I have a dream.

Den berømte sætning fra Martin Luther Kings tale fra Borgerrettighedsmarchen i 1963.

Ord som ikke forældes. Ord som er blevet en vigtig del af mit liv og min proces. Ord som ingen kan fratage dig retten til at leve efter. Ord som ikke kan knuses. Så længe man drømmer – og holder fast i sine drømme.

Jeg har en drøm. Jeg har mange drømme. Store som små. Men den største drøm er at kunne arbejde med det, jeg elsker højest.
Jeg har en drøm om at holde fast i mit forfatterskab. Jeg har en drøm om at skrive og udgive flere bøger. Jeg har en drøm om at fortælle historier.
Jeg har en drøm om at hjælpe andre med det samme. Jeg har en drøm om at kunne holde fast i min kreativitet; det er den side af mig selv, jeg synes bedst om. Og hvis jeg skal kunne kigge mig selv i spejlet om morgenen og være glad, så vil jeg ikke gå på kompromis.

Jeg har en drøm om at fortælle min historie. Det er både en sørgelig, skøn og sand historie. Jeg har en drøm om at kunne være med til at nedbryde og afstigmatisere fordommene og tabuerne ved at være psykisk sårbar og have psykiske lidelser. Jeg har en drøm om at kunne fortælle, at selvom man har det svært i nogle sammenhænge, så er man stadig det samme menneske inde bagved.
Jeg har en drøm om at kunne fortælle om de mange kampe, jeg har kæmpet, og som jeg stadig kæmper med. Jeg har en drøm om at kunne være med til at gøre en forskel for andre. Hvis jeg kan hjælpe bare ét andet menneske, så vil det gøre mig både stolt og lykkelig. Og det vil også være utroligt givende for mig.

Men den vigtigste drøm. Jeg har en drøm om at kunne accepterer min sygdom.
Jeg har en drøm om at kunne give slip på skammen. Jeg har en drøm om at kunne acceptere de nederlag, jeg har oplevet gennem mit korte liv. Jeg har en drøm om at sige PYT.

Hvad drømmer I om?

– M.

Om Forfatteren

Jeg er 26 år. Lider af angst. Har diagnoserne panikangst og agorafobi. Derudover har jeg også separationsangst, dødsangst og klaustrofobi. På denne blog vil jeg skrive og dele mine tanker og følelser, ønsker og drømme. Mit frirum er bag bøgerne, i dagbogen, i musikken og hos min familie. Jeg er enebarn, jeg har en hund. Min familie og mine venner er min klippe. Som angstpatient, så er hver dag en for mig en kamp. Nogle dage er gode, andre dage er knapt så gode. Min måde at få luft for min sygdom er ved at skrive. Så da jeg fandt dette forum, vidste jeg med det samme, at jeg ville blogge herinde. Jeg vil fortælle min historie ved at blogge, så jeg håber at I vil læse med. - M

2 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    I lyset af, at drømme jo ellers plejer at have for vane at fordampe, når man vågner, så synes jeg, at det er ganske godt drømt – og egentligt ret ambitiøst. Nu fornemmer jeg at du er et ungt menneske, og som ung er det godt at ville noget, ikke mindst, når der, som her, er tale om ting og forhold, som jo udmærket kan ses som aktiver – anvendt rigtigt. Jeg selv er en efterhånden ældre herre, og så kommer der jo det ind, at man må erkende, at der ikke mere er så meget, man kan overkomme – og det er vel også i orden. Der er jo det der med at tage bestik af opgaverne, hvor erfaringens realisme gør sig gældende, og hvor man på forhånd ser vanskeligheder, som ikke lader sig eliminere. Det der med at tilpasse indsatsen, først og fremmest i forhold til, hvad man kan overkomme (og i øvrigt simpelthen gider og orker), bliver man bedre til, efterhånden som erfaringen og indsigten i menneskenes viderværdigheder indfinder sig i forbindelse med alderens fremadskriden. Jeg har mødt mange sindslidende, for hvem jeg virkeligt ønskede bedring, men uden at kunne gøre noget ved det. I mange tilfælde er det jo i realiteten medicinen, der rummer håb, og det er der iøvrigt statistisk og historisk belæg for. Men dertil kommer, at kommunikationen mellem mennesker er det substrat, vi alle, mere eller mindre, skal arbejde med. Så pøjpøj med det hele.

    Svar
    • Mit liv med angst

      For mig er det vigtigt at drømme. At have drømme. At have ønsker for sin fremtid.
      Ja, jeg har store og ambitiøse drømme. Men er de urealistiske? Nej, det synes jeg ikke. Det handler bare om at tage et skridt ad gangen. Start med det, der er overskueligt, og arbejd for det du/man drømmer om.

      Jeg tror, der er nogle, der har drømme, de finder urealistiske, fordi de selv tror at de er for ambitiøse, eller også har de fået at vide, at det kan man ikke. Fuck, hvad andre tror. Fuck janteloven. Man kan hvad man vil – så længe man selv tror på det, og arbejder for det.

      Et godt citat er: “Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt finde ud af” – Pippi Langstrømpe.

      Nogle gange finder man også ud af, at man faktisk har uopdagede og uprøvede talenter 😉

      Dejlig weekend til jer alle 🙂

      – M

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.