Tit forbinder jeg en enspænder, som noget negativt, fordi at man ikke kan finde ud af at være social.
Jeg tror, at mine tanker kører meget rundt, for jeg har ikke nogle venner og jeg har prøvet at komme ud blandt andre..
Jeg har forsøgt, at møde nye mennesker både i en forening og andre steder. Jeg har gået til kor to forskellige steder. Jeg har taget afsted til arrangementer alene, selvom det har været så grænseoverskridende.
Noget jeg slet ikke forstår er at jeg har haft en del kærester, men jeg tror at det måske er mere firkantet fordi man vælger det. Desværre er bekendtskaber eller venskaber er nok mere end gråzone.
Jeg tager også nogle pauser indimellem, da jeg lader bedst op alene.
Jeg kan rigtigt godt lide at fordybe mig i mine malebøger og skriver om forskellige emner..
Nej, jeg er ikke den mest aktiv person. Jeg hygger mig lidt for meget under dynen med en god film herhjemme.
Jeg beundrer mennesker, som altid har fart på og skal en hel masse ting. De er så populær blandt andre mennesker og vennekredsen er som regel stor og familien bor tæt på.
Min virkelighed er anderledes.. Jeg bor i den anden ende af landet og besøge min familie et par gange om året.. Jeg føler at mit hjem er min tryghed og nogle gange synes jeg det er svært at blive ved med at forsøge og når jeg endelig finder en at være sammen med, bliver jeg klæbrig eller også bliver det ikke til noget fordi jeg trækker mig væk.
Jeg har også oplevet at være tæt på at få en ven og pludselig finder jeg ud af at de bagtaler mig eller at de har svært ved at forstå mine psykisk lidelser. Jeg har oplevet at have en veninde som truede med alt muligt fordi jeg droppede ud af handelsskolen pga en depression.
Efter flere trælse episoder har jeg holdt mig for mig selv for jeg ønsker ikke at få det mere skidt.. Men alligevel savner jeg selskab en gang imellem.
Er der andre som har svært ved relationer, som mig??
Jeg håber at der måske er nogle som har nogle gode ideer, som jeg måske ikke selv har tænkt på.