Nogen vil måske nærmere kalde det hjerternes fest eller børnenes fest men jeg tror, at følelsernes fest måske er mere på sin plads.
Igennem julen gennemgår vi mennesker et kæmpe følelsesregister, på mange måder. Det er både i form af spænding, glæde, vrede, sorg og irritation, ja jeg kunne blive ved.
Jeg har som sådan ikke noget mod julen, men jeg synes det bliver en anelse blæst op. Når vi ser amerikanske julefilm, så ses der lykke i de fleste. Den skæve familie som bliver bragt sammen og får en fantastisk jul. Det hele ender altid lykkeligt og man sidder med tårer i øjnene, lige indtil man ”våger” af drømmen og ser virkeligheden.
Jeg synes måske i bund og grund at julen er en sentimental kliché, og at det er blevet noget opreklameret pis. Måske en anelse pessimistisk, men desværre en sandhed i mit liv.
Egentlig kan jeg rigtig godt lide tanken om, at julen er hjerternes fest, jeg synes bare ikke det er fedt når det skal trækkes ned over hovedet på én.
Det ville nok være løgn hvis jeg sagde, at julen ikke betød noget for mig. Hvorfor ville jeg ellers reagere på det?
Som barn har jeg oplevet alt fra den gode jul og alt fra den dårlige jul. Men jeg er altid blevet fastholdt i, at julen var tiden hvor hygge og kærlighed blev vægtet højt. Da jeg så blev voksen, blev jeg svært skuffet. Jeg blev ikke længere fastholdt i det lykkelige, men skulle selv tage ansvar for hvordan jeg ville have mig jul. Det var jeg ikke forberedt på.
Jeg er i dag 27 og når julen nærmer sig, så er jeg allerede træt af den. Jeg er allerede træt af julen 1. september, og er ved at rive håret ud af hoved på mig selv, når jeg ser butikkerne pynte op til jul.
Min julestresstærskel er ikke særlig høj og jeg kan ikke forholde mig helt til det gaveræs og madhelvede vi skal igennem hvert år. Og alligevel så er der jo noget hyggeligt over julen.
Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor gaverne ikke betyder ret meget mere. I år har jeg faktisk sagt til nogen, at de selv måtte gå ud og købe deres egen gave, da jeg ikke gad gøre det. Samtlige af mine julegaver er også bestilt på Internettet, hvilket jeg har gjort helt bevidst. Jeg ved at det er en større proces hvis gaverne skal byttes, men hellere det end at skulle ud sammen med resten af Danmarks befolkning til julegavebytning.
Men jeg er ikke julehader…
Jeg elsker julefilm. Nok mest fordi jeg godt kan lide det lykkelige og gode som aldrig kommer i nærheden af noget ondt.
Mest af alt så elsker jeg julekalendere. Jeg ser dem faktisk året rundt. Det handler ikke så meget om julen men om, at det er så fredeligt og lige til. Jeg skal ikke forholde mig til så meget, og det er blevet en af mine strategier i dagligdagen.
Julemusik kan jeg egentlig også rigtig godt lide. En lille bjælde som spiller i baggrunden af en melodi, minder mig om julemanden som, i min verden, betyder glæde.
Julepynten er måske ikke der hvor jeg er så meget med. Jeg vil gerne og der er også købt julepynt i år, men det er bare ikke kommet frem endnu, og måske bliver det først til næste år.
Jeg synes i den grad at julen er følelsernes fest. Jeg er glad for at jeg, som barn, blev fastholdt i juleglæden også selvom jeg blev svært skuffet som voksen. For hvis man som barn ikke tror på juleglæden, så vil man heller aldrig komme til det som voksen.
Jeg er overbevist om at min juleglæde nok skal komme tilbage en dag og jeg håber, at jeg en dag selv får nogle små poder som jeg kan give noget juleglæde, og skabe en god jul for.
Julen er følelsernes fest og ikke mindst mine følelsers fest.
Det er snart juleaften og jeg skal i år, holde min jul med nogle rigtig søde mennesker på Egholt. Jeg har faktisk selv valgt at holde jul på Egholt i år, også fordi det er min sidste jul her, og fordi Egholt altid er hyggelig juleaften. Uden julestress!