SLIP MIG!! jeg råber så højt jeg kan.

De holder fast. fast i arme og ben. De er fire. Jeg græder ikke. Vil ikke vise min svaghed. Jeg sveder angstens sved.

“Kom nu Line. Tag nu den medicin!” De forsøger at putte den ind i munden på mig, men jeg fjerner hovedet.

Jeg er bange. Bange for at dø. Jeg er sikker på jeg dør, hvis jeg tager medicinen.

Jeg forsøger at vriste mig ud af grebet, men jeg ligger som i en skruestik. En om hver arm og en om hvert ben.

Det er som i et mareridt – nej, værre end et mareridt.

Jeg har aldrig været så bange.

Døren knirker og en sygeplejerske kommer ind. Ud af øjenkrogen kan jeg se en kanyle. Jeg skriger. NEEEJ!! De vender mig om på siden og sekundet efter kan jeg mærke et stik. Nu græder jeg. Det er ude med mig! Jeg dør nu!

Jeg kæmper imod af alle kræfter. Råber og skriger. Adrenalinen pumper rundt i kroppen.

Endnu en gang går døren op. Denne gang har vedkommende en hvid stofpose i hånden. Op af posen trækker hun noget læderagtigt noget.

De snakker sammen, men jeg hører ikke efter. Kun ordet bælte trænger igennem den hårde skal af vrede og dødsangst.

Pludselig går det stærkt. Fire holder fast og en lægger bæltet ind under mig. Jeg råber stadig. Råber at de skal slippe mig.

Bæltet bliver strammet. Jeg kan næsten ikke få vejret.

Der bliver talt ned: 3, 2, 1 – De slipper alle og træder et skridt væk. Jeg råber, sparker og slår ud efter hvad der er i nærheden. Men der er intet. De er alle på behørig afstand.

De forlader mig en efter en. Efter noget tid er der kun mig og en fastvagt tilbage.

Jeg falder efterhånden til ro, men med jævne mellemrum forsvinder jeg ind i min egen verden fyldt med dødsangst og vrede.

————————-

Dette var min første bæltefiksering. Jeg fik et angstanfald og var sikker på at personalet ville slå mig ihjel.

Det var en rigtig voldsom oplevelse. I de efterfølgende dage kunne jeg ikke rigtig huske så meget af det, men efterhånden som det kom lidt på afstand, dukkede flere og flere detaljer op.

Nu kan jeg huske det meste og frygter mere end nogensinde at dette mareridt skal gentage sig…

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.