Forandring fryder? Nej, vel?

Forandringer er en af de ting, som jeg har en daglig kamp med. Det er en af de ting som jeg har haft sværest ved, og som jeg stadig arbejder med. Jeg tror det er de færreste mennesker, der bryder sig om, at planer pludselig bliver ændret. Mit problem er bare, at det kan få mit system til at gå i baglås.

Vores nye vikar Manja, havde vagt hos os i dag. Jeg har ikke kendt Manja ret længe, og jeg ved ikke ret meget om hende, men én ting vidste jeg da. Hun er vegetar! Helt bevidst havde jeg ikke handlet ind til morgen, for jeg vidste ikke hvad hun kunne tænke sig. For mig betyder det noget, at jeg kan give folk en god oplevelse af mig og så er jeg bare høflig af natur, i hvert fald når det kommer til, at få folk til at føle sig tilpas. Ved 12-tiden ringede Manja, og vi fik kort snakket sammen. Hun kunne godt spise lidt fisk, ost og æg så jeg havde da lidt og arbejde med. Jeg er den type menneske, som elsker kød og mit oksekød, må næsten stadig sige ”muh” når jeg skal spise så det var en anden boldgade jeg skulle over i. Heldigvis er jeg ikke kræsen, så jeg kunne uden problemer finde noget jeg kunne spise.

Aftalen var at vi skulle spise kl. 18.30, så jeg gik i SuperBrugsen for at handle ind. Min plan var at lave nogle falafler, en god salat og tortillas med cheddarost, som Marie har lært mig. Jeg fik handlet det hele og fik skåret salaten og gjort klar til det hele. Det var timet og tilrettelagt, da telefonen ringede kl. 18.05 kunne jeg se, at det var fra vagttelefonen. I den anden ende fik jeg Alice! ”Hmm” tænkte jeg. Mange informationer kom meget hurtigt, men det eneste jeg rigtig fik fat i var, at Manja var kørt hjem og heller ikke ville komme i morgen.

Jeg kunne mærke irritationen komme op i mig. Nu havde jeg fandme stået og lavet mad, og gjort noget for hendes skyld og tog hensyn til at det ikke skulle være kød.

Jeg stod med mad til to mennesker, og følte mig en anelse dum. Pludselig røg jeg tilbage i et gammelt mønster og begyndte, at blive lidt småparanoid. Det var jo nok mig hun ikke kunne lide, og det var nok derfor hun var kørt hjem. Hun er jo også ny på Egholt, så hun kan jo ikke holde til det osv. Pludselig gik det op for mig, at min fantasi nok begyndte at løbe af med mig og det nok handlede om noget helt andet.

Frustrationen over, at jeg nu skulle omstille mig og ændre hele min dagsorden inde i hovedet, var uoverskuelig og Alice fik lige et par sms’er, hvor jeg lige skulle lufte frustrationen.

Maden jeg havde lavet ville jo ikke spise sig selv, så jeg satte mig ved bordet og gik i gang. Selvom jeg er meget kødmenneske, så måtte jeg tilstå at denne vegetarret var ret godt lavet, og så behøvede jeg ikke at dele med nogen.

Efter et par timer, var jeg rolig igen og forandringen havde haft mulighed for, at falde til ro i mit system. Nu ved jeg også, at der ikke kommer nogen på arbejde i morgen, men at dem fra gården måske kigger forbi, så jeg er forberedt på at sådan ser min dag ud i morgen.

Forandringer har aldrig været en god cocktail for mig, med mindre jeg selv laver dem og de har, kunne få mig til at sprænge i luften og smadre alt omkring mig. I dag er det en anden snak. Jeg har stadig rigtig svært ved forandringer, men det er på et helt andet plan. De fleste ved, at jeg bare skal gøres opmærksom på det og have lov til, at gå og mugge lidt for mig selv. Når jeg har tygget lidt på det, så kan jeg sagtens håndtere forandringen, jeg skal bare have lidt tid.