Så er medierne ude med riven igen, og vores arbejde med at nedbryde tabuer omkring psykisk sygdom, får igen et ordentligt hak.

 

BT skriver i dag på deres forside ”Venter bare på næste drab”

 

Ren provokation valgte jeg at spendere 24 kr. på avisen, hvilket egentlig strider mod hvad jeg plejer. Jeg har i en længere periode fulgt med, og er egentlig blevet mere og mere forarget, for det virker til, at desperationen er ved, at stige politikerne til hovedet. Deres uvidenhed og til tider mangel på menneskelig respekt, har ført til at de får massive mentale hjerneblødninger, som de ikke ved hvad de skal gøre med. Det kunne jo være at deres syn på verden endte ud i en psykose og, at de så kunne få lov til selv at opleve psykiatrien indefra. Man kan jo kun håbe, at de så blev klogere, selvom jeg efterhånden et blevet i tvivl om man kan nå igennem til deres egen lille lukkede verden på Christiansborg.

 

Jeg er af mange blevet opfordret til, at stille mig kritisk over for det, da jeg har en helt klar holdning og også mener, at vi som mennesker i psykiatrien også skal høres, men det er faktisk de eneste vi ikke hører.

 

Det nye er nu, at man vil lave et forbud mod knive på bostederne. Jeg kan godt se at der kunne være en mening, men der er et men! Der er forbud mod euforiserende stoffer på bosteder, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke forekommer hos beboerne. Det er muligt at ”smugle” det med ind, da man ikke skal visiteres. Det er jo ens hjem.

Alle kan gå ned i deres lokale supermarked og købe en kniv, og ligesom stofferne så kan man ikke sikrer, at beboerne ikke har knive med hjem, med mindre man visiterer dem. Men igen så er det beboernes hjem. Er der måske nogen som visiterer deres børn når de kommer hjem fra skole for, at se om de nu har købt slik for de 20 kr. som de fik med til et stykke frugt i kantinen? Det tror jeg er de færreste, og så stoler man heller ikke på sine børn, hvis det var tilfældet.

 

Den nye type af bosteder som man vil lave i 2018, vil bl.a. indebære, at beboerne kan låses inde og de kan tvangsmedicineres. Men man skal huske at bosteder er nogens hjem. Det har jeg, i et tidligere blogindlæg, beskrevet og hvilke konsekvenser det kan have.

Det forlyder at man vil sætte 227 millioner af til den nye type botilbud, men hvor skal de penge komme fra, og kunne man ikke bruge dem på en anden måde?

Vi ved at mangel på sengepladser i psykiatrien er et kæmpe problem, så i stedet for at sætte noget nyt i gang, som virker allermest som en desperat handling, fra mulige semipsykotiske politikere, så åbne nogle af alle de nedlagte sengepladser? Vi ved at indlæggelserne virker, og derfor behøver den dybe tallerken ikke, at blive opfundet igen da den lever i bedste velgående og stadig er på mode.

 

Tvang skal kun ske på psykiatriske afdelinger, og psykotiske, farlige og voldsomt udadreagerende beboere skal være indlagte, så de kan komme i den rette behandling. Medicinsk som terapeutisk. Det er ikke bostedernes ansvar, og i Serviceloven står der at man som udgangspunkt ikke må bruge magtanvendelser.

 

Som Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND, så klogt sagde på Folkemødet 2016 ”Hvis vi snakker Femernforbindelsen, så er det en investering, men når det er mennesker så er det en udgift”. Hvis menneskesynet nu blev ændret lidt og vi valgte, at investere i mennesker så ville vi komme rigtig langt. Det har tydeligt kostet menneskeliv ikke, at investere i mennesker, så hvis vi nu tænker ud ad boksen og prøver, at se på mennesket bag den psykiske sygdom, så ville Danmark nå rigtig langt i psykiatrien.

 

Politikere kom nu ind i kampen, og træd ud i det danske land. Snak med de mennesker som lever i det her hver dag. Det er ikke kun personalet som lider på deres arbejdsplads, beboerne lider ligeså meget under, at der ikke er ressourcer, hænder, omsorg og forståelse. Personalet har ikke tiden.

4 Kommentarer

  1. Gitte

    Tak for at på en så velformuleret måde kan få sagt de ord .Som også gror i mig . Tak Louise ( Tigerdyret )

    Svar
  2. Birgit Merret Christiansen

    Den evige sang med det evige omkvæd: “Vi har ikke tid!”. De hader at være sammen med de mennesker, de burde hjælpe. De er nedladende, arrogante, selvtilfredse, hoverende, de bagtaler beboerne, griner bag vores ryg, skriver rapporter i lange baner uden rigtig at have belæg for deres udtalelser, fylder myndighederne med løgn udnytter enhver situation til at tilkalde politiet, som tålmodigt topper op hver eneste gang, ganske uden grund! HVORFOR RÅBER DU DOG SÅ HØJT??? Måske er det fordi ingen lytter!

    Svar
    • Louise Bjørndal

      Hej Birgit,

      jeg kan ikke erklære mig enig i dit syn på bosteder. Jeg har ikke selv oplevet at det har været sådan, og med ophold på tre forskellige institutioner så forbeholder jeg mig retten til at se på det ud fra det.

      Jeg kan forstå på din kommentar at du har rigtig dårlige oplevelser, og det er rigtig trist og hvis tingene er sådan, så vil jeg medgive at det bestemt er helt forkert og ikke skal ske sådan. Men personligt har jeg ikke selv oplevet det. Kun på psykiatriske afdelinger.

      Med Venlig Hilsen
      Louise Bjørndal

      Svar
      • Birgit

        Det er ikke fordi jeg hader andre mennesker, at jeg har den opfattelse; nej, det er et udtryk for, at den robot-agtige tilgang, som personalet udviser i relation til et job, der aldrig må blive rutineret, griber mere og mere om sig! Om det er på psykiatriske afdelinger eller på bosteder for personer med handicap, er i mine øjne ikke særlig væsenligt? DET BURDE ALDRIG FINDE STED! Prøv og tænk dig en zoologisk have, hvor alle dyrene venter på dyrepasseren hver eneste dag, på det samme tidspunkt, og overvej så om dyrene bliver glade for at se dyrepasseren, eller om de blot er glade for at blive fodret! Så upersonligt et forhold har jeg desværre til det personale, der har deres rutiner her på Thorupgården. DET GÆLDER DOG IKKE: Min nuværende kontaktperson, som er venlig og medlevende, (men kun kommer 2 dage om ugen!) Det gælder heller ikke for køkken- og rengøringspersonalet, som jo aldrig kommer i nærheden af at læse vore journaler; eller har en eller anden fastlåst holdning til HVEM VI ER OG HVAD MAN MON KAN FINDE PÅ? Disse uvedkommende personer, som kaldes Sosu-assistenter, er fuldstændig uinteresseret i hvordan beboerne trives, eller hvilke behov, der aldrig bliver imødekommet! Det er dødbringende at overvære den apatiske måde, som mine bofæller blot affinder sig med deres triste og monotone tilværelse, uden så megen livsvilje / livsmod så de dog blot engang imellem tør åbne munden og protestere? Nej, for her spiller medicinéringen jo den helt store rolle. Man kan sagtens opleve at beboerne bliver straffet, ved at man udsætter deres medicinudlevering, hvis personalet finder dem for plagsomme! Råben og skrigen forekommer kun sjældent, og forårsager undertiden politiets tilstedeværelse; det har jeg selv oplevet 14-16 gange, når jeg har protesteret imod at blive behandlet som en lænestol, der står ubelejligt; eller en standerlampe, som kan slukkes efter forgodtbefindende! JEG FORSTÅR UDMÆRKET AT FOLK GÅR AMOK! Med venlig Hilsen, Birgit Christiansen.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.