Thomas Boström har med stor succes og overbevisende tilslutning stået for Outsiderens Skriveskole i nogle år. Deltagerne føler, at han skaber et inspirerende og struktureret frirum til at udtrykke sig i skrift og tale, som er inddragende og rummeligt. Nu vil han tage de gode erfaringer med sig og søsætte det nye hold, Skyerne, der henvender sig til unge.

Af Mikkel Sjølund

Skriveholdet er for unge mellem 18 og 25 år og for dem, der går på en gymnasial uddannelse og har lyst til at skrive. Det er henvendt til dem, som i perioder har haft det svært i deres liv og har oplevet, at tingene har vokset sig over hovedet, måske i form af angst, depression, OCD, spiseforstyrrelse, psykoser eller lignende.

– Hvis du tit sidder alene med dine problemer og ikke føler dig forstået, tænker jeg, at skriveholdet kan være noget for dig. På skriveholdet er der ikke noget galt i at skrive om alt det svære. Nærmest tværtimod, forklarer Thomas

Lyst til at prøve at være kreativ
Man skal ikke have nogle særlige forudsætninger for at kunne deltage på holdet, men en lyst til at finde ud af, hvad man kan med sproget.

– Det er godt, hvis du godt kan lide at udtrykke dig på én eller anden måde eller gerne vil lære det. Vi bruger sproget, men det kan også være, du har tegnet, malet eller spillet musik og bare har lyst til at prøve at være kreativ med at skrive som en ny ting. Du er nysgerrig på, hvad man kan med sproget og vil gerne se, om det er noget for dig. Det kan også være, at du allerede skriver meget.

– Vi går op i, at den enkelte finder sit eget område, at man dyrker lige netop det, der interesserer én. Om det er digte eller korte stykker tekst, der måske kan komme ud af dagbogsnotater. Eller man kan have lyst til at skrive en novelle på et tidspunkt.

Ingen krav men inspiration
Skyerne arbejder med hjemmeopgaver, men ikke i den obligatoriske form.

– Der vil være en opgave om ugen, som man svarer på, hvis man har tid, lyst og overskud til det. Det er ikke noget krav, men skal virke som en inspiration til det, vi laver i timerne. Ellers foregår al aktivitet i timen. Man kan også blive bedt om at tage en bog med, man har læst og snakke om den.

På skriveholdet er der afsat tid til at skrive tekster, som man selv læser op for hele holdet, og de andre giver feedback på det.

– Når man lige har lært hinanden at kende på holdet, så er feedback-delen af undervisningen tit den mest spændende del – det at dele sine nedskrevne tanker med andre og få andres syn på det. Det er vildt godt for sammenholdet på holdet. Og ja, som jeg nævnte før, læser vi også professionel skønlitteratur sammen og bliver dygtigere til at finde ud af, hvad der er godt og skidt.

Lær at samle tankerne
Skyerne er ikke tænkt som et terapeutisk behandlingsløb, men der er ganske givet mulighed for at blive bedre til at samle tankerne gennem øvelserne i at læse og skrive.

– Klassen er ikke et terapihold, men hvis man har svært ved at samle tankerne, bliver man bedre til det, fordi det er noget, vi øver igen og igen med skrivningen og læsningen. Den åbenhed, vi opnår på holdet, virker også en smule terapeutisk, vil jeg mene.

Skrivningen åbner op for, at man i nogle tilfælde vil kunne bearbejde og ligefrem afvikle svære tanker og følelser.

– Det er fedt at skrive sine tanker ned, og det er en god måde at få det negative ud og væk. Fordi man gør de svære ting håndgribelige ved at få dem skrevet ned, kan man bearbejde dem og måske helt skille sig af med dem.

Empati
Du kan både blive klog på dig selv som menneske, men også lære at blive bedre til at leve dig ind i andre.

– Det er almindelig kendt, at litteratur er en helt suveræn måde at forstå andres smerte på og udvikle empati. Man kan se nok så mange nyhedsudsendelser og læse nok så mange artikler om f.eks. flygtninges oplevelser, men at læse et stykke litteratur, der er formuleret direkte til dig som læser, kan ændre din opfattelse af, hvad du mener, tænker og føler om sagen. Det er, fordi litteraturen kan få hele spektret med. Også alt det forvirrende og modsatrettede. Det er noget af det, vi snakker om. Og også noget, vi gør vores litteratur i stand til at kunne. At skrive er også et håndværk, som man lærer med tiden. At blive bedre til at udtrykke sig.

– Alt det, som betyder meget i dit liv, lærer du at sætte ind i en æstetisk ramme. Vi laver noget smukt ud af alt det, som du brænder for og alt det, som du har brug for at bearbejde. Men som noget af det vigtigste, lærer du en masse om dig selv – du bliver klogere på dig selv som menneske.

De ægte historier om livet
Thomas ser skriveholdet som et vigtigt modstykke til vores samtid, hvor de sociale medier kan fremstå som en tom og overfladisk perfekthedskultur udtømt for ægte og upolerede historier om livet og tilværelsen.

– Noget af det, man kan få det dårligst af er at have problemer og blive mødt på en overfladisk måde af andre. Som om at verden er perfekt, men det inkluderer åbenbart ikke dig. Og dér tror jeg, nettet og sociale medier er med til at producere en masse tomhed, som vi befinder os midt i lige nu. Jeg tror, vi bliver klogere, og at det med tiden bliver flovt at sidde med sin mobil på offentlige steder, men der er vi bare slet ikke endnu.

– Jeg synes, der er noget meget sejt over at skrive om livet, som det er. Det giver altid meget respekt. Vi har adgang til at publicere på nettet og lave podcast, hvis man har lyst til at andre skal se eller høre, hvad man laver. Man kan også helt lade være. Det er bare sejt at komme og skrive og læse på holdet.

Præstationsræset
En del unge oplever frustrationer over store forventninger og krav til at skulle præstere. På skriveholdet kan det hjælpe at skrive om de negative tanker og følelser, som præstationsræset afføder, og det kan hjælpe at indse, at man faktisk ikke er den eneste, der kæmper med det.

– Jeg synes, at man skal have lov til at leve sit liv, som man vil. Men jeg kan også se, at det er svært at være ung i dag med præstationskrav om perfekt krop, gode karakterer og hurtigt gøre karriere. Jeg tror, at det gør mennesker ulykkelige og forvirrede, at man skal præstere, og at det er et mål i sig selv, dét at præstere. Når vi på holdet skriver om det, vi finder vigtigt, opstår der mening med tingene. Og så får man det bedre, finder sin stil som skrivende og som menneske.

– Men også ved at se, at andre har det på samme måde, at man ikke er alene om at føle sig alene. Og at det ikke er ens egen skyld, men snarere alle de forventninger og krav, der stilles til unge i dag, som giver frustration. Krav om at det hele skal se godt ud og faktisk også se godt ud, selv når man er syg. Det tænker jeg, man i sig kan blive syg og dårlig af.

Møde ligesindede og blive klogere på sin verden
Den kreative proces ved at skrive giver meget glæde, men skriveholdet handler i høj grad også om at møde ligesindede og forsøge at blive klogere på sin verden ved at skrive om den.

– Jeg vil fremhæve alle de sociale fordele, det giver at møde ligesindede i en kreativ og afslappet atmosfære. Vi spiser sammen, vi har mulighed for at planlægge en tur til oplæsninger, gå i biografen og tage på en udstilling, hvis der er noget, der passer sammen med undervisningen. Skriveholdet er en blanding af det kulturelle og det sociale.

– At skrive er jo i virkeligheden en rigtig god måde at blive klogere på sin verden på og gøre en masse forsøg på det. Det synes jeg faktisk også er et fint mål i sig selv og noget, vi kommer til at værne om på skriveholdet.

Tidspunkt
Torsdag 17.00 – 20.00

Adresse
Askovfondens Cafe
Griffenfeldsgade 35, 1. sal
2200 København

Tilmelding
Skriv til thomas@outsideren.dk eller ring 81 11 76 64

Læs mere om Skriveholdet Skyerne her.

Thomas har yderligere også Skriveskolen, hvor du kan tilmelde dig uanset din alder. Læs mere her.

Foto: Baseret på et foto af Rasmus Cornelius Nielsen

Om Forfatteren

Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom, produceret af mennesker, der har prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Outsideren er et talerør for folk med psykiatrisk brugererfaring. Outsideren tilbyder også Danmarks største blogger-univers for psykisk sårbare.

2 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Noget, jeg tænker på som spillende en stor rolle for min egen inspiration i forhold til det at skrive, er meget af det, som jeg har læst. Jeg tænker på en oversætter som Mogens Boisen, som i sin tid oversatte megen udenlandsk litteratur, og som beherskede et nuancerigt dansk. Det kan man lære meget af. Når jeg tænker på stileskriveriet i skolen, var det altid bundne opgaver – aldrig fik man lov til at udtrykke sig frit om emner, man selv valgte. Nu var der mellem mig og dansklærerinden nogle graverende holdningsforskelle, der førte til, at de opfattelser, jeg trods alt kom igennem med i mine stile, gav anledning til at hun systematisk ålede dem i hele klassens påhør. Dette førte til, at jeg på et tidspunkt gik til hende og frabad mig hendes meninger om mine stile i det hele taget, og på denne måde røg det tillidsforhold, der bør bestå mellem en elev og en lærer, i vasken. Det, som uoverensstemmelsens substans i virkeligheden gik ud på, var, at jeg var i færd med at danne mig et verdensbillede baseret på hård naturvidenskab, mens hendes verdensbillede var funderet i humaniora, hvilken diskrepans består den dag i dag. Der er en frygtelig masse mennesker af den opfattelse, at alt drejer sig om at MENE noget – hvor jeg er interesseret i de kendsgerninger, indenfor hvis rammer vi må begrænse vort meneri. Desuden rummer den problematik at fremskaffe videnskabelige kendsgerninger om verden sine helt egne vanskeligheder, som jeg egentlig betragter som hovedsagen. Erfaringen er jo den, at verden og naturen er uovertruffen i de raffinementer, den bringer i anvendelse i forbindelse med skabelsen af virkeligheden, og at vi er nødt til at gå til de yderste yderligheder for at kunne følge med i virkelighedens måde at fungere på.

    Dernæst er der jo udgrundelsen af vore egne motiver. Det er for længe siden blevet mig klart, at store dele af vor egen psyke er vi uvidende om – og utilbøjelige til at kendes ved – men som spiller en rolle i forhold til de holdninger vi danner os. Meget af det kommer tilsyneladende ud af den blå luft – men det gør det ikke. Vi kender i vidt omfang ikke vore holdningers proveniens, dvs deres herkomst. Derfor ligger der en næsten videnskabelig indsats i at grave dybere i denne. Historisk har det været filosofien, der har gjort dette. Men efter min opfattelse er det i dag meningsfuldt at tildele psykologien denne rolle. Og jeg er overbevist om, at selvom vi i dag kan gøre os mange meningsfulde tanker om, hvordan vi tænker, er der formentlig mange psykologiske fænomener, som står som uopdagede. Det går som en rød tråd gennem psykologiens historie, at man hel vejen igennem har undervurderet opgaven. Og i dag er der nok masser af mennesker af den opfattelse, at det hele er et spørgsmål om logik – hvilket i en venlig fortolkning kan opfattes som et abonnement på en rationel virkelighedsopfattelse, hvilket jo egentligt ikke er så tosset, når man tager alt det irrationelle, som mennesker har troet på gennem historien, i betragtning. Men efter min opfattelse utilstrækkeligt. Verdensbilledet må, på en realistisk grund, inkludere det irrationelle. Og det mener jeg kan lade sig gøre.

    Svar
  2. Michael Zittergong Bonnesen

    Et godt tilbud om personlig udfoldelse i trygge omgivelser!

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.