børnene samtidig med, at hun var svingdørspatient i Roskilde.
”Min mand var alkoholiker, og så måtte jeg gå fra ham og tage børnene med. Så fik jeg en lungebetændelse, og jeg blev rigtig skidt. Jeg havde aldrig været syg før. Jeg havde altid passet mit arbejde, mine børn og mit hjem,” fortæller hun.
Men depressionen havde taget overhånd. Susanne blev til sidst langtidsindlagt i Køge, og sønnen på otte år kom i plejefamilie. Susanne kan stadig huske, hvor svært det var, selv om hun havde et rigtig godt forhold til plejefamilien.
”Jeg fik min søn på besøg, og jeg spillede billard med ham. Han syntes, det var rart at se sin mor blive glad igen. Så kom min store pige også på besøg, og de blev kørt hjem igen i taxa. Det var hårdt hver gang, de skulle forlade mig, og det var også hårdt for dem.”
Hotellet på Granhøjen trak
Mens Susanne var indlagt på Køges langtidsafdeling, så hun en folder fra Det Miljøterapeutiske Tilbud Granhøjen. Og det var især muligheden for at arbejde, der fangede hendes interesse.
”Jeg tænkte, det kan være en udfordring at arbejde på et hotel.”
Så Susanne flyttede til Nykøbing Sjælland, hvor Granhøjen er placeret, og begyndte at arbejde på Granhøjens hotel.
Granhøjen består af otte forskellige botilbud til voksne med psykisk sygdom. Derudover råder institutionen over en række forskellige beskæftigelsestilbud blandt andet det lille hotel, hvor Susanne startede sin karriere på Granhøjen.
Forstanderinde støttede under depression
Alt i alt har Susannes snart 10 år på Granhøjen været gode, synes hun selv. Men i efteråret sidste år sank hun alligevel ned i endnu en depression.
”Jeg blev dårlig, og jeg tog ikke medicin mere. Jeg fik det bare rigtig skidt igen. Jeg smed alt mit tøj ud, jeg forstår det ikke, men det gjorde jeg også sidst, da jeg fik det skidt for 10 år siden.”
Da depressionen igen lagde sin mørke hånd over Susannes liv, betød det utroligt meget for hende, at Granhøjens forstanderinde, Grete Mikkelsen, gjorde så meget for hende.
”Jeg holder utroligt meget af Grete. Hun bekymrede sig meget for mig, og kom forbi for at holde øje med, hvordan jeg havde det,” fortæller Susanne.
Og det er faktisk noget af det specielle ved Granhøjen.
”Som medarbejder på Granhøjen involverer vi os meget i vores beboeres liv, og deres liv bliver på den måde også en del af vores liv. Her er de er ikke bare klienter, de er også vores venner,” siger Grete Mikkelsen.
Børnene er det vigtigste
I dag arbejder Susanne fast på Nygården, en stor gårdbutik, hvor Susanne har ansvaret for at ekspedere kunder. Hun bor desuden i en af Granhøjens selvstændige boliger.
”Jeg har det dejligste lille hus med have, hvor mine børn også kan overnatte, når de kommer på besøg. Jeg føler virkelig, at jeg ikke kunne have fået det bedre andre steder end på Granhøjen,” siger hun.
Og selvom Susanne har fået et dejligt liv på Granhøjen, så er det vigtigste stadig børnene.
”Min datter ringede en morgen og fortalte mig, at hun var på cykel, så kom jeg til at tænke på, at jeg har cyklet meget med mine børn og lavet rigtig mange ting med dem. De siger, at jeg er den bedste mor, man kunne tænke sig. Det siger mange børn nok, men når man får det at vide, så bliver man så glad, fordi jeg føler, at jeg har svigtet dem lidt – i hvert fald min søn.”
Lige for tiden glæder Susanne sig utroligt meget til at skulle på ferie i Ægypten sammen med 30 beboere og ansatte fra Granhøjen. Det føles godt at komme på en god ferie efter en lang periode, hvor man har arbejdet godt, mener Susanne.
Og med sig på ferie tager hun det motto, som hun har båret med sig hele livet, og som hun også har forsøgt at give videre til sine børn. Et motto, som også passer utrolig godt på et sted som Granhøjen. Nemlig at:
”Viljen til at ville giver evnen til at kunne.”