Så er medierne ude med riven igen, og vores arbejde med at nedbryde tabuer omkring psykisk sygdom, får igen et ordentligt hak.
BT skriver i dag på deres forside ”Venter bare på næste drab”
Ren provokation valgte jeg at spendere 24 kr. på avisen, hvilket egentlig strider mod hvad jeg plejer. Jeg har i en længere periode fulgt med, og er egentlig blevet mere og mere forarget, for det virker til, at desperationen er ved, at stige politikerne til hovedet. Deres uvidenhed og til tider mangel på menneskelig respekt, har ført til at de får massive mentale hjerneblødninger, som de ikke ved hvad de skal gøre med. Det kunne jo være at deres syn på verden endte ud i en psykose og, at de så kunne få lov til selv at opleve psykiatrien indefra. Man kan jo kun håbe, at de så blev klogere, selvom jeg efterhånden et blevet i tvivl om man kan nå igennem til deres egen lille lukkede verden på Christiansborg.
Jeg er af mange blevet opfordret til, at stille mig kritisk over for det, da jeg har en helt klar holdning og også mener, at vi som mennesker i psykiatrien også skal høres, men det er faktisk de eneste vi ikke hører.
Det nye er nu, at man vil lave et forbud mod knive på bostederne. Jeg kan godt se at der kunne være en mening, men der er et men! Der er forbud mod euforiserende stoffer på bosteder, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke forekommer hos beboerne. Det er muligt at ”smugle” det med ind, da man ikke skal visiteres. Det er jo ens hjem.
Alle kan gå ned i deres lokale supermarked og købe en kniv, og ligesom stofferne så kan man ikke sikrer, at beboerne ikke har knive med hjem, med mindre man visiterer dem. Men igen så er det beboernes hjem. Er der måske nogen som visiterer deres børn når de kommer hjem fra skole for, at se om de nu har købt slik for de 20 kr. som de fik med til et stykke frugt i kantinen? Det tror jeg er de færreste, og så stoler man heller ikke på sine børn, hvis det var tilfældet.
Den nye type af bosteder som man vil lave i 2018, vil bl.a. indebære, at beboerne kan låses inde og de kan tvangsmedicineres. Men man skal huske at bosteder er nogens hjem. Det har jeg, i et tidligere blogindlæg, beskrevet og hvilke konsekvenser det kan have.
Det forlyder at man vil sætte 227 millioner af til den nye type botilbud, men hvor skal de penge komme fra, og kunne man ikke bruge dem på en anden måde?
Vi ved at mangel på sengepladser i psykiatrien er et kæmpe problem, så i stedet for at sætte noget nyt i gang, som virker allermest som en desperat handling, fra mulige semipsykotiske politikere, så åbne nogle af alle de nedlagte sengepladser? Vi ved at indlæggelserne virker, og derfor behøver den dybe tallerken ikke, at blive opfundet igen da den lever i bedste velgående og stadig er på mode.
Tvang skal kun ske på psykiatriske afdelinger, og psykotiske, farlige og voldsomt udadreagerende beboere skal være indlagte, så de kan komme i den rette behandling. Medicinsk som terapeutisk. Det er ikke bostedernes ansvar, og i Serviceloven står der at man som udgangspunkt ikke må bruge magtanvendelser.
Som Knud Kristensen fra Landsforeningen SIND, så klogt sagde på Folkemødet 2016 ”Hvis vi snakker Femernforbindelsen, så er det en investering, men når det er mennesker så er det en udgift”. Hvis menneskesynet nu blev ændret lidt og vi valgte, at investere i mennesker så ville vi komme rigtig langt. Det har tydeligt kostet menneskeliv ikke, at investere i mennesker, så hvis vi nu tænker ud ad boksen og prøver, at se på mennesket bag den psykiske sygdom, så ville Danmark nå rigtig langt i psykiatrien.
Politikere kom nu ind i kampen, og træd ud i det danske land. Snak med de mennesker som lever i det her hver dag. Det er ikke kun personalet som lider på deres arbejdsplads, beboerne lider ligeså meget under, at der ikke er ressourcer, hænder, omsorg og forståelse. Personalet har ikke tiden.